Forskel mellem versioner af "Diskussion:Folkekirken"

1.337 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
→‎Statskirke: – yderligere, bl.a. højesteretsdom.
(→‎Statskirke: – yderligere, bl.a. højesteretsdom.)
Tag: 2017-kilderedigering
:Enig. En statskirke er ifølge Den Danske Ordbog et "nationalt kirkesamfund som understøttes økonomisk af staten, og hvis indre og ydre forhold bestemmes af statsmagten". Det er formelt set tilfældet for folkekirken, også selv om Folketinget generelt er tilbageholdende med at regulere Folkekirkens interne forhold (ud over det helt nødvendige). For at se folkekirken som en statskirke taler også, at folkekirkens præster er statsansatte tjenestemænd og at folkekirken i mangt og meget faktisk administreres af Kirkeministeriet, som unægtelig er en del af staten. —[[Bruger:Pinnerup|Pinnerup]] ([[Brugerdiskussion:Pinnerup|diskussion]]) 28. jun 2019, 09:57 (CEST)
::Ved konfliktvarslerne om mulig storkonflikt i foråret 2018 (strejke og lockout) viste det sig da i den grad, at Folkekirken var en 'statskirke' - så selvom visse af de tiltag, der florerer på andre statslige arbejdspladser ikke har fundet indpas i folkekirken, der på visse punkter har sin egen arbejdsmæssige rytme, så var der vist ikke meget tvivl om det særdeles nære forhold mellem folkekirke og stat i 2018. [[Bruger:Oleryhlolsson|Ole Ryhl Olsson]] ([[Brugerdiskussion:Oleryhlolsson|diskussion]]) 28. jun 2019, 14:41 (CEST)
:Endvidere. Selv om Folketinget i praksis er tilbageholdende med at gribe direkte ind i kirkens indre anliggender, så er det sket flere gange – fx i sagen om samkønnede ægteskaber, i sagen om kvindelige præster og ifm. indføringen af lov om valgmenigheder. Selv om der har været udtalt modvilje hos et flertal af både præster og biskopper i nogle af disse sager, så har Folketinget ubestrideligt haft ret til at regulere kirkens indre anliggender. Det samme påpeges i [http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-16.pdf denne dom fra Højesteret], hvor Højesteret konkluderer:
::''Kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivningsmagten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering. [...] Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans.''
:Dette forhold peger ganske tydeligt på, at den danske folkekirke rettelig kan anses for at være en statskirke, idet den i både ydre og indre forhold er helt underlagt statsmagten – også selv om den selv foretrækker begrebet "folkekirke". —[[Bruger:Pinnerup|Pinnerup]] ([[Brugerdiskussion:Pinnerup|diskussion]]) 30. jun 2019, 19:45 (CEST)
2.169

redigeringer