Romanske sprog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Flertydige WL: Siciliansk, Italiensk, Spansk, Portugisisk, Fransk, Passiv; Fjerner link: Passiv |
||
Linje 43:
{| border="1" cellspacing="5" cellpadding="5"
|----- bgcolor="#eeeeee"
||''[[Latin]]''|| ''[[Sardisk]]'' ||''[[Siciliansk (sprog)|Siciliansk]]'' || ''[[Italiensk (sprog)|Italiensk]]''|| ''[[Spansk (sprog)|Spansk]]''|| ''[[Portugisisk (sprog)|Portugisisk]]''|| ''[[Catalansk]]''|| ''[[Fransk (sprog)|Fransk]]''|| ''[[Rumænsk]]''|| ''[[Rætoromansk]]''
|----- bgcolor="#ffffff"
||'''acquam'''
Linje 238:
På den anden side er dette vulgærlatin i de fleste henseender langt tættere på klassisk latin end på moderne romansk:
* Det klassiske [[kasus]]system er opretholdt intakt, hvorimod de fleste moderne romanske sprog ikke har kasus. [[Fransk (sprog)|Oldfransk]] skelner dog mellem [[nominativ]] og [[akkusativ]] (f.eks. nom. ''rois'' ~ akk. ''roi''). [[Rumænsk (sprog)|rumænsk]] har en særlig bøjning for [[genitiv]]/[[dativ]] (f.eks. nom./akk. ''casă'' : gen.-dat. ''case'') og endda for vokativ (''omule'' "mand!").
* Den syntetiske [[Lideform|passiv]] og den syntetiske [[futurum]] (med endelser) er stadig levende, hvor de romanske sprog har en analytisk
Der er derfor nogle forskere der mener at latin forbliver et enhedssprog, med en vis spændvidde, oldtiden ud, og at romansk først opstår i begyndelsen af middelalderen.
| |||