Askese: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Discipel (link ændret til Jesu disciple) med DisamAssist.
Linje 5:
Askese praktiseres i mange religioner, såsom [[buddhisme]], [[hinduisme]], [[islam]] og [[kristendom]], ofte sammen med [[meditation]] eller [[bøn]]. I kristendommen kommer askese til udtryk i [[kloster]]livets nøjsomhed og [[den katolske kirke]]s håndhævelse af kravet om, at [[præst]]er skal leve i cølibat. En særlig fremtrædende rolle har askesen spillet i [[Indien]], hvor [[tradition]]en med [[munk]]e og [[eneboer]]e går langt tilbage. [[Buddha]] organiserede et samfund af [[tiggermunk]]e, som skulle lære at overvinde tilknytningen til verden og livet. Hos [[jøder]]ne, der ellers betragtede rigdom og mange børn som en [[velsignelse]], fandtes asketer som '''[[essæer]]ne''' og [[Johannes Døberen]]. Også hos de livsglade grækere fandt man '''kynikerne''', der levede i fattigdom og lediggang, mens de rejste omkring og talte om [[dyd]] og afholdenhed. For dem gjaldt det at øve kroppen op til at modstå de fysiske plager, den naturligt udsættes for. <ref>[http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/kynikerne kynikerne | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hos [[Platon]] finder man tanken om menneskets opgave med at befri [[sjæl]]en fra legemets fængsel. Tanken går igen i [[nyplatonisme]], [[gnosticisme]] og [[manikæisme]]. <ref>[[Lorenz Bergmann]]: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 98-99), forlaget Haase, København 1973</ref>
 
[[kirkefader|Kirkefædre]] som [[Origenes]], [[Tertullian]] og [[Hieronymus]] var strenge asketer, i stærk uoverensstemmelse med [[Jesus|Jesu]] livssyn. Mange af hans samtidige forargedes over, at han spiste og drak som enhver anden, og han blev spottet som "frådser" og dranker" (Mt 11:19). Han gik gerne til gilde, og det første [[mirakel|under]], der berettes om ham, er, at han i et [[bryllup]] forvandlede vand til [[vin]]. Sine [[discipelJesu disciple|disciple]] lærte han at bede om det daglige brød, i tillid til, at når [[Gud]] har skænket os livet, vil han også sørge for mad og tøj. Jesu helbredelsesundere viser, hvilken værdi han tillagde legemlig sundhed. Han kendte ikke til asketens ringeagt for kvinder, mindreårige og [[familieliv]]. Tværtimod talte han om [[Guds rige]] i billeder netop fra bryllup og familieliv (Mk 2:19 og 10:6). Mens datidens [[rabbiner]]e anså kvinden som et ringere væsen, der ikke skulle undervises i loven, tog Jesus kvinder med i sin discipelkreds (Mk 15:40); ligeledes velsignede han børn og hævdede, at Guds rige hører sådanne til (Mk 10:13). Selv om han forlangte, at man skulle ofre selve livet for en sag, var hans livsopfattelse ikke asketisk. Forsagelsen var for ham ikke målet, men kun et i visse tilfælde nødvendigt middel. Formaningen "''Hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig,''" kendt fra Mt 5:29, er både betinget (i form af "hvis") og individuel ("forarger ''dig''"). Jesus delte heller ikke asketens ligegyldighed og ringeagt for natur og arbejde. Naturen var Guds [[skaberværk]] og til sine [[lignelse]]r hentede han billeder fra hyrdens, fiskerens og vingårdsarbejderens hverdag. <ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 33-34)</ref>
 
== Noter ==