Milt: Forskelle mellem versioner

Milten er et organ, der findes i stort set alle hvirveldyr. Organet sidder i venstre side af [[bughule]]n og er lignende i struktur med en stor lymfeknude. Milten virker primært som et blodfilter. Ordet milt kommer fra oldgræsk σπλήν (splḗn). Milten spiller vigtige roller med hensyn til røde blodlegemer (erythrocytter) og immunsystemet. Det fjerner gamle røde blodlegemer og indeholder en blodreserve, som kan være værdifuld i tilfælde af hæmoragisk chok og også genbruger jern. Som en del af det mononukleære fagocytsystem metaboliserer det hæmoglobin fjernet fra gamle røde blodlegemer (erythrocytter). Globindelen af ​​hæmoglobin nedbrydes til dets konstitutive aminosyrer, og hæmepartiet metaboliseres til bilirubin, som fjernes i leveren. Milten syntetiserer antistoffer i sin hvide pulp og fjerner antistofbelagte bakterier og antistofbelagte blodceller ved hjælp af blod og lymfeknudecirkulation. En undersøgelse, der blev offentliggjort i 2009 ved hjælp af mus, viste, at miltens røde masse udgør et reservoir, der indeholder over halvdelen af ​​kroppens monocytter. Disse monocytter omdannes til dendritiske celler og makrofager ved at bevæge sig til skadet væv (såsom hjertet efter myokardieinfarkt), samtidig med at vævsheling fremmes. Milten er et aktivitetscenter for det mononukleære fagocytsystem og er analogt med en stor lymfeknude, da dets fravær forårsager en udsættelse for visse infektioner. Mennesket er milt i lilla farve og er i mavens venstre øvre kvadrant.{{kmkilde mangler|dato=juni 2019}}