Gladsaxe: Forskelle mellem versioner

Gladsaxe kom til at ligge uden for det københavnske oplandsbanenet mellem [[Hareskovbanen|Slangerupbanen]] og [[Frederikssundbanen]]. Beliggenheden betød, at Gladsaxe først efterhånden blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling: Mens forstadsudviklingen skete i tilknytning til de to jernbaner især i [[Buddinge]] og Søborggaard, lå Gladsaxe som et åbent landområde i midten. Men efterhånden blev dele af byens jorder inddraget til bebyggelse især nordøst for byen, hvor der udlagdes store villaområder omkring jernbanen sydvest for Buddinge station.

Udstykningerne tog fart i [[mellemkrigstiden]]. Frem til 1931 begyndte udstykningerne at brede sig mod vest til områderne omkring landevejen mod Farum,<ref>Matrikelkort, Gladsaxe 1909-1931</ref> og nye udstykninger fandt sted i 1930-erne således, at det meste af landsbyens jorder nord for byen efterhånden var inddraget til villabebyggelse.<ref>Matrikelkort, Gladsaxe 1931-1939</ref>

I mellemkrigstiden fremkom ''[[Københavnsegnens Grønne Omraader]]'' i 1936.<ref>Olaf Forchhammer: ''Københavnsegnens Grønne Områder''. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv; Dansk Byplanlaboratorium København 1936</ref> Under indtryk af den fremadskridende byudvikling omkring København lod Dansk Byplanlaboratorium udarbejde et samlet "Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv". Forslaget forudsatte blandt andet, at der skulle sikres en grøn korridor, der skulle forbinde [[Utterslev Mose]] med [[Gyngemosen]] syd for Mørkhøj og fortsætte videre sydvest for Gladsaxe by til [[Smørmosen]] og [[Fedmosen]], hvorfra der skulle være forbindelse til [[Hareskoven]] og [[Bagsværd Sø]] mod NV og [[Værebro Å]] i VNV.<ref>Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 57f</ref> Forslaget blev imidlertid på dette punkt ikke udført.