Slaget ved Slesvig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Smårettelser
Få ændringer i skabelonen militær konflikt. TIlføjet en del stof i afsnit med kildehenvisninger
Linje 7:
|dato=[[23. april]] [[1848]]
|sted=[[Slesvig by]], [[Bustrup (Sydslesvig)|Bustrup]]
|resultat=Preussisk, slesvig-holstensk sejr
|part1=[[Fil:Flag of Schleswig-Holstein.svg|22px|border|Schleswig-Holstein]] [[Slesvig-Holsten]] og {{flagikon|Preussen|krig}} [[Preussen]]
|part2={{flagikon|Danmark}} [[Danmark]]
|fører1={{flagikon|Preussen|krig}} General [[Friedrich von Wrangel]]
{{flagikon|Preussen|krig}} [[Eduard von Bonin]]
|fører2={{flagikon|Danmark}} Oberst [[Frederik Læssøe]]
{{flagikon|Danmark}} Oberst [[Hans Hedemann]]
|styrke1=12.000
|styrke2=
Line 19 ⟶ 21:
{{Treårskrigen}}
'''Slaget ved [[Slesvig by|Slesvig]]''' fandt sted nær [[Dannevirke]] påskemorgen den [[23. april]] [[1848]] som andet slag i [[Treårskrigen]] 1848-50.
[[Preussen]] var netop trådt ind i krigen på slesvig-holstensk side og havde sendt 12.000 soldater i felten. De tyske styrker under den preussiske general [[Friedrich von Wrangel|Wrangel]] udgjorde mere end 18.000 mand – næsten tre gange så stor en styrke, som den danske side rådede over.
 
== Baggrund ==
På en kold og våd forårsmorgen gik tyskerne til angreb, men de danske styrker under oberst [[Frederik Læssøe|Læssøe]] forsvarede sig dygtigt, og tabene var begrænsede. Dog døde et forfærdende stort antal af de sårede.
[[Preussen]] var netop trådt ind i krigen på [[Slesvig-Holsten|slesvig-holstensk]] side og havde sendt 12.000 soldater i felten. De tyske styrker under den preussiske [[general]] [[Friedrich von Wrangel|Wrangel]] udgjorde mere end 18.000 mand – næsten tre gange så stor en styrke, som den danske side rådede over. Efter Slaget ved Bov havde den slesvig-holstenske hær søgt tilflugt i garnisonen i [[Rendsborg]]. Her havde en preussisk division på 12.000 mand og en [[Det Tyske Forbund|forbundsdivision]] på 10.000 mand (bl.a. [[Hannover (land)|hannoveranere]], [[Mecklenburg|mecklenburgere]] og [[Braunschweig|braunschweigere]]) stået i flere  flere dage, klar til at komme slesvig-holstenerne til undsætning. Den danske hær opgav forfølgelsen, men nåede med ca. 12.000 mand frem til egnen omkring byen Slesvig den [[11. april]], hvor [[Frederik Læssøe|General Læssøe]] og [[Hans Hedemann|Generalmajor Hedemann]] oprettede hovedstilling i det bakkede område mellem [[Gottorp]] og [[Husby]], nogle kilometer nord for [[Dannevirke]].<ref name=":0">http://www.military-history-denmark.dk/Slesvigske-krige/Traefninger_1.htm</ref>
 
== Slaget ==
Oven på den højstemte og ikke særlig realistiske optimisme fra martsdagene i [[København]] i 1848 førte slaget til et akut anfald af mismod i Danmark. Hæren blev trukket tilbage til [[Fyn]], og [[Jylland]] lå åben for Wrangels tropper.
På en kold og våd forårsmorgen gik tyskerne til angreb. Den preussiske leder, General von Wrangel’s, plan, var at flytte hæren op til et punkt lige syd for Dannevirke, slå lejr der, og angribe den følgende dag. Men den Preussiske Garde på den højre fløj (som på det tidspunkt var et godt stykke foran den venstre fløj) ankom til samlingspunktet og mødte stort set ingen danskere, så kommandøren besluttede at gå imod [[Bustrup]] og [[Frederichsberg]]. Her, sydøst for Bustrup, blev de mødt af den danske [[Avantgarde (flertydig)|avantgarde]]. Danskerne var i undertal i forholdet 1,5:1 og måtte trække sig tilbage til to små bakker, [[Galgebjerg]] og [[Risbjerg]]. General von Wrangel, beordrede lederen af den venstre fløj, General von Bonin, imod vest til Lille Dannevirke.
 
Kort efter besluttede han dog istedet at angribe de to små bakker nord for Bustrup, og beordrede von Bonin til at vende om, men ordren nåede kun det bagerste af Bonin kolonne. På det tidspunkt gik danskerne, med den 1. og 11. [[bataljon]], til modangreb imod preusserne ved Bustrup. De preussiske linier vaklede, da den bagerste del af Bonin’s kolonne, under Oberst Steimetz, angreb danskernes venstre flanke og sendte dem på flugt. Dette medførte en generel dansk tilbagetrækning til bakken [[Erdbeerenberg]], og preusserne besatte Friedrichberg. Da Bonin nåede området syd for Lille Dannevirke, opdagede han pludselig, at næsten halvdelen af hans tropper manglede. På det tidspunkt fik han endelig ordre til at vende om, men da han stod overfor danske tropper, besluttede han at blive stående og modtog snart efter forstærkning af slesvig-holstenske tropper. Han angreb, og danskerne trak sig tilbage til Husby og senere til [[Skovby (Slesvig)|Skovby]].
 
På den østlige fløj tog preusserne Erdbeerenberg, og hårde kampe udspandt sig omkring de kratbeklædte bakker og en gård (Kratbakkerne og Anettenhöhe). Danskerne fik samlet en styrke stor nok til at forsøge et modangreb men dette blev afblæst og en generel, men ordnet, tilbagetrækning blev udført. Dagen tilhørte preusserne og slesvig-holstenerne men de danske styrker under oberst [[Frederik Læssøe|Læssøe]] havde forsvaret sig dygtigt, og tabene var begrænsede. Dog døde et forfærdende stort antal af de sårede.<ref name=":1">https://milhist.dk/kampen-ved-slesvig-den-preusserne-kommer/</ref>
 
== Efterspil ==
Overkommandoen opgav herefter Bov-stillingen og førte hovedparten af hæren til [[Als]], mens andre dele af hæren søgte nordpå mod [[Kongeå|Kongeåen]]. Wrangel lod en del af sine tropper besætte [[Sundeved]] for at holde de danske styrker på Als i skak, samtidig med at andre dele af den slesvig-holstenske og preussiske hær den 2. maj rykkede over Kongeåen og op i [[Nørrejylland]]. Oven på den højstemte og ikke særlig realistiske optimisme fra martsdagene i [[København]] i 1848 førte slaget til et akut anfald af mismod i Danmark.<ref name=":0" />
 
Vigtigst af alt for danskerne, så var hæren intakt, og moralen i hæren var stadig høj. Tropperne vidste, at de havde stået overfor preusserne og en talmæssig overlegen fjende, givet dem en hård kamp, og gjort deres pligt. Den danske hær havde måtte vige for overmagten men trods udfaldet regnes Slaget ved Slesvig for et af de mest hæderfulde i dansk krigshistorie.<ref name=":1" />
 
Dagen efter fortsatte den danske tilbagetrækning imidlertid i temmelig nonchalant holdning stil. Danskerne trak sig kun så langt tilbage som til [[Flensborg]], og da man troede at preusserne ikke var i stand til at forfølge dem, forsømte man at udstille mere end en symbolsk bagtrop. Antagelsen var korrekt for så vidt angår preusserne, men man havde ikke taget resten af den føderale division i betragtning, som Wrangel nu beordrede til at optage forfølgelsen. Dette førte til den, for danskerne, uheldige [[Træfningen ved Oversø|kamp ved Oversø]], dagen efter.<ref>https://milhist.dk/kampen-ved-overso/</ref>
 
== Andet ==
[[Carl Ploug]] skrev om slaget i sangen: "Paaskeklokken kimed mildt".<ref name="Kalliope">[http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=ploug2001123001 Kalliope: Paaskeklokken kimed mildt]</ref>