Wikipedia

Shu-bi-dua: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning
Tilføjer tidsangivelser til 1:5 + små udvidelser
Linje 16:
|Medlemmer =
|Tidligere medlemmer = [[Michael Bundesen]] <br /> [[Michael Hardinger]] <br /> [[Bosse Hall Christensen]]<br /> [[Jens Tage Nielsen]] <br /> [[Niels Grønbech]] <br /> [[Paul Meyendorff]] <br /> [[Claus Asmussen]] <br /> [[Kim Daugaard (musiker)|Kim Daugaard]] <br /> [[Willy Pedersen]] <br /> [[Kasper Winding]] <br /> [[Paul Callaby]] <br /> [[Jørgen Thorup]] <br /> [[Søren Jacobsen (musiker)|Søren Jacobsen]] <br /> [[Peter Andersen (musiker)|Peter Andersen]] <br /> [[Ole Kibsgaard]] <br /> [[Jacob Christoffersen]]
|Inspiratorer = [[Allman Brothers]],<ref name="tilgivet">{{cite web |url=https://www.bt.dk/kendte/vi-har-tilgivet-hinanden |title=Vi har tilgivet hinanden |work=[[BT]] |accessdate=18. juni 2019 |date=16. maj 2010}}</ref> [[Bee Gees]],<ref name="historien1979">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1979 |title=Shu-Bi-Dua 6 (juni 1979) |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=18. juni 2019}}</ref> [[The Beach Boys]],<ref name="tilgivet"/> [[The Beatles]],<ref name="shub2">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1975 |title=Historien - 1975 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref> [[Chuck Berry]],<ref name="tilgivet"/><ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=46:00-46:40}}.</ref> [[The Eagles]],<ref name="tilgivet"/><ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/> [[Elvis Presley]],<ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/><ref name="bttilgiver"/> [[Steely Dan]]<ref name="tilgivet"/>
|Hjemmeside = [http://www.shubidua.dk/ www.shubidua.dk]
}}
Linje 33:
Medlemmerne af Shu-bi-dua havde medvirket i andre ting inden gruppen blev dannet. Bundesen havde en kort overgang medvirket i [[Folkemusik|folke]]trioen [[Quacks]] fra 1967, med hvem han havde udgivet to singler{{efn|"Boink" formåede at komme på fjerdepladsen på den første udgave af den dansksprogede hitliste [[Dansktoppen]], men den var kun på listen i to uger inden den røg ud.<ref>{{cite web|https://videnskab.dk/ugens-hit/1968-den-forste-dansktoppen |title= 1968: Den første Dansktoppen |publisher=Videnskab.dk | date= 11. september 2011 | accessdate= 27. juni 2019}}</ref>}} og et album i 1968, inden han forlod gruppen igen i 1969.<ref>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=33-35}}.</ref><ref name="steppeulv">{{cite web|url= http://www.steppeulvene.com/index.quarks.html | title= Quacks | publisher= Steppeulvene.dk | accessdate = 27. juni 2019 }}</ref> [[Guitar]]isterne [[Michael Hardinger]] og [[Paul Meyendorff]], [[tromme]]slageren [[Bosse Hall Christensen]] og [[el-bas|bassisten]] [[Niels Grønbech]] spillede i en gruppe, der gik under navnet Passport med Hardinger som forsanger.<ref name="bundesen60">{{cite web |url=https://gaffa.dk/nyhed/32536/michael-bundesen-fylder-60 |author=John Fogde |date=12. maj 2009 |title=Michael Bundesen fylder 60 |work=[[GAFFA]] |accessdate=20. maj 2019}}</ref> Gruppen udsendte i starten af [[1973]] singlen "Tomorrow/Everything's Wrong" på den danske afdeling af pladeselskabet [[BASF]].<ref name=endebog,49>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=49}}.</ref><ref>{{cite web |url=https://www.discogs.com/artist/1939527-Passport-4 |title=Passport (4) |publisher=[[Discogs]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref> "Tomorrow" blev beskrevet som et "engelsk up-tempo rock'n'roll-nummer,<ref name=endebog,49/> og det nåede ind på hitlisterne i to uger ved, at gruppen fik deres venner og familie til at sende [[postkort]] ind til radioen for at stemme på sangen, som var den måde, hitlisten fungerede på dette tidspunkt.<ref name=gokkelajser,105-106>{{harvnb|Christensen|2014|p=105-106}}.</ref> Singlen flyttede dog ikke noget videre for bandet.<ref name=gokkelajser,105-106/>
 
Bundesen var gennem sin kærestes onkel kommet til stemmeprøve hos [[Danmarks Radio]] i 1971<ref name=endebog,46>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=46}}.</ref><ref name=2017a,23:50-24:20>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=23:50-24:20}}.</ref> og havde fået et fritidsjob som radiospeaker ved siden af sine [[Københavns universitet|universitetsstudier]] på [[jura]]. Han mødte [[Michael Hardinger]] i [[Radiohuset]] på [[Rosenørns Allé]], hvor de faldt i snak.<ref name="uddrag">{{cite web|url=https://peoplespress.dk/alting-har-en-ende/ |title= Michael Bundesen: Alt var fedt. Livet var fedt. Øl var fedt. Rock var fedt. Smør var fedt. Fedt var fedt.| publisher=[[People's Press]] |accessdate=19. juni 2019}} </ref><ref name=endebog,47>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=47}}.</ref> Sammen med sin gode ven [[Jens Tage Nielsen]]<ref name="uddrag"/>{{efn|Hardinger og Nielsen havde kendt hinanden siden 1. g på [[Ordrup Gymnasium]].<ref name=ærligttalt2,almen>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017b}}.</ref>}} havde Bundesen skrevet teksten til "[[Fed Rock]]", som var baseret på [[Elvis Presley]]s sang "[[Jailhouse Rock (sang)|Jailhouse Rock]]",<ref name="taler1">{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=yugSEgKDYBs |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 1'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=[[YouTube]] |accessdate=11. juni 2019 |date=15. maj 2010 }}</ref> der oprindelig var skrevet af [[Jerry Leiber]] og [[Mike Stoller]].<ref>[https://www.elvis.com.au/presley/elvis-presley-leiber-and-stoller-and-jailhouse-rock.shtml ''Elvis Presley, Leiber & Stoller and Jailhouse Rock'']. elvis.com.au. Hentet 19. juni 2019.</ref> Bundesen havde dog ikke talt [[Takt (musik)|takterne]] korrekt, og der var derfor kommet en ekstra takt med i melodien.<ref name="uddrag"/><ref name="taler1"/>
 
[[Fil:Michael Elo - TopPop 1974 1.png|thumb|left|[[Michael Elo]] var en af [[Michael Bundesen]]s venner, og han hjalp med optagelsen af den første demo af "[[Fed rock]]", som blev sendt til radioen.]]
Linje 39:
Bundesen spurgte radioværten Benny G. Jensen om, hvorvidt han kunne bruge sangen til programmet ''Åbent Hus'' søndag eftermiddag. Dette godkendte Jensen, da programmet indeholdt forskellige former for [[satire]], og det førte til, at Bundesen og Nielsen, sammen med Passport, indspillede sangen.<ref name="uddrag"/> Den blev indspillet i stuen på [[P. Carl Petersens Kollegium]] i [[Skovshoved]], hvor Bundesen og Nielsen boede.<ref name=gokkelajser,106>{{harvnb|Christensen|2014|p=106}}.</ref> Gruppen medbragte hver deres instrumenter og stillede op i stuen med forstærkere og andet udstyr der skulle til for indspilningen. [[Bosse Hall Christensen]] måtte flyttes ud i køkkenet, da hans [[trommer]] overdøvede for meget. Bundesens ven, [[Michael Elo]], havde en firespors-båndoptager, som de optog sangen på.<ref name=endebog,50>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=50}}.</ref><ref name="uddrag"/> Som følge af den ekstra takt i melodien i forhold til "Jailhouse Rock" var det ekstra svært for Christensen at lære at spille den.<ref name="taler1"/> De øvrige beboere brokkede sig og larmede med vilje, således at lyden fra en [[støvsuger]] kunne høres i baggrunden af den oprindelige indspilning.<ref name="uddrag"/><ref name=endebog,51>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=50}}.</ref>
 
Efter sangen blev spillet i radioen modtog de masser af henvendelser fra lyttere, som havde hørt den.<ref name=endebog,53>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=53}}.</ref><ref name=gokkelajser,106/><ref name=2017a,29:50-30:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=29:50-30:00}}.</ref> Blandt dem var [[Per Stan]] fra pladeselskabet [[Polydor]], der fik lavet en aftale med gruppen, således at de kunne få den indspillet professionelt og udgivet som [[Single (musik)|single]].<ref name="mig_og_musikken">{{cite AV media |url=https://www.dr.dk/radio/p5/mig-og-musikken-6/mig-og-musikken-michael-hardinger |title=Mig og Musikken: Michael Hardinger |time=Ca. 28 minutter inde |publisher=[[DR]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref><ref name=endebog,53/> Indspilningen foregik i [[Rosenberg-studiet]] i [[København NV]] med [[Freddy Hansson]] som lydtekniker.<ref name=gokkelajser,107>{{harvnb|Christensen|2014|p=107}}.</ref>
 
Passport havde ment, at deres gennembrud ville komme på engelsk, så da de for sjov indsendte "[[Fed rock]]" til satireprogrammet ''Åbent Hus'', fandt de på navnet ''Shu-bi-dua'' efter koret på nummeret, der lyder "''Shubidua, shubidua''", inspireret af gruppen [[Sha Na Na]].<ref name=gokkelajser,106/> De havde også haft andre navne i spil, blandt andet ''Rock-Robert og Robotterne'', som var lige ved at blive deres navn,<ref name=gokkelajser,106/> indtil Bundesen nedlagde [[veto]] mod det.<ref name=endebog,52>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=52}}.</ref> Under det nye navn udsendte de singlen "Fed rock"/"Tynd blues", inden gruppen igen som Passport udsendte singlen "Change of the Guard/Highway of Living".<ref>{{cite web |url=https://www.discogs.com/Passport-Change-Of-The-GuardHighway-Of-Living/release/7567252 |title=Passport (4){{ndash}}Change Of The Guard/Highway Of Living |publisher=[[Discogs]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref> Denne gang var det med Bundesen og Nielsen som medlemmer.<ref name=endebog,54>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=54}}.</ref>
Linje 45:
"Fed rock" kom på [[Dansktop]]-hitlisten i to uger i 1973, med en 8. plads som bedste placering.<ref name=endebog,55>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=55}}.</ref><ref>{{cite web |url=http://danskehitlister.mortenschou.dk/?song_id=1681 |title=Fed Rock - Shu-bi-dua |publisher=danskehitlister.dk |accessdate=20. juni 2019}}</ref> Bandet fik nummeret i top 10 på listen ved at udstyre familie, venner og bekendte med [[postkort]], så de kunne skrive ind til ''[[Dansktoppen]]'' og få det til at se ud som om, at det var mange forskellige personer fra hele landet, der stemte.<ref name="taler1"/> Lige efter den var røget ud af hitlisten kom den ind på Danmarks Radios Top 30, som den daværende salgsliste hed, og toppede som nummer 14.<ref name=endebog,55/><ref name="videnskab,fedrock">{{cite web |url=https://videnskab.dk/ugens-hit/shu-bi-dua-slog-igennem-med-fed-rock-pa-dansktoppen |title=Shu-Bi-Dua slog igennem med fed rock på Dansktoppen |publisher=[[Videnskab.dk]] |accessdate=23. oktober 2018 |date=3. juni 2011 |author=Henrik Smith-Sivertsen}}</ref>
 
Efter udgivelsen var Hardinger taget til [[Italien]] for at arbejde som guide i [[Rimini]],<ref name="uddrag"/> i den tro at det var dét for nu, men da singlen blev en succes blev han kontaktet og bedt om at komme tilbage til Danmark, så de kunne indspille et helt album under navnet Shu-bi-dua.<ref name="taler1"/><ref name=ærligttalt12017a,almen30:20-30:45>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=46:00-46:40}}.</ref><ref name="shubiderdur">{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/kultur/de-eneste-shubi-der-dur |title=De eneste Shubi der dur |work=[[Berlingske]] |accessdate=21. maj 2019 |author=Mads Kolby |date=15. maj 2010}}</ref>
 
=== Tidlige år (1973 – 1975) ===
Linje 54:
I april [[1974]] udsendte de deres første album ''[[Shu-bi-dua (plade)|Shu-bi-dua]]''. Albummet solgte hurtigt 20.000 eksemplarer,<ref name=endebog,64>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=64}}.</ref> og i en periode i foråret var det landets tredjemest sælgende album.<ref name=endebog,64/> Efter indspilningen af det første album forlod [[Paul Meyendorff]] gruppen for at fokusere på sin karriere som skibsreder i [[Canada]],<ref name=endebog,65>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=65}}.</ref> og han blev erstattet af [[Claus Asmussen]], der havde været tekniker på det første album.<ref name="taler1"/><ref>{{cite web |url=https://www.discogs.com/Shubidua-Shubidua/release/1234807 |title=Shu•bi•dua* ‎– Shu•bi•dua |publisher=[[Discogs]] |accessdate=18. juni 2019}}</ref>
 
På grund af den store succes med den første plade, besluttede Shu-bi-dua at lave en opfølger, der slet og ret kom til at hedde ''[[Shu-bi-dua 2]]''. De to første albummer var især kendetegnet af at indeholde musikalske [[undersættelse]]r af engelsksprogede rockklassikere.<ref name="shub2"/><ref name="tanketorsk">{{cite web |url=https://www.dr.dk/presse/shubidua-tanketorsk-eller-stjerneskud |title=Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud |publisher=[[DR]] |accessdate=15. maj 2019 |date=3. august 2004}}</ref><ref name="namnamforsvandt">{{cite web |url=https://www.fyens.dk/Kultur-Musik/Shu-bi-dua-dokumentar-Da-nam-namen-forsvandt/artikel/3095303 |title=Shu-bi-dua-dokumentar: Da nam-nam'en forsvandt |work=[[Fyens Stiftstidende]] |accessdate=21. maj 2019 |author=Simon Staun |date=3. november 2016}}</ref>{{efn|Undersættelserne tæller blandt andet "[[Fed rock]]" ([[Elvis Presley]]s "[[Jailhouse Rock]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="40år"/><ref name="shub1">{{cite web |url=http://www.shubidua.dk/ShubiduaHistory.aspx?id=1974 |title=Historien - 1974 |publisher=Shu-bi-dua |accessdate=21. maj 2019}}</ref> "Lulu rocken går" ([[Chuck Berry]]s "[[Johnny B. Goode]]"),<ref name="shub1"/> "Sagnet om regnormen Kurt og arken i parken" ([[The Beach Boys]]' "[[Surfin' USA (sang)|Surfin' USA]]")<ref name=endebog,almen/>, "Stærk tobak" ([[The Beatles]]' "[[Twist and Shout]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref>{{cite web |url=https://www.whosampled.com/cover/260936/Shu-bi-dua-St%C3%A6rk-Tobak-The-Isley-Brothers-Twist-and-Shout/ |title=The Isley Brothers Twist and Shout |publisher=whosampled.com |accessdate=21. maj 2019}}</ref> "Livets pølse" ([[The Beatles]]' "[[The ballad of John and Yoko]]"),<ref name="shub2"/> "Kylling og softice og pølser" ([[Roberta Flack]]s "[[Killing Me Softly]]"),<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="shub1"/> "Står på en alpetop" ([[Seal and Croft]]s "Standin' On a Mountain")<ref name="shub1"/> og "Rap jul" ([[Bing Crosby]]s "[[White Christmas]]"<ref name="rapjul">{{cite web |url=http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/tag/rap-jul/ |title=I’m dreaming of a… |publisher=[[Den Gamle By]] |accessdate=21. maj 2019}}</ref>).}} Allerede ved det første album var der diskussioner omkring, hvorvidt gruppen skulle udarbejde sit eget musik, som især Hardinger var repræsentant for.<ref name=2017a,51:00-51:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=51:00-51:30}}.</ref> Nummeret "Hva' ka' man få for en ti'er?" blev gruppens første rent selvskrevne komposition.<ref name=ærligttalt12017a,almen51:00-51:30>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=51:00-51:30}}.</ref> ''Shu-bi-dua 2'' nåede førstepladsen af DR's blandede album- og singlehitliste for mest solgte udgivelser og holdt denne plads i fem uger.<ref name=endebog,70>{{harvnb|Sørensen|Bundesen|2018|p=70}}.</ref>
 
=== Folkeligt gennembrud med egne kompositioner (1976 – 1980) ===
Linje 143:
En lang række af bandets sange dannede rammen om en fortælling i [[musical]]en ''[[Shu-bi-dua - The Musical]]'', som havde præmiere på [[Fredericia Teater]] den 25. september 2015. Ved denne begivenhed var Michael Bundesen, Michael Hardinger, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Bosse Hall Christensen og Niels Grønbech samlet, hvilket var den oprindelige sammensætning af gruppen plus Asmussen, og de blev hyldet på scenen efter forestillingen for deres bidrag til dansk musik.<ref>{{cite web |url=http://underholdning.tv2.dk/2015-09-25-42-aar-efter-debuten-her-hyldes-bundesen-og-shu-bi-dua-paa-scenen |title=42 år efter debuten: Her hyldes Bundesen og Shu-bi-dua på scenen |publisher=[[TV 2]] |accessdate=26. september 2015 |date=25. september 2015 |author=Mikkel Secher}}</ref> Forestillingen solgte 30.000 billetter i forsalg, hvilket gjorde den til den hurtigst sælgende i teatrets historie.<ref>{{cite web |url=http://www.tvsyd.dk/artikel/musical-premiere-shu-bi-dua-hurtigst-s%C3%A6lgende-nogensinde |title=Musical-premiere: Shu-bi-dua hurtigst sælgende nogensinde |publisher=[[TV Syd]] |accessdate=26. september 2015 |date=25. september 2015 |author=Verner Joost Hansen}}</ref> Den blev godt modtaget af anmelderne,<ref>{{cite web |url=http://shubiduathemusical.dk/#review |title=Anmeldelser ''Shu-bi-dua - The Musical |publisher=shubiduathemusical.dk |accessdate=10. december 2015}}</ref><ref>{{cite web |url=http://politiken.dk/kultur/scene/ECE2861916/shu-bi-dua-musical-er-for-meget-broadway-og-for-lidt-folkelighed/ |title=Shu-bi-dua-musical er for meget Broadway og for lidt folkelighed |work=[[Politiken]] |accessdate=10. december 2015}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.bt.dk/musik/shu-bi-dua-the-musical-en-flagrende-hyldest-til-klassikerne |title={{nbsp}}’Shu-bi-dua - The Musical: En flagrende hyldest til klassikerne |work=[[BT]] |accessdate=10. december 2015}}</ref> og i alt så 170.000 mennesker forestillingen, der var kraftigt medvirkende til, at Fredericia Teater i 2015 kunne notere et overskud på 2,5 mio. kr. efter flere år med underskud.<ref>{{cite web |url=http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/shubidua-giver-plus-paa-kontoen |title=Shubidua giver plus på kontoen |publisher=[[DR]] |date = 25. maj 2016|accessdate=26. maj 2016 |author=Ida Dahl Lind; Jeppe Liegaard Nielsen}}</ref>
 
Dokumentarfilmen ''Fluer i Kødbyen'' blev sendt på [[DR2]] 12. november 2016, og den viste en mørkere side af bandet med interne stridigheder, [[alkoholisme|alkoholmisbrug]] og sceneskræk.<ref name="namnamforsvandt"/><ref name="euroman"/> Udsendelsen fik en konflikt mellem Christensen og Hardinger til at blusse op igen, og Christensen skrev bl.a. om Hardinger på [[Facebook]], at "''Jeg synes, det ville klæde ham at holde sig til sandheden og give os andre den anerkendelse, vi vitterligt fortjener''".<ref name="ondtblod"/>{{efn|Christensen var blevet forsonet med Bundesen efter bruddet i 1981, og de ses stadig, især i perioden efter premieren på ''Shu-bi-dua - The Musical''.<ref>{{cite web |url=https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/shu-bi-dua-rivaler-begraver-stridsoeksen/7672811 |title=Shu-bi-dua-rivaler begraver stridsøksen |work=[[Ekstra Bladet]] |accessdate=18. juni 2019 |author=Rune Melchior Sjørvad |date=16. juni 2019}}</ref>}} To år senere, i 2018, tilrettelagde radioværten [[Dan Rachlin]] radioprogrammet ''Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen'', som blev sendt på [[DR P5]]. I de fem afsnit interviewede Rachlin bandets tidligere forsanger Bundesen om hans tid i bandet og Shu-bi-Duas historie, sammen med lydklip af Hardinger, [[Jørgen de Mylius]] og en række af gruppens sange. Programmet blev efterfølgende udgivet som [[podcast]].<ref name=ærligttalt1,almen/><ref>{{cite web |url=https://podfanatic.com/podcast/aerligt-talt-shu-bi-duas-historie-fortalt-af-michael-bundesen |title=Podcast: Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen |publisher=podfanatic.com |accessdate=16. maj 2019}}</ref> I november samme år udkom ''Højskolesangbogen for børn'',<ref>{{cite web |url=https://www.hojskolesangbogen.dk/nyheder/2018/nov/hoejskolesangbogen-for-boern-udkommer/ |title=Børnene får deres egen Højskolesangbog |work=[[Højskolesangbogen]] |accessdate=15. maj 2019}}</ref> hvor Shu-bi-duas "[[Midsommersangen]]" var med under titlen "Vi elsker vort land".<ref name="børnesangbog">{{cite web |url=https://www.hojskolesangbogen.dk/udgivelser/hoejskolesangbogen-for-boern/listen-over-sangene/ |title=Listen over sangene |work=[[Højskolesangbogen]] |accessdate=15. maj 2019}}</ref>
 
<!--Bundesens udgav sin selvbiografi, ''Alting har en ende'' i 2018, som var skrevet i samarbejde med [[journalist]]en Kåre Sørensen.<ref name="berlingskeNybog"> Den blev godt modtaget af anmelderne.<ref name="altingharenende_berlingske"/><ref>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/boger/art6860018/Michael-Bundesen-er-b%C3%A5de-voksen-og-f%C3%B8lsom.-Kritisk-og-karsk.-Mandfolk-og-menneske |title=Henrik Palle anmelder ny bog: Michael Bundesen er både voksen og følsom. Kritisk og karsk. Mandfolk og menneske |work=[[Politiken]] |accessdate=18. juni 2019 |author=[[Henrik Palle]] |date=25. november 2018}}</ref><ref>{{cite web | url=https://bibzoom.dk/musikartikler/shu-bi-dua-der-var-engang-et-popband |title = Shu-bi-dua - der var engang et popband | author = Peter Elmelund | work = bibzoom.dk | date = 21. februar 2019 | accessdate = 19. juni 2019 }}</ref>
Linje 156:
Mange af gruppens tekster var "[[Undersættelse|undersat]]" til dansk,<ref>{{cite web |url=http://www.ellekildeskolen.dk/Faelles/NytFra/1080/samlet%20sange%202015.pdf |title=Askepot |publisher=Ellekildeskolen |accessdate=15. maj 2019}}</ref> eksempelvis i "Foggin' rap", hvor ordet ''[[fuck]]'', som var populært blandt [[rap]]pere, bliver brugt som "fog" ([[tåge]] eller røg) så en "fogger" er en røgmaskine, således at ''[[motherfucker]]'' er en stor røgmaskine.<ref name="16'eren">{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=KnZ2_4-fcRw&list=PL1qAh9JTyaIeM36GSZb1qI1bOJQ4Y-U5O&index=16 |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 16'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=[[YouTube]] |accessdate=15. maj 2019 |date=28. september 2010}}</ref> Deres måde at lege med sproget er blevet sammenlignet med den senere rapgruppe [[Malk de Koijn]].<ref name="euroman"/> Deres [[filologi]]ske udfoldelser blev i 2008 genstand for et forskningsprojekt fra [[Københavns Universitet]], hvor man bl.a. fandt at bandet var særligt stærke rent [[Morfologi (lingvistik)|morfologisk]], hvor sammensatte ord deles op og flyttes rundt,{{efn|Eksempelvis i "Advokatens vise" fra ''Shu-bi-dua 7'' med teksten "''Og da jeg røved en bank / og det gik op i spinat / ble’ jeg kørt bort i et '''fad med salat'''''" hvor ''fad med salat'' er en omskrivning af ''salatfad'', der er et [[slang]] for en særlig [[politibil]] og "''Nu skal jeg vise dig / hvor gøgene kukker og '''natteren galer'''''", hvor [[nattergal]] bliver delt op i to ord.<ref name="logofil,s.20">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=20}}</ref>}} og at de brugte [[haplologi]], hvor to enslydende stavelser fra hvert sit ord falde sammen til én,{{efn|Eksempelvis i "Krig og fred" ''Shu-bi-dua 7'' fra med teksten "''her er '''en vitation''' fra Assens / og fra Villa Gitterly''", hvor ''en invitation'' sammentrækkes for at spare en stavelse og i "I Østen stiger Olsen op" med teksten "''Jeg går '''ad trapper''', ad stiger, agurker med mer / for at '''se Ruth''' / hun er en lang cigar''", hvor teksten er skrevet for at efterligne cigar-typen [[cerut]].<ref name="logofil,s.17">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=17}}</ref>}} og rimtilpasning{{efn|Eksempelvis i "Advokatens vise" fra ''Shu-bi-dua 7'' med teksten "''han ta’r klienter / i begge en'''d'''er''", hvor det stumme ''d'' udtales hårdt for at få rimet til at passe.<ref name="logofil,s.13">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=13}}</ref>}} i deres tekster, samt at bandet har skabt en lang række ord som "Fruherre", "generatorbouillon", "nifle" og "midnatslusker", som er kommet til at indgå i det danske sprog.<ref name="shubiderdur"/><ref name="logofil,s.51">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=51}}</ref><ref>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/musik/art5591462/Se-Ruth-hun-er-en-lang-cigar-Shu-bi-duas-tekster-er-en-sproglig-guldgrube |title=Se Ruth, hun er en lang cigar: Shu-bi-duas tekster er en sproglig guldgrube |work=[[Politiken]] |accessdate=18. juni 2019 |date=29. september 2015 |author=Mikkel Vuorela}}</ref> Ligeledes konkluderede man, at bandet i større grad end noget andet band havde haft indflydelse på det dansk sprog.<ref name="shubiderdur"/> I en analyse fra 2017 udført af musikmagasinet ''[[GAFFA]]'' fandt man, at 28% af ordene i gruppens tekster var unikke, dvs. at de kun optrådte én gang. Dette var kun overgået af [[C.V. Jørgensen]].<ref>{{cite web |url= https://gaffa.dk/artikel/122702/hvilken-dansk-sangskriver-har-det-storste-ordforrad |title=Hvilken dansk sangskriver har det største ordforråd? |work=[[GAFFA]] |accessdate=20. maj 2019 |author=Ole Rosenstand Svidt |date=30. november 2017}}</ref>
 
Teksterne blev i begyndelsen skrevet i fællesskab omkring et bord, hvor Hardinger ofte havde lavet melodien på forhånd.<ref name="fortæller78">{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=xwJJs7vjp5U |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 78'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=[[YouTube]] |accessdate=21. maj 2019 |date=4. juni 2010}}</ref> Bundesen tog noter, men valgte i mange tilfælde den endelige tekst, fordi det var vigtigt for ham, at den skulle "være sangbar", da det var ham, der skulle synge den.<ref name=ærligttalt12017a,almen45:00-45:10>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=40:50-42:00}}.</ref> På mange af de første plader var det især Bundesen, Nielsen, Christensen og NielsenHardinger, der skrev teksternelavede.<ref name=ærligttalt12017a,almen40:50-42:00>{{harvnb|Rachlin|Bundesen|2017a|loc=45:00-45:10}}.</ref> Nogle sange blev til på meget kort tid, som bl.a. "Den røde tråd", som Hardinger og Nielsen skrev melodi til, mens Bundesen og Nielsen forfattede teksten på omkring 10 minutter,<ref name=ærligttalt3,almen/><ref name="fortæller78"/> og "Midsommersangen", hvor gruppen havde teksten fra [[Holger Drachmann]]s "[[Midsommervisen]]", men hvor melodien blev skrevet på omkring 30 minutter,<ref name="midsommerhistorie"/> mens andre sange tog meget lang tid at færdiggøre, som bl.a. "Askepot" der tog omkring et år, fordi de ikke kunne finde en passende afslutning.<ref name=ærligttalt3,almen/><ref name="shubiderdur"/><ref>{{cite web |url= https://www.youtube.com/watch?v=WKaCgAY4GnU |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 9'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=YouTube |accessdate=21. maj 2019 |date=9. juli 2010}}</ref>
 
Gruppen fik hurtigt etableret en stil, der var kendetegnet af korarrangementer,<ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/><ref name="TanketorskYoutube"/><ref name="mig_og_musikken">{{cite AV media |url=https://www.dr.dk/radio/p5/mig-og-musikken-6/mig-og-musikken-michael-hardinger |title=Mig og Musikken: Michael Hardinger |time=Ca. 28 minutter inde |publisher=[[DR]] |accessdate=18. juni 2019}}</Ref> som ofte er mere end "syngeord" som ''uhhh'', men hvor koret kan kommentere eller svare på teksten,<ref name="40år"/> Bundesens let genkendelige stemme og brugen af [[akustisk guitar]] på rocknumre.<ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/> I de første mange år udsendte de ét nyt studiealbum om året.<ref name="40år"/><ref name="shubidua.nu"/>
 
=== Inspiration ===
Linje 167:
| image2 = Chuck Berry 1957.jpg
}}
Bundesens store idol var [[Elvis Presley]],<ref name="30årmedShub"/> mens Hardinger havde [[Chuck Berry]] som forbillede.<ref name="30årmedShub"/> Særligt på de første plader lånte bandet også ideer fra [[The Eagles]].<ref name="tilgivet"/><ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/> Blandt øvrige inspirationskilder har gruppen bl.a. nævnt [[Allman Brothers]],<ref name="tilgivet"/> [[The Beach Boys]],<ref name="tilgivet"/> [[The Beatles]],<ref name="shub2"/> [[Bee Gees]],<ref name="historien1979"/> [[Steely Dan]],<ref name="tilgivet"/> og The Eagles.<ref name="tilgivet"/><ref name=ærligttalt12017a,almen46:00-46:40/>
 
Bundesen og Hardinger havde begge været inde og se The Beatles koncert i [[KB Hallen]] den 4. juni 1964,<ref name="shub2"/> og den havde i høj grad præget navnlig Hardinger, idet han før koncerten havde haft en plan om at blive læge eller dyrlæge, men oplevelsen fik ham til at ville leve af at spille i band.<ref name="mig_og_musikken"/><ref>{{cite web |url=https://gaffa.dk/nyhed/84720/%7B%7Bitem.url%7D%7D |title=The Beatles væltede K.B. Hallen for 50 år siden |work=[[GAFFA]] |accessdate=18. juni 2019 |date=5. juni 2014 |author=Kristoffer Veirum }}</ref> Bundesen har ligeledes udtalt, at koncerten "''var en åbenbaring''".<ref name="bttilgiver"/> Da Hardinger opdagede The Eagles betød det også meget for gruppens musik, idet den [[akustisk guitar|akustiske guitar]] begyndte at fylde mere, som f.eks. i "Hvalborg", og flere af gruppens sange er ifølge Bundesen "''tjekket direkte ud af "[[Hotel California]]".''<ref name="tilgivet"/> I begyndelsen af karrieren var det særligt Elvis, som Bundesen havde som forbillede, og senere blev det The Beatles.<ref>{{cite web |url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/musik/shu-bi-dua-forsanger-man-aendrer-psyke-naar-man-sidder-i-koerestol |title=Shu-bi-Dua-forsanger: Man ændrer psyke, når man sidder i kørestol |publisher=[[DR]] |accessdate=18. juni 2019 |date=19. maj 2017 |author=Niels Frid-Nielsen}}</ref> Inden han kom igang med sin professionelle karriere havde Bundesen optrådt på [[Dyrehavsbakken]] i en alder af 14-15 år, og han havde haft et mål om at blive "den danske Elvis".<ref name=ærligttalt1,almen/><ref name="comeback"/> Ifølge Hardinger var det eneste af gruppens favoritbands, som man ikke rigtig hører i Shu-Bi-Dua musik Steely Dan, da det "kun var Kim Daugaard, der kunne finde ud af at spille det."<ref name="tilgivet"/>
 
I starten af gruppens karriere brugte de en række af deres idolers sange som basis for deres danske undersættelser, men Shu-bi-dua har også skrevet numre om nogle af dem; om [[The Beatles]] skrev de sangen "Nappa og nylon" på ''[[Shu-bi-dua 4]]'' (1977)<ref name="bttilgiver"/><ref>{{cite web |url=https://litteratursiden.dk/anmeldelser/beatles-af-mauri-kunnas |title=BEATLES AF MAURI KUNNAS |publisher=[[litteratursiden.dk]] |accessdate=18. juni 2019 |author=Maria Guldager Rasmussen |date=26. november 2014}}</ref> og Bee Gees fik nummeret "Brdr. Gebis" fra ''[[Shu-bi-dua 6]]'' (1979).<ref>{{cite web |url=http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-50537947:video-de-st%C3%B8rste-hits-med-bee-gees.html |title=VIDEO: De største hits med Bee Gees |publisher=[[TV 2]] |accessdate=18. juni 2019 |author=Michael Rathje |date=21. maj 2012}}</ref> De har også forsøgt sig med [[parodi]]er eller efterligningerne af andre danske kunstnere som [[Kim Larsen]] i sangen "Lige ud af landevejen"<ref name="a-dur"/> og [[C.V. Jørgensen]] i sangen "Jeg bli'r så deprimeret".<ref name="shub13'eren"/>
Linje 185:
Gruppen var med til at bringe rockmusik ind på dansktophitlisten,<ref name="videnskab,fedrock"/> og i 1992 var det Shu-bi-duas sang "Sexchikane", der var årets mest populære sange på denne hitliste.<ref name="dansktop">{{cite web|author=Jan Kørner|title=Der er guld på toppen af dansk pop|work=[[BT]]|date=4. januar 2000}}</ref>
 
Selvom [[rock]] var gruppens hovedfokus begyndte de også at skrive mere [[pop]]pede numre i takt med, at de højere grad producerede deres egne kompositioner. Shu-bi-dua har dog også indspillet numre i en lang række andre stilarter og [[musikgenre]]r<ref name=ærligttalt1,almen/><ref name="TanketorskYoutube"/><ref name="logofil,s.10"/> heriblandt [[blues]] ("Tynd blues"<ref name="videnskab,fedrock"/><ref>[http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_22_fed_rock.html Fed rock - Shu-Bi-Dua]. [[Det Kongelige Bibliotek]]. Hentet 23/10-2018</ref><ref name="logofil,s.10">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=10}}</ref>), [[country]] ("Coffeville"<ref name="logofil,s.10"//>), [[swing]]/[[jazz]] ("De tre små grise"<ref name=ærligttalt1,almen/><ref name="logofil,s.10"/>), [[reggae]] ("There is a dogshit in my garden"<ref name="TurenNed"/><ref name="logofil,s.10"/> og hele ''[[Shu-bi-40]]''), [[keltisk musik]] ("Den lille mands sang"<ref name="16'eren"/>), [[Tango (musik)|tango]] ("Tango jalousi"), [[Samba (musik)|samba]]-, calypso<ref name="TanketorskYoutube"/> og latininspirerede numre ("[[We Wanna Be Free]]", "Klodekundsab",<ref name="logofil,s.10"/> "Rom & cola" og "Karneval"), [[ska]] ("Dans med dig"), [[disko]] ("Fiske-disk"<ref name="logofil,s.10"/>), [[funk]] ("Rund funk"<ref name="TurenNed"/><ref name="logofil,s.10"/>), [[rap]] ("Foggin' rap"), [[heavy rock]] ("Hey, vi kan ikke rokke med ørene"), ballader ("We are Together"), [[gospel]] ("Mos på din gravsten"<ref name="logofil,s.10"/>), elementer af [[klassisk musik]] ("Minus til plus") og [[opera]] ("Melankolini"<ref name="TurenNed"/> og "Vi elsker rock"<ref name="logofil,s.10"/>).
 
== Anerkendelse ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Shu-bi-dua"