Forskel mellem versioner af "René Descartes"

258 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
småret
m (Kosmetiske ændringer.)
(småret)
{{harflertydig4|For månekrateret opkaldt efter Descartes, se [[Descartes (månekrater)]]}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle
| hæder =
}}
'''René Descartes''' (udtales "dekart"d|eɪ|k|ɑːr|t;<ref>{{cite web|url=https://www.collinsdictionary.com/amp/english/descartes|title=Descartes|work=[[Collins English Dictionary]]|publisher=[[HarperCollins]]}}</ref> født [[31. marts]] [[1596]] i [[La Haye]] (nuv. [[Descartes (by)|Descartes]]), død [[11. februar]] [[1650]] i [[Stockholm]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[filosof]] og [[matematiker]], der grundlagde den [[analytisk geometri|analytiske geometri]]. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede [[koordinatsystem]], som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi.
 
Tillægsordene ''kartesisk'' og ''kartesiansk'', som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' [[latin]]ske navneform Cartesius.
Descartes' mål var at nybegrunde filosofien og gøre op med den middelalderlige [[skolastik]]. Endvidere ville han sikre filosofien et sikkert grundlag, således at tvivl blev umulig.
 
Han fremsatte sin filosofi i sit værk Metafysiske meditationer. Descartes brugte den klassiske skepticismes argumenter til at frembringe en [[metodisk tvivl]], også kaldet ''Kartesiansk skepticisme''. Via forskellige klassiske argumenter, især kritik af sanserne, såede han tvivl om alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit [[ego]] (jeg) (se [[Solipsisme]]): "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."<ref>Descartes, René (1996): "Metafysiske meditationer", i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard, s. 134.</ref>
 
Herefter finder Descartes sit grundlag for den sikre viden, nemlig den sikre viden om, at vi selv eksisterer. Selv om vi tvivler om alt, må vi tro på at der er en der tvivler, og dette er således sikker. Dette udtrykkes i det kendte slagord ''Cogito, ergo sum'' (''Principia Philosophiae'', første del, § 7), der betyder ''Jeg tænker, altså er jeg''. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises ''[[a posteriori]],'' dvs. ud fra erfaringen alene. Descartes var således grundlægger af den klassiske [[rationalist|rationalisme]].
 
Descartes' fysik dominerede til starten af 1700-tallet, men blev fuldkommen opgivet til fordel for [[Isaac Newton|Newtons]] fysik. Der er ingen af Descartes naturvidenskabelige synspunker der har fundet varig interesse.
 
=== Anatomi ===
Descartes arbejdede også med anatomi og lavede blandt andet forsøg med at dissekere kalve. Han var i polemik med [[William Harvey]] om hjertets funktion. Descartes mente at hjertet indeholdt en usynlig ild, af samme type som når man observerer at våde høstakke kan brænde uden ild (en kemisk proces). Denne ild regulerede blodet en indviklet proces at opvarmning, kogning, trykdannelse og nedkøling. William Harvey beskrev den korrekte proces, med hjertet som en pumpe der pumper blodet i cirkulation gennem venerne og arterierne. Vi kan se Descartes gæld til den klassiske græske tradition, da begrebet om en ild i hjertet stammer herfra.
* 1649. ''Les Passions de l'âme''. Dedikeret til Prinsessen Elizabeth af Bohemia.
* 1664. ''Traité du monde et de la lumière''. Udgivet posthumt.
 
=== Se også ===
* [[Kartesiansk skepticisme]]
 
== Litteratur ==
115.170

redigeringer