Sankthans: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m hovsa
Linje 19:
[[Fil:Midsummer Eve bonfire on Skagen's beach - P.S. Krøyer - Google Cultural Institute.jpg|thumb|[[P.S. Krøyer]]s maleri af et sankthansbål ved [[Skagen]] i [[1906]].]]
[[Fil:Astrup Jonsokbål.jpg|thumb|''Sankthansbål'', maleri af Nikolai Astrup, [[1912]].]]
Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring [[helligkilde]]rne. [[Kirsten Piils kilde]] blev efter sigende fundet en midsommernat i [[1583]]. Der var [[magi]] i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En [[røn]]negren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge [[folketro]]en kunne forelskede piger hænge to [[sankthansurt]]er op under loftsbjælken for at dese fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af [[sankthansorm]]en i løbet af sankthansfesten. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740’erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.<ref name=autogeneret1>Søren Poder: "Den magiske midsommernat", ''Kalundborg Folkeblad'', 22. juni 2002</ref>
 
Ved Sankt Hans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk [[valfart]]ede til dem i kildetiden fra sankthans til [[Mariæ bebudelsesdag]] (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.