Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Film: kursiv jf. WP:S#Titler Tag: 2017-kilderedigering |
No edit summary |
||
Linje 153:
'''Danmark''', officielt '''[[Kongeriget Danmark]]''', er et [[land]] i [[Norden]] og en [[suveræn stat]], der ligger som den sydligste af de [[Skandinavien|skandinaviske]] nationer, sydvest for [[Sverige]] og syd for [[Norge]], og [[grænse]]r til [[Tyskland]] mod syd. Danmark danner sammen med [[Grønland]] og [[Færøerne]] [[Rigsfællesskabet|Det Danske Rige]], også kaldet [[Kongeriget Danmark]]. Danmark er omgivet af flere have: [[Vesterhavet]] (Nordsøen), [[Skagerrak]] og [[Kattegat]] på [[vest (retning)|vest]]-, [[nord]]- og [[øst]]siden af [[Jylland]], [[Kattegat]] og [[Østersøen]] nord og syd for de danske [[ø]]er. Danmark består af halvøen [[Jylland]] og [[Beboede danske øer|443 navngivne øer, småøer]] og [[holm (ø)|holme]], med de største øer [[Sjælland]], [[Nørrejyske Ø]] og [[Fyn]]. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og [[tempereret klima]]. Danmark har et samlet areal på {{convert|42924|km2|lk=in|abbr=on}}, landareal {{convert|42394|km2|lk=in|abbr=on}}; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.579 km².
De tidligste sikre tegn på [[menneske]]lig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den [[ældre stenalder]] for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i [[vikingetiden]] ikke mindst under [[Knud den Store]], senere i [[middelalderen]] under [[Valdemarerne]] og i [[Kalmarunionen]]) og indimellem disse opløsningsperioder og [[borgerkrig]]e. Den seneste danske borgerkrig var [[Grevens Fejde]] i
1. januar 2019 var folketallet 5.806.081. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den [[forventet levealder|forventede levealder]] er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv [[indvandring til Danmark|nettoindvandring til Danmark]]. 1. januar 2019 udgjorde [[indvandrer]]e og [[efterkommer]]e som defineret af [[Danmarks Statistik]] i alt 794.000 personer, svarende til 13,7 % af den samlede befolkning.
Linje 165:
[[Fil:Solvognen - Do 2010 1276.jpg|thumb|Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.]]
{{uddybende|Danmarks etymologi}}
Danmark (''Denamearc'') nævnes i et [[manuskript]] der også indeholder den [[Angelsaksiske Krønike]], nærmere betegnet ''The Abingdon Chronicle II''. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede,<ref>[http://www.bl.uk/manuscripts/FullDisplay.aspx?ref=Cotton_MS_Tiberius_B_I digitaliseret version]</ref> genfortælles [[Orosius]] på [[angelsaksisk]], og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar
Ordet Danmark er også nævnt på [[Jellingstenene|Jellingestenene]], som daterer sig til år ca. 950.
Linje 172:
På [[norrønt]] blev folket i [[genitiv]] flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "[[Daner]]" er sandsynligvis en afledning af det [[indoeuropæisk]]e ''*dhen-'', som betyder "flade, fladt bræt".<ref>[http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/PokornyMaster-X.html Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma], side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: ''Indogermanisches etymologisches Wörterbuch'', Bern: Francke, 1959, 1989.</ref>
Ordet ''Danmark'' kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset til [[skov]]ene i [[Slesvig (område)|Slesvig]], altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.<ref>Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.</ref>
"[[-mark|Mark]]" blev på [[oldhøjtysk]] og [[angelsaksisk]] brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet, [[markgrevskab]], ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som [[Finnmark]] eller [[Telemark]].<ref>Asernes æt [http://verasir.dk/show.php?file=chap5-10.html Daner, Danir, Vandfolket]</ref>
Mens "Danmark", i almindelig sprogbrug entydigt refererer til [[konge]]-riget og [[nationalstat]]en Danmark, så dukker identiske eller lignende stednavne også op i den svenske geografi: ''{{illsup|sv|Danmark (Uppsala kommune)|Danmark, Uppsala kommun|Danmark}}'', sogn i [[Uppsala län]]; ''Dannemark'', en ø i [[skærgård]]en ved [[Göteborg]],<ref>{{harvtxt|vastsverige.com}}</ref> et skovområde i [[Karlshamn]], [[Blekinge]];<ref>[http://www.sverigeplats.se/blekinge-lan/karlshamn/dannemark.html Dannemark]</ref><!--56° 19' 0" North, 14° 52' 0" East--> ''Dannemarka'', Västra Götalands län, vest for [[Vättern]].<ref>[http://www.sverigeplats.se/vastra-gotalands-lan/hjo/dannemarka.html Dannemarka]</ref>
== Historie ==
Line 195 ⟶ 193:
Den danske historie indledes i det [[8. århundrede]], hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions [[Forhistorisk tid|forhistoriske tid]], og såvel den efterfølgende [[vikingetiden|vikingetid]], omtales også, selv af [[historiker]]ne, som ''oldtid''. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) [[vikinger]] at hærge og [[Handel|handle]] i det meste af Europa.<ref>{{Harvnb|Christensen|1996|p=11.}}, og {{Harvnb|Ebbesen|1993|p=15-6+65+92.}}</ref> På den måde er [[vikingetiden]] en overgangsfase mellem forhistorien og den danske [[middelalder]]. Fra denne tid stammer [[Jellingstenene]] og [[Gorm den Gamle]], som er den første konge i den traditionelle danske [[Kongerækken|kongerække]]. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke [[flåde]].<ref>Poul Bo Christensen: ''Danmarks historie'' 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4.</ref> Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i [[England]], og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ Vikingetiden, ca. 800-1050. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Besøgt 22. februar 2018.]</ref> Efter [[Knud den Store]] blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da [[Svend Estridsen]] fik [[trone]]n i [[1047]], var Danmarks tid som vikingemagt forbi.<ref>{{Harvnb|Deurs|1996|pp=60.}}</ref>
=== Middelalder (
{{uddybende|Danmarks historie (1047-1397)|Danmarks historie (1397-1536)}}
Line 202 ⟶ 200:
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og [[Kirke (institution)|kirken]] på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i [[Kalmarunionen]] af [[1397]].<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=92.}}</ref> Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant [[politisk]] problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.<ref>{{Harvnb|Brinckmann|Poulsen|1998|p=10+12.}}</ref>
=== Reformationen og tabte krige (
{{uddybende|Danmarks historie (1536-1660)}}
[[Fil:Scandinavia_1658.gif|right|thumb|Ved [[freden i Roskilde]] måtte [[Danmark-Norge]] afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til [[Sverige]].<br />{{farveboks|red}} Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode.<br />{{farveboks|yellow}} Landsdelene Skåneland og Bohus len.<br />{{farveboks|purple}} Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.]]
Line 224 ⟶ 222:
Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de [[epidemi]]er, som hærgede [[København]] og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang.<ref>[http://www.kb.dk/udstillinger/Medhist/Kolera/koebenhavn1853.htm Epidemien i København] 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010.</ref><ref>{{Harvnb|Skovmand|1980|p=103.}}</ref> Gennem [[kloak (byplan)|kloakering]], oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=1091 Sundhedsvæsen]. [http://www.leksikon.org/author.php?n=261 Signild Vallgårda] på det ''[[socialist]]iske'' [[leksikon.org]]. Besøgt 19. januar 2010.</ref>
På arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske [[arbejdsmarked]] ved [[Septemberforliget|storkonflikten i 1899 fik sin grundlov]], hvor [[fagbevægelsen]] anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.<ref>[http://www.christianehoej.dk/arkiv/infsamf05.asp Fagbevægelsen og fleksibiliteten] Lars K. Christensen. Besøgt 12. januar 2010.</ref> De sidste årtier af 1800-tallet blev præget af en langvarig [[forfatningskampen|forfatningskamp]]. Det godsejerdominerede parti [[Højre (1881)|Højre]] havde regeringsmagten i over 30 år (
Danmark holdt sig uden for [[1. verdenskrig]], og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=266.}}</ref> Efterhånden fik [[kvinde]]rne også [[valgret]] (1915),<ref>[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danske-kvinders-adresse-til-regering-og-rigsdag-den-5-juni-1915/ Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5. juni 1915] danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref> og det tyske nederlag i [[1918]] medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark, men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i [[Tyskland]].<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=271.}}</ref> Den økonomiske krise i [[1930'erne]] betød massearbejdsløshed, men også forbedring af [[Kanslergadeforliget|samfundets støtte]] til dårligt stillede.<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=285-6.}}</ref> Bl.a. som følge af genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark. [[Besættelsen|Tyskland holdt Danmark besat]] under [[2. verdenskrig]] indtil [[5. maj]] [[1945]], og [[Bornholm]] var derefter [[Bornholms besættelse|besat]] af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] tropper indtil den [[5. april]] [[1946|året efter]]. Den danske regering vedblev under den tyske besættelse at fungere indtil 1943, men der opstod efterhånden en [[Modstandsbevægelsen|modstandsbevægelse]], der var medvirkende til, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede [[FN]] i [[1945]].<ref>[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hartvig-frisch-s-om-fn-medlemskab-i-rigsdagen-6-september-1945/ Hartvig Frisch (S) om FN-medlemskab i Rigsdagen 6. september 1945] danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref> [[Island]], der i 1918 var blevet et selvstændigt land i [[personalunion]] med Danmark, forlod i [[1944]] efter en [[Islands folkeafstemning om republik 1944|folkeafstemning]] unionen og udråbte en republik.<ref>Tage Kaarsted (2004): Krise og krig. 1925-1950. Bind 13 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. S. 253.</ref>
=== Efterkrigstid (
{{uddybende|Danmarks historie (1945-1990)}}
I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten for [[Sovjetunionen]] førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO ([[1949]]).<ref>{{Harvnb|Holm-Svendsen|1999|p=50.}}</ref> Det gav dog samtidig landet adgang til [[Marshall-planen]], der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.<ref>{{Harvnb|Holm-Svendsen|1993|p=9.}}</ref> Det skabte gode tider i landet, og [[kommunisme]]n mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af [[velfærdsmodel|velfærdssamfundet]], som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I [[1960'erne]] skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sideløbende med en stærk udbygning af [[den offentlige sektor]]. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere [[EU]]), og i [[1972]] bekræftede en [[folkeafstemning]] Danmarks optagelse i fællesskabet.<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/54/ Hvordan kom Danmark med i EF?] eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010.</ref> Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet.<ref>{{Harvnb|Clasen|Fibiger|2003|p=22.}}: "Denne gang stemte danskerne ja til [[Maastricht-traktaten]]"</ref><ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2009/oktober/Irland/ Folkeafstemning i Irland: Ja til Lissabontraktaten] 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.</ref> Med [[oliekrisen]] i [[1973]] startede en økonomisk [[recession]], ligesom
=== Efter [[Den kolde krig|Den Kolde Krig]] (
{{uddybende|Danmarks historie (1990-)}}
[[Fil:Paris 2006-02-11 anti-caricature protest bannieres dsc07543.jpg|thumb|Demonstranter i Paris protesterer mod de [[Muhammed-tegninger]], som 12 danske tegnere lavede. Mange danskere frygtede efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terrorister pga. tegningerne.]]
Line 240 ⟶ 238:
Udenrigspolitisk var årtiet der startede med årtusindskiftet, præget af [[Terrorangrebet den 11. september 2001|terrorangrebet i USA den 11. september 2001]], som udløste krigen i [[Afghanistan]]<ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm Op Herrick casualty and fatality tables - Publications - Inside Government - GOV.UK] , [http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf www.mod.uk], [http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf www.mod.uk]</ref> og senere i [[Irak]], hvor den [[USA|amerikansk]] ledede [[koalitionen af villige lande|koalition af villige lande]] med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede [[Saddam Hussein]]s regering.
I [[2005]] tegnede 12 danskere hver en [[satire|satirisk]] tegning af islams [[profet]] [[Muhammed]] for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skulle blive et mål for terror.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Tegninger/Artikler/195323.htm Tegninger var meningsløse, men muslimer overreagerer] 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/10/29/204727.htm De fleste frygter ikke terror] 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.</ref>
Indenrigspolitisk førte [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen II|VK-regeringerne]] ledet af [[Anders Fogh Rasmussen]] en [[kontraktpolitik]] med [[skattestoppet]] som grundlag for den [[økonomisk politik|økonomiske politik]]. Fogh Rasmussen tilbragte 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som [[generalsekretær]] i [[NATO]].
Efterfølgeren, [[Lars Løkke Rasmussen]] tiltrådte i [[2009]] under [[finanskrisen]], som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på [[finansloven|statsfinanserne]]. I [[2011]] blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, først i spidsen for en ren [[Venstre]]-regering og fra november 2016 i en [[koalitionsregering]] sammen med [[Liberal Alliance]] og [[Det Konservative Folkeparti]].
Line 262 ⟶ 263:
[[Fil:Ft-oct-2009-1.jpg|thumb|left|Det danske parlament, [[Folketinget]]]]
[[Folketinget]] er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.<ref name="Jør.">{{harvnb|Jørgensen|1995|p=16.}}</ref> De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved [[forholdstalsvalg|forholdstalsmetoden]], men kandidaterne opstilles lokalt, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en [[spærregrænse]] på 2 %, men et [[kredsmandat]] kan give adgang.<ref>[https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/valgsystemet/folketingsvalg-og-folkeafstemninger/om-folketingsvalg Om folketingsvalg] borger.dk. Besøgt 6. oktober 2017.</ref> Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 18. maj 2015. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i [[Folketinget]]; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=45.}}</ref> Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=25.}}</ref>
Traditionelt har de fleste danske regeringer været [[mindretalsregering]]er med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk.<ref>{{cite web|url=http://www.b.dk/din-mening/radikale-ved-historisk-skillevej|title=Radikale ved historisk skillevej|publisher=[[Berlingske Tidende]]|date=2007-06-17|accessdate=2007-08-17}}</ref><ref>Svendsen, Palle:[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93801= Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme] fra ''Politica'', bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010</ref> [[Socialdemokratiet]] og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901.<ref>[http://www.digitaldanmarkshistorie.dk/filer/Partihistorie.doc. Partiernes århundrede] Besøgt 12. januar 2010.</ref> [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III|Den nuværende trepartiregering]] har 22 [[ministerium|ministre]]. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.<ref>{{harvnb|Munksgaard|2000|p=71-2.}}</ref>
Line 268 ⟶ 269:
Domstolene er uafhængige af regering og folketing. [[Højesteret#Højesteret i Danmark|Højesteret]] er den øverste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.<ref>[http://www.domstol.dk/HOJESTERET/PRAKTISKEOPLYSNINGER/HOJESTERET/Pages/default.aspx Højesterets virksomhed]. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010.</ref> EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet,<ref>[http://www.euo.dk/fakta/institutioner/domstolen/ EU-domstolen] euoplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.</ref> ligesom Højesteret også har rettet ind efter [[Menneskerettighedsdomstolen]], jf. [[Jens Olaf Jersild#Grønjakke-sagen|Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag]].
Grundloven af 1953 sikrer – i fællesskab med indarbejdelsen af [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] i dansk lov i 1992 – danske borgeres [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]].<ref>[http://menneskeret.dk/internationalt/den+europ%c3%a6iske+menneskerettigheds-+konvention/om+konventionen International] Besøgt 12. januar 2010.</ref> I 2017 placerede [[Transparency International|''Transparency International'']] Danmark som det næstmindst korrupte land i verden efter [[New Zealand]].<ref>[https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2017 Corruption Perceptions Index 2017. Transparency International, offentliggjort 21. februar 2018.]</ref> Den amerikanske organisation [[Freedom House|''Freedom House'']] rangerer Danmark som "frit" med hensyn til politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.<ref>[https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2016/denmark Denmark (2016) Freedom House] Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 8. februar 2018.</ref>
=== Udenrigsforhold og militær ===
Line 286 ⟶ 287:
Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,<ref>Finansloven for 2001 – § 12 Forsvarsministeriet</ref> og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af [[BNP]].<ref>{{Kilde |author=Emil Rottbøll |dato={{dato|2009-02-03}} |titel=Danske soldater er billigst i drift |url=http://www.information.dk/181481 |udgiver=[[Dagbladet Information|Information]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Det danske forsvar består af de fire grene [[Hæren]], [[Hjemmeværnet]], [[Søværnet]] og [[Flyvevåbnet]]. Mænd har [[værnepligt]], men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.<ref>{{kilde |titel=Forsvarets dag og værnepligt |url=http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ForsvaretsdagogVaernepligt.aspx |udgiver=[[Forsvarsministeriet]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Årligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.<ref>{{kilde |titel=Værnepligt |url = https://www.borger.dk/politi-retsvaesen-forsvar/Forsvar-og-beredskab/Vaernepligt |udgiver=[[borger.dk]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref>
Efter 2. verdenskrigs afslutning måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fra [[USA]] og andre allierede i [[NATO]],<ref>[http://www.dr.dk/magtensbilleder/index.asp?pageID=forsvar&menuID=m_pol Forsvar] Besøgt 12. januar 2010.</ref> som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden [[den kolde krig]]s afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.<ref>{{harvnb|Abildgaard et. al|2001|p=52}}</ref> Siden [[terrorangrebet 11. september 2001]] har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.<ref name="State Dept"/> De tre største internationale engagementer har været i
=== Rigsfællesskabet, regioner og kommuner ===
Line 301 ⟶ 302:
=== Uddannelsesvæsen ===
[[Fil:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|thumb|left|[[N.F.S. Grundtvig]], en af 1800-tallets største kulturpersonligheder, idemand til [[folkehøjskole]]rne]]
Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og for [[privatskole]]rnes vedkommende også via en vis egenbetaling. I 2001 var der 1683 [[folkeskole]]r. Antallet var faldet til 1276 i 2017. Antallet af børn i folkeskolen faldt med 4,5 % fra 2007 til 2016, mens børn i fri- og privatskoler blev 3,9 % flere.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/antallet-af-folkeskoler-er-faldet-med-23-procent Antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent. 24. februar 2017.] Hentet 10. marts 2017.</ref>I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, men undervisningspligt<ref name='LOV nr 169 af 05/06/1953'> {{cite web | url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#K8 | title = Danmarks Riges Grundlov | accessdate = 2014-02-25 | date = 1953-06-05 | publisher = retsinformation.dk}}</ref> Det betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem [[folkeskole]]n, private grundskoler og [[hjemmeundervisning]].<ref>[http://www.skole-foraeldre.dk/Skolebestyrelse/SkolebestyrelsensOpslagsbog/Undervisningspligt.aspx Undervisningspligt] Besøgt 25. maj 2013.</ref> Derefter
Der findes i alt otte [[universiteter i Danmark]], hvoraf det ældste er [[Københavns Universitet]]. Derudover findes [[Aarhus Universitet]], [[Syddansk Universitet]], [[Aalborg Universitet]] og [[Roskilde Universitet]] som alle er polyfakultære universiteter, samt [[Danmarks Tekniske Universitet]], [[Copenhagen Business School]] og [[IT-Universitetet i København]], der er monofakultære.
[[Professionshøjskole]]r eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet. Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik, kunst og arkitektur.
Line 315 ⟶ 317:
=== Topografi ===
[[Fil:Sandy_cliff_beach_at_North_Sea,_Denmark_2004_ubt.jpeg|thumb|left|Sandet kyst på [[Vendsyssel]], [[Nordjylland]]]]
Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km.<ref>[http://dbis.informatik.uni-freiburg.de/content/courses/SS06/Praktikum/Programmierung%20in%20SQL/coastline.html ''Oversigt over verdens kystlinjer''], kort i størrelsesforhold 1:100.000.</ref> Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt på [[Skagens Odde|Skagens Nordstrand]] til det sydligste punkt på [[Gedser Odde]] og 452 kilometer fra det østligste punkt på [[Østerskær]] til det vestligste punkt på [[Blåvands Huk]]. En cirkel med samme samlede areal som Danmark ville have en omkreds på 736 km med en [[diameter]] på 234 km (landareal: 730 hhv. 232,33 km). Visse steder findes der mange små [[Søer i Danmark|søer]]. Landskabet er generelt fladt med [[slette]]r, [[klint]]er og [[klit]]ter og [[Lammefjord]] som det laveste punkt på landjorden med -7,5 [[meter|m]].<ref>[http://tgt.dk/inspiration/tema/ferieidanmark/margueritruten/article914.ece Sjælland:Bløde bakker og stor slotte] tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008.</ref><ref name="Lexopen"/> Det højest ikke-menneskeskabte punkt er [[Møllehøj]]<ref>[http://www.kms.dk/Nyheder/Arkiv/2005/280205_hoejste_punkt.htm Nyt højeste punkt i Danmark], Kort- og Matrikelstyrelsen.</ref> ved [[Skanderborg]] med 170,86 m, næsthøjest [[Yding Skovhøj]] med 170,77 m og endelig [[Ejer Bavnehøj]] med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldet [[Ejer Bjerge]], nogle [[kilometer|km]] sydvest for [[Skanderborg]].<ref>[http://www.danskebjerge.dk/dansktop.htm Se Google-kort med de højeste punkter markeret]</ref>
Landskabet varierer på de forskellige landsdele: [[Østdanmark]] har et varieret [[terræn]]. Heriblandt har [[Bornholm]] et specielt landskab med [[grundfjeld]]. [[Vestjylland]]s landskab består af [[ager]]marker, [[plantage]]r og smalle [[eng]]e. [[Nordjylland]] har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=148-52}}</ref>
Line 327 ⟶ 329:
=== Verdensarv ===
To naturområder i Danmark og et i Grønland vurderes at være så enestående i global sammenhæng, at de er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]].<ref name=heritage>[http://whc.unesco.org/en/list/ World Heritage List. UNESCO's hjemmeside, besøgt 8. februar 2018.]</ref>
Det drejer sig om:
* [[Vadehavet]] - der strækker sig langs både den danske, tyske og nederlandske kyst▼
*
*[[Ilulissat Isfjord]].
== Økonomi ==
Line 362 ⟶ 366:
=== Økonomiske udfordringer ===
Ved indgangen til [[1980'erne]] havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigende [[ledighed]], høj [[inflation]] og vedvarende underskud på [[betalingsbalance]]n. Samtidig var den [[offentlig gæld|offentlige gæld]] stigende. Inflationen er siden blevet lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud, dog med undtagelse af 1998). Ændringen skyldtes dels den langvarige [[lavkonjunktur]]
Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”[[flexicurity]]”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden.<ref>[http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2002/kap3.pdf Det Økonomiske Råd: Ledighed og løndannelse. Kapitel IIi i Dansk Økonomi, efterår 2002.]</ref> I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %. Den registrerede bruttoledighed var 4,2 % i 2016.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/aulp01 Statistikbanken, tabel AULP01: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken efter område, alder og køn. Danmarks Statistik. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
Line 378 ⟶ 382:
[[Danmarks infrastruktur]] er veludbygget og generelt i god stand<ref>[http://www.oem.dk/publikationer/html/vvilkaar/kap09_1.htm Vækstvilkår i Danmark] på ''oen.dk''. Besøgt 7. februar 2010.</ref> og består hovedsageligt af almindelige [[landevej]]e, [[motorvej]]e og et [[jernbane]]net med to primære togselskaber, [[Arriva]] og [[DSB]]. Danmark var i 2000 nr. 29 i verden blandt lande med flest kilometer [[motorvej]] pr. indbygger.<ref>[https://www.nationmaster.com/country-info/stats/Transport/Highways/Total/Per-capita Nationmaster.com, besøgt 21. februar 2019.]</ref> [[Lastbil]]er er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport.<ref>Transportminiteriet, april – [http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/godsredeg%F8relsen/Endelig%20redeg%F8rlse%2007-04-09.pdf Redegørelse om "Fremtidens godstransport"], s 1-2</ref> Flere end 170 millioner passagerer transporteres årligt på jernbanenettet.<ref name="Jernbanen i tal">[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=136 Banedanmark: Jernbanen i tal]</ref> Der findes fem internationale [[lufthavn]]e i Danmark, hvor [[Kastrup Lufthavn]] med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.<ref>[http://borsen.dk/transport/nyhed/135264/ Kastrup styrkes som Nordens største lufthavn] Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.</ref> Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er [[Billund Lufthavn|Billund]] i Jylland og [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Esbjerg Lufthavn|Esbjerg]] og [[Aarhus Lufthavn|Aarhus]].
Som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et omfattende færgenetverk i både ind- og udland.<ref>[http://www.oem.dk/sw18649.asp Verdens beslutningstagere for søsikkerhed samles i København] på ''oem.dk''. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010.</ref> Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes over [[Lillebæltsbroen (1935)|Lillebælt]] (1935) og [[Storebæltsbroen|Storebælt]] (
=== Energiforsyning ===
Line 406 ⟶ 410:
Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2019 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, syrere, tyskere, irakere, rumænere, folk fra Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina og Iran.<ref name=folk2/> Derudover bor der i Danmark knap 17.000 personer født på Grønland og knap 11.000 personer født på Færøerne.
Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af [[gæstearbejder]]e og [[flygtning]]e og i anden omgang mulighederne for [[familiesammenføring]]. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især [[Tyskland]] og [[Polen]].<ref name=PC>P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.</ref>
=== Befolkningsudvikling ===
Line 417 ⟶ 421:
=== Religion ===
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. 74,7 % af den danske befolkning var i januar 2019 medlem af den evangelisk-lutherske danske [[Folkekirken|folkekirke]].<ref>[http://www.km.dk/folkekirken/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Folkekirkens medlemstal Folkekirkens medlemstal. Fra Kirkeministeriets hjemmeside. Besøgt 21. februar 2019.]</ref> 35 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR226.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]</ref> I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Artikel på dr.dk 7. november 2016.]</ref> Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-31-danskerne-dropper-religion-antallet-af-ikke-troende-i-staerk-vaekst Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på 31. oktober 2017.]</ref> Med nettoindvandring fra bl.a. en række muslimske lande i de sidste 50 år er [[islam i Danmark]] blevet landets næststørste religion med ca. 5,5 % [[muslimer]] i 2019 (ca. 320.000 mennesker)<ref>[https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/hvor-mange-muslimer-er-der-i-danmark Hvor mange muslimer er der i Danmark? Artikel på Mandag Morgens hjemmeside 18. marts 2019.]</ref> Der er omkring 170 [[moskeer i Danmark]].<ref>[https://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/view/239/171/750-2 Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskéer og muslimske bedesteder. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.]</ref> De øvrige trosretninger er [[katolicisme]] med 35.000 tilhængere, [[Jehovas vidner]] med 15.000 tilhængere, 6.000 [[Jødedom|jøder]]
== Kultur ==
Line 457 ⟶ 461:
=== Film ===
Dansk film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.<ref name=autogeneret2>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1032760.stm Country profile: Denmark] på ''news.bbc.co.uk''. Besøgt 3. februar 2010.</ref> I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart,
Der er også lavet flere dokumentarfilm om Danmark, blandt andre
=== Litteratur ===
[[Fil:Frederiksborg-2.jpg|thumb|[[Frederiksborg Slot]] der er i [[nederlandsk renæssance]]stil]]
Den første [[Dansk litteratur|danske litteratur]] stammer helt tilbage fra 400 f.Kr.<ref name="Abildgaard, s. 235">{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=235.}}</ref> Den ældste runesten, Kallerupstnen, er fra 700-tallet.<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/kallerupstenen-ansgarkirken Kallerupstenen, Ansgarkirken. Kulturarv.dk. Besøgt 23. februar 2018.]</ref> Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske]] [[saga]]er og [[Snorre Sturlasson]], som tilhørte den fælles [[Nordisk litteratur i middelalderen|nordiske litteratur]] dengang.<ref>[[Else Roesdahl]]: ''Vikingerners verden'', s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.</ref> [[Saxo Grammaticus]] fra [[1100-tallet]] er den første store danske forfatter, selvom han skrev på latin.<ref name="Abildgaard, s. 235"/> Lidt [[Dansk litteratur i middelalderen|dansk litteratur]] kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med [[Ludvig Holberg]]s stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes [[Johannes Ewald]] og [[Jens Baggesen]]. [[Det Moderne Gennembrud]] i perioden 1870-90 knæsatte en mere realistisk stil og gjorde strømningens hovedpersoner som [[Georg Brandes]], [[Henrik Pontoppidan]] og [[Herman Bang]] kendte langt ud over landets grænser. Den bedst kendte dansker er dog forfatteren [[H.C. Andersen]], der er kendt for sine mange eventyr, for eksempel
=== Arkitektur ===
[[Danmarks arkitektur|Den danske arkitektur]] har sin tid helt tilbage hos vikingerne.<ref>[http://www.vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html Viking Houses from Viking Denmark]. Retrieved 14 November 2009.</ref> Den blev mere betydelig i [[middelalderen]], da de første kirker i [[romansk stil|romansk]] og [[gotik|gotisk stil]] blev bygget rundt om i hele landet.<ref>[http://www.natmus.dk/cons/walls/chrchpnt.htm Introduction to the Restoration of Danish Wall Paintings. From the National Museum of Denmark]. Retrieved 11 November 2009.</ref><ref>[http://www.visitdenmark.com/irland/en-ie/menu/turist/inspiration/detkulturelledanmark/kunst/churces-and-cathedrals.htm Churches and cathedrals. From VisitDenmark]. Retrieved 5 December 2009.</ref> [[Frederik 3.]] og [[Christian 4.]] fik hollandske og [[flamsk]]e designere til at bygge storslåede konge[[slot]]te og [[palads]]er i [[nederlandsk renæssance]]stil.<ref>[http://whc.unesco.org/en/list/696 Kronborg. UNESCO World Heritage Site]. Retrieved 11 November 2009.</ref><ref>[http://www.rosenborgslot.dk/asp/menu/menuPages/omslottet_2.asp?countryID=2 The History of Rosenborg Castle.] Retrieved 7 December 2009.</ref> I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre [[barok]]stilen, som var populær i en vis periode. Den [[neoklassisk arkitektur|neoklassiske arkitektur]] kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med [[Historicisme (arkitektur)|historicisme]] endte med at udvikle sig til den [[nationalromatisk stil|nationalromantiske stil]]. Fra 1930'erne vandt den moderne stilart [[funktionalisme (arkitektur)|funktionalisme]] frem. Moderne værker af danske arkitekter er [[Sydney Opera House|''Sydney Opera House'']] og [[Storebæltsbroen]].<ref>{{cite web| author = Kathy Marks| title = World Heritage honour for 'daring' Sydney Opera House| url = http://www.independent.co.uk/news/world/australasia/world-heritage-honour-for-daring-sydney-opera-house-455193.html| work = [[The Independent]]| publisher = Independent News & Media| date = 27. juni 2007| accessdate = 14. september 2009|archiveurl=http://web.archive.org/web/20100108032541/http://www.independent.co.uk/news/world/australasia/world-heritage-honour-for-daring-sydney-opera-house-455193.html|archivedate=8. januar 2010}}</ref>
Danmark har fem kultursteder på [[UNESCO's Verdensarvsliste]]: [[Jellingstenene]], [[Kronborg Slot]], [[Roskilde Domkirke]], Brødremenigheden i [[Christiansfeld]] og [[parforcejagtlandskabet i Nordsjælland]]. Desuden optræder landbrugsområdet [[Kujataa]] i Grønland på verdensarvslisten.<ref name=heritage/>
=== Sport ===
Danmark har flere populære sportsgrene. [[Fodbold]] er landets mest populære [[sport]], med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks strande og vandløb er populære steder for [[fiskeri]], [[kano]], [[kajak]] og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er [[golf]], [[tennis]], [[cykling]] og indendørs sportsgrene som [[badminton]], [[håndbold]] og forskellige former for [[gymnastik]]. I [[Speedway (motorsport)|''speedway'']]-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunder [[VM i Speedway]] og [[Speedway World Cup|''Speedway World Cup'']] i 2006 og 2008.
I 1992 vandt fodboldlandsholdet [[Europamesterskab (fodbold)|EM]].
| |||