Forskel mellem versioner af "Alfred den Store"

17 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
(byttet infoboks, det er godt nok lidt mere besværligt, men den korrekte infoboks)
Den 22. januar blev styrkerne i [[Wessex]] besejret og ved [[Slaget ved Merton]] den 22. marts, blev Kong Æthelred dræbt. Derimellem var der måske yderligere to kamphandlinger.
 
== Kongen i Krigkrig – tidlige kampe, nederlag og flugt ==
I marts [[871]] døde Alfreds bror Æthelred, og Alfred overtog tronen i [[Wessex]], til trods for at Æthelred havde to mindreårige sønner, [[Æthelhelm af Wesssex|Æthelhelm]] og [[Æthelwold af Wessex|Æthelwold]]. Det skete efter den aftale, som Æthelred og Alfred havde indgået tidligere på året. Brødrene var blevet enige om, at uanset hvem af dem, der overlevede krigen, skulle han være konge over [[Wessex]] på trods af arvinger. Set i lyset af, at der var invasion af danske vikinger, og at Alfreds nevøer på dette tidspunkt var meget unge, er Alfreds krav på tronen næppe blevet anfægtet. Senere opstod der spændinger mellem Alfred og hans nevøer, der følte, at Alfred uretmæssigt havde fået tronen.
 
I marts [[871]] døde Alfreds bror Æthelred, og Alfred overtog tronen i [[Wessex]], til trods for at Æthelred havde to mindreårige sønner, [[Æthelhelm af Wesssex|Æthelhelm]] og [[Æthelwold af Wessex|Æthelwold]]. Det skete efter den aftale, som Æthelred og Alfred havde indgået tidligere på året. Brødrene var blevet enige om, at uanset hvem af dem, der overlevede krigen, skulle han være konge over [[Wessex]] på trods af arvinger. Set i lyset af, at der var invasion af danske vikinger, og at Alfreds nevøer på dette tidspunkt var meget unge, er Alfreds krav på tronen næppe blevet anfægtet. Senere opstod der spændinger mellem Alfred og hans nevøer, der følte, at Alfred uretmæssigt havde fået tronen.
[[Fil:Alfred king of Wessex London 880.jpg|thumb|left|Mønt af Alfred, konge af Wessex, London, 880 (basseret på en romersk model).<br />'''''Obv''''': King with royal band in profile, with legend: ÆLFRED REX "King Ælfred".]]
Mens Alfred planlagde sin brors begravelse, besejrede danskerne den engelske hær uden Alfred på et ukendt sted og igen ved Wiltopn i maj, hvor Alfred var med. Nederlaget ved Wilton ødelagede Alfreds forhåbninger om at drive danskerne ud af [[Wessex]], og i stedet for måtte han slutte fred med de danske [[viking]]er. Kilderne fortæller ikke om fredsaftalens vilkår, men [[Biskopbiskop Asser]] overdriver givetvis og gengiver, at "hedningerne" var villige til at trække sig tilbage fra [[Wessex]] med [[Gud]] som garant. En vikingehær forlod [[Reading]] i efteråret 871 for at tage vinterophold i [[London]]. Selv om hverken [[Biskopbiskop Asser|Asser]] eller de angelsaksiske krøniker[[krønike]]r nævner det, betalte Alfred sikkert vikingerne for at forlade landet, ligesom mercianerne gjorde det de næste år.<ref>Abels, Richard, Alfred the Great: ''War, Kingship and Culture in Anglo-Saxon England'' (1998), pps. 140-1.</ref>.
 
Skattefund fra vikingernes besættelse af [[London]] i 871/2 er udgravet i [[Croydon]], Gravesend, og ved [[Waterloo Bridge]]; fundene tyder på, at omkostningerne ved fredsslutningen med vikingerne var noget mere bekostelige, end Asser beskriver. I de næste år besatte danskerne andre dele af [[England]], og i 876 lykkedes det [[Guthrum den uheldige]] at slippe forbi den engelske hær og angribe det engelskbesatte område [[Wareham]] i [[Dorset]]. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred med udveksling af [[Gidsel|gidsler]] og løfter, som danskerne svor ved en hellig ring, som blev brugt ved dyrkelse af [[Thor]]. Danskerne brød alligevel fredsaftalen og[[fredsaftale]]n, myrdede alle de engelske gidsler og flygtendeflygtede i mørket til [[Exeter i Devon]]. Dér belejrede Alfred dem, og da en dansk hjælpeflåde blev ødelagt i en [[storm]], var danskerne nødt til at trække sig tilbage til [[Mercia]]. Allerede i [[878]] vendte de tilbage og angreb [[Chippenham]], hvor Alfred havde boet i julen. ”De"''De fleste af indbyggerne blev dræbt - undtagen Kongkong Alfred, og med ham drog en lille gruppe fra træ til træ og sump til sump, og efter [[påske]] byggende han en [[fæstning]] i [[Athelney]], en ø i marsken[[marsk]]en i [[Somerset]], og derfra kæmpende han imod fjenden” fjenden.''" Det lykkedes Alfred at stifte en effektiv modstandsbevægelse mod danskerne og mobilisere de lokale militser fra [[Somersetmilits]]er fra Somerset, [[Wiltshire]] og [[Hampshire]] fra fortet på [[Athelneyfort]],et en ø i marsken nær [[North Pethertonm]]Athelney. En historie om Alfred den Store, som går tilbage til det 12. århundredes krøniker, fortæller, hvordan han efter flugten fik husly i Somerset hos en bondekone, som ikke kendte ham. Hun bad ham holde øje med de brød, som hun var ved at bagestege på etover bålilden. Alfred tænkte på sine problemer, og brødet brændteblev svedet, og konen blev rasende. Da hun fandt ud af Alfreds identitet, undskyldtebad hun, om undskyldning; men det ville han ikke høre tale om.
 
En anden [[anekdote]] fortæller, at Alfred forklædt som [[præst]] forsøgte at komme ind i Guthrums lejr for at spionere[[spion]]ere. Begge historier har et [[Propaganda|propagandistisk]] formål, og Alfred bliver fremstillet som en from og ydmyg kristen med handlekraft i den fortvivlende situation, han befandt sig i som konge i et øde marskområde. Begge historier er med i den britiske forfatter [[Bernard Cornwell]]s romaner 'Saksernes krøniker' fra omkr. 1960 med Alfred som en af de vigtigste personer.
Skattefund fra vikingernes besættelse af [[London]] i 871/2 er udgravet i Croydon, Gravesend, og ved Waterloo Bridge; fundene tyder på, at omkostningerne ved fredsslutningen med vikingerne var noget mere bekostelige, end Asser beskriver. I de næste år besatte danskerne andre dele af [[England]], og i 876 lykkedes det [[Guthrum den uheldige]] at slippe forbi den engelske hær og angribe det engelskbesatte område [[Wareham]] i Dorset. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred med udveksling af gidsler og løfter, som danskerne svor ved en hellig ring, som blev brugt ved dyrkelse af [[Thor]]. Danskerne brød alligevel fredsaftalen og myrdede alle de engelske gidsler og flygtende i mørket til Exeter i Devon. Dér belejrede Alfred dem, og da en dansk hjælpeflåde blev ødelagt i en storm, var danskerne nødt til at trække sig tilbage til [[Mercia]]. Allerede i 878 vendte de tilbage og angreb [[Chippenham]], hvor Alfred havde boet i julen. ”De fleste af indbyggerne blev dræbt - undtagen Kong Alfred, og med ham drog en lille gruppe fra træ til træ og sump til sump, og efter påske byggende han en fæstning i [[Athelney]] i marsken i Somerset, og derfra kæmpende han imod fjenden” . Det lykkedes Alfred at stifte en effektiv modstandsbevægelse mod danskerne og mobilisere de lokale militser fra [[Somerset]], [[Wiltshire]] og [[Hampshire]] fra fortet på [[Athelney]], en ø i marsken nær [[North Pethertonm]]. En historie om Alfred den Store, som går tilbage til det 12. århundredes krøniker, fortæller, hvordan han efter flugten fik husly i Somerset hos en bondekone, som ikke kendte ham. Hun bad ham holde øje med de brød, som hun var ved at bage på et bål. Alfred tænkte på sine problemer og brødet brændte og konen blev rasende. Da hun fandt ud af Alfreds identitet, undskyldte hun, men det ville han ikke høre tale om.
Dette var lavpunktet i de angelsaksiske kongerigers historie. Rigerne var erobret af danskerne og blev enten regeret af dem eller af deres skyggekonger. Undtagelsen var det lille område i marsken i [[Wessex]], hvor Alfred nu samlede sine mænd til modangreb.
En anden anekdote fortæller, at Alfred forklædt som præst forsøgte at komme ind i Guthrums lejr for at spionere. Begge historier har et propagandistisk formål, og Alfred bliver fremstillet som en from og ydmyg kristen med handlekraft i den fortvivlende situation, han befandt sig i som konge i et øde marskområde. Begge historier er med i den britiske forfatter [[Bernard Cornwell]]s romaner 'Saksernes krøniker' fra omkr. 1960 med Alfred som en af de vigtigste personer.
Dette var lavpunktet i de angelsaksiske kongerigers historie. Rigerne var erobret af danskerne og blev enten regeret af dem eller af deres skyggekonger. Undtagelsen var det lille område i marsken i [[Wessex]], hvor Alfred nu samlede sine mænd til modangreb.
 
== Referencer ==
7.254

redigeringer