Versionen fra 25. maj 2019, 23:45 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jun. 2019, 16:44 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 41.697 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 7: === Tidligere ekspeditioner === [[Fil:James Clark Ross.jpg\|thumb\|upright\|James Clark Ross.<br />Maleri af John R. Wildman]] [[Rosshavet]] var traditionelt arbejdsområde for britiske antarktisekspeditioner. Denne traditionen blev startet af [[James Clark Ross]], som mellem 1839 til 1843 foretog tre rejser til Antarktis med skibene [[HMS "Erebus" (1826)\|HMS "''Erebus''"]] og [[HMS "Terror" (1813)\|HMS "''Terror''"]], og drog længere syd på end nogen annen havde været før ham. En række geografiske opdagelser blev gjort, og mange objekter blev navngivne, og flere steder er opkaldt efter ham (Rosshavet, [[Rossøen (Antarktis)\|Rossøen]] og [[Rossbarrieren]] (Rossbarrieren fik dette navn "fordi vi kunne seile med like stor sjanse for å lykkes ved klippene ved Dover som å prøve å passere gjennom en slik ismasse."<ref name="Huntford(2000)s11">Ross, i [[#Huntford(2000)\|Huntford]] (2001), s. 11.</ref>). I løbet af [[den heroiske tidsalder for antarktiskudforskning]] gennemførte briterne sine første antarktisekspeditioner siden Ross, så som [[Discovery-ekspeditionen]] (1901-04), [[Nimrod-ekspeditionen 1907–09\|Nimrod-ekspeditionen (1907-09)]] og [[Terra Nova-ekspeditionen]] – alle med hovedkvarter ved [[McMurdo-sundet]]. Allerede i 1894/95 var der norsk aktivitet i dette område. En [[Antarctic-ekspeditionen 1894-1895\|hvalfangst-ekspedition]] finansieret af [[Svend Foyn]] drog til Rosshavet for at kortlægge hvalforekomsterne, og en gruppe på otte mænd gik i land på [[Kapp Adare]] i [[Victoria Land]]. Et medlem af denne gruppe, nordmanden [[Carsten Borchgrevink\|Carsten Egeberg Borchgrevink]], rejste for egen regning til den sjette internationale geografkongres i [[London]]. Her tilbød han at lede en ekspedition, som skulle være den første til at overvintre på det antarktiske kontinent. Han overbeviste deltagerne på kongressen - blandt andet med medbragte moseprøver, som beviste, at der var liv under det arktiske isdække - og vækkede interessen for en ny videnskabelig udforskning af Antarktis.

Fram-ekspeditionen 1910-1912: Forskelle mellem versioner