Danmarks Riges Grundlov: Forskelle mellem versioner

Med Grundloven af [[5. juni]] [[1915]] fik kvinder og tjenestefolk også [[Valgret|stemmeret]] til [[Rigsdagen]], ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning. Den privilegerede valgret til landstinget blev afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede således genindført. Derudover gjorde loven delvist op med ideen om lokal repræsentation i Rigsdagen, da den svækkede systemet om valg i enkeltmandskredse til fordel for et mere proportionalt system med tillægsmandater. Det tidligere system havde i særlig grad begunstiget [[Venstre]], der stod stærkt i landkredsene. En anden afgørende ændring ved [[Grundloven]] af 1915 var bestemmelsen om, at Grundloven kun kunne ændres ved folkeafstemning, hvor det var krævet, at mindst 45 % af de stemmeberettigede stemte for en eventuel ændring. På denne bestemmelse faldt Grundloven af 1939.<ref>Busck, Steen og Henning Poulsen(Red.), Danmarks historie i grundtræk (Aarhus Universitetsforlag, 2002) p. 311 f. ISBN 87-7288-941-1</ref>