Rådgivende provinsialstænderforsamlinger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
{{kilder}} Tag: 2017-kilderedigering |
kosmetiske ændringer; skærer ned på eksterne henvisninger Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 4:
De '''Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger''' eller blot '''Stænderforsamlingerne''' var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Grundlaget for de rådgivende stænderforsamlinger blev skabt i årene 1831-34. De første valg blev gennemført fra september 1834 til januar 1835, og de første samlinger fandt sted i Roskilde, Itzehoe, Viborg og Slesvig i årene 1835-36. De næste samlinger fandt sted i 1838, 1840, 1842, 1844 og 1846. For kongeriget mødtes stænderforsamlingerne for sidste gang i 1848, hvor de skulle diskutere en valglov til [[Den Grundlovgivende Rigsforsamling]], og de ophørte officielt med at fungere efter vedtagelsen af junigrundloven af 1849.
Hertugdømmernes stænderforsamlinger var endt i uro i 1846, og de blev ikke gennemført i 1848 pga. oprøret i Rendsborg i marts 1848, som førte til Treårskrigen 1848-50. De blev atter genindført med samlinger i Flensborg og Itzehoe 1853-1863, første omgang efter bestemmelserne fra 1831 og 1834, men fra 1854 efter nye bestemmelser for hertugdømmerne.<ref>
Stænderforsamlingernes var ikke lovgivende, men kun rådgivende. Deres opgave var at rådgive den enevældige konge. De kunne drøfte regeringens lovforslag, og de kunne rejse spørgsmål om forandringer i den bestående lovgivning eller dennes forvaltning. Men stænderforsamlingerne havde ikke direkte indflydelse på lovgivningen, da den enevældige konge ikke nødvendigvis skulle rette sig efter de resultater, de kom frem til.
Linje 29:
=== Stænderforfatningen ===
Den færdige stænderforfatning for det danske monarki hvilede på de to anordninger af 28. maj 1831 og på de fire forordninger af 15. maj 1834.
Den 28. maj 1831 udstedte kongen den første anordning for kongeriget samt en for hertugdømmerne om den kommende indførelse af i alt fire rådgivende stænderforsamlinger. Der skulle være to forsamlinger i kongeriget - en for Nørreylland med mødested i Viborg og en for Østifterne (Sjælland, Fyns og Lolland-Falsters Stifter samt Island og Færøerne) med mødested i Roskilde, og der skulle være to forsamlinger i hertugdømmerne - en for Holsten med mødested i Itzehoe, en for Slesvig med mødested i byen Slesvig.
Den 15. maj 1834 udsendte kongen de endelige forordninger med bestemmelser om indretningen af stænderforsamlingerne, herunder valgret og valgbarhed. Under hensyn til adskillelsen mellem Slesvig og Holsten blev der givet en forordning for hver Stænderforsamling. Forordningerne for Østifternes Stænderforsamlig omfattede 89 paragraffer, og Nørrejylland omfattede 87, men forordningerne de for Slesvigske og Holstenske Stænderforsamlinger hver omfattede 82 paragraffer.
== Valg til stænderforsamlingerne 1834-48 ==
Stænderforsamlingernes deputerede blev valgt for 6 år i deres respektive valgdistrikt. Valghandlingen blev ikke gennemført samlet på samme dato, men blev afholdt i de respektive valgdistrikter på datoer spredt udover nogle få måneder.
Der blev afholdt valg til de fire stænderforsamlinger tre gange mellem 1834 og 1848. Første valg blev gennemført fra september 1834 til januar 1835 for valgperioden 1835-40, anden valg blev gennemført fra september 1840 til januar 1841 for valgperioden 1841-46 og tredje valg blev gennemført fra slutningen af 1846 til begyndelsen af 1847 for valgperioden 1847-52.
Linje 90:
Kongen var i forsamlingerne repræsenteret ved en kongelig kommissarius, der skulle være bindeleddet mellem stænderne og kongen/regeringen. Forud for hver samling modtog denne sin formelle instruks fra kongen. Kommissarius kunne deltage i forhandlingerne, men ikke stemme.
Den kongelig kommissarius ved Stænderforsamlingerne i Viborg og Roskilde var i alle samlingerne frem til 1844 [[Anders Sandøe Ørsted]]. Stillingen som kongens repræsentant ved Stænderforsamlingerne i Viborg og Roskilde blev overtaget af [[Peter Georg Bang|P.G. Bang]] i 1846, og [[W.C.E. Sponneck]] i 1848.
Den kongelig kommissarius ved Stænderforsamlingerne i Itzehoe og Slesvig var [[Johann Paul Høpp]] frem til 1838, [[Heinrich Anna Reventlow-Criminil]] i 1840 og Josef Reventlow-Criminil i 1842 og 1842. Josef Reventlow-Crimini fortsatte som sådan ved forsamlingen i Itzehoe i 1846, mens [[L.N. Scheele]] dette år blev kongelig kommissarius i Slesvig.<ref>Hans Jensen 1934: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. Anden del, s. 84-85.</ref>
Linje 96:
== Stænderforsamlingernes varighed ==
Stænderforsamlingerne skulle holde samlinger hvert andet år, således at Østifternes og Holstens stænderforsamling trådte sammen på samme tidspunkt, og Nørrejyllands og Slesvigs stænderforsamling tilsvarende, om end forskudt fra samlingerne for Østifterne og Holsten.
'''1835-36'''
Linje 165:
== Litteratur ==
* Frandsen, Steen Bo 1996: ''Opdagelsen af Jylland''. Den regionale dimension i Danmarkshistorien 1814-64. Aarhus.
* {{wikicite|ref={{harvid|Jensen (1931 & 1934)}}|reference=Jensen, Hans (1931
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/foer1848/enevalde/B0231.htm Statens arkiver]
* [http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1912/1912%20052-089%20Jensen,%20Jens%20Peter%20-%20Fra%20Boendernes%20foerste%20Kampaar%20i%20Holbaek%20Amt%20(1835-1847).pdf J.P. Jensen: "Fra Bøndernes første Kampaar"; ''Holbæk Amts Historie 1912''; s. 52-89]
* [http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1923/1923%20001-017%20Jensen,%20Hans%20-%20Bidrag%20til%20Holbaek%20Amts%20Historie%20i%20det%2019.%20Aarhundrede%20(1).pdf J.P. Jensen: "Bidrag til Holbœk Amts Historie i det 19. Aarhundrede"; ''Holbæk Amts Historie 1923''; s. 1-17]
* [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/staenderforsamlingerne-1834-1848/ Martin Ø. Carstensen: Stænderforsamlingerne 1834-1848. Danmarkshistorien.dk - Aarhus Universitet]
| |||