Forskel mellem versioner af "Freden i Wien (1864)"

ingen redigeringsopsummering
m ({{harflertydig}})
[[Fil:Karte Deutsch-Dänischer Krieg Gebietsveränderungen.svg|thumb|Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864]]
{{harflertydig|Freden i Wien}}
'''Freden i Wien''' afsluttede [[2. Slesvigske Krig]] i [[1864]]. Ved [[fredsaftale|freden]] den [[30. oktober]] 1864 afstod Danmark [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Slesvig-Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] til sejrherrerne [[Preussen]] og [[Kejserriget Østrig|Østrig]]. Dermed gik næsten 40 procent af den danske helstat tabt og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig (ud af cirka 400.000) kom under tysk herredømme.<ref>[http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html Undervisningsministeriet 2008]</ref> Slesvig har før været et dansk rigs- og kongelen. Holsten og Lauenborg har derimod været medlemer af det Tyske Forbund, men regeret af den danske konge i sin egnskab af hertug. Med Wienertraktaten gik souverinitæten på Slesvig og Holsten over til et [[Det preussisk-østrigske kondominat|preussisk-østrigsk kondominat]].
 
[[Fil:Karte Deutsch-Dänischer Krieg Gebietsveränderungen.svg|thumb|Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864.]]
Fredsaftalen var et resultat af Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig og især af den store nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864. En forudgående fredskonference i London i juni 1864 med flere fremstød for en deling af Slesvig endte uden en løsning - ikke mindst fordi Danmark og Preussen ikke kunne enes om den fremtidige grænseforløb. Efter sammenbrud af forhandlingerne i London havde Danmark faktisk ikke flere optioner. I denne situation valgte den danske regering at indgå en en foreløbig fredsaftale den 1. august 1864.
 
'''Freden i Wien''' afsluttede [[2. Slesvigske Krig]] i [[1864]]. Ved [[fredsaftaleFredsaftale|freden]] den [[30. oktober]] 1864 afstod Danmark [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Slesvig-Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] til sejrherrerne [[Preussen]] og [[Kejserriget Østrig|Østrig]]. Dermed gik næsten 40 procent af den danske helstat tabt og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig (ud af cirka 400.000) kom under tysk herredømme.<ref>[http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html Undervisningsministeriet 2008]</ref> Slesvig harhavde før været et dansk rigs- og kongelen., mens Holsten og Lauenborg harvar derimod været medlemermedlemmer af [[det Tyske Forbund, men]] regeret af den danske konge i sin egnskabegenskab af hertug. Med Wienertraktaten gik souverinitæten på Slesvig og Holsten over til et [[Det preussisk-østrigske kondominat|preussisk-østrigsk kondominat]].
Den endelige grænsedragning blev sammen med resten af traktaten forhandlet under fredsforhandlingerne i Wien i oktober måned. I fredstraktakten blev der aftalt et udveksling af områder, så de [[Kongerigske enklaver]] blev overført til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og dermed til [[Tyskland]]. Til gengæld blev [[Ribe Herred]], [[Nørre Tyrstrup Herred]] og [[Ærø]] overført fra Slesvig til kongeriget. Desuden blev det muligt for indbyggerne i de afståede områder at beholde deres danske indfødsret og blive boende i deres hjemstavn, hvis de ''ikke faldt til besvær''. Da mange frem til afslutningen af [[den fransk-tyske krig]] i 1871 regnede med en ny krig mellem Danmark og Tyskland, valgte mange i de afståede områder at ''optere'' til fordel for Danmark. De dansksindede sønderjyder ønskede ikke at kæmpe mod deres landsmænd i en eventuel ny dansk-tysk krig. Denne bestemmelse medførte dog senere mange problemer for de danske [[Optant|optanter]] syd for den nye grænse og senere også for deres [[statsløs]]e børn. Det gav gnidninger, som det trods forhandlinger mellem Danmark og Tyskland aldrig lykkedes at finde en endelig løsning på. Dog blev gnidningerne mindre efter [[Optant-konventionen]] i 1907.
 
Fredsaftalen var et resultat af Danmarks nederlag i [[2. Slesvigske Krig]] og især af den store nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864. En forudgående fredskonference i London i juni 1864 med flere fremstød for en deling af Slesvig endte uden en løsning - ikke mindst fordi Danmark og Preussen ikke kunne enes om den fremtidige grænseforløb. Efter sammenbrud af forhandlingerne i London havde Danmark faktisk ikke flere optioner. I denne situation valgte den danske regering at indgå en en foreløbig fredsaftale den 1. august 1864.
Først ved freden i [[Saint-Germain-traktaten|Saint-Germain-en-Laye]] den 10. september 1919 gav Østrig i traktatens artikel 85 afkald på sine rettigheder i det tidligere [[Hertugdømmet Slesvig|hertugdømme]] Slesvig. Ved freden i [[Freden i Trinon|Grand Trianon]] den 4. juni 1920 gav også Ungarn i traktatens artikel 69 tilsvarende afkald på sine rettigheder i Slesvig.
 
Den endelige grænsedragning blev sammen med resten af traktaten forhandlet under fredsforhandlingerne i Wien i oktober måned. I fredstraktakten blev der aftalt et udveksling af områder, så de [[Kongerigskekongerigske enklaver]] blev overført til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og dermed til [[Tyskland]]. Til gengæld blev [[Ribe Herred]], [[Nørre Tyrstrup Herred]] og [[Ærø]] overført fra Slesvig til kongeriget. Desuden blev det muligt for indbyggerne i de afståede områder at beholde deres danske indfødsret og blive boende i deres hjemstavn, hvis de ''ikke faldt til besvær''. Da mange frem til afslutningen af [[den fransk-tyske krig]] i 1871 regnede med en ny krig mellem Danmark og Tyskland, valgte mange i de afståede områder at ''optere'' til fordel for Danmark. De dansksindede sønderjyder ønskede ikke at kæmpe mod deres landsmænd i en eventuel ny dansk-tysk krig. Denne bestemmelse medførte dog senere mange problemer for de danske [[Optant|optanter]] syd for den nye grænse og senere også for deres [[statsløs]]e børn. Det gav gnidninger, som det trods forhandlinger mellem Danmark og Tyskland aldrig lykkedes at finde en endelig løsning på. Dog blev gnidningerne mindre efter [[Optant-konventionen]] i 1907.
 
Først ved freden i [[Saint-Germain-traktaten|Saint-Germain-en-Laye]] den 10. september 1919 gav Østrig i traktatens artikel 85 afkald på sine rettigheder i det tidligere [[Hertugdømmet Slesvig|hertugdømme]] Slesvig. Ved freden i [[Freden i Trinon|Grand Trianon-traktaten]] den 4. juni 1920 gav også Ungarn i traktatens artikel 69 tilsvarende afkald på sine rettigheder i Slesvig.
 
== Ekstern kilde ==
Anonym bruger