Jættestue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
noget
Fjerner version 9975526 af 87.104.119.171 (diskussion) vandalisme
Tag: Omgjort
Linje 4:
 
== Opbygning ==
Jættestuerne er bygget i [[bondestenalder]]en og tilhører [[tragtbægerkulturen]]. De afløser [[dysse]]rne. Jættestuerne blev sandsynligvis bygget indenfor en periode på et par hundrede år ca. 3300-3200 f.Kr. og skal ses i tilknytning til [[landbrug]]ets indførelse omkring 4000 f.Kr. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i [[Danmark]], hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af, at man i 17-1800-tallet anvendte dem som stenbrud til bl.a. vejbyggeri. En mindre gruppe er dog restaureret eller står, som da de blev bygget i [[bondestenalder]]en.
Jæ fuck dig
 
Jættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksempelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser – flade [[sandsten]] – lagt lag på lag. Ved arkæologiske undersøgelser har det i visse tilfælde kunnet konstateres, at der i mellemrummet mellem de enkelte tørmursfliser er lagt foldet birkebark. På [[Møn]] har man dog anvendt kridtmasse til at udfylde mellemrummene mellem tørmursfliserne. Bagved bærestenene findes kompakte lag af brændt flint, der ligesom tørmurene og birkebarken har været med til at holde gravkammeret tæt og tørt.
 
Jættestuerne blev anvendt gennem flere hundrede år, og der er eksempler på at man også i [[bronzealder]]en har anvendt jættestuernes gravkamre til begravelser. Ved arkæologiske undersøgelser af blandt andet Rævehøj ved [[Slagelse]] har man fundet knoglerne efter adskillige gravlagte. I visse tilfælde omkring 100 forskellige mennesker.
 
Jættestuer er ikke udelukkende noget dansk fænomen, men kendes fra hele det nord- og vesteuropæiske område.
 
== Orientering efter Månen ==
15. december 2008 offentliggjorde forskere fra [[Niels Bohr Institutet]] ved [[Københavns Universitet]] i det videnskabelige tidsskrift ''[[Acta Archaeologica]]'', resultatet af komplicerede beregninger, som viser at de danske jættestuer sandsynligvis er orienterede efter retningen til fuldmåne, måske oven i købet efter retningen til fuldmånen umiddelbart inden en måneformørkelse.