Wikipedia

Islam: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Robot: Kosmetiske ændringer
retter til de anførselstegn, som Wikipedia bruger
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 8:
|-
|valign="top" align="right">|570~
|Muhammeds [[fødsel]] i [[Mekka]] (’'''elefantens år''’')<hr />
|-
|valign="top" align="right">|576
Linje 29:
|-
|align="right">|
|[[Ærkeenglen Gabriel]] forekommer og forkynder den guddommelige åbenbaring overfor Muhammed (der tiltales ’'[[Gud (monoteistisk)|Guds]] [[profet]]’')
|-
|align="right">|
|Muhammed forkynder og praktiserer islam privat (ægtefælle [[Khadija|Khadīja]] og fætter [[Ali]] første ’muslimer’'muslimer')<hr />
|-
|valign="top" align="right">|613~
Linje 59:
|-
|valign="top" align="right">|624/2
|Muhammeds første [[barnebarn]] fødes (navngivet ’'[[Hasan ibn Ali|al-Ḥasan]]’' af ærkeenglen Gabriel, et navn ikke anvendt i [[Jahiliya|før-islam]])
|-
|align="right">|
Linje 65:
|-
|valign="top" align="right">|625/3
|Muhammeds andet barnebarn fødes (navngivet ’'[[Husayn ibn Ali|al-Ḥusayn]]’' af ærkeenglen Gabriel, et navn ikke anvendt i før-islam)
|-
|align="right">|
Linje 101:
|}
<!-- SLUT TIDSLINJE -->
'''Islam''' ({{lang-ar|الإسلام}} ''al-islām'', egl. ’underkastelse'underkastelse, hengivelse, overgivelse’overgivelse') er en [[monoteisme|monoteistisk]] og [[Abrahamitiske religioner|abrahamitisk religion]], der er stiftet af [[Muhammed|Muhammed ibn Abdallah]] i 600-tallets Arabien. Islams hellige skrift er [[Koranen]], der opfattes som [[Gud (monoteistisk)|Guds]] bogstavelige ord formidlet til [[profeten]] Muhammed. En tilhænger af islam kaldes en '''muslim'''.
 
Hovedretningerne inden for islam er [[sunnisme]] (ca. 85 %), [[shiisme]] (10-15 %, primært i Iran, Irak, Azerbajdjan, Bahrain og Libanon) og [[ibadisme]] (næsten kun i [[Oman]]), der alle går tilbage til islams tidlige tid. På tværs af disse findes [[sufisme]]n, der lægger vægt på en mere åndelig og spirituel praksis.
Linje 110:
Islam betegner en eller flere af følgende betydninger:
# den direkte [[eksistentiel]]le betydning af helt at underkaste sig [[Gud (monoteistisk)|Gud]];
# den [[empiri]]ske realitet af ’'[[den islamiske verden]]’' ud fra et [[sociologi]]sk perspektiv; eller
# det ideale [[Umma|muslimske fællesskab]] som har rødder i dets religiøse [[identitet]] og tidlig [[Islams historie|islamisk historie]].
Alle tre betydninger er tæt forbundet, både ud fra et [[historisk]] og [[moderne]] perspektiv, til ''islam''s brede betydning. Denne alsidige forståelse af betegnelsen islam danner også grundlag for dets [[definition]]. Inden for [[vesten|vestlig]] sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning ’underkastelse'underkastelse for’for' Gud, hvorefter beskrivelsen tager afsæt i ’tidlig'tidlig islam’islam', som det udviklede sig fra starten af det [[7. århundrede]] til tilblivelsen af ’den'den islamiske verden’verden' op igennem [[tidsaldre|tiderne]] indtil [[nutiden]].
 
Ordet ''islam'' er på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] både et [[verbalsubstantiv]] ("underkastelse for, total hengivelse til Gud") og navn på islam som religion. Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen ''aslama'' (’overgivelse'overgivelse, tilkendegivelse til Gud’Gud'). Det er bl.a. herfra at betegnelsen ''muslim'' (flertalsform ''muslimūn'') udledes, da ’en'en der underkaster sig islam’islam' på dansk benævnes muslim (flertalsform muslimer).<ref group="note">Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som ’muhammedaner’'muhammedaner', er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. [http://al-quran.info/#6:48 6:48]). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter.</ref> Den [[Vesten|vestlige]] orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas.<ref group="note">Specielt domæner inden for islamforskning, [[eksegese]] og [[oversættelse]] af Koranen og [[Hadith#Hadithsamlinger|traditionssamlingerne]]. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers [http://al-quran.info/#9:74 9:74]: ”De"De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres ''islām'' (underkastelse til Gud)…”…".</ref> Som navneord anvendes islam i omtale (eller dele) af [[religion]]en islam ud fra vidt forskellige religiøse, politiske og sociale aspekter. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i [[Koranen]]s brug af termen ''islam''.<ref group="note">Overordnet kan den koranske anvendelse af termen ''islam'' kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. [http://al-quran.info/#6:125 6:125], [http://al-quran.info/#61:7 61:7] og [http://al-quran.info/#39:22 39:22]), (2) islam i betydning af ''dīn'' (grundbetydning ’religion’'religion', konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. [http://al-quran.info/#5:3 5:3], [http://al-quran.info/#3:19 3:19] og [http://al-quran.info/#3:85 3:85]) og (3) islam som handlingen af at vende ”til"til (eller tilbage)”" til Gud (''tawba'') (jf. [http://al-quran.info/#9:74 9:74], [http://al-quran.info/#49:14 49:14], [http://al-quran.info/#49:17 17]).</ref> I daglig tale er det primært ’den'den islamiske verden’verden' samt de religiøse og politiske sfærer af religionen der forstås ved omtale af islam.
 
Islam er en [[åbenbaringsreligion]], der lærer, at Gud åbenbarer sig over for skabelsen og verden, og at dette blev formidlet til [[profeten]] [[Muhammed|Muhammed ibn Abdullah]] ([[ca]]. [[570]]-[[632]]) gennem [[ærkeenglen Gabriel]]. Denne [[åbenbaring]] fandt sted gradvis over en længere tidsperiode og er i sin helhed beskrevet i Koranen, der er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam. [[Monoteisme]] er en grundsten i religionen og betones stærkt i både åbenbaringen og [[Ahadith|overleveringstraditionerne]] fra Muhammeds [[æra]]. Sammen med religionerne [[jødedom]] og [[kristendom]] er islam en [[Abrahamitiske religioner|abrahamitisk religion]], hvilket viser tilbage til patriarken og [[profeten]] [[Abraham]]. Islam anser [[Moses]] og [[Jesus]] for at være tidligere profeter i en lang række, der begynder med [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og slutter med Muhammed. Alle profeter anses som gudsmænd - uden derfor at være helt eller delvis guddommelige - der på Guds formaning har åbenbaret og vejledt om den samme religion. Jødedommen og kristendommen anerkendes som religioner og adskilles fra [[hedenskab]]en; men betragtes som afvigelser fra den rette lære, hvor deres respektive skrifter og lære anses for at have gennemgået menneskers forvanskning af Guds ord.
 
[[Historisk]] anses religionen islam for at fremkomme i [[Muhammed]]s levetid på [[Den Arabiske Halvø]] i det [[7. århundrede]]. Siden da har islam været den dominerede religion i [[region]]en, hvor udbredelsen ikke har været et resultat af målrettet [[Missionær|missionsarbejde]], men snarere en ”syntese"syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende [[kultur]]er, der med tiden blev en del af den islamiske verden”verden".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Islam}} Den spredte sig hurtigt gennem større dele af [[Eurasien]] og [[Afrika]] og udgør i dag verdens næststørste religion med mere end 1,5 [[milliard]]er tilhængere (muslimer) der sammenlagt udgør omtrent en fjerdedel (23,2 % (2010)) af [[verdens befolkning]].<ref>[http://www.pewforum.org/files/2012/12/globalReligion-full.pdf (PDF) ''The Global Religious Landscape - A Report on the Size and Distribution of the World’sWorld's Major Religious Groups as of 2010'']. Published by Pew Research Center, December 2012. Page 9. Hentet den 4. november 2013. {{en icon}}</ref> [[Demografi]]sk er islam som religion i dag udbredt over hele [[verden]] ([[verdensreligion]]) og udgør majoriteten af befolkningen i 49 [[lande]] (ud af i alt [[193]] anerkendte [[Verdens lande|lande i verden]]) og en signifikant minoritet i adskillige andre.{{sfn|John Louis Esposito|2003|loc=→ Islam, Overview (Von Sivers, Peter, Ali A. Mazrui, S. Enders Wimbush, Dru C. Gladney, Bruce B. Lawrence, M. B. Hooker, P. S. Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny)}} Flere bevægelser (bl.a. [[Bahai]], [[Ahmadiyya]] og [[Sikhisme]]{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ monoteisme}}) er siden helt eller delvis inspireret af islams lære.
 
== Etymologi ==
Betegnelsen '''islam''' ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: ”الإسلام”"الإسلام", [[translitteration]]: ”al"al-islām”islām", [[Transskription (sprog)|transskription]]: ”al"al-islam”islam", [[oversættelse]]: ”islam”"islam", [[International Phonetic Alphabet|IPA]]: [isˈlɑːm] el. [ˈislɑm]) er afledt af den sproglige rod ''slm'' (س-ل-م) enten ud fra ''aslama'' eller ''sallama'', begge verbalsubstantiver der betegner ’hengivelse'hengivelse, overgivelse, underkastelse’underkastelse'. Udsagnsord fra denne rod, særskilt ''sallama/yusallimu'' og ''aslama/yuslimu'' præsenterer betydning af at ”underkaste"underkaste sig komplet”komplet" dette konnoteret med en relativ [[passiv]] indledning handling af underkastelse og hermed forbindes betegnelsen islam med bibetydningen af at dette gøres [[frivillig]]t og totalt.<ref group="note">En undtagelse kan f.eks. ses i Koranen vers [http://al-quran.info/#3:20 3:20] og [http://al-quran.info/#4:65 4:65] hvor den passive udtryksform er anvendt i forlængelse af en nutidig eller direkte form for gengivelse af en aktiv handling.</ref> Til tider fremføres der argumenter for at begrebet egentlig er udledt fra ''salama'' der gengiver en helt anden betydning af tryghed og [[fred]],{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ salám}} en udlægning der kun betragtes sekundært til handlingen af overgivelse.
 
=== Sprogbrug ===
Linje 161:
|bgcolor = #FFFFFF
}}
Hermed blev islam som religion forkyndt profeten Muhammed mellem de første og sidste koraniske åbenbaringer, der tidsmæssigt strakte sig over [[20]] år. Imidlertid mener islams tilhængere ikke, at der kan tales om at ’islam'islam begyndte’begyndte' ved de første åbenbaringer for Muhammed i Hiragrotten, fordi religionen islam betragtes som den selv samme religion der blev åbenbaret alle tidligere [[profeter]] og gudsmænd. Åbenbaringen stadfæster at både jødedommen og kristendommen hviler på guddommelige åbenbaringer og betragter bl.a. Abrahams skrifter,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#87:19 87:19].</ref> [[Kong Davids salmer|Davids salmer]] (’'[[Salmerne]]’' ''Zabūr''),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#17:55 17:55].</ref> Toraen af Moses (’'[[Moseloven]]’' ''Tawrāt'')<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:87 2:87], [http://al-quran.info/#3:3 3:3]-[http://al-quran.info/#3:4 4], [http://al-quran.info/#6:91 6:91], [http://al-quran.info/#6:154 154].</ref> og [[Evangelie]]t af [[Jesus]] (''Injīl'')<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:46 5:46].</ref> som åbenbarede bøger og skrifter tilsvarende Koranen.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Hellige bøger}} Dertil betragtes profeterne og gudsmændene i profetrækken før Muhammed også som værende ''ḥanīf'', en betegnelse der anvendes med reference til [[Jahiliya|før-islamiske]] [[Monoteisme|monoteister]], som tillige hverken kan betragtes som værende [[jøde]]r eller [[Kristendom|kristne]] i streng forstand, men nærmere [[mennesker]] af hengivende og underkastende karakter overfor Gud alene (med tilhørende betydning af fornægtelse af [[Polyteisme|flerguderi]]). Tilhængere af islam bekender sig til, at alle de forrige skrifter blev åbenbaret af Gud men at skrifterne siden deres åbenbaring og senere nedfældning har gennemgået en forvanskning af Guds ord.
 
Islams oprindelse er hermed kendetegnet ud fra forskellige aspekter alt afhængigt om hvilken af de overordnede betydninger af islam der tages afsæt i. Fra et [[religiøs]]t perspektiv er islams oprindelse knyttet til Guds skabelsesberetning, mens det ud fra et [[Religionshistorie|religionshistorisk]] perspektiv snarere betragtes i lyset af, at Muhammed får åbenbaret religionen islam i det [[7]]. [[århundrede]].
Linje 175:
== Tro og vantro ==
=== Tro ===
[[Tro]] er inden for islam en sikkerhed og vished der udspringer af tillid i [[erkendelse]]n af forholdet mellem Gud og [[menneske]]t. Troens vished hviler i at religionen islam bekræfter troen, der således forudsætter at der er en [[forståelse]] for det man tror på. I modsætning til tro uden forståelse ([[tvang]]) er islam som tro med forståelse en ”overbevisning"overbevisning som indebærer en stadigt pågående overvejelse som [[kritisk]] prøver troen på om den svarer til [[virkeligheden]]”".{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ tro}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Tvang}}<sup>,</sup><ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:256 2:256] og [http://al-quran.info/#10:99 10:99]. Jf. Muhammeds rolle som værende begrænset til forkyndelse ([http://al-quran.info/#27:92 27:92]; [http://al-quran.info/#34:28 34:28] og [http://al-quran.info/#35:23 35:23]).</ref> Islam som tro antages først efter tillid og forståelse til religionen, dette som den fremgår i trosakten og -indholdet.
 
Trosakten er accept af Gud, derigennem guddommelige åbenbaringer (Koranen) og [[profet]]en [[Muhammed]]. Trosakten er først og fremmest afspejlet i den [[Shahadah|islamiske trosbekendelse]], der er den overordnede sammenfattende formulering af trosartiklerne og -indholdet. Hermed fungerer [[trosbekendelse]]n som udtryk for den centrale religiøse akt hvor læreindholdet er nærmere specificeret i trosindholdet (grundteksterne). Trosbekendelsen har det primære formål at fastslå den rette tro og anvendes også [[offentlig]]t i forbindelse med bl.a. omvendelse ([[konversion]]) til islam. I almindelighed tjener den derudover også det formål at afværge [[kætteri]].{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ trosbekendelser, kristne}} Trosbekendelsen er oprindeligt formuleret på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] og er to-ledet ''”der"der er ingen gud(domme) uden [[Allah]], og Muhammed er Allahs sendebud”sendebud"'' ({{Audio|Shahadah-female_voice.ogg|''Udtale''}}).
 
Som indhold er tro bestemt ved en overbevisning om at de guddommelige åbenbaringer er en bestemmelse for menneskets tilværelse.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ tro}} Trosindholdet består grundlæggende af troen på Gud, Hans [[engle]], [[bøger]] og budbringere,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:285 2:285].</ref> det skjulte,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:3 2:3].</ref> [[dommedag]] og genopstandelsen.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#60:6 60:6].</ref> Den eksakte [[definition]] af [[tro]] er også et debatteret emne inden for islam, selvom trosindholdet har særlig fokus på opfyldelse (og ikke præstation), praktisering som tilbedelse og fordring af specifikke handlinger. I hverdagslivet vil tro, for de personer, der har antaget islam, være det ”"[a]t følge Koranens ord og profeten {{sic|Muḥammeds}} eksempel i stort som småt”småt" og anses for at være ”befordrende"befordrende for den personlige frelse ved Dommedag”Dommedag".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Tro}}
 
=== Vantro ===
{{Quote box
|quote = <poem><sub>1</sub>{{spaces|3}} ''Sig'': ’I'I vantro!
<sub>2</sub>{{spaces|3}} Jeg tilbeder ikke den, som I tilbeder,
<sub>3</sub>{{spaces|3}} og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder.
<sub>4</sub>{{spaces|3}} Jeg vil ikke tilbede den, som I tilbad,
<sub>5</sub>{{spaces|3}} og I vil ikke tilbede den, som jeg tilbeder.
<sub>6</sub>{{spaces|3}} I har jeres religion, og jeg har min.’'</poem>
|source = —[[Koranen]] <small>Sura 109 (''Vantro'')</small>
|title = [[Sura]] [[109]] (Vantro)
Linje 202:
I islam indebærer den eksklusive [[monoteisme]], at Gud er altings skaber<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#6:101 6:101]-[http://al-quran.info/#6:102 102]; [http://al-quran.info/#7:54 7:54]; [http://al-quran.info/#13:16 13:16]; [http://al-quran.info/#20:50 20:50]; [http://al-quran.info/#25:2 25:2]; [http://al-quran.info/#32:7 32:7]; [http://al-quran.info/#36:36 36:36]; [http://al-quran.info/#39:62 39:62]; [http://al-quran.info/#40:62 40:62]; [http://al-quran.info/#43:12 43:12]; [http://al-quran.info/#51:49 51:49] og [http://al-quran.info/#54:49 54:49].</ref> og opretholder. Gud alene er den alt ophøjede, evige levende, alvidende og almægtige,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:20 2:20], [http://al-quran.info/#2:29 29], [http://al-quran.info/#2:255 255].</ref> hvor Han skaber, hvad Han vil, ved blot at byde dets eksistens.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#36:82 36:82].</ref> Grundtanken i den islamiske skabelsesberetning er at Gud har skabt [[himlen]]e og [[jorden]]<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:164 2:164]; [http://al-quran.info/#3:190 3:190]-[http://al-quran.info/#2:191 191]; [http://al-quran.info/#6:1 6:1], [http://al-quran.info/#6:73 73], [http://al-quran.info/#6:79 79]; [http://al-quran.info/#7:54 7:54], [http://al-quran.info/#7:185 185]; [http://al-quran.info/#9:36 9:36]; [http://al-quran.info/#10:3 10:3], [http://al-quran.info/#10:5 5]-[http://al-quran.info/#10:6 6]; [http://al-quran.info/#11:7 11:7]; [http://al-quran.info/#14:19 14:19], [http://al-quran.info/#14:32 32]; [http://al-quran.info/#15:85 15:85]; [http://al-quran.info/#16:3 16:3]; [http://al-quran.info/#17:99 17:99]; [http://al-quran.info/#18:51 18:51]; [http://al-quran.info/#20:4 20:4]; [http://al-quran.info/#21:16 21:16], [http://al-quran.info/#21:33 33]; [http://al-quran.info/#23:17 23:17]; [http://al-quran.info/#25:59 25:59], [http://al-quran.info/#25:61 61]-[http://al-quran.info/#25:62 62]; [http://al-quran.info/#27:60 27:60]; [http://al-quran.info/#29:44 29:44], [http://al-quran.info/#29:61 61]; [http://al-quran.info/#30:8 30:8], [http://al-quran.info/#30:22 22]; [http://al-quran.info/#31:25 31:25]; [http://al-quran.info/#32:4 32:4]; [http://al-quran.info/#34:7 34:7]; [http://al-quran.info/#35:11 35:11]; [http://al-quran.info/#36:81 36:81]; [http://al-quran.info/#38:27 38:27]; [http://al-quran.info/#39:5 39:5], [http://al-quran.info/#39:38 38]; [http://al-quran.info/#40:57 40:57]; [http://al-quran.info/#41:9 41:9]-[http://al-quran.info/#41:12 12], [http://al-quran.info/#41:37 37]; [http://al-quran.info/#42:29 42:29]; [http://al-quran.info/#43:9 43:9], [http://al-quran.info/#43:87 87]; [http://al-quran.info/#44:38 44:38]-[http://al-quran.info/#44:39 39]; [http://al-quran.info/#45:22 45:22]; [http://al-quran.info/#46:3 46:3], [http://al-quran.info/#46:33 33]; [http://al-quran.info/#50:38 50:38]; [http://al-quran.info/#52:36 52:36]; [http://al-quran.info/#57:4 57:4]; [http://al-quran.info/#64:3 64:3]; [http://al-quran.info/#65:12 65:12]; [http://al-quran.info/#67:3 67:3] og [http://al-quran.info/#71:15 71:15]. Jf. skabelsen af jorden på to dage [http://al-quran.info/#41:9 41:9]-[http://al-quran.info/#41:12 12] og på seks dage [http://al-quran.info/#7:54 7:54]; [http://al-quran.info/#10:3 10:3]; [http://al-quran.info/#11:7 11:7]; [http://al-quran.info/#25:59 25:59]; [http://al-quran.info/#32:4 32:4]; [http://al-quran.info/#50:39 50:39] og [http://al-quran.info/#57:4 57:4].</ref> og alt derimellem. Gennem forskellige [[fortællinger]] fra Koranen gengiver Gud forestillingen om menneskets tilblivelse<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:21 2:21], [http://al-quran.info/#2:228 228]; [http://al-quran.info/#3:59 3:59]; [http://al-quran.info/#4:1 4:1], [http://al-quran.info/#4:28 28]; [http://al-quran.info/#5:18 5:18]; [http://al-quran.info/#6:2 6:2], [http://al-quran.info/#6:94 94], [http://al-quran.info/#6:98 98]; [http://al-quran.info/#7:11 7:11]-[http://al-quran.info/#7:12 12], [http://al-quran.info/#7:69 69], [http://al-quran.info/#7:179 179], [http://al-quran.info/#7:181 181], [http://al-quran.info/#7:189 189]; [http://al-quran.info/#15:26 15:26], [http://al-quran.info/#15:28 28], [http://al-quran.info/#15:33 33]; [http://al-quran.info/#16:4 16:4], [http://al-quran.info/#16:70 70]; [http://al-quran.info/#18:37 18:37], [http://al-quran.info/#48 48]; [http://al-quran.info/#19:9 19:9], [http://al-quran.info/#19:67 67]; [http://al-quran.info/#20:55 20:55]; [http://al-quran.info/#22:5 22:5]; [http://al-quran.info/#23:12 23:12]-[http://al-quran.info/#23:14 14], [http://al-quran.info/#23:79 79], [http://al-quran.info/#23:115 115]; [http://al-quran.info/#25:54 25:54]; [http://al-quran.info/#26:78 26:78], [http://al-quran.info/#26:184 184]; [http://al-quran.info/#30:19 30:19]-[http://al-quran.info/#30:20 20], [http://al-quran.info/#30:40 40], [http://al-quran.info/#30:54 54]; [http://al-quran.info/#31:27 31:27]; [http://al-quran.info/#32:7 32:7]-[http://al-quran.info/#32:9 9]; [http://al-quran.info/#35:11 35:11]; [http://al-quran.info/#36:78 36:78], [http://al-quran.info/#36:81 81]; [http://al-quran.info/#37:11 37:11], [http://al-quran.info/#37:96 96]; [http://al-quran.info/#38:71 38:71]-[http://al-quran.info/#38:75 75], [http://al-quran.info/#38:77 77]; [http://al-quran.info/#39:6 39:6]; [http://al-quran.info/#40:57 40:57], [http://al-quran.info/#40:67 67]; [http://al-quran.info/#41:15 41:15], [http://al-quran.info/#41:21 21]; [http://al-quran.info/#42:11 42:11]; [http://al-quran.info/#45:4 45:4]; [http://al-quran.info/#49:13 49:13]; [http://al-quran.info/#50:16 50:16]; [http://al-quran.info/#51:56 51:56]; [http://al-quran.info/#52:35 52:35]; [http://al-quran.info/#53:45 53:45]-[http://al-quran.info/#53:46 46]; [http://al-quran.info/#55:3 55:3], [http://al-quran.info/#55:14 14]; [http://al-quran.info/#56:57 56:57]-[http://al-quran.info/#56:62 62]; [http://al-quran.info/#64:2 64:2]; [http://al-quran.info/#67:2 67:2], [http://al-quran.info/#67:23 23]-[http://al-quran.info/#67:24 24]; [http://al-quran.info/#70:19 70:19], [http://al-quran.info/#70:39 39]; [http://al-quran.info/#71:14 71:14]; [http://al-quran.info/#74:11 74:11]; [http://al-quran.info/#75:37 75:37]-[http://al-quran.info/#75:40 40]; [http://al-quran.info/#76:2 76:2], [http://al-quran.info/#76:28 28]; [http://al-quran.info/#77:20 77:20]-[http://al-quran.info/#77:23 23]; [http://al-quran.info/#78:8 78:8]; [http://al-quran.info/#79:27 79:27]; [http://al-quran.info/#80:18 80:18]-[http://al-quran.info/#80:19 19]; [http://al-quran.info/#82:7 82:7]-[http://al-quran.info/#82:8 8]; [http://al-quran.info/#86:5 86:5]-[http://al-quran.info/#86:8 8]; [http://al-quran.info/#90:4 90:4]; [http://al-quran.info/#92:3 92:3]; [http://al-quran.info/#95:4 95:4]-[http://al-quran.info/#95:5 5] og [http://al-quran.info/#96:2 96:2].</ref> og skabelsen som den fandt sted fra overgangen af intethed til skabelsen af alting. I Koranen findes både fragmenter og længere beretninger om skabelsen samt dens udformning.<ref group="note">I modsætning til Biblen indeholder Koranen ikke nogen samlet fortællende [[Skabelsesberetningen i Bibelen|skabelsesberetning]], men nævner verdens og menneskets skabelse i flere forskellige sammenhænge.</ref>
 
Den islamiske skabelsesberetning er overvejende sammenfaldende med beretninger om skabelsen som præsenteret i de antikke jødiske og kristne [[skrift]]er, selvom beretningerne i de islamiske grundtekster oftest gengiver en anden nuance, beskrivelse eller dybde.<ref group="note">Se f.eks. sammenligning mellem forskellige kristne og islamiske beretninger om skabelsen og tidlige profeter, {{en sprog}} ''Biblical narratives and the Quran'' ([[:en:Biblical_narratives_and_the_Qur%27an|Wikipedia]]).</ref> ”Der"Der er i {{sic|Islam}} så meget, der minder om jødedom og kristendom, at der ikke kan være tvivl om afhængighed”afhængighed".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Islam}} ”Muhammed"Muhammed, der antagelig ikke selv kunne læse, havde imidlertid ikke noget førstehåndskendskab til Biblen, og havde heller ikke i større udstrækning hørt bibelske beretninger blive gengivet ordret”ordret".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Islam og Bibelen}}<sup>,</sup><ref group="note">[[Kritiker]]e fremhæver at Muhammed må have mødt tilhængere af begge religioner (dvs. [[jødedom]] og [[kristendom]]) på sine [[karavane]]rejser til [[Levanten]] eller have lært de to religioner at kende gennem den udbredelse, de igennem hans ungdom angiveligt måtte have i det daværende Arabien. Dermed betragtes Muhammeds beretninger som fri genfortællinger af de jødiske og kristne skrifter – enten som han selv har hørt dem eller som beretningerne har været kendt og viderefortalt blandt ikke-jødiske eller kristne [[araber]]e. Muhammed blev i sin levealder selv konfronteret med denne skepsis, hvortil han bl.a. gennem åbenbaring svarer at disse forskelle (dvs. fejl) er resultat af at jøder og kristne havde modtaget åbenbaringen af det hellige skrift, men havde ændret på den. Dette synspunkt er siden hen også forblevet det grundlæggende islamiske syn på de jødiske og kristne skrifter.</ref>
 
=== Gud ===
{{Hovedartikler|Gud (monoteistisk)|Allah}}
{{Quote box
|quote = <poem><sub>1</sub>{{spaces|3}} ''Sig'': ’Han'Han er Gud, én.
<sub>2</sub>{{spaces|3}} Gud, Den Evige.
<sub>3</sub>{{spaces|3}} Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet,
<sub>4</sub>{{spaces|5}} ingen er Hans lige.’'</poem>
|source = —[[Koranen]] <small>kapitel [http://al-quran.info/#112:1 112] (''Den rene tro'')</small>
|title = [[Sura]] [[112]] (Gud)
Linje 221:
[[Allah]] (''Allāh'') er det [[Arabisk sprog|arabiske]] [[ord]] i islam anvendt til at betegne den [[monoteistiske]] [[tro]]s [[Gud (monoteistisk)|Gud]]; egentlig "Guden" eller blot "Gud". Betegnelsen ''Allah'' som anvendt om en eller flere [[guddom]]me var kendt blandt arabere på [[Den Arabiske Halvø]] inden islams fremkomst, hvor Koranen i mindre grad er optaget af at etablere Hans guddom som sådan, men i stedet at adskille den ene sande Gud (under det udvalgte navn ''Allah'') fra den daværende fremherskende [[Hedenskab|hedenske]] kontekst.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#6:19 6:19] og [http://al-quran.info/#21:22 21:22]</ref><ref group="note">Forestillinger om en gud Allah, der var en slags højgud (himlens og jordens skaber) eller højeste gud (mellem andre, lokale stammeguder) var udbredt i [[Jahiliya|førislamisk tid]]. Koranen lægger emfase på erklæringen at 'der er ingen gud(dom) undtagen Gud, hvormed islam definerer den islamske gudstro til en af sand monoteistisk tro, se også trosbekendelsen.</ref>. I [[den arabiske verden|Arabiske verden]] anvendes navnet ''Allah'' også som betegnelse for den jødiske og kristne Gud (der betragtes som den ene og samme guddom), fx ses i nylige oversættelser af [[Tanakh|den hebraiske (jødiske) Bibel]] og [[Det Nye Testamente]] anvendelsen af ''Allah'' for [[Tetragrammaton|Jahve/Jehova]] og [[theos]] for guddom. Udover navnet ''Allah'' er Gud i islam (som skildret i Koranen) omtalt med mange såkaldt smukke navne,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:180 7:180], [http://al-quran.info/#17:110 17:110], [http://al-quran.info/#20:8 20:8] og [http://al-quran.info/#59:24 59:24]</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Allah}} der hver især fremhæver ét af Guds mange karakteristika; imidlertid betragtes navnet Allah som Guds højeste navn<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#59:22 59:22].</ref>. I folkesprog anvendes ''Khudā'' og ''Yazdān'' på [[Persisk sprog|persisk]] og ''Tengri'' (''Tanrı'') på tyrkiskmongolsk som ækvivalenter til navnet og betegnelsen [[Allah]]. Af historiske årsager finder man særlig den persiske betegnelse ''Khudā'' anvendt som standardnavn for Gud i regioner i [[Centralasien]] og [[det indiske subkontinent]].
 
Gud er i islam enevældig, almægtig og alvidende og altings skaber, begyndelse og ende.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Allāh}} Gud har ingen partnere, ingen medguder, hustruer, døtre eller sønner [Infoboks sura 112].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#112:1 112:1]-[http://al-quran.info/#112:4 4].</ref> ”Det"Det betyder, at den islamiske tradition ikke anerkender hverken det før-islamiske flerguderi, det [[kristne]] [[dogme]] om [[Jesus]] som [[Gud (monoteistisk)|Guds]] [[søn]], eller dogmet om [[Treenigheden]]”"{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Allāh}}<sup>,</sup><ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:72 5:72]-[http://al-quran.info/#5:76 76].</ref>. Guds absolutte enhed (''[[Tawhid|Tawḥīd]]'', troen på Guds absolutte enhed og bekræftelse af, at Gud er én og unik) er islams vigtigste budskab.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ tawhid}} Muslimers bekendelse til Guds enhed ”er"er islams bærende søjle, hvorfra alle andre søjler og trosartikler udledes samt anskues som sekundære hertil”hertil".{{sfn|Kashi|2012|p=313}} Troen på Gud og hans absolutte og transcendente eksistens skal betragtes som islams fundamentaldogme.
 
=== Engle ===
Linje 231:
=== Profeter ===
{{Hovedartikler|Profeter|Islams profeter|Muhammed}}
I islam er [[profeter]] (''Nabī'') og budbringere (''Rasūl'') mandlige<ref group="note">Der tales hermed ikke om profetinder inden for islam, se særlig [[Jomfru Maria]]s [[rolle]] i islam.</ref> [[personer]] som forkynder Guds [[vilje]] gennem [[åbenbaring]]er som modtaget gennem [[ærkeengel]]en [[Gabriel]] af Gud.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Gabriel}} Hermed fungerer profeter som ”det"det redskab, Gud vælger til at gøre sin åbenbaring kendt for mennesket”mennesket".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Profet}} Åbenbaringen i islam indebærer bl.a. forkyndelsen af fundamentet for Guds enhed og kampen mod alle former for afvigelse fra den [[Monoteisme|monoteistiske]] [[tro]],<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#16:36 16:36].</ref> lære [[mennesket]] om det [[Guddommelig lov|guddommelige]] og viderebringe det salige budskab (selvransagelse),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#62:2 62:2].</ref> definer og etabler [[retfærdighed]];<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#10:47 10:47] og [http://al-quran.info/#57:25 57:25].</ref> og virke som midlet mod at mennesket skal kunne have et [[argument]] mod Gud ved [[dommedagen]].<ref group="koran" name="Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir" />
 
De islamiske teologiske værker gør gældende at der sammenlagt er blevet sendt 124.000 profeter til mennesket, hvoraf den første er [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og den sidste er [[Muhammed]].{{sfn|Kashi|2012|p=319}} En række velkendte profetskikkelser fra Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente går igen i islam, hvor følgende omtales direkte ved [[navn]] i Koranen:
:[[Adam (bibelsk person)|Adam]], [[Enok]], [[Noa]], [[Abraham]], [[Ismael]], [[Isak]], [[Lot]], [[Jakob]], [[Josef]], [[Job (Bibelen)|Job]], [[Moses]], [[Aron]], [[Elisa (profet)|Elisa]], [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], [[David]], [[Salomon]], [[Elias]], [[Jonas]], [[Zakarias]], [[Johannes Døber]], [[Jesus]].<ref group="note">Henholdsvis Ādam, Idrīs, Nūḥ, Ibrāhīm, Ismāʿīl, Isḥāq, Lūṭ, Yaʿqūb, Yūsuf, Ayyūb, Mūsā, Hārūn, al-Yasaʿ, Dhuʾl Kifl, Dāwūd, Sulaymān, Ilyās, Yūnus, Zakariyyā, Yaḥyā og Īsā på [[Arabisk (sprog)|arabisk]].</ref><ref group="note">Ikke alle omtalte personligheder accepteres som profeter (eller nødvendigvis gudsmænd) inden for jødedommen og kristendommen, se f.eks. [[Lot]] og [[Salomon]].</ref><ref group="note">Koranen omtaler herudover profeterne Muhammed, Hūd, Ṣāliḥ og Shuʿayb ved navn, profeter der ikke direkte (ved disse navne) er omtalt i Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente.</ref>
 
I islam slutter profetrækken med [[Muhammed]], der også omtales som ’profeternes'profeternes segl’segl';{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ profet}} en betegnelse for Muhammeds rolle som den profet og budbringer, der bekræfter (besegler) de tidligere profeters åbenbaringer.<ref group="koran" name="Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir">Koranen [http://al-quran.info/#4:165 4:165].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Profeternes segl}}<sup>,</sup><ref group="note">Personer der omtales som profeter efter Muhammed anerkendes således ikke som sådan af muslimer.</ref> Muhammed er dermed det endelige symbol på islams række af profeter og budbringere, til hvem Gud nedsendte de monoteistiske åbenbaringer, der er samlet i helligskriftet Koranen.<ref group="note">En udbredt, men forkert betegnelse for islam i den vestlige verden er muhammedanisme (muhammedaner). Betegnelsen betragtes nu om dage som en forældet ikke-muslimsk betegnelse for religionen islam. Betegnelsen er fejlbehæftet eftersom muslimer ikke tror på (dyrker) Muhammed, men på Gud og alene betragter Muhammed som Guds sendebud.</ref> [[Teologisk]] spiller Muhammed en lige så væsentlig rolle som alle andre profeter og budbringere i islam, hvor han [[ideologi]]sk har en særskilt rolle som værende den sidste profet og budbringer der bragte Guds endelige budskab, navnlig islam.
 
=== Genopstandelsen & Dommedagen ===
Linje 391:
=== Måned ===
[[Fil:Crescent moon Ramadan.jpg|thumb|right|[[Nymåne]][[dag]] er når den første spæde månesegl af den tiltagende [[måne]] observeres og markerer starten på en [[ny]] [[måned]] i det islamiske [[kalenderår]]. Nymånedag er bl.a. vigtig i den islamiske festkalender, fordi fester [[datere]]s i deres bestemte måneder ud fra nymånedagen. Særligt er nymånedagen efter fastemåneden [[Ramadan]] speciel, da den netop indleder [[Eid-ul Fitr|fastebrydningsfesten]]. [[Halvmåne]]n, der er tiltagende ved nymåne, er i [[den islamiske verden]] et udbredt islamisk [[symbol]] der identificeres med det islamiske eller den islamiske verden; symbolet anvendes bl.a. i forskellige [[nationalflag]] (se [[stjerne og halvmåne]] [[flag]]).{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Hilâl}}]]
[[Måned]] betegner den tidsenhed af [[29]] eller [[30]] [[dag]]e, hvori det islamiske [[kalenderår]] inddeles. Som ordet ''måned'' (afledt af ''[[måne]]'') viser, beregnes en måned fra ét måneskift til det næste, i alt [[12]]<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#9:36 9:36].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Måned}} i løbet af et [[år]]. Den første dag i hver måned begynder ved [[solopgang]] efter [[nymåne]]ns tilsynekomst (nymånedag). Dette giver et måneår på omtrent [[354]] dage (mens et solår er på omtrent [[365]] ½ dage). ”Det"Det betyder, at det islamiske år [måneår] og dets forskellige måneder i forhold til solåret bevæger sig ’bagud’'bagud' fra det ene år til det andet”andet".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Kalender}}<sup>,</sup>{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Ramadān}} Hermed falder de forskellige islamiske måneder over en årrække ved forskellige [[dato]]er i forhold til solåret og det [[gregorianske kalender]]år. Efter det gregorianske kalendersystem falder dagene [[10]]-[[12]] dage tidligere til sammenligning med det foregående år, og månederne i den islamiske månekalender gennemløber i løbet af en periode på ca. [[33]] år alle [[årstid]]erne.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Kalender}} Inddeling af året i månekalender bruges den dag i dag i den islamiske festkalender, særligt forbundet med [[religiøse]] riter og [[ritualer]].
 
I [[den islamiske verden]] opererer en række [[lande]] med parallelle kalendersystemer, hvor den gregorianske kalender (eller andre solkalendere) har vundet indpas som følge af det globaliserede hverdagsliv og forretningsverdenen.
Linje 402:
Særlige betydningsfulde islamiske højtider:
; Fastemåneden
: [[Fasten]] i den islamiske kalenders niende måned [[Ramadan]] er en højtid der fejres af alle modne og [[rask]]e muslimer fra [[daggry]] til [[solnedgang]] gennem hele måneden. Fasten er kendetegnet ved fastereglerne, der bl.a. kræver afholdelse fra al slags [[mad]] ([[Føde (næring)|føde]]), [[drikke]] ([[væske]]), [[rygning]] og [[seksuelt]] samkvem.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:183 2:183]-[http://al-quran.info#2:187 187].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Faste}}<sup>,</sup>{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Ramadān}} Afholdelsen er både religiøst, socialt og sundhedsmæssigt grundet, hvor særlig åndelig og andægtig karakter tilstræbes, hvorigennem den enkelte forbedrer og styrker sin tro gennem fasteritualet. I [[Danmark]] er fastemåneden særlig vanskelig at holde når den falder i [[sommer]][[måneder]]ne, hvor fastedagene (dvs. [[lys]]e dagtimer) kan strække sig over [[18]] [[time]]r. Fastemåneden er tæt knyttet ”til"til koranrecitation. Dette er i høj grad indvirket af, at profeten {{sic|Muḥammad}} modtog sin første åbenbaring i {{sic|Ramaḍān}}”".{{sfn|Kashi|2012|p=401}} Fasteperioden benyttes desuden til bøn og eftertanke og ender med en fest, fastebrydningsfesten ([[Eid ul-Fitr]]).{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ Ramadhan}}
 
; Valfarten
: Den Store Valfart ([[hajj]]) i den islamiske kalenders tolvte og sidste måned [[Dhû l-Hijja|Dhu al-Hijja]] er en højtid der er pligtig for enhver moden muslim mindst én gang i livet. De religiøse forordninger, heriblandt iklædning af hvide gevandter, religiøs afrensning, gang rundt om [[Kabaen]], småløb mellem højene [[Marwa og Safa|Safa og Marwa]], rituel stening af en stenstøtte der symboliserer [[Satan]] og [[ofring]], er alle sammen rituelle handlinger tilknyttet den Store Valfart. Tilsvarende kristendommen betragtes slagteofring inden for islam også som ét af de mest centrale religiøse fænomener overhovedet.{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Offer, Offer generelt.}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ḥajj}} ”Pilgrimsfærden"Pilgrimsfærden er fra begyndelsen til slut reguleret i alle enkeltheder, meget lidt er overladt til et individuelt forgodtbefindende.”"{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Hadjdj}} Selve [[valfart]]en strækker sig fra den [[8]]. til den [[12]]. i måneden, hvortil dagene forinden højtiden også anvendes til tilrådet religiøse forordninger tilknyttet valfarten. Den Store Valfart ender med en fest, offerfesten, der ”finder"finder sted samme dag over hele den islamiske verden”verden".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ḥadjdj}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ḥajj}} Skønt et mindretal af muslimerne tager del i valfarten ([[pilgrimsfærd]]), svarende til omtrent [[3]] [[million]]er muslimer,<ref>[http://www.saudiembassy.net/latest_news/news10271201.aspx 3,161,573 pilgrims perform Hajj this year] Saudi Arabiens ambassade.</ref> fejres offerfesten af alle muslimer i hele [[verden]].
 
=== Dag ===
En [[dag]] regnes fra [[solopgang]] til [[solnedgang]], mens den i betydning af [[døgn]] regnes fra solnedgang til solnedgang. Ved sidstnævnte betydning hænger beregningen sammen med den islamiske månekalender, efter hvilken [[måned]]en begynder ved [[nymåne]]ns tilsynekomst. Af [[uge]]ns [[syv]] [[dag]]e har kun den 6. og 7. [[navn]]e, henholdsvis ''jum’ajum'a'' ([[fredag]]) og ''sabt'' (lørdag, efter [[sabbat]]); de øvrige kaldes den 1., 2. osv. Fredag bliver fejret som en glædesdag og selvom den religiøst ikke betragtes som en hviledag, har adskillige muslimske [[lande]] enten indført den som fridag eller begyndelsen på weekenden (oftest til lørdag aften).
 
==== Fredag ====
[[Fredag]], som på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] er opkaldt efter fredagsbønnen (''jum’ajum'a''),{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Fredagsbøn}} er [[uge]]ns [[6|sjette]] [[dag]] og er i islam særligt kendetegnet netop ved [[fredagsbønnen]]. Dagen er ”ikke"ikke en hviledag, som f.eks. [[søndag]]en er blandt [[kristne]] eller [[sabbaten]] blandt [[jøder]]”",{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Fredagsbøn}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Fredagsbøn}} hvor ”deltagelse"deltagelse i fredagsbønnen opfattes som en pligt for muslimer, der har fri”fri".{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ fredagsbøn}} Det er anbefalet at muslimer om muligt forretter fredagsbønnen over middag i fællesskab med andre,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#62:9 62:9]-[http://al-quran.info/#62:10 10].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Fredagsbøn}} hvortil det er tilrådet at dette sker i [[moské]]er.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Fredagsbøn}} I tilfælde af, at man ikke deltager i fredagsbønnen, kan man i stedet udføre den sædvanlige [[Middag (tidspunkt)|middags]][[bøn]].{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Fredagsbøn}} I [[den muslimske verden]] vil [[butik]]ker, [[café]]er og [[Offentlig sektor|offentlige]] [[kontor]]er som regel lukke i timerne midt på dagen{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Fredagsbøn}} for netop at tilskynde deltagelse til fællesbønnen.
 
==== Helligdage ====
Linje 420:
Særlig betydningsfulde islamiske helligdage:
 
; Natte- og Himmelrejsen ([[Isra og miraj|al-’Isra'Isra' wa al-Mi’rājMi'rāj]])
: Fejringen af profeten Muhammeds natlige [[rejse]] fra [[Mekka]] til [[Jerusalem]]<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#17:1 17:1].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Isrâ, al-}} på én nat{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ al-’Isrā'Isrā'}} og hans ([[Legeme (individ)|legemlige]] el. åndelige) himmelrejse<ref group="note">Bemærk at himmelrejse er et besøg i den himmelske verden i modsætning til himmelfart, hvor den opløftede forbliver i himlen. Muhammed som åbenbaringsmodtager gennemførte en himmelrejse og ikke en himmelfart der oftest fejlagtigt tilskrives Muhammed. Jf. [[Elias]] og [[Jesus]] (og indirekte [[Enok]]) i Biblen hvor der tales om en himmelfart.</ref> gennem de [[syv]] himmelske regioner og derpå tilbage til [[jorden]].{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Mi’râdjMi'râdj}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ al-Mi’rājMi'rāj}}<sup>,</sup>{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ islamiske højtider}}<sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Himmelfart}}<sup>,</sup>{{sfn|Guillaume|1955|pp=181-7}} Dagen fejres som en bekræftelse af islam, og specielt som en af de guddommelige [[velsignelse]]r, undere og [[Mirakel|mirakler]] der tilkom profeten Muhammed.{{sfn|Guillaume|1955|pp=181-7}}
 
; Fastebrydningsfesten ([[Eid ul-Fitr|Īd al-Fiṭr]])
Linje 427:
 
; Muhammeds fødselsdag ([[Mawlid|Mawlid al-Nabī]])
: Fejring af årsdagen for [[profeten]] [[Muhammed]]s [[fødsel]] den [[12]]. el. [[17]].{{sfn|Kashi|2012|p=390}} [[Rabîa I|Rabī' al-Awwal]].{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Mawlid}}<sup>,</sup>{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ Mawlid}} Muhammeds fødselsdag fejres over hele den islamiske verden og antager i nogle lande omfang af en [[folkefest]]; ”"[[gader]] og folk udsmykkes, søde sager falbydes og spises, de fattige bespises, og Koranen og ''mawālid'', hyldestdigte til Profetens ære, reciteres offentligt”offentligt".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Mawlid}} Årsdagen for Muhammeds fødsel er det nærmeste der kan sammenlignes med [[juleaften]] (spisning s.m. slægt og [[venner]], gaveudveksling osv.){{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ islamiske højtider}} Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at [[valfart]]e og besøge profetens fødested i [[Mekka]] og gravsted i [[Medina]].{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ islamiske højtider}}
 
; Offerfesten ([[Eid ul-Adha|Īd al-Aḍḥā]])
: Festen fejres den [[10]]. [[Dhû l-Hijja|Dhū al-Ḥijja]] med et dyreoffer i valfartsmåneden. Offerhandlingen finder for pilgrimsrejsende sted ved [[Mina]] (ved [[Mekka]]), hvor ofringen også afslutter de rituelle handlinger under valfarten; for andre muslimer foregår den mere begrænset hvor de bor.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ id al-Adha}} Ved offerfesten er der foreskrevet en særlig fællesbøn, festbønnen. Offerfesten inden for islam pålægger muslimer at slagteofre, oftest beskrevet symboliserende med [[profeten]] [[Abraham]] der var villig til at ofre sin [[søn]] [[Ismael]].{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Offer, Offer generelt.}}<sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ḥajj}} Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at [[valfart]]e og besøge profetens fødested i [[Mekka]] og gravsted i [[Medina]].{{sfn|Kashi|2012|p=407-8}} ”Ritualet"Ritualet kan siges at tematisere den troendes vilje til absolut lydighed og underkastelse over for Gud, ligesom Gud også tænkes at belønne den troende for selve [[vilje]]n til lydighed”lydighed".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ 'Īd al-aḍḥā}} Offerfesten er en af de vigtigste islamiske højtider. I islamiske lande er det en [[fridag]], hvor man besøger slægtninge og bekendte. ”I"I [[Danmark]] er det ikke tilladt at ofre selv, og mange danske muslimer med [[indvandrerbaggrund]] vælger derfor at sende penge til deres respektive hjemlande for at få slægtninge til at foretage ofringen i deres sted. En anden mulighed er at bestille et dyr fra en islamisk [[slagter]] i Danmark; [[dyr]]et bliver så slagtet på et dansk slagteri. Endelig er der muslimer i [[Vesten]], som [[Donation|donerer]] [[penge]]ne til muslimske [[nødhjælpsorganisation]]er, der deler kød ud til [[Fattigdom|fattige]] i muslimske lande”lande".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ 'Īd al-aḍḥā}}
 
== Demografi ==
Linje 438:
I 2015 vurderes den muslimske befolkning i hele verden til at udgøre 1,75 mia eller 24,1 % af verdens befolkning. Muslimerne er dermed den næststørste [[verdensreligion]] efter de kristne, som udgør 31,2 % af den globale befolkning.<ref name=pew>[http://www.pewforum.org/2017/04/05/the-changing-global-religious-landscape/ The Changing Global Religious Landscape. Rapport fra Pew Research Center, offentliggjort 5. april 2017. S. 10.]</ref> Den muslimske befolkning vokser samtidig relativt hurtigt, og ifølge den amerikanske tænketank Pew Research Centers befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være næsten lige så mange muslimer som kristne i verden (henholdsvis 31 og 32 % af verdens befolkning).<ref name=pew/>
 
I 49 lande udgør muslimerne et flertal af befolkningen (pr. 2010). Islam er den dominerende religion i [[Mellemøsten]] og dele af [[Afrika]] og [[Asien]]. Flest muslimer bor i [[Indonesien]] (nemlig 209 millioner eller 87 % af befolkningen) og næstflest i [[Indien]] (176 millioner eller 14½ % af alle inderne).<ref>[http://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/01/31/worlds-muslim-population-more-widespread-than-you-might-think/ World’sWorld's Muslim population more widespread than you might think. Artikel på Pew Research Centers hjemmeside, dateret 31. januar 2017.]</ref> Godt 60 % af alle verdens muslimer bor i [[Sydasien|Syd-]] og [[Sydøstasien]] inklusive [[det indiske subkontinent]], 20 % bor i Mellemøsten og Nordafrika, og 18 % i Afrika syd for Sahara.<ref>[http://www.pewforum.org/2017/04/05/the-changing-global-religious-landscape/ The Changing Global Religious Landscape. Rapport fra Pew Research Center, offentliggjort 5. april 2017. S. 13.]</ref>
Araberne udgør knap 15 % af alle muslimer verden over.<ref name=thought>[https://www.thoughtco.com/worlds-muslim-population-2004480 World's Muslim Population. ThoughtCo.Com's hjemmeside, dateret 18. juni 2017.]</ref> I [[Mellemøsten]] er de ikke-arabiske lande [[Tyrkiet]] og [[Iran]] de største muslimske lande; i [[Afrika]] har [[Egypten]] og [[Nigeria]] de største muslimske befolkningsgrupper.<ref name=thought/>
 
Linje 458:
* [[Det Hinsidige]] hvori livet eksisterer i [[Paradis]] og [[Helvede]]
 
Fra et personligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det ”personens"personens centrale vurderingssystem og personens grundholdning og det personen mener at vide om sig selv og sin omverden, hvilket påvirker hans centrale vurderingssystem eller grundholdning på en måde, som personen er klar til at acceptere”acceptere"{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ livsanskuelse}} der definer anskuelsen af liv. Fra et guddommeligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det en tilværelse af anstrengelse og kamp ([[jihad]]) for livet mod døden,{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ liv}} hvor salighed, fromhed og gudsfrygtig karakter er centralt med henblik på individets vurderingssystem, hvormed liv herigennem leves i [[harmoni]] med Gud.
 
=== Livsførelse ===
I islam er livsholdninger og handlinger styret af [[princip]]per og pligtlære,{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Shari’aShari'a}} og sekundært hertil, omstændigheder. Denne levemåde er [[religiøs]]t begrundet, hvor alle påbud og forbud givet af Gud danner fundamentet for from livsførelse. [[Liv]]et, og dermed en [[Diversitet|mangfoldig]] og forskelligartet levevis, er en guddommelig [[velsignelse]].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:48 5:48]; [http://al-quran.info/#30:22 30:22]; [http://al-quran.info/#49:11 49:11], [http://al-quran.info/#49:13 13] og [http://al-quran.info/#11:118 11:118]-[http://al-quran.info/#11:119 119].</ref> Islam ”bekræfter"bekræfter en forenelig samfundsstruktur, hvor den uforanderlige menneskelige værdighed har forret og er i stand til at tilpasse sig behovet fra forskelige samfund og deres traditioners konstante forandringer”forandringer".{{sfn|Kashi|2012|loc=s. ix}} Mennesket er pålagt [[pligt]]er som har sammenhæng med de relationer man står i til andre [[mennesker]].{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ pligtetik}} Måden man lever på tager dermed afsæt i de [[etisk]]e, [[Morale|moralske]] og [[norm]]sættende ([[kultur]]elle) [[kodeks]]er og [[Lov (jura)|love]].
 
==== Sprog ====
I islam betragtes forskellen i [[sprog]] som en af Guds velsignelser overfor menneskeheden.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#30:22 30:22]</ref> [[Muhammed]]s [[modersmål]] var arabisk, som han alene beherskede som [[talesprog]].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:157 7:157].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Islam og Bibelen}} Islams hellige skrift blev åbenbaret på arabisk (''al-ʿarabiyya''),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#12:2 12:2].</ref> et talesprog der har sin oprindelse i det [[5. århundrede]], hvor Koranen som nedfældet i det [[7. århundrede]] betragtes som det første samlede værk på arabisk ([[skriftsprog]]).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Som tidlig islam har sin oprindelse på [[Den Arabiske Halvø]] har andre tale- og skriftsprog i området været domineret af [[semitiske sprog]] op indtil islams fremtræden i det 7. århundrede, hvorefter arabisk hurtigt blev dominerende.{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Sprogforhold i Palæstina}} Siden hen er ”"[[den islamiske verden]] dominere[t] af flere store sprog: [[Arabisk (sprog)|arabisk]], [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]], [[Farsi (sprog)|farsi]], [[Urdu (sprog)|urdu]], {{sic|[[Bengali (sprog)|bangladeshi]]}} og forskellige [[Filippinsk (sprog)|filippinske]] og [[Indonesisk (sprog)|indonesiske]] sprog”sprog".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Sprog}} Eftersom åbenbaringen er åbenbaret og nedfældet på arabisk, betragtes ’klassisk'klassisk arabisk’arabisk' (''al-ʿarabiyya'')<ref group="note">Betegnelser som klassisk eller traditionel arabisk (''al-ʿarabiyya'') anvendes både i modsætning til moderne arabisk og i lighed med arabisk som det udviklet i tidlig islam.</ref> også med en vis grad af veneration. Hertil kommer at visse ritualer (f.eks. ægteskabserklæringer og [[Salah|tidebønnen]]), foredrag og recitation (f.eks. [[poesi]] og koranlæsning) og højtidelige bekendtgørelser (f.eks. [[Shahadah|trosbekendelsen]]) fremsiges på klassisk arabisk, der herved fremmer klassisk arabisk som et internationalt fællessprog ([[lingua franca]]) for den religiøse islamiske identitet og dermed også den islamiske verden.
 
En række almindelige arabiske udbrud, udtryk og fraser der er særligt forbundet til islams religiøse identitet og anvendes af muslimer fra forskellige lande:
* ''Allahu Akbar'' (’Gud'Gud er størst’størst') udtryk for lovprisning af Gud eller udtryk for glæde, lettelse eller forløsning. Betegnelsen ''Takbir'' er [[Verbum|verbet]] der betyder at recitere udtrykket ''Allahu Akbar''
* Basmala ([[navneord]] der betyder det at recitere formularen ’I'I den nådige og barmhjertige Guds navn’navn') anvendes overalt i den islamiske verden til alt lige fra rituelle og ceremonielle sammenhænge til indledning af udtalelser, dokumenter, lovprisning med videre
* Hamdala ([[navneord]] der betyder det at fremsige ''Alhamdulillah'': ’priset'priset være Gud’Gud') udbrud for taknemmelighed, positiv overraskelse og glæde
* ''Inshallah'' (’om'om Gud vil’vil') er et udtryk for håb såvel som et udtryk for menneskets fromme anerkendelse af Guds almagt
* ''Mashallah'' (’Guds'Guds vilje’vilje') udbrud for glæde, lovprisning eller anerkendelse for en begivenhed eller hændelse (der lige har fundet sted)
* ''Salam'' (’fred’'fred') eller ''Salam Alaykum'' (’fred'fred være med dig’dig') er den muslimske hilsen. Betegnelsen har til tider en underforståelse af ’Guds'Guds fred som skænkes den der hengiver sig til Ham’Ham'{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ salám}}
* {{Audio|Shahadah-female_voice.ogg|''Shahadah''}} (’vidnesbyrd’'vidnesbyrd', navneord der betyder ’det'det at recitere trosbekendelsen’trosbekendelsen')
 
=== Leveregler ===
Linje 479:
Valg af den [[Føde (næring)|føde]] der kan spises ([[fødevarer]], spiseregler) inden for den brede [[islamiske verden]] er ikke kun bestemt af [[klima]]tiske, [[økologi]]ske og [[teknologi]]ske vilkår, men også af [[kultur]]elle og [[religiøse]] valg. I islam påbyder Gud overfor de som tror, at spise af de gode ting som Han har forsynet menneskeheden med.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:172 2:172].</ref> Ifølge de islamiske renhedsbestemmelser er kød fra selvdøde dyr{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Spiseregler}} og ådsler generelt, og mere specifikt bestemte [[dyr]]e[[arter]], særlig [[rovdyr]] og visse [[krybdyr]] ikke tilladt at spise (hertil tilføjes også andre dyrearter, såsom [[aber]], [[svin]] (både indenfor jødedom og islam){{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ svin}}, [[hunde]] og [[katte]]).{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Dyr, Dyr som føde}} I visse tilfælde redegøres for disse bestemmelser ud fra rationelle (f.eks. [[Hygiejne|hygiejniske]] eller [[økonomisk]]e), spirituelle (f.eks. [[Askese|asketiske]] eller sjælefred) eller religiøse grunde. Selvom redegørelsen tager en eller flere af følgende grunde i betragtning, er de islamiske grundtekster og teologiske værker klare i bestemmelsen om hvilke overordnede og specifikke kategorier af føde, både [[Vegetarisk mad|vegetariske]] og ikke-vegetariske, der må indtages.
 
Afgudsofferkød (offerkød) kalder muslimerne det [[kød]], der ofres til afguder eller andre end Gud. Islam forbyder at spise afgudsofferkød og betragter det som en [[synd]]. Kød der slagtes efter de islamiske forskrifter, omtales på [[Dansk (sprog)|dansk]] generelt som ''halal''-slagtet (hvor betegnelsen ’'''[[Halal|ḥalāl]]''’' på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] betyder ”tilladt”"tilladt" i modsætning til ’'''[[Haram|ḥarām]]''’' der betyder ”syndefuldt”"syndefuldt").{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ḥalāl}}
 
I [[Danmark]] er slagtning efter islamiske ritualforskrifter tilladt, hvor flere spisesteder er forsynet med et såkaldt ''halal''-certifikat, der indikerer at steder overholder de islamiske forskrifter for renlighed, behandling og slagtning af dyr. ”Blandt"Blandt muslimer i Danmark er der i øvrigt en stigende tendens til at lægge vægt på [[Dyreret|dyreetiske principper]], igen betinget af de religiøse skrifter. Man betoner således nødvendigheden af gode opvækstvilkår for dyr og retter kritik mod, hvad man anser for hensynsløs behandling af dyr forårsaget af [[kommerciel]]le produktionsbetingelser”produktionsbetingelser".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Slagtning}} Ved socialt samvær på spisesteder der ikke er ''halal''-certificeret, vil muslimer generelt holde sig til fiskeprodukter (der overordnet set ikke kræver ''halal''-slagtning) eller vegetabilske retter.
 
==== Væske ====
Udover at [[vand]] i islam fungerer som en livsnødvendighed for [[menneske]]ts overlevelse og velbefindende ([[frugtbarhed]], [[drikkevand]]),{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ vand}} spiller det en afgørende rolle i de islamiske grundtekster,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#21:30 21:30]; [[ferskvand]] [http://al-quran.info/#2:164 2:164]; [http://al-quran.info/#6:99 6:99]; [http://al-quran.info/#13:12 13:12]; [http://al-quran.info/#15:21 15:21], [http://al-quran.info/#15:22 22]; [http://al-quran.info/#22:5 22:5], [http://al-quran.info/#22:63 63]; [http://al-quran.info/#25:48 25:48]-[http://al-quran.info/#25:49 49]; [http://al-quran.info/#30:48 30:48]; [http://al-quran.info/#32:27 32:27]; [http://al-quran.info/#56:68 56:68]-[http://al-quran.info/#56:70 70]; [http://al-quran.info/#77:27 77:27] og [http://al-quran.info/#80:32 80:32]-[http://al-quran.info/#34 80:34].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Haleem|2011|loc=Water in the Qur’anQur'an (s. 31-43)}} hvor det også gennemgående anvendes i religionens [[ritualer]] (abultion, [[abdest]])<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:6 5:6].</ref>. Anden form for vandholdig opløsning der kan indtages, sidestilles ikke med drikkevand, hvortil visse af disse også betragtes som [[synd]]ige at indtage, særskilt [[blod]] samt [[alkohol]]holdige drikke, f.eks. [[mjød]], [[øl]] og [[vin]]. ”I"I en [[Nærorienten|nærorientalsk]], monoteistisk sammenhæng er forbuddet mod vindrikning ikke enestående for islam, men har indgået i flere af [[region]]ens nært beslægtede religioner”religioner".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Vin}} Ligesom føde er underlagt renhedsbestemmelser, er der forskellige væsker (både drikkelige som udrikkelige), hvor berøring med disse i forskelligt omfang kræver vask af kroppen, tøjet eller stedet.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Rent og urent}}
 
I Danmark er alkoholkulturen en tæt indgroet del af socialt samvær; ved fælles kulturelle og sociale begivenheder ([[festival]], [[koncert (begivenhed)|koncert]]), [[uddannelsesinstitution]]er ([[rustur]], fredagsbar), [[erhvervsliv]]et ([[julefrokost]], reception, sammenkomst) eller ved private begivenheder (fest, [[fødselsdag]], cafe- og bytur) er alkoholindtagelse en stor del af selve samværet. Islam der har en så at sige nul-tolerance overfor alkohol, gør det umuligt for muslimer at indpasse sig i denne alkoholkultur og fører ofte til socialt fravær fra begivenheder der ellers betragtes som vigtige for sameksistens ([[integration (samfund)|integration]]) på tværs af overbevisninger. Dette har bl.a. medført at flere danske private virksomheder og offentlige institutioner har indført en alkoholpolitik der skal skabe rum for social udfoldelse uafhængigt af social eller religiøs overbevisning.
 
==== Beklædning ====
[[Fil:Sabaa Nissan Militiaman.jpg|thumb|right|Irakisk [[mand]] iført hovedbeklædningen [[shemagh]] (bedre kendt som ’palæstinensertørklæde’'palæstinensertørklæde') i [[Irak]], [[2003]]. Klædningsstykker kan have både praktiske, symbolske og [[religiøse]] funktioner, hvor selve udseendet af beklædningen varierer. Der er ingen [[terminologi]]sk forskel på mands- og kvindeklæder i islam. Tillige eksister der ikke bestemte klæder som autoritativ i islam, oftest varierer muslimers beklædning fra område til område. Tilhylning og tildækning af [[kroppen]] i forhold til personens egen krop og til andre opnås gennem mange forskellige typer af beklædning i [[den islamiske verden]].]]
 
Islam identificerer ingen bestemte klædningsstykker som autoritativ [[påklædning]], idet [[mænd]]s og [[kvinder]]s beklædning har varieret fra område til område og fulgt lokale [[skik]]ke. I islam hører beklædning på linje med bl.a. føde og væske til de basale fornødenheder for mennesket i samfundet. Ud fra en [[religiøs]] kontekst er det særligt tilhylning og slør der udgør en væsentlig del af beklædningen, stærkt betonet af dets praktiske, symbolske og metaforiske funktion. Hertil er beklædning stærkt afhængig af social status, økonomisk formåen og kulturelle forhold, hvorimod klædernes funktion og symbolik ud fra det religiøse perspektiv udgør en langt større rolle i islam end deres faktiske udseende. Beklædning findes i to hovedformer, bestemt af, om beklædning står i forhold til personens egen nøgne krop eller andre menneskers beklædning. I det første tilfælde er beklædningens grundfunktion at skjule, hvor det i det andet tilfælde er at fremvise anstændig beklædning. Den minimale beklædning er forordnet overfor begge [[køn]], der omhandler tildækning af den nøgne krop, hvor netop [[nøgenhed]] inden for islam er stærkt forbundet med [[seksualitet]]. De teologiske værker foreskriver nærmere bestemmelser for hvad der skal tilhylles og hvornår det skal aktualiseres, både i hjemmet overfor kernefamilien, i privaten overfor den udvidede familie, overfor det modsatte køn og i offentligt rum. Klæde i form af tilhylning, -dækning og slør er i islam oftest tegn på fromhed, ærbarhed og kyskhed.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ḥidjâb}}<sup>,</sup>{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ chador}}
Linje 498:
 
==== Udseende ====
Ud fra [[kultur]]elle og [[social]]e aspekter er den almindelige antagelse, at [[status]] viser sig gennem udseendet (f.eks. kan den [[Rigdom|rige]] og den [[Fattigdom|fattige]] umiddelbart kendes på udseendet), der derved har stor betydning og kan bruges som [[signal]]. En tilsvarende forståelse er gældende indenfor den [[religiøse]] sfære af islam, hvor man hævder, at de troendes udseende er oplysende og glansfuldt i modsætning til de [[Vantro|ikke-troende]], der vil have et [[mørk]]t og dystert [[ansigt]].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#48:29 48:29]; [http://al-quran.info/#75:22 75:22]-[http://al-quran.info/#75:25 25] og [http://al-quran.info/#83:24 83:24].</ref> Forskellen mellem udseendets [[skønhed]] er dets ydre ([[adfærd]], [[Materialisme|materialiseret]]) eller indre (hengivende) karakter ([[personlighed]], [[livsstil]]), er at førstnævnte oftest udmøntes i form af [[smykke]]r og pynt og sidstnævnte henviser til [[hjertet]]s skønhed og fromme gerninger.<ref>Koranen hele kapitel [http://al-quran.info/#12:1 12], særskilt [http://al-quran.info/#12:31 12:31].</ref> Gud ser ikke alene på det ydre, men kender til hjerte og [[mennesket]]s gerninger og kender dermed også de fromme, der i udseendet har en ’famlet'famlet skønhed’skønhed' ([[hykleri]]).<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:14 2:14]-[http://al-quran.info/#2:15 15].</ref>
 
I islam skal [[mænd]] og [[kvinder]] være uden smykker og pynt (ved omgang i det [[Offentlighed|offentlige]]) og i stedet henvise til hjertets skønhed og fromme gerninger. Kropsudsmykning af ansigt, [[hænder]] og andre dele af kroppen der ikke tilhylles, er ikke tilladt (overfor fremmede); dette indebærer f.eks. [[tatoveringer]] og [[henna]]-udsmykning af disse områder af kroppen samt [[Piercing|ansigtspiercinger]] og tilsvarende smykker og pyntegenstande.
Linje 507:
[[Omskæring]] er inden for religionerne [[jødedom]] og islam en [[Ritual|rituel]] bort[[Operation (lægevidenskab)|operation]] af det [[mand]]lige [[Lem (anatomi)|lems]] [[forhud]],{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Barn}}<sup>,</sup>{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Omskærelse}} der i islam foretages på [[nyfødt]]e [[Dreng|drenge]][[børn]] til [[unge]] drenge inden [[pubertet]]s[[Alderdom|alderen]].{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Omskæring}} Skønt der er visse overordnede ensartede hovedtræk mellem omskæring i islam og andre religionsformer, har ritualet i enkeltheder varieret i forskellige [[samfund]] og overbevisninger. I islam er ritualet forordnet i de teologiske værker hvor flertallet betragter omskæring som et pligtigt ritual for alle drenge. Tilsvarende er ritualet stærkt tilknyttet ved [[omvendelse]] til islam, uafhængigt af personens alder ved omvendelsen. Ritualet er forbundet med aspekter af renlighed, [[frugtbarhed]] og riter, knyttet til de generelle bestemmelser og konsekvenser af [[Patriark (flertydig)|patriarken]] og [[profeten]] [[Abrahams]] omskæring og [[pagt]] med Gud.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ tegn}} Hertil er også større islamiske ritualer koblet til forpligtelsen af at det mandlige køn er omskåret, særskilt [[Hajj|pilgrimsrejsen]].
 
Islam rummer ingen udtalelser om omskæring af [[pige]]børn eller [[kvinder]] ([[kvindelig omskæring]]).{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Omskærelse}} Religionen praktiser ”omskærelse"omskærelse af drenge, mens omskærelsen af piger, som praktiseres i visse lande der har islam som hovedreligion, må være en mere lokal tradition”tradition".{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ omskærelse}} Inden for andre religions- og traditionsformer omskæres piger; specielt i [[Egypten]], hvor det er meget udbredt: ”her"her praktiseres omskæringen også af de [kvindelige] [[kristne]] [[koptere]]”".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Omskæring}} Den danske debat om omskæring af kvinder inden for islam tyder på at være en fejlslutning som led af, at det praktiseres i visse lande med islam som [[statsreligion]]. Den [[international]]e debat om omskæring har primært haft fokus på sundhedsmæssige aspekter ved omskæring, særligt som en [[prævention]] eller forebyggende beskyttelse mod [[HIV]], som udmeldt ved forskellige internationale studier og [[pressemeddelelse]]r af bl.a. [[Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) og de [[Forenede Nationer]] (FN).<ref>[http://whqlibdoc.who.int/publications/2007/9789241596169_eng.pdf ''Male circumcision: Global trends and determinants of prevalence, safety and acceptability''] (PDF). World Health Organization. 2007. Hentet den 4. november 2013.</ref>
 
Omtrent en tredjedel af verdens mænd er omskårne.<ref>Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M: Male circumcision and sexual function in men and women. A survey-based, cross-sectional study in Denmark. Int J Epidemiol 2011:1-15.</ref> ”I"I Danmark og i resten af Europa bliver det mere og mere almindeligt, at muslimske drenge får foretaget operationen af kirurger som nyfødte,”"{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Omskæring}} enten på [[privathospital]]er eller specialklinikker. ”Muligheden"Muligheden for at blive omskåret af religiøse grunde på et offentligt [[hospital]] [i [[Danmark]]] blev afskaffet i [[2003]]”".<ref> Karin Kaas, ”"''Operation for forhudsforsnævring''”" (1. juni 2011), netdoktor.dk ([http://www.netdoktor.dk/sundhed/forhudsforsnaevring_operation.htm website]).</ref>
 
== Identitet ==
[[Bevidsthed (psykologi)|Bevidstheden]] om egen [[personlighed]] inden for islam er grundfæstet i at [[menneske]]t har [[ansvar]] og indflydelse, overfor sig selv,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:79 4:79]-[http://al-quran.info/#4:80 80]; [http://al-quran.info/#5:105 5:105]; [http://al-quran.info/#41:46 41:46] og [http://al-quran.info/#53:36 53:36]-[http://al-quran.info/#53:42 42].</ref> andre<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#6:165 6:165].</ref> og Gud. Det at være ”ansvarlig"ansvarlig betyder at man selv står inde for det som man er eller gør og at man kan drages til ansvar for sine [[Handling (virke)|handlinger]]”".{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ ansvar}} Ud fra et [[juridisk]] perspektiv forudsætter ansvar en vis tilregnelighed og selvbestemmelse, hvor islam skelner mellem [[Myndighed (person)|myndige]] og [[umyndig]]e personer. Selvom mennesker til en vis grad styres af [[arv]] og [[miljø]] (faktorer som man ikke nødvendigvis direkte har [[magt]] over), står man som myndig (eller værge for en umyndig) til ansvar overfor handlinger eller valg man har tilsluttet sig der går imod egen [[vilje]]. Dette medfører at man hverken kan drages til ansvar for andre<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#6:164 6:164]; [http://al-quran.info/#17:15 17:15]; [http://al-quran.info/#35:18 35:18]; [http://al-quran.info/#39:7 39:7] og [http://al-quran.info/#53:38 53:38].</ref> (dette med undtagelse af værger) eller for ens handlinger, der i god tro er uvidende.
 
Inden for islam er det ved [[Pubertet|kønsmodningens indtræden]], der bl.a. markerer [[barndom]]mens ophør (samt fravær af [[handicap]] der har varige konsekvenser for ’normal’'normal' livsførelse), at mennesket betragtes som myndigt. Overgangen fra umyndig til myndig ([[barn]] til [[voksen]]) har stor betydning for de nye voksnes ansvarsrolle og identitet i [[den islamiske verden]].
 
=== Menneskesyn ===
Grundlæggende for de islamiske forestillinger om [[mennesket]] er dets skabelse, som sætter det ind i et særligt forhold mellem Gud og [[verden]], skaberen og de øvrige skabninger. På den ene side er mennesket en del af skabningen, og som alle andre skabninger underkastet skaberens suveræne almagt; på den anden side er mennesket skabt som den fremmeste skabning<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#95:4 95:4].</ref> sammenlignet med andre skabninger som [[engle]], [[jinn]] og [[dyr]]. Et væsentligt element i forholdet mellem Gud og mennesket er at mennesket som sådant er defineret som et [[religiøs]]t [[væsen]] hvor islam grundlæggende konstituerer det at være menneske. Den [[monoteistiske]] gudstro blev ifølge Koranen bevidnet ved skabelsen af mennesket<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:172 7:172].</ref> med løftet om en tilværelse i forløsning, såfremt mennesket gebærder sig ret og formaner det der er sandt.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Mennesket}} Blandt mennesket vil ikke-troende være de der forsømmer den guddommelige pagt<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#20:115 20:115]-[http://al-quran.info/#20:117 117].</ref> (eller modstår menneskets medfødte [[natur]])<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#30:30 30:30].</ref> og dermed lader sig lede på afveje af det slette.
 
Mennesket er dermed grundlæggende født gudfrygtig med en ”religiøse"religiøse længsel eller oplevelse som et hovedtema i sit [[liv]]”";{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ Homo (''homo religiosus'')}} dette kan enten efterleves for opnåelse af forløsning eller bortkastes og dermed vildledes. Dette forudsætter at mennesket nødvendigvis tilkendes en vis grad af [[fri vilje]], selvom Gud samtidig afholder dem Han vil fra vildledelse.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#38:82 38:82]-[http://al-quran.info/#38:85 85].</ref> Menneskesynet ud fra gudsforholdet er dermed hverken præget af absolut fri menneskelig vilje eller forudbestemmelse, men a en flydende kobling mellem [[skæbne]] og handlefrihed.<ref group="note">[[Dogmatisk]] kan et [[menneske]] kun tilregnes [[synd]] hvis den også er selvforskyldt og ikke blot skæbnebestemt.</ref> Det er ved [[død]]ens indtræffelse og [[sjæl]]ens midlertidige ophold i [[skærsilden]]<ref>Koranen (''barzaḵẖ'') [http://al-quran.info/#23:100 23:100]; [http://al-quran.info/#25:53 25:53] og [http://al-quran.info/#55:20 55:20].</ref> og senere varige ophold i [[dødsrige]]t ([[paradis]] eller [[helvede]]) at mennesket modtager sin fulde fortjeneste af Gud ved [[dommedag]].
 
==== Menneskerettigheder ====
[[Menneskerettigheder]] inden for islam er rettigheder der tilkommer alle [[mennesker]] med hensyn til f.eks. [[race]], [[køn]], [[sprog]] eller religion.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ menneskerettigheder}} Hvor de [[vestlig]]e menneskerettigheder tager udgangspunkt i den forestilling, at mennesket er alle tings mål, fastholder islams menneskesyn, at mennesket er skabt af Gud, og at Gud er altings mål.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Menneskerettigheder}} Islams menneskerettigheder har afsæt i religionen, hvor naturretlig tænkning, baseret på forestillingen om [[eksistens]]en af en universel menneskelig [[natur]] legemliggjort i [[individ]]erne og [[identitet]]en i denne menneskenatur på tværs af [[samfundsklasse]]r og sociale omskiftelser,{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ menneskerettigheder}} særligt skal tolkes ud fra grundteksterne. Rettighederne har baggrund i menneskets og [[borger]]nes [[Rettigheder|ret]] (både på et individuelt og kollektivt stadie), herunder retten til [[liv]],<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#3:195 3:195]; [http://al-quran.info/#4:1 4:1]; [http://al-quran.info/#5:32 5:32]; [http://al-quran.info/#6:151 6:151] og [http://al-quran.info/#51:18 51:18].</ref> [[frihed]], sikkerhed, lighed,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:135 4:135]; [http://al-quran.info/#5:2 5:2]; [http://al-quran.info/#6:6 6:6], [http://al-quran.info/#6:8 8] og [http://al-quran.info/#49:13 49:13].</ref> [[retfærdighed]], [[ytringsfrihed]], tryghed og ejendom.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:2 4:2], [http://al-quran.info/#4:29 29]; [http://al-quran.info/#7:31 7:31], [http://al-quran.info/#7:32 32]; [http://al-quran.info/#22:41 22:41]; [http://al-quran.info/#51:18 51:18]; [http://al-quran.info/#62:10 62:10] og [http://al-quran.info/#104:2 104:2], [http://al-quran.info/#104:5 5].</ref>
 
Adskillige formuleringer af menneskerettigheder har eksisteret siden tidlig islam, hvor systematisk udformning af islamiske menneskerettigheder (tilsvarende f.eks. [[FN's menneskerettighedserklæring|FN’sFN's menneskerettigheder]]) først er blevet til fra slutningen af det [[20. århundrede]].{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ menneskerettigheder}}
 
De islamiske menneskerettighedsidealer er ikke altid sammenfaldende med de vestlige, der afgrænser individets rets- og frihedssfære over for staten. Selvom forskellige initiativer har forsøgt at tilvejebringe et [[kompromis]] mellem de islamiske og vestlige idealer, er den fundamentale forskel mellem altings mål (dvs. Gud eller mennesket) med til at præge forskelligheden af hvordan f.eks. friheds-, ligheds- og delagtighedsrettigheder udlægges. Dertil eksisterer der i et vist omfang på tværs af landsgrænser forskellighed i hvordan menneskerettigheder tolkes ud fra de teologiske værker og herefter udmøntes som [[islamisk ret]]; et element der gennemsyrer diversiteten og forståelsen af den ideale islamiske [[styreform]]. I [[Danmark]] har forskelle i disse idealer til tider ført til kontroversielle offentlige og politiske [[debat]]ter, særligt om emnerne sammeneksistens ([[Integration (samfund)|integration]], [[akkulturation]], [[assimilation]]) ægteskab ([[Ægteskab#Arrangeret .C3.A6gteskab|arrangeret ægteskab]], [[flerkoneri]]), kvinders påklædning og kønsroller (kvindefrigørelse){{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Slør og tildækning}} og ytringsfrihed.
Linje 533:
Tilsvarende den antikke [[jødedom]] og [[kristendom]] er [[kønsrolle]]n inden for islam domineret af den [[Patriarkat|patriarkalske]] kultur, hvor manden fungerer som familiens og samfundets overhoved.{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Køn, kønsroller}} Udmøntningen af dette inden for den religiøse sfære ses ved at [[køn]]net er tildelt forskellige religiøse funktioner og pligter inden for bestemte domæner, både på individuelle og [[kollektiv]]e områder.<ref group="note">Deltagelse ved religiøse fester, eksempelvis [[fredagsbøn]]nen, er stærkt tilrådet eller påkrævet manden, mens kvinders deltagelse ikke er et krav.</ref> Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det oftest sådan at manden indtager de dominerende positioner som overhoved (for familien),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:34 4:34].</ref> [[embedsmænd]] og lærde (dog er der undtagelser, som bekræfter reglen). Hertil er krigstjeneste forbeholdt mænd og funktionen ved diverse [[menighed]]er (bl.a. i [[moské]]en) primært varetaget og hvervet af mænd (oftest omtalt som [[imam]]) selvom kvinder kan have en underordnet funktion.
 
På trods af det noget ensidigt patriarkalske billede, der tegner sig når kønsrollerne vurderes formelt, er muslimernes [[historie]] og grundtekster fyldt med fortællinger om kvinder som anvender deres køn eller marginaliserede position til at få indflydelse for sig selv, deres [[familie]] eller [[folk]].<ref group="note">Se særskilt [[Jomfru Maria]] (’'''Maryām''’'), [[Dronningen af Saba]] (’'''Bilqīs''’'), [[Muhammed]]s første [[Hustru|kone]] [[Khadija|Khadīja]] og [[datter]] [[Fatima al-Zahra|Fāṭima al-Zahra]]. Kendte islamiske figurer som [[Aisha|ʿĀʾisha]] og [[Hafsa|Ḥafsa]], begge senere ægtefæller af Muhammed, præsenteres i et ambivalent lys. Ud fra grundteksterne er det primært med afsæt i deres (negative) historiske rolle i Koranen [http://al-quran.info/#24:11 24:11]-[http://al-quran.info/#24:24 24] (ʿĀʾ'isha) og [http://al-quran.info/#66:3 66:3]-[http://al-quran.info/#66:4 4] (ʿĀʾ'isha og Ḥafsa) samt oprør mod den fjerde [[Retledte kaliffer|retledte kalif]], at visse lovskoler ekskluderer disse to fra de noble islamiske kvindelige figurer. Jf. [[Abigajil]], [[Esters Bog|Ester]], [[Jael]], [[Judits Bog|Judit]], [[Rahab]], [[Ruth]], [[Sara]] og [[Tamar]] i Det Gamle Testamente.</ref> Disse fortællinger har bl.a. en stor symbolsk betydning i udvikling af den folkelige identitet og kønsroller som tolket ud fra de religiøse skrifter.
 
==== Kønsadskillelse ====
Linje 544:
Kønsopdeling af kvinder og mænd har eksisteret i mange [[samfund]] og har været praktiseret i forskellige sammenhænge gennem tiderne og med forskelle fra [[kultur]] til kultur. Overordnet udledes samfundsinstitutionerne og normsystemerne ud fra kønnets [[biologi]]ske, [[social]]e eller [[religiøse]] [[identitet]], [[rolle]] og [[funktion]]. I den islamiske verden er kønsopdeling og omgang mellem personer af modsat køn i det offentlige rum i varierende grad enten praktiseret frit i samfundet eller forordnet som love. Opdelingen anvendes regulerende som en institution for at forebygge [[kaos]], fristelser og [[fordærv]], særligt med afsæt i menneskets seksualitet. Det er oftest med afsæt i den ærbødige og [[Askese|asketiske]] livsførelse sådanne opdelinger i praksis udmøntes, uafhængigt af deres karakter som individuel eller [[kollektiv]] forpligtelse.
 
Kønsopdelingen i islam er tit blevet opfattet som kvindediskriminerende, et synspunkt der dog er meget omstridt, da nogle mener, at kønsopdelingen tager udgangspunkt i lige regler for mænd og kvinder. I [[Danmark]] er det især debatten om muslimske kvinders klædedragt, der er i fokus, når der debateres kønsopdeling i islam, hvor mange ser [[burka]] og [[niqab]] som værende undertrykkende og [[hindring for [[Integration (samfund)|integration]].{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Slør og tildækning}} Det at kønnet opdeles ved større religiøse forsamlinger ([[konferencer]], [[menighed]]er, bedehuse) eller brug af offentlige [[facilitet]]er ([[Svømmehal|svømme]]- og gymnastikhaller,{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Nøgenhed}} anstalter, [[forsamlingshus]]e) med særlig hensyntagen og tilpasning til den islamiske identitet, betragtes af [[Kritik af islam|islamkritikere]] som udemokratisk og, ligesom burka’enburka'en, kvindeundertrykkende, mens andre har argumenteret for, at forholdene for mænd og kvinder overvejende er ligeværdige i det offentlige rum og sidestiller dermed islam-kritikeres holdning med islamofobi og fornægtelse af religionsfriheden.
 
=== Seksualitet ===
Islams syn på [[Seksualitet|seksuel]] [[identitet]], -[[adfærd]], -[[Handling (virke)|handlinger]] og [[Følelse (emotion)|følelser]] har i grundteksterne ”et"et positivt syn på seksualiteten hos både mænd og kvinder”kvinder"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Seksualitet}} og ”anerkender"anerkender menneskets seksuelle behov og anser [[kærlighed]] mellem ægtefæller som en gave fra Gud”Gud".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Seksualitet}} Seksualitet betragtes som en naturlig del af den menneskelige eksistens, hvor partnerne bl.a. omtales som klædning for hinanden<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:187 2:187].</ref> og som en vej til sjælefred.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#30:21 30:21].</ref> Legale former for seksualitet er hverken anset for syndige eller forbeholdt reproduktion. Prævention og afbrudt sameleje er f.eks. tilladt, hvilket er en indikation af, at samleje ikke alene drejer sig om formering.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Seksualitet}} I islam er det en grundværdi og forskrift, at seksualitet foregår inden for rammerne af [[ægteskab]]. Seksuelle forhold mellem personer, der ikke er gift ([[hor]]) eller mellem personer af samme køn ([[homoseksualitet]])<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:80 7:80]-[http://al-quran.info/#7:84 84].</ref> betragtes som overskridelse af religionens grænser.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#23:7 23:7].</ref> Udover at hor og homoseksualitet i [[den islamiske verden]] betragtes som en skændsel for [[samfund]]et, er det inden for grundteksterne<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#24:2 24:2].</ref> (og senere også den [[Sharia|islamiske ret]]) også belagt med strenge [[Strafferet|strafferammer]]. Andre juridiske bestemmer om seksualitet, bl.a. om renlighed, kønsdele, udflåd herfra og samlejestillinger nævnes i grundteksterne<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:187 2:187], [http://al-quran.info/#2:197 197], [http://al-quran.info/#2:222 222], [http://al-quran.info/#2:223 223]; [http://al-quran.info/#4:43 4:43]; [http://al-quran.info/#5:6 5:6]; [http://al-quran.info/#7:189 7:189]; [http://al-quran.info/#26:116 26:116] og [http://al-quran.info/#27:55 27:55].</ref> og beskrives mere detaljeret i de [[teologi]]ske værker.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Seksualitet}}
 
Løfte om seksuel afholdenhed ([[cølibat]]) har ingen islamisk begrundelse, og den [[askese]] der fordres af muslimer (både lægmænd som [[prædikant]]er) i grundteksterne, rummer intet krav om seksuel afholdenhed. Derimod er seksuel afholdenhed påkrævet under særlige riter og [[ritualer]], f.eks. [[Hajj|pilgrimsfærden]] og [[Faste#Islam|faste]]. Særligt er samleje med en [[Menstruation|menstruerende]] kvinde, samt efter børnefødsler, ikke tilladt.
Linje 560:
 
=== Ægteskab ===
[[Ægteskab]] er inden for islam en bindende kontrakt mellem en [[mand]] og en [[kvinde]], der for mandens part indebærer forsørgerpligt og sigter mod samliv i fælles hjem. Hermed fungerer ægteskabet som det retsmæssigt regulerede forhold mellem mand og kvinde med henblik på varigt fællesskab, hvor [[ægtefælle]]rnes retlige status er forskellige.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ ægteskab}} Traditionelt er manden formelt kvindens juridiske overhoved, mens kvindens sociale berettigelse som ægtefælle er [[Fødsel|fødslerne]] og opfostring af [[børn]]ene.{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Ægteskab}} ”Islams"Islams regler for ægteskab søger først og fremmest at sikre, at alle ved, hvem der har forsørgelsespligt over for de børn, der bliver resultatet af et indgået ægteskab”ægteskab".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ægteskab}} Herudover imødekommer religionen også andre ægteskabstyper med andre formål end børnefødsel, bl.a. undgåelse af [[utugt]] og gensidig kendskab og støtte til ægtefællerne. De islamiske grundtekster indeholder lovbestemmelser om ægteskab i almindelighed samt fortællinger om hustruers list og magtudfoldelse,<ref group="koran">Jf. Koranen [http://al-quran.info/#66:10 66:10].</ref> der gennemgående anvendes til at forme og karakterisere kvindens [[identitet]], [[ansvar]] og [[rolle]] som en tro ægtefælle. I islam vurderes ægteskab som en central samfundsinstitution, hvor der også fremgår klare regler om hvem man kan giftes med ([[incest]]forbud),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:22 4:22]-[http://al-quran.info/#4:23 23]</ref> flerkoneri ([[polygyni]])<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:3 4:3].</ref> og ægteskabslovgivning generelt.
 
Ægteskab kan opløses på mandens forlangende gennem [[skilsmisse]]. Inden for de [[juridiske]] rammer kan ”ægteskabet"ægteskabet også opløses af en dommer, dersom den ene part kan godtgøre, at den anden part ikke opfylder de ægteskabelige pligter”pligter"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ægteskab}} eller ægteskabskontrakten. Islam påkræver at både manden og kvinden skal kræve ægteskabet opløst i tilfældet af ægtefællens [[vantro]] ([[frafald]]).<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#60:10 60:10].</ref>
 
Blandt muslimer i vestlige og ikke-muslimske lande er det først og fremmest den [[religiøse]] [[vielse]] (dvs. en vielse der ikke nødvendigvis er anerkendt eller registreret af en [[Myndighed (institution)|myndighed]]) der er af central betydning, da alene sådan en er religiøst forordnet. En religiøs vielse har normalt ingen retslig gyldighed,<ref group="note">Undtagelsen er anerkendte islamiske trossamfund der ikke udsteder dokumentation for en religiøs vielse, inden en gyldig vielsesattest (borgerlig vielse) udstedt af en anerkendt retslig myndighed kan fremvises.</ref> hverken positivt eller negativt, og er fuldt lovlig efter [[Danmark|dansk]] [[ret]]. Således vil religiøst viede muslimer oftest omtale hinanden som ægtemand og ægtekone, selvom de borgerligt ikke er [[Ægteskab|gift]]. I tilfældet af muslimske [[Mand|mænd]], der har indgået religiøse vielser med flere end en [[kvinde]]lig partner, vil denne efter dansk lov om civilstand betagtes som ugift eller [[Enlig (civilstatus)|enlig]] (hvis han ikke bor sammen med partnerne), uafhængigt af om partnerne er udenlandske eller danske [[statsborger]]e. I tilfælde af at et muslimsk ægteskab er indgået ved en myndighed i [[udlande]]t og samtidig er i strid med dansk ret, er ægteskabet ugyldigt i [[Danmark]].
Linje 579:
 
==== Arrangerede ægteskaber ====
Islam er i høj grad sammenfaldende med de [[jødiske]] og [[kristne]] [[skrift]]er hvad angår [[arrangeret ægteskab]], hvor ”ægteskaber"ægteskaber arrangeres af repræsentanter for de to familier. Frieren medbringer en brudesum til pigens familie, mens hun til gengæld fører en [[medgift]] med ind i ægteskabet”ægteskabet".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Ægteskab}} Det er familiens overhoved der arrangerer ægteskabet, hvor ægteskabet fungerer ”som"som en [[social]] [[kontrakt]] med [[juridiske]] og [[økonomi]]ske konsekvenser. Manden gifter sig, kvinden bortgiftes og indføres som fremmed i hans [[slægt]]”".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Ægteskab}} Ud fra et [[samfund]]s og [[politisk]] perspektiv anvendes arrangerede ægteskaber bl.a. til at besegle [[alliance]]r mellem [[Stamme (folk)|stammer]], [[folk]] og [[Familie (menneske)|familier]].
 
Arrangerede og forældre-guidede ægteskaber finder også sted blandt muslimer i den vestlige verden, hvor det ”bl"bl.a. på baggrund af disse forhold og den generelle udlændingedebat, at et flertal i [[Folketinget]] i [[2002]] indførte den såkaldte [[24-års-reglen|24-års regel]], der bl.a. kræver at begge parter skal være [[24]] [[år]], hvis man ønsker en ægtefælle fra [[udlande]]t [[Indfødsret|indført]] til [[landet]]”".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ægteskab, Retslige og moderne forhold}} [[Regel|Reglen]] forhindrer ikke selve indgåelsen i ægteskab, alene tildeling af opholdstilladelse i [[Danmark]]. Forskellige menigheder og foreninger der kæmper for retten til ægteskab på tværs af landegrænser og nationaliteter, er opstået i kølevandet af loven.<ref>Se f.eks. foreningen Ægteskab Uden Grænser ([http://www.aegteskabudengraenser.dk/ webside]).</ref>
 
==== Tvangsægteskaber ====
[[Tvang]] i betydningen retslige [[sanktion]]er, indgreb i handlefrihed, social kontrol og tilsvarende er en integreret del af alle rets- og lovfunderede [[samfundsstruktur]]er{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ stat}} og religioner{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Tvang}}. Hvad angår trosforholdt og religiøsitet, fastslår islam, ”at"at der ikke bør udøves tvang i religionen”religionen"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Tvang}}, og dermed heller ikke indenfor ægteskaber, der er en religiøs forordning.
 
Udlændingedebatten i [[Danmark]] om arrangerede ægteskaber har til tider stillet spørgsmålstegn ved forskellen og ligheden mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der herigennem har været tonesættende for hvordan islamiske ægteskaber i al almindelighed praktiseres. Diskursen må antages at være [[politisk]] betonet, eftersom det i en lang række muslimske lande er ”muligt"muligt at indgå og opløse ægteskab efter [[juridiske]] regler”regler"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ægteskab}}, der er identiske med, eller tager afsæt i, den [[vestlige verden]]s retstraditioner.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ægteskab}}
 
==== Blandede ægteskaber ====
Linje 638:
* {{cite book| ref=harv | last=Guillaume| first=Alfred| year=1955 | title=The Life of Muhammad - A Translation of Ibn Ishaq's Sirat Rasul Allah| publisher=Oxford University Press | isbn=987-0-19-636033-1}} {{en sprog}}
 
* {{cite book| ref=harv | last=Haleem| first=Muhammad Abdel|year=2011 |title=Understanding the Qur’anQur'an - Themes and Style| publisher= I.B.Tauris| isbn=978-1-84511-789-4}} {{en sprog}}
 
* {{cite book| ref=harv | last=Kashi| first=Iman| year=2012| title=[http://shiisme.dk Shiisme - Oprindelse, Tro & Praksis]| publisher=Forlaget Hjelm| isbn=978-87-995500-0-5}} {{da sprog}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Islam"