Lungefisk: Forskelle mellem versioner

'''Lungefisk''' ([[latin]]: ''Dipnoi'') kan enten have en enkelt eller to [[lunge]]r. I dag findes 6lever levendeseks arter. Lungefisk er fundet som forsteninger fra 400 millioner år tilbage i tidensiden. Der findes grundlæggende to typer af lungefisk.:

* Fisk, der er [[obligat]]e{{hvad?|dato=2016}} luftåndere, og
* fisk dem som kun bruger deres lunger i stressede situationer til at supplere iltforsyningen i iltfattigt vand.

Neoceratodus, den [[Australien|australske]] lungefisk. Denne fisk har kun én lunge. Der ses dog i fosterstadiet en struktur, der kunne minde om en rudimentær[[rudiment]]ær lunge (noget der kan have været en lunge engang). Derfor menes det, at der engang har været to lunger, som det ses hos bl.a. Protoperus, den afrikanske lungefisk. Neoceratodus ånder under normale forhold udelukkende ved hjælp af [[gælle]]r og [[hud]]en. Falder iltkoncentrationen i vandet, vil den først forøge sin gælleventilation og vil derefter tagebruge sin lunge i brug, hvis dettedet bliver nødvendigt. Det er observeret, at lungen også bruges under parringstiden og ved anden stor fysisk aktivitet i det hele taget.

Protopterus, den [[Afrika]]nske lungefisk. Denne, er en obligat luftåndende fisk med to lunger. Det vil sige, at dender ikke vil kunnekan leve uden atmosfærisk [[luft]], selv om den også har gæller. Gællerne er stærkt reducerede i forhold til, hvad der ses hos den australske lungefisk. I vandvandet trækker den vejret i intervaller på 5–7 minutter. Tages fisken derimod op af vandet, er den nødt til at tage en indånding hvert 1–3 minut. Under normale forhold får den afrikanske lungefisk 90% af sin ilt ved hjælp af lungeventilationen. Resten af ilten optages over huden og gællerne.

Anabanthiderne er en gruppe af fisk, som supplerer deres gælleåndedræt med en såkaldt labyrint., Denneder virker som en lunge, men ved passiv diffusion, og sætter disse fiskdem i stand til at overleve i en mudret vandpyt.