Håndfæstning: Forskelle mellem versioner

En '''håndfæstning''' er udtryk fra [[middelalderen]] om den [[kontrakt]], som [[adel|adelen]] og [[konge|kongen]] indgik med hinanden, når der skulle vælges en ny konge. I middelalderen og renæssancen var [[Danmark]] et såkaldt [[valgkongedømme]], hvilket betød, at når en konge døde, skulle der vælges en ny konge, og før denne person kunne vælges som konge, skulle han altså indgå en aftale med adelen, der bl.a. bestemte, hvad kongen havde rettighed til og ikke havde rettighed til. Den bestemte også, hvilke [[privilegier]] de forskellige [[stænder]] (samfundsgrupper) havde. Det er først ved indførelsen af [[enevælden]] i [[1660]], at det danske kongerige bliver et [[arvekongedømme]], hvilket betød, at en afdød konges søn automatisk blev konge efter sin far, hvilket indebar, at håndfæstningerne ophørte.

[[Danmarkshistorien|Danmarkshistoriens]] første håndfæstning blev vedtaget på et møde mellem [[Erik Klipping]] og landets stormænd i [[1282]]. Danmarkshistoriens sidste håndfæstning erblev [[Frederik 3.|Frederik 3.s]] håndfæstning fra [[1648]]. HåndfæstningenHåndfæstningerne ervar udtryk for stormændenes modstand mod kongens forsøg på at øge sin magt.<ref>{{Harvnb|Bøgh|2012|}}</ref>

Mange af håndfæstningerne er bevaret i [[Rigsarkivet]]. [[Kong Hans]]' Håndfæstning fra [[1483]] har været udstillet i Vandrehallen i [[Folketinget]].<ref>{{Cite news