Værløse: Forskelle mellem versioner

Værløse optræder første gang skriftligt i [[Esrum Kloster]]s [[annal]]er fra [[1248]] under navnet '''Witherløse'''. Fra [[middelalderen]] af kendes Kirke Værløse, Lille Værløse, Bringe, Jonstrup og Kollekolle, samt Borupgård nær Kirke Værløse.<ref>https://vaerloesehistorie.dk/kend-din-egn/vaerlosehistorie.html</ref> Lille Værløse var oprindeligt en landsby. Navnet optræder første gang [[18. november]] [[1248]] som ''Withærløse litlæ''.<ref>Weise, s. 28</ref> Tilføjelsen "lille" angiver en modsætning til [[Kirke Værløse]] (oprindeligt ''Vetherløsa maklæ'', dvs. Værløsemagle eller Store Værløse).<ref>Weise, s. 29</ref>

I [[1682]] bestod Lille Værløse af 10 gårde og 12 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 529,8 [[tønder land]] skyldsat til 119,13 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 4</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref>

Lille Værløse fik station på [[Slangerupbanen]]. I [[1916]] havde Værløse stationsby 329 indbyggere.<ref>Folketællingen 1916, s. 63</ref>

Gennem mellemkrigstiden voksede stationsbyen jævnt: 327 indbyggere i [[1921]], 395 i [[1925]], 440 i [[1930]], 488 i [[1935]]<ref>Folketællingen 1935, s. 172</ref> og 806 indbyggere i [[1940]].<ref>Folketællingen 1940, s. 123</ref> I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 101 levede af landbrug, 140 af håndværk og industri, 40 af handel, 34 af transport, 25 af immateriel virksomhed, 33 af husgerning, 60 var ude af erhverv og 7 havde ikke opgivet indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128</ref>

Efter 2.[[anden verdenskrig]] blev Lille Værløse i stigende grad inddraget i Storkøbenhavns[[Storkøbenhavn]]s byudvikling: stationsbyen havde 897 indbyggere i [[1945]], 1.314 i 1950<ref>Folketællingen 1950, s. 5</ref>, 1.915 i 1955<ref>Folketællingen 1955, s. 6</ref> og 4.718 indbyggere i [[1960]];<ref>''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departemwent, København 1964; s. 169</ref>; i [[1965]] blev hele kommunen regnet som [[forstad]]. I 1960 var fordelingen efter næringsveje: 145 levede af landbrug, 1.927 af håndværk og industri, 638 af handel, 342 af transport, 1.208 af administration og liberale erhverv, 126 af andre erhverv, 289 af formue eller understøttelse, mens 43 ikke havde opgive indkomstgrundlag.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 1963:I Folke- og boligtællingen 26. september 1960; Det statistiske Departement, København 1963; Tabel 1 - Ø:3</ref>