Danmarks Riges Grundlov: Forskelle mellem versioner

Frederik 7. udsendte en uge efter sin tronbestigelse et [[reskript]] om en ny forfatningsordning. Forfatningsudkast foreslog et fælles rigsråd for kongeriget og hertugdømmerne, som skulle bestå af lige mange medlemmer fra kongeriget og hertugdømmerne, og som skiftevis skulle samles i København og i hertugdømmerne<ref>Hans Peter Gote Birkedal Barfod: ''Kong Frederik den Syvendes Sangkrønike'', København 1864</ref>. [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|Stænderforsamlingerne]] skulle få kompetence til at lovgive og opkræve skatter. Ikke alle mente dog, at dette var vidtgående nok, og en række [[De Nationalliberale|nationalliberale]] politikere afholdt borgermøder med krav om en fri forfatning og en mere nationalistisk udenrigspolitik. Den gik ud på, at Kongeriget Danmark skulle [[Ejderpolitikken|indlemme hertugdømmet Slesvig]]. På et borgermøde den [[20. marts]] 1848 blev det besluttet, at borgerne den [[21. marts]] ville gå i demonstration mod kongens bolig på [[Christiansborg]] og dér kræve, at kongens regering (der var mod en indlemmelse af Slesvig i Danmark og fortalere for en bibeholdelse af [[Helstatspolitikken|helstatsmodellen]]), skulle gå af. Kongen var dog kommet dem i forkøbet og havde allerede afskediget sine ministre. Derfor kunne der den [[22. marts]] 1848 dannedes en samlingsregering, det såkaldte (''[[Martsministeriet]]''),'' af tidligere ministre og nationalliberale politikere. På det første statsrådsmøde bebudede kongen, at han ikke længere anså sig selv som enevældig monark, hvormed styreformen ''de facto'' blev [[konstitutionelt monarki]]sk.

Den nationalliberale [[D.G. Monrad]], der var minister i martsministeriet, skrevvar hovedforfatter på det første udkast til en ny forfatningslov for Danmark og Slesvig. Han lod han sig inspirere af samtidens forfatningslove og skrev på baggrund deraf en skitse på 80 paragraffer. Dette udkast blev sidensprogligt revideret sprogligttilrettet af bl.a. [[Orla Lehmann]], der også var nationalliberal minister i regeringen. Udkastet blev den 24. oktober 1848 præsenteret for [[Den Grundlovgivende Rigsforsamling|Den Grundlovsgivende Rigsforsamling]], der var valgt den [[5. oktober]] 1848 og trådt sammen den 23. oktober 1848. Rigsforsamlingen nedsatte den 21. december 1848 et [[Grundlovsudvalget af 1848|grundlovsudvalg]] på 17 medlemmer, som skulle underkaste grundlovsudkastet en nærmere behandling, og i februar 1849 afgav grundlovsudvalget sin betænkning til rigsforsamlingen. Herefter fulgte langvarige og vanskelige forhandlinger, før der blev opnået forlig om et forslag, Da rigsforsamlingens 152 medlemmer var færdig med at behandle lovforslaget, var det vokset til 100 paragraffer. Det blev vedtaget af rigsforsamlingen den 25. maj 1848 og underskrevet af kongen den [[5. juni]] 1849. Grundloven gjaldt for Danmark, men fortalen åbnede muligheden for en udvidelse af dens gyldighed til Slesvig når borgerkrigen var forbi.<ref>"(...) dog med Forbehold af at Ordng af alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet.", her citeret efter Thomas Riis (Udg.): ''Forfatningsdokumenter fra Danmark, Norge og Sverige 1809-1849'', München 2008</ref>

{{uddybende|Danmarks historie (1848-1901)|Helstatsforfatningen|Novemberforfatningen|2._Slesvigske_Krig Slesvigske Krig}}

Forfatningsmæssigt opstod der efter [[Treårskrigen|1. Slesvigske Krig]]<nowiki/>s ''status quo''-fred et spørgsmål om, hvordan forholdet imellem kongeriget og de tre hertugdømmer skulle ordnes. [[Helstatsforfatningen]] af 2. oktober 1855 samlede de fire stater i en form for [[konføderation]]. Delstaterne – Danmark, Slesvig og Holsten & Lauenborg – havde ret til at varetage interne anliggende, mens al udenrigs-, forsvars- og finanspolitik blev et fællesanliggende. Fællesanliggender skulle varetages af et [[Rigsråd]] med i alt 80 repræsentanter fra de tre delstater. På grund af modstand fra Holsten og Lauenborg fik forfatningen kun gyldighed i Danmark og Slesvig. Denne forfatningsmæssige situation var uholdbar, og kong [[Christian 9.]] underskrev [[18. november]] [[1863]] [[Novemberforfatningen]], som afløste den defekte Helstatsforfatning.

Grundlovsændringen [[10. september]] [[1920]] var en konsekvens af [[genforeningen i 1920|Genforeningen]], hvorved den nordlige del af det tidligere hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], blev indlemmet i [[Kongeriget Danmark]].<ref name="AU-101020">{{cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsaendringen-10-september-1920/ |title=Grundlovsændringen 10. september 1920 |work=danmarkshistorien.dk |publisher=[[Aarhus Universitet]] |date=2015-05-26 |deadurl=no |archiveurl=http://web.archive.org/web/20160105162423/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsaendringen-10-september-1920/ |archivedate=2016-05-01 |accessdate=2016-01-05 }}</ref> var en konsekvens af [[genforeningen i 1920|Genforeningen]], hvorved den nordlige del af det tidligere hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], blev indlemmet i [[Kongeriget Danmark]]. Grundlovsændringen markerer den største territoriale ekspansion af Kongeriget Danmark i nyere tid.