Forskel mellem versioner af "Folketingsvalget 2019"

175 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
ingen redigeringsopsummering
(det er ret svært at se Frederiksens ansigt på det billede)
Tag: 2017-kilderedigering
'''Folketingsvalget 2019''' var det 69. valg til [[Folketinget]] i [[Kongeriget Danmark]], og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var [[grundlovsdag]].<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/lars-loekke-rasmussen-udskriver-folketingsvalg|title=Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg|author1=Emil Søndergård Ingvorsen |author2=Thomas Klose Jensen |author3=Peter Boier|date={{date|2019-5-7}}|accessdate={{date|2019-5-7}}|publisher=[[Danmarks Radio]]|work=DR Nyheder}}</ref><ref name="Valg2019">{{cite web |url=https://valg.oim.dk/vaelgere/hvornaar-er-der-valg-eller-folkeafstemning.aspx |title=Hvornår er der valg eller folkeafstemning? | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet | accessdate=30. april 2019 }}</ref> Der skulle vælges [[Folketingsmedlemmer valgt i 2019|179 medlemmer]], hvoraf 175 var fra [[Valgkredse i Danmark|Danmark]], og to hver var fra [[Færøerne]] og [[Grønland]]. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.
 
Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist, men vandt 1 mandat i forhold til det [[Folketingsvalget 2015|forudgående valg i 2015]]. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største [[Borgerlig#Borgerlige partier|borgerlige]] parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af Dansk Folkeparti i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets værste resultat siden [[Folketingsvalget 1998|valget i 1998]]. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 [[Valgkredse i Danmark|opstillingskredse]], men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter [[Anders Samuelsen]] trådte tilbage som politisk leder efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/anders-samuelsen-traekker-sig-som-leder-for-liberal-alliance-nu-skal |title=Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig« |work=[[Berlingske]] |date=6. juni 2019 |accessdate=7. juni 2019 |author1=Kasper Kildegaard |author2=Martin Borre}}</ref> Radikale og SF blev begge fordoblet, mensog gik til henholdsvis 16 og 14 mandater. Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden [[Folketingsvalget 2007|valget i 2007]]., mens Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.
 
Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, den længste siden [[Folketingsvalget 1975|1975]], hvor den var 35 dage lang.<ref>{{cite news |author=Natali Braagaard |date=7. maj. 2019 |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-07-historisk-lang-valgkamp-venter-partierne-og-danskerne |title=Historisk lang valgkamp venter partierne{{ndash}}og danskerne |publisher=TV 2 |accessdate=7. juni 2019}}</ref>. Der var 13 opstillede partier ([[Folketingsvalget 2019#Opstillede partier|se nedenfor]]), det højeste antal siden [[Folketingsvalget 1990|valget i 1990]].<ref>{{cite news |author=Simon Festersen |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11377371/hoejeste-antal-partier-paa-stemmesedlen-i-nyere-tid-demokratiets-fest-eller-kakofonisk-kaos/ |title=Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos? |work=[[Jyllands-Posten]] |date=6. maj 2019 |accessdate=7. juni 2019}}</ref> Heraf var der 3 nye partier dannet siden valget i 2015. [[Nye Borgerlige]] kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken [[Klaus Riskær Pedersen (parti)|partiet Klaus Riskær Pedersen]] eller [[Stram Kurs]] nåede over [[spærregrænse]]n. [[Kristendemokraterne]]{{ndash}}under midlertidig formand [[Isabella Arendt]]{{ndash}}stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra 2%-grænsen.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/kristendemokraterne-misser-folketinget-med-194-stemmer |title=Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer |publisher=DR |work=DR Nyheder |accessdate=7. juni 2019 |date=6. juni 2019 |author=Anton Lind}}</ref> De 3 partier under spærregrænsen førte til 153.923 [[Stemmespild|spildte stemmer]] (stemmer der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.<ref>{{cite news |date=Hans-Henrik Busk Stie |date=6. juni 2019 |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-tre-partier-gav-stoerste-stemmespild-i-aartier |title=Tre partier gav største stemmespild i årtier |publisher=TV 2 Nyheder |accessdate=7. juni 2019}}</ref>
 
Det blev til stor fremgang for [[Blokpolitik|rød blok]],{{efn|[[Socialdemokratiet]], [[Radikale Venstre]], [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Enhedslisten]];<ref name="overblik">{{cite news |url=https://www.altinget.dk/artikel/183360-her-er-valgresultatet |title=Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019 |work=[[Altinget.dk|Altinget]] |date=6. juni 2019 |author1=Martin Lyngbæk Olsen |author2=Katrine Falk Lønstrup |author3=Daniel Bue Lauritzen |accessdate=7. juni 2019}}</ref> [[Alternativet]]s fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.<ref name="hjemmebane">{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/politik/hoejborg-og-papes-hjemmebane-gav-kanonvalg-til-de-konservative |title=Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative |work=Berlingske |author=[[Ritzaus Bureau|Ritzau]] |date=6. juni 2019 |accessdate=7. juni 2019}}</ref>}} der fik 91 mandater.<ref name="hjemmebane" /> Blå blok{{efn|[[Venstre]], [[Dansk Folkeparti]], [[Det Konservative Folkeparti|Konservative]] og [[Liberal Alliance]]; [[Nye Borgerlige]]s fire mandater og desuden en fra Færøerne er ikke talt med.<ref>{{cite news |url=https://finans.dk/debat/ECE11428384/venstre-vandt-blaa-blok-nedsmeltede-og-erhvervslivet-fik-et-lyspunkt/?ctxref=ext |title=Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt |format=debat |work=Finans |accessdate=7. juni 2019 |date=6. juni 2019}}</ref>}} kunne mønstre 75 mandater. Professor [[Kasper Møller Hansen]] fra [[Københavns Universitet]] beskrev Folketinget efter 2019-valget som ''"det rødeste Folketing"'' siden Folketingetefter [[Folketingsvalget 1971|valgtvalget i 1971]], hvor Socialdemokratiet, Radikale, og SF, tilsammen fik 114 mandater.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgforsker-om-resultat-det-roedeste-folketing-vi-har-set-i-naesten |title=Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år |work=DR Nyheder |accessdate=7. juni 2019 |date=7. juni 2019 |author=Lars Lindevall}}</ref> Den socialdemokratiske partiformand [[Mette Frederiksen]] blev ved [[dronningerunde]]n 6. juni udpeget til kongelig undersøger, men forventes en svær regeringsdannelse grundet de mange krav der blev stillet i løbet af valgkampen fra de andre røde partiers side.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/loekke-mette-frederiksen-udpeget-som-kongelig-undersoeger Løkke: Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger], fra [[dr.dk]]</ref>
 
== Valgdato ==
Heraf havde Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre var nye partier. Antallet af partier var det højeste siden valgene i [[Folketingsvalget 1990|1990]], [[Folketingsvalget 1984|1984]] og [[Folketingsvalget 1981|1981]], hvor der også var 13 partier, kun overgået af [[Folketingsvalget 1987|valget i 1987]] med 16 partier. I modsætning til dengang var de nye partier ved dette valg på den borgerlige fløj.
 
Fristen for at anmelde nye partier var 15 dage før valget, dvs. 21. maj. I opgørelsen fra [[økonomi- og indenrigsministeriet]] den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.<ref>{{cite web |url=https://valg.oim.dk/valg/digitale-vaelgererklaeringer/ |title=Digitale vælgererklæringer |publisher=Økonomi- og indenrigsministeriet |accessdate=8. maj 2019}}</ref>
 
==== Opstillingsformer ====
Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, var 11 dage før valgdagen, dvs. 25. maj. Kandidater som opstilles af et parti, skal godkendes af partiet. En person kan kun være kandidat i én storkreds, i Grønland og på Færøerne.
 
Kandidater kan opstille uden for partierne (som [[løsgænger]]). Det kræver underskrifter 150-200 vælgere i en [[opstillingskreds]].<ref name="OIM-Opstilling">{{Cite web|title=Opstilling som kandidat til folketingsvalg|url=https://valg.oim.dk/partier-og-kandidater/opstilling-af-kandidater/opstilling-som-kandidat-til-folketingsvalg/|accessdate=1. maj 2019|publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref> Der opstiller 13 kandidater uden for partierne, i [[Københavns Storkreds]] (5), [[Københavns Omegns Storkreds]] (2), [[Nordsjællands Storkreds]] (2), [[Sjællands Storkreds]] (1), [[Sydjyllands Storkreds]] (1), og [[Østjyllands Storkreds]] (2).<ref name=kandidater>{{Cite web | url=https://valg.oim.dk/valg/folketingsvalg/kandidater/ | title=Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse | accessdate=29. maj 2019 | publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref>
=== Danmark ===
Kandidater kan opstille uden for partierne (som [[løsgænger]]). Det kræver underskrifter 150-200 vælgere i en [[opstillingskreds]].<ref name="OIM-Opstilling">{{Cite web|title=Opstilling som kandidat til folketingsvalg|url=https://valg.oim.dk/partier-og-kandidater/opstilling-af-kandidater/opstilling-som-kandidat-til-folketingsvalg/|accessdate=1. maj 2019|publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref>
 
Der opstiller kandidater uden for partierne i [[Københavns Storkreds]] (5), [[Københavns Omegns Storkreds]] (2), [[Nordsjællands Storkreds]] (2), [[Sjællands Storkreds]] (1), [[Sydjyllands Storkreds]] (1) og [[Østjyllands Storkreds]] (2).<ref name=kandidater>{{Cite web | url=https://valg.oim.dk/valg/folketingsvalg/kandidater/ | title=Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse | accessdate=29. maj 2019 | publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref>
 
=== Færøerne ===
Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=52813#K7 LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne] § 25.</ref>
 
ManHverken kan ikkeFærøerne stilleeller opi somGrønland nytkan partinye partier stille op, men man kan stille op somso løsgænger,. hvilketDette kræver mindst 150 stillere. på Færøerne<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=52813#K7 LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne] § 25.</ref> og mindst 100 i Grønland.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=8836#K5 LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland] § 26.</ref>
=== Grønland ===
Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 100 stillere.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=8836#K5 LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland] § 26.</ref>
 
== Valgret ==
 
== Se også ==
* [[Europa-Parlamentsvalget 2019]], derhvoraf den [[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark|danske del af valget]] blev afholdt 26. maj
* [[Folkemødet#2019|Folkemødet 2019]], afholdt i løbet af forhandlingerne om regeringsdannelse
* [[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark]]
* [[Folketingsmedlemmer valgt i 2019]]
<!-- Når en ny regering dannes, kan der linkes til den her. Sandsynligvis [[Regeringen Mette Frederiksen]]. -->
 
== Noter ==
Anonym bruger