Finanskrisen 2007-2009: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Opdaterer kilde til funktionelt link |
Nordfra (diskussion | bidrag) Straffede. |
||
Linje 1:
:''Denne artikel handler om krisen på de globale finansielle markeder 2007-09. De afledte konsekvenser for realøkonomien behandles i [[Den store recession]]. Udviklingen specielt i Danmark behandles i [[Den økonomiske krise i Danmark i 2008]]. Se [[finanskrise]] for en generel forklaring af begrebet og henvisninger til andre historiske eksempler.''
[[Fil:President George W. Bush bipartisan economic meeting Congress, McCain, Obama.jpg|thumb|260px|Præsident [[George W. Bush]] diskuterer [[Redningspakken for det amerikanske finansmarked|redningspakken]] med kongresmedlemmer.]]
Den '''globale finansielle krise 2007-2009''' anses normalt for at være den værste [[finanskrise]] siden [[Depressionen|den store depression]] i 1930'erne.<ref>[http://www.reuters.com/article/pressRelease/idUS193520+27-Feb-2009+BW20090227 Three top economists agree 2009 worst financial crisis since great depression; risks increase if right steps are not taken. 29. februar 2009. ''[[Reuters]]''. Hentet 1. november 2015.]</ref>
Linje 9:
== Forløb ==
Krisen havde sit udspring på det amerikanske marked for [[subprime-lån]].<ref name=PBS>[http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Sørensen, P. B (2011): Finanskrisen og den økonomiske videnskab. Indlæg præsenteret i Videnskabernes Selskab den 28. april 2011. S. 9. Senere offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift, juni 2011. Hentet 1. november 2015.]</ref> Dette marked fik store problemer, da de amerikanske boligpriser begyndte at falde fra midten af [[2006]] efter en årrække med stadige husprisstigninger. Faldet i boligpriserne tog til i 2007. Mange boligejere oplevede derfor, at deres [[friværdi]] forsvandt. Dermed forsvandt også muligheden for, at de kunne optage nye [[lån]] i deres huse, hvilket for mange var en forudsætning for, at de fortsat kunne betale [[rente]]r og [[afdrag]] på deres eksisterende lån. Denne situation førte til, at et stigende antal boligejere måtte gå fra hus og hjem. Sikkerheden for de [[værdipapir]]er, der havde sikkerhed i [[fast ejendom]], blev dermed også tvivlsom, hvilket beskadigede de finansielle institutioner på globalt plan.<ref name="Fortune deadzone">{{cite news |title=Welcome to the Dead Zone | work=[[Fortune (magazine)|Fortune]] | date=2006-05-05 |url=http://money.cnn.com/2006/05/03/news/economy/realestateguide_fortune/ |accessdate=2008-03-17 | first=Shawn | last=Tully}}</ref> Fra foråret 2007 begyndte flere finansielle institutioner, der lå inde med subprime-obligationer, at registrere stigende tab. Det medførte voksende uro, som spredte sig igennem det finansielle system. Krisen kulminerede, da det store amerikanske investeringshus [[Lehman Brothers]] indgav [[Konkurs|konkursbegæring]] den 15. september 2008. Denne begivenhed fik aktieindeks verden over til at dykke kraftigt, og handelen imellem alverdens finansielle institutioner gik i stå, så de globale [[aktiemarked]]er frøs til is. ▼
Myndighederne i de berørte lande reagerede på en række forskellige måder for at inddæmme krisen. Verdens store centralbanker lempede pengepolitikken yderligere via rentesænkninger og forskellige former for [[kvantitativ lempelse|kvantitative lempelser]]. Samtidig blev en række [[finanspolitik|finanspolitiske]] lempelser vedtaget. I USA vedtog kongressen således i oktober 2008 en [[Redningspakken for det amerikanske finansmarked|redningspakke]] på forslag af præsident [[George W. Bush]], og i februar 2009 endnu en stimulanspakke (American Recovery and Reinvestment Act of 2009) foreslået af den nye præsident [[Barack Obama]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm US Congress passes stimulus plan. BBC News 14. februar 2009. Hentet 1. november 2015.]</ref> I juni 2009 fremlagde den amerikanske regering en række forslag til at forbedre reguleringen af finansmarkederne fremover. I løbet af foråret 2009 vendte tilliden på de amerikanske finansmarkeder efterhånden tilbage. I april 2009 erklærede det amerikanske tidsskrift [[Time Magazine]] således bankkrisen for overstået.<ref>[http://content.time.com/time/business/article/0,8599,1890560,00.html More Quickly Than It Began, The Banking Crisis Is Over. TIME Magazine, 10. april 2009. Hentet 1. november 2015.]</ref> [[New York Times]] udråbte i 2011 marts 2009 til at være krisens lavpunkt, hvorefter de finansielle markeder begyndte at restituere sig.<ref>[http://www.nytimes.com/2011/03/11/business/economy/11norris.html? Crisis Is Over, but Where’s the Fix? New York Times, 10. marts 2011. Hentet 1. november 2015.]</ref>▼
▲Krisen havde sit udspring på det amerikanske marked for [[subprime-lån]].<ref name=PBS>[http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Sørensen, P. B (2011): Finanskrisen og den økonomiske videnskab. Indlæg præsenteret i Videnskabernes Selskab den 28. april 2011. S. 9. Senere offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift, juni 2011. Hentet 1. november 2015.]</ref> Dette marked fik store problemer, da de amerikanske boligpriser begyndte at falde fra midten af 2006 efter en årrække med stadige husprisstigninger. Faldet i boligpriserne tog til i 2007. Mange boligejere oplevede derfor, at deres [[friværdi]] forsvandt. Dermed forsvandt også muligheden for, at de kunne optage nye [[lån]] i deres huse, hvilket for mange var en forudsætning for, at de fortsat kunne betale [[rente]]r og [[afdrag]] på deres eksisterende lån. Denne situation førte til, at et stigende antal boligejere måtte gå fra hus og hjem. Sikkerheden for de [[værdipapir]]er, der havde sikkerhed i [[fast ejendom]], blev dermed også tvivlsom, hvilket beskadigede de finansielle institutioner på globalt plan.<ref name="Fortune deadzone">{{cite news |title=Welcome to the Dead Zone | work=[[Fortune (magazine)|Fortune]] | date=2006-05-05 |url=http://money.cnn.com/2006/05/03/news/economy/realestateguide_fortune/ |accessdate=2008-03-17 | first=Shawn | last=Tully}}</ref> Fra foråret 2007 begyndte flere finansielle institutioner, der lå inde med subprime-obligationer, at registrere stigende tab. Det medførte voksende uro, som spredte sig igennem det finansielle system. Krisen kulminerede, da det store amerikanske investeringshus [[Lehman Brothers]] indgav [[Konkurs|konkursbegæring]] den 15. september 2008. Denne begivenhed fik aktieindeks verden over til at dykke kraftigt, og handelen imellem alverdens finansielle institutioner gik i stå, så de globale [[aktiemarked]]er frøs til is.
▲Myndighederne i de berørte lande reagerede på en række forskellige måder for at inddæmme krisen. Verdens store centralbanker lempede pengepolitikken yderligere via rentesænkninger og forskellige former for [[kvantitativ lempelse|kvantitative lempelser]]. Samtidig blev en række [[finanspolitik|finanspolitiske]] lempelser vedtaget. I USA vedtog kongressen således i oktober 2008 en [[Redningspakken for det amerikanske finansmarked|redningspakke]] på forslag af præsident [[George W. Bush]] og i februar 2009 endnu en stimulanspakke (American Recovery and Reinvestment Act of 2009) foreslået af den nye præsident [[Barack Obama]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7889897.stm US Congress passes stimulus plan. BBC News 14. februar 2009. Hentet 1. november 2015.]</ref> I juni 2009 fremlagde den amerikanske regering en række forslag til at forbedre reguleringen af finansmarkederne fremover. I løbet af foråret 2009 vendte tilliden på de amerikanske finansmarkeder efterhånden tilbage. I april 2009 erklærede det amerikanske tidsskrift [[Time Magazine]] således bankkrisen for overstået.<ref>[http://content.time.com/time/business/article/0,8599,1890560,00.html More Quickly Than It Began, The Banking Crisis Is Over. TIME Magazine, 10. april 2009. Hentet 1. november 2015.]</ref> [[New York Times]] udråbte i 2011 marts 2009 til at være krisens lavpunkt, hvorefter de finansielle markeder begyndte at restituere sig.<ref>[http://www.nytimes.com/2011/03/11/business/economy/11norris.html? Crisis Is Over, but Where’s the Fix? New York Times, 10. marts 2011. Hentet 1. november 2015.]</ref>
== Datering ==
[[Fil:TED Spread.png|thumb|right|300px|''TED spread'' (spændet mellem renten på amerikanske [[statsobligation]]er og renten på bankmarkedet) (rødt) steg betydeligt under den finansielle krise, hvilket afspejler en stigning i den opfattede [[kreditrisiko]].]]
Line 27 ⟶ 25:
=== Finanskrisen i Danmark ===
For Danmarks vedkommende daterer Rangvid-udvalget den danske finanskrises begyndelse til sammenbruddet i Roskilde Bank sommeren 2008, og dens afslutning til efteråret 2010. I dette tidsrum "gennemlevede Danmark en egentlig systemisk finansiel krise i pengeinstitutsektoren som følge af store tab og nedskrivninger samt store likviditetsmæssige udfordringer i pengeinstitutterne."<ref>[http://www.evm.dk/publikationer/2013/18-09-13-den-finansielle-krise-i-danmark Den finansielle krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring. Rapport fra Rangvid-udvalget. 18. september 2013. S. 13. Hentet 1. november 2015.]</ref>
== Årsager ==
Mange årsager til finanskrisen er blevet foreslået, med en varierende modtagelse blandt eksperter.<ref>{{cite web |url=http://www.federalreserve.gov/newsevents/speech/bernanke20090414a.htm |title=Bernanke-Four Questions |publisher=Federalreserve.gov |date=14. april 2009 |accessdate=1. maj 2010}}</ref>
=== Markedsfejl i den finansielle sektor ===
Økonomiprofessor, tidligere vicedirektør og cheføkonom i [[Nationalbanken]] og tidligere [[overvismand]] Peter Birch Sørensen har udarbejdet en analyse af de grundlæggende årsager til finanskrisen.<ref name=PBS/> Han peger på, at der er forskellige grundlæggende forhold (såkaldte [[markedsfejl]]) i den finansielle sektor, der kan give anledning til for stor gældsætning og risikotagning, og at priserne på finansielle aktiver ikke altid afspejler den samfundsmæssige investeringsrisiko. Disse markedsfejl er derfor en potentiel kilde til ustabilitet. Det drejer sig ikke mindst om, at det begrænsede økonomiske ansvar hos aktionærerne i et finansielt aktieselskab (f.eks. en bank) opmuntrer til overdreven risikotagning og gældsætning. Samtidig er der i den finansielle sektor særlige problemer med [[asymmetrisk information]], der medfører, at indskydere og lånere ofte kun har begrænset viden om risikoen i de mange forskellige investeringsmuligheder, som en moderne finansiel virksomhed står overfor. Problemerne forstærkes af de offentlige indskydergarantiordninger, der fjerner indlånernes incitament til at overvåge bankernes sundhedstilstand, og det såkaldte ”too-big-to-fail”-problem: Staten kan føle sig presset til at redde nødlidende banker, eller i hvert fald til at holde deres kreditorer skadesløse, af frygt for konsekvenserne af, at den lader en stor finansiel institution gå ned. De forskellige markedsfejl fører også til, at finansielle institutioner ofte vil indrette sig med en uhensigtsmæssig lav egenkapital.
=== Mangelfuld offentlig regulering ===
Eksistensen af disse markedsfejl medfører, at det er meget vigtigt, at der er en effektiv offentlig regulering af bankvæsenet, der kan modarbejde tendenserne til en systematisk overdreven risikotagning. Forskellige forhold op til udbruddet af finanskrisen gjorde imidlertid, at reguleringen ikke var tilstrækkelig. For det første opstod i USA et omfattende såkaldt skyggebanksystem, der ikke var underkastet den traditionelle bankregulering. F.eks. var Lehman Brothers en del af dette skyggebanksystem. For det andet opbyggede mange banker i årene op til finanskrisen et stigende indlånsunderskud, der var finansieret via kortfristede lån og gældspapirer. Denne finansieringsform var et stort problem, da der pludselig opstod problemer med at få refiansieret gælden. For det tredje var der i årene inden finanskrisen fremkommet stadigt mere komplicerede typer af værdipapirer (såkaldte strukturerede værdipapirer), hvis risikoegenskaber var svære at gennemskue, også for professionelle i sektoren. Samtidig viste de forskellige ratingbureauers rådgivning og vurderinger sig at være upålidelige, dels på grund af manglende viden også hos disse bureauer om værdipapirernes egenskaber, og dels på grund af incitamentsproblemer hos ratingbureauerne selv, der blev betalt af de forskellige finansielle institutioner, hvis produkter de skulle vurdere. Der skete desuden en direkte politisk deregulering af den finansielle sektor i bl.a. USA i årene inden krisen, hvilket forstærkede incitamentsproblemerne i sektoren. Endelig har også den amerikanske centralbank [[Federal Reserve]] (Fed)s [[pengepolitik]], der opretholdt et meget lavt renteniveau i perioden op til finanskrisen, bidraget til de finansielle bobler, der gik forud for krisen.<ref name=PBS/>
Line 45 ⟶ 39:
=== Årsager til den danske finanskrise ===
For Danmarks vedkommende konkluderede Rangvid-udvalget, at ''"Finanskrisen i Danmark opstod som konsekvens af et kompliceret samspil mellem en række forudgående forhold, herunder en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, der medførte en udbredt optimisme og deraf følgende generel undervurdering af risiko, procyklisk (konjunkturmedløbende) finanspolitik, procyklisk regulering af den finansielle sektor, lempelige finansielle vilkår, risikosøgende kreditinstitutter og utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter. Årsagen til finanskrisen er således en kombination af mange faktorer – både internationale og nationale – der spillede sammen, og det er derfor ikke muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise."<ref name=autogeneret1 />
== Eftervirkninger ==
Selvom den egentlige globale krise for finansmarkederne efter de fleste iagttageres mening var overstået i sommeren 2009, har de økonomiske efterdønninger efter krisen varet meget længere. Dels har de afledte realøkonomiske konsekvenser i mange lande varet betydeligt længere. Det gælder ikke mindst i Europa, hvor finanspolitiske problemer og den selvstændige europæiske statsgældskrise i de efterfølgende år har hindret et konjunkturmæssigt opsving. Finanskrisen har også internationalt ført til ønsker om en mere effektiv regulering af banker og andre finansielle institutioner, bl.a. i regi af den internationale [[Basel-komitéen|Basel-komité]], hvor man i 2010-11 indgik [[Basel III]]-aftalen.
Krisen har mere generelt påvirket offentlighedens tillid til den finansielle sektor negativt. Den har også ført til en forøget opmærksomhed om samspillet mellem finansielle markeder og realøkonomien - sammenhænge, som mange beslutningstagere og økonomer i bagklogskabens lys erkender, har været undervurderet inden finanskrisen.
== Straffede ==
Utroligt nok er på verdensbasis kun 47 personer pr [[2019]] blevet dømt for medskyldighed i finanskrisen. 25 av domfældelserne fandt sted på Island, hvor ansatte i bankerne Kaupthing, Glitnir, Byr og Landsbanki blev idømt fra et halvt år og op til fem og et halvt års fængsel. I 2019 er også styreleder og største ejer i Landsbanki, Björgólfur Guðmundsson,<ref>https://www.euromoney.com/article/b1320pbtllxzd6/questions-over-landsbankis-new-shareholder</ref> anklaget for bedrageri af omkring 100 franske borgere, der repræsenteres af den norskfødte [[Eva Joly]] i en sag, der mangler sidestykke, også globalt. (USA, hvor krisen startede, er kun en mellemleder i en mellemstor bank blevet idømt fængelsstraf.) Landsbankis filial i [[Luxembourg]] anbefalede lånene uden at informere om bankens gældsproblemer. Senere forlangte bankens konkursbo, at kunderne skulle gå fra gård og grund. Statsadvokaten har fremmet krav om at Guðmundsson straffes med fem års fængsel og en bøde på tre og en halv million kroner, samt international arrestordre. Da han var den, der selv lånte mest fra banken, var han også den, der tjente mest på bedrageriet, han er anklaget for.<ref>Yngvild Gotås Torvik: "Bankgigant kan blive dømt", ''[[Klassekampen]]'' 15. juni 2019</ref>
== Se også ==
* [[Finanskrise]]
* [[Den store recession]]
Line 69 ⟶ 63:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.voxeu.org/reports/subprime/report.pdf VoxEU.org Publication.'' The First Global Financial Crisis of the 21st Century.''].
* [http://www.evm.dk/publikationer/2013/18-09-13-den-finansielle-krise-i-danmark Den finansielle krise i Danmark: årsager, konsekvenser og læring. Rangvidudvalget, Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013.]
| |||