Wikipedia:Kildeangivelser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Tilføjelser inden i teksten: inden i => inde i (sprog)
mange småændringer for bl.a. at løse problemer nævnt i huskelisten, kopieret fra Bruger:Weblars/Sandkasse2, se diskussionssiden, hvor det er forsøgt at finde et kompromis mellem forskellige brugere
Linje 1:
{{norm|WP:CITE|WP:REF|WP:CS}}
En '''henvisningkildehenvisning''', også kaldet en '''reference''',{{refnefn|name=ord|group=note}} [[Hjælp:Kilder/Pålideligeer kilder|identificereret kort stykke tekst, der entydigt enidentificerer den kilde]], hvorfra informationinformationen i en artikel er hentet. Hvis eksmpelvis informationen er hentet fra en bog, fxvil en reference kunne se således ud: {{Block indent|{{cite bookkilde |last1=Ritter |first1=R. M. |date=2003 |title=The Oxford Style Manual |page=127 |publisher=Oxford University Press |isbn=978-0-19-860564-5}}}}Wikipedias [[Wikipedia:Verificerbarhed|verificerbarhed]]spolitik kræver [[WP:INCITE|indbyggede referencer i teksten]] for alle påstande, der med rimelighed kan betvivles [[Wikipedia:Verificerbarhed|eller kan risikere at blive betvivlet]], og for alle citater, hvor som helst i [[Hjælp:Hvad er en artikel|artikelrum]]met.
Wikipedias politik om [[Wikipedia:Verificerbarhed|verificerbarhed]] kræver [[WP:INCITE|inline-referencer]] for de udsagn i en artikel, der med rimelighed kan betvivles samt for alle citater. En inline-reference består oftest af et hævet [[Hjælp:Fodnoter|fodnote]]-nummer samt en tilhørende [[WP:REFLIST|liste]] af referencer sidst i artiklen, som giver fuldstændig information om kilden. En inline-reference kan også være en [[#Parentetiske henvisninger|parentetisk henvisning]].
 
Denne side forklarer, hvordan man placerer og formaterer disse forskellige referencetyper. Hver artikel bør kun bruge én referencestil. Hvis en artikel allerede har referencer, skal man fortsætte med at bruge den allerede anvendte stil. Hvis stilen ønskes ændret, skal der først søges [[Wikipedia:Konsensus|konsensus]] på artiklens diskussionsside. Selv om du bør forsøge at skrive referencer korrekt, så er det, der betyder mest, at du giver tilstrækkelige oplysninger til at identificere kilden. Andre vil forbedre formateringen, hvis det er nødvendigt.{{efn|Se [[Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere]] for en kort introduktion til, hvordan man kan sætte kildehenvisninger i Wikipedia-artikler.}}
En henvisning, eller reference, i en artikel har normalt to dele. Første del er at ethvert tekstafsnit, der enten er baseret på eller citeret fra en ekstern kilde, bliver markeret med en [[WP:INCITE|indbygget reference]]. Indbyggede referencer kan være et hævet [[Hjælp:Slutnoter|reference]]-nummer, eller en forkortet version af den kilde, hvilket kaldes en [[#Korte referencer|''kort reference'']]. Den anden nødvendige del af en henvisning eller reference er [[#Sådan oprettes listen over referencer|den liste af henvisninger]], som giver komplette, formaterede detaljer om kilden, så at alle, der læser artiklen, kan finde den og kontrollere den. Den er normalt placeret i bunden af artiklen.
 
== Referencetyper ==
Denne side forklarer, hvordan man placerer og formaterer begge dele af referencen. Hver artikel bør bruge én henvisningsmetode eller -stil hele vejen igennem. Hvis en artikel allerede har referencer, bevares konsistensen ved at fortsætte med at bruge denne metode, ellers skal der søges konsensus på diskussionssiden, før du ændrer den. Selv om du bør forsøge at skrive referencer korrekt, så er det, der betyder mest, at du giver tilstrækkelige oplysninger til at identificere kilden. Andre vil forbedre formateringen, hvis det er nødvendigt.{{refn|group=note|Se [[Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere]] for en kort introduktion til, hvordan man kan sætte henvisninger i Wikipedia-artikler.}}
{{anker|Typer af referencer}}{{Genvej|WP:CITETYPE|WP:REFTYPE}}
* En '''inline-reference''' er enhver henvisning tilføjet tæt på det udsagn, som kilden understøtter, for eksempel efter en sætning eller et afsnit, enten i form af en fodnote{{efn|På Wikiedia benyttes traditionelt ordet "fodnote" om noter placeret i slutningen af artiklen, hvilket svarer til ordet slutnoter benyttet andre steder. Nogle skribenter foretrækker derfor at kalde disse noter for "slutnoter" fremfor "fodnoter".}} (hvilket er det normale) eller en parentetisk henvisning.
*En '''fuldstændig reference''' identificerer fuldstændigt en [[Wikipedia:Verificerbarhed|pålidelig kilde]] og, hvor det er relevant, det sted i kilden (såsom et sidetal), hvor de pågældende oplysninger kan findes. For eksempel: {{xt|Rawls, John (1971), ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, s. 13.}} Denne type henvisning er som regel givet som en [[Hjælp:Fodnoter|fodnote]] og er den mest anvendte referencemetode i Wikipedia-artikler.
* En '''kort fodnote''' er en fodnote, der giver kort information om kilden, for eksempel: {{xt|Rawls 1971, s. 17}}. Den fulde information findes i en fuldstændig reference placeret et andet sted i artiklen. Korte fodnoter benyttes ofte, når der henvises gentagne gange til den samme kilde.
* '''Attribuering i teksten''' indebærer at angive ophavsmanden til en påstand direkte i artikelteksten, såsom "{{xt|Rawls argumenterer for X.<sup>[5]</sup>}}" Dette anvendes, når fx en forfatter bør krediteres, såsom ved citater, [[Wikipedia:Let omskrivning|let omskrivning]] eller holdninger. Detaljer om kilden skal gives med en fodnote. Se [[WP:INTEXT|Attribuering i teksten]] nedenfor.
* En '''generel kildehenvisning''' er en henvisning i slutningen af artiklen, der underbygger indhold, men som ikke er knyttet til noget bestemt sted i artiklen gennem en inline-reference. Denne type henvisninger findes oftest i mindre artikler, især når alt artiklens indhold er støttet af en enkelt eller nogle få kilder, men kan også være anført i større artikler som et supplement til inline-referencer.
 
== Hvornår og hvorfor skal kilder anvendes? ==
== Typer af referencer ==
{{anker|Hvornår og hvorfor skal kilder citeres}}{{Genvej|WP:CITETYPEWHYCITE|WP:REFTYPEHVORFORREF}}
=== Hvorfor kilder? ===
* En '''fuldstændig reference''' identificerer fuldstændigt en [[Wikipedia:Verificerbarhed|pålidelig kilde]] og, hvor det er relevant, det sted i kilden (såsom et sidenummer), hvor de pågældende oplysninger kan findes. For eksempel: {{xt|Rawls, John. ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, 1971, s. 1.}} Denne type henvisning er som regel givet som en [[Hjælp:Slutnote|slutnote]] og er den mest anvendte referencemetode i Wikipedia-artikler.
Kildeangivelsen er vigtig, fordi det skal være muligt at verificere indholdet, og således tydeligt vise at der ikke er tale om såkaldt [[wikipedia:Ingen førstehåndsforskning|førstehåndsforskning]], jævnfør [[Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er|Hvad Wikipedia ikke er]]. Indhold uden kildeangivelser der rejses indvendinger imod kan blive fjernet af andre, og artikler helt uden kilder kan blive slettet. Beskriv derfor dine kilder, når du tilføjer tekst til en artikel.
* En '''indbygget reference''' er enhver henvisning tilføjet tæt på det materiale, det understøtter, for eksempel efter en sætning eller afsnit, normalt i form af en slutnote.
* En '''kort reference''' er en indbygget reference, der identificerer det sted i en kilde, hvor man kan finde specifik information, men uden at give fuldstændige oplysninger om kilden – disse har været givet i en fuld bibliografisk reference<ref>{{cite web|url=http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=162|title=Bibliografisk reference|publisher=Københavns Universitet - Det informationsvidenskabelige akademi|work=Informationsordbogen|accessdate={{date|2019-3-29}}}}</ref> enten i en tidligere slutnote, eller i et separat afsnit. For eksempel: {{xt|Rawls 1971, s. 1.}} Dette system er brugt i nogle artikler; de korte referencer kan angives enten som slutnoter eller som parentetiske henvisninger i teksten.
* ''' Tilføjelser inden i teksten''' indebærer at tilføje kilden til en påstand i en artikel tekst, såsom {{xt|Rawls argumenterer for X.<sup>[5]</sup>}} Dette er gjort, når en forfatter eller taler bør krediteres, såsom med citater, [[Wikipedia:Let omskrivning|let omskrivning]] eller påstande om holdninger eller usikre forhold. Tilføjelser inde i teksten giver ikke alle kildens detaljer – dette gøres i en slutnote på den normale måde. Se [[#Tilføjelser inde i teksten|Tilføjelser inde i teksten]] nedenfor.
* En '''generel henvisning''' er en henvisning, der understøtter indhold, men som ikke er knyttet til noget bestemt stykke materiale i artiklen via en indbygget reference. Henvisninger er normalt opført i slutningen af en artikel i et reference-afsnit. De findes normalt i de underudviklede artikler, især når alt artiklens indhold er støttet op af én enkelt kilde. De kan også være anført i de mere udviklede artikler som et supplement til indbyggede referencer.
 
Wikipedia har som mål at være en [[WP:NPOV|neutralt skrevet]] sammenfatning af den eksisterende viden. Behovet for kildeangivelser er særligt stort, når holdninger til et kontroversielt emne beskrives. Undgå upræcise udtryk som "mange mener" eller lignende. Find en person eller en gruppe, som har denne holdning, og henvis til det sted, hvor denne holdning udtrykkes. Wikipedia er ''ikke'' stedet, hvor man giver udtryk for sine egne holdninger.
== Hvornår og hvorfor skal kilder citeres ==
{{Genvej|WP:WHYCITE|WP:HVORFORREF}}
Når du bruger referencer til det, du skriver på Wikipedia, gør du det muligt for brugere at [[Wikipedia:Verificerbarhed|kontrollere]], at de givne oplysninger er understøttet af pålidelige kilder, hvilket vil øge [[Wikipedias troværdighed]], og samtidig vise, at indholdet ikke er [[Wikipedia:Ingen førstehåndsforskning|original forskning]]. Du kan også hjælpe brugerne med at finde yderligere oplysninger om emnet, og ved at give anderkendelse undgår du [[Wikipedia:PLAGFORM|plagiering]] af kilden med dine egne ord eller idéer.
 
Det er ikke tilladt at tilføje tekst kopieret fra en ekstern kilde, bortset fra når kilden er licenseret ligesom Wikipedia (se [[Wikipedia:Ophavsret|ophavsret]]) samt ved korte citater.
Især er kilder nødvendige for materiale, der kan [[Wikipedia:Verificerbarhed|betvivles eller kan risikere at blive betvivlet]] – hvis pålidelige kilder ikke kan findes for betvivlet materiale, er det sandsynligt at det blive fjernet fra artiklen. Kilder er også påkrævet, når du [[Wikipedia:Citat|citerer]] nogen, med eller uden anførselstegn, eller laver [[Wikipedia:Let omskrivning|let omskrivning]] af en kilde. Imidlertid er citering af kilder ikke begrænset til disse situationer – skribenter opfordres altid til at tilføje eller forbedre henvisninger til de oplysninger, der er indeholdt i en artikel.
 
Kilder skal angives:
Referencer er især ønskeligt for udtalelser om levende personer, især når påstandene er omstridt eller potentielt æreskrænkende. I overensstemmelse med [[Wikipedia:Biografier af levende personer|politikken ved biografier af levende personer]], vil udokumenterede oplysninger af denne type formenligt blive fjernet når de opdages.
* for at sikre, at den enkelte artikel er troværdig, og at enhver læser eller skribent kan kontrollere indholdet.
* for at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed og autoritative karakter.
* for at vise, at dit bidrag ikke er [[Wikipedia:Ingen originalforskning|førstehåndsforskning]], dvs. original forskning.
* for at mindske risikoen for [[Wikipedia:Redigeringskrige|redigeringskrige]] eller for at bidrage til at løse dem, såfremt de skulle opstå.
* for at kreditere en kilde for at have leveret nyttig information og for at undgå beskyldning for [[plagiat|plagiering]].
* for at give yderligere information eller anbefaling om yderligere læsning.
 
===Hvornår kilder?===
Man bør tilstræbe at angive kilder for størstedelen af en artikels indhold, og helst gøre dette i løbende tekst for tydeligt at knytte specifikke oplysninger i artiklen til deres kilder. Især skal udsagn der med rimelighed kan drages i tvivl være dokumenteret med kildehenvisninger. Visse undtagelser kan tænkes, specielt fra kravet om specifikke referencer i løbende tekst: I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen. Indledningen bør være lettilgængelig for en bred skare, og kildehenvisninger kan forstyrre læseligheden for personer med læsevanskeligheder.
 
Kilder er også påkrævede, når du [[citat|citerer]] nogen, eller laver [[Wikipedia:Let omskrivning|let omskrivning]] af en kilde. Imidlertid er referencer til kilder ikke begrænset til disse situationer – skribenter opfordres altid til at tilføje eller forbedre referencer til de oplysninger, der er indeholdt i en artikel.
 
Referencer er især ønskelige for udtalelser om levende personer, især når påstandene er omstridte eller potentielt æreskrænkende. I overensstemmelse med [[Wikipedia:Biografier af levende personer|politikken ved biografier af levende personer]], vil udokumenterede oplysninger af denne type formentligt blive fjernet, når de opdages.
 
=== Multimedia ===
Line 26 ⟶ 41:
 
=== Hvornår man ''IKKE'' skal bruge referencer ===
{{anker|Hvornår man IKKE skal bruge referencer}}{{Genvej|WP:WHYNOTCITE|WP:HVORFORIKKEREF}}
Referencer er ''ikke'' brugt på [[WP:FLTSIDE|flertydigssider]] (referencer til de givne oplysninger dér skal ske i selve artiklerne). Referencer er ofte udeladt fra det [[WP:IND|første afsnit]] af en artikel, for så vidt som indledningen sammenfatter oplysninger om, hvilke kilder der er beskrevet senere i artiklen, selvom citater og kontroversielle påstande, især hvis det er om levende personer, skal være understøttet af referencer, selv i indledningen. Se [[Wikipedia:Indledning]] for mere information.
 
== Typer af kilder ==
 
Der findes flere forskellige typer af kilder, for eksempel:
* '''Bøger''', især lærebøger og monografier udgivet på et akademisk forlag. Meget smalle studier og studier der er pålagt et krav om at præsentere ny forskning bør man forholde sig kritisk til. Opslagsværker er anvendelige, men skal næsten altid suppleres med andre kilder – vi må af ophavsretsmæssige årsager ikke kopiere deres artikler.
* '''Videnskabelige publikationer'''. Nye såkaldte metastudier, som sammenfatter et større antal studier, er mere troværdige end enkelte studier. Studier som refereres i mange andre studier anses som betydningsfulde. Ældre studier kan være forældede og kan senere have fået status som [[pseudovidenskab]].
* '''Avisartikler''' er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder. Wikipedia bør undgå oplysninger om nulevende personer som kan betragtes som usaglig sladder. Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie.
* '''Internet''', overvej udgiverens hensigt, objektivitet og troværdighed. Blogge og private hjemmesider accepteres sjældent som troværdige kilder til andet end information om ophavsmanden selv. For avisers hjemmesider gælder det samme som for aviser, nævnt ovenfor.
 
Artikler eller andet materiale fra andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke som kilder. Ved [[Wikipedia:Oversættelser|oversættelser]] skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske og man skal i [[Hjælp:Redigeringsopsummering|redigeringsopsummering]]<nowiki/>en huske at skrive hvilken sprogversion der er oversat fra, se [[Hjælp:Oversættelser]].{{efn|I beskrivelsesfeltet ved oversættelser fra en anden af Wikipedias sprogversioner kan det for senere bidragydere være en fordel, hvis man angiver præcist hvornår versionen er fra. Normalt går man dog ud fra, at den stammer fra den version, der eksisterede på tidspunktet for redigeringen.}}
 
== Hvilke oplysninger skal inkluderes ==
{{anker|Hvilke oplysninger skal inkluderes}}{{Genvej|WP:HOWCITE|WP:CITEHOW|WP:HVORDANREF}}
Anført nedenfor er de oplysninger, som en typisk indbygget inline-reference eller generel henvisningkildehenvisning vil give, selvom andre oplysninger kan tilføjes efter behov. Disse oplysninger er medtaget for at identificere en kilde, hjælpe læserne med at finde detden og (i tilfælde af indbyggede inline-referencer) angive det sted i kilden, hvor oplysningerne findes (Hvishvis en artikel anvender [[Wikipedia:Referencer#Parentetiske henvisninger|parentetiske henvisninger]] eller [[Wikipedia:Referencer#Korte referencer|korte referencerfodnoter]], så vil de indbyggede referencer henvisehenvisningen til denne information være i forkortet form, som beskrevet i de relevante afsnit ovenfor).
 
=== Eksempler ===
Line 53 ⟶ 78:
:* navn på forfatter(e)
:* titlen på kapitel
:* oversættelse af titlen på kapitel bogkapitlet, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
:* navnet på bogens redaktør
:* navnet på bogen, og andre oplysninger som ovenfor
:* kapitel -nummer eller sidetal for kapitlet (valgfrit)
 
I nogle tilfælde har bagsiden af en bog måske skrevet "Genoptrykt med korrektioner XXXX" eller lignende, hvor "XXXX" er et år. Dette er en anden version af en bog på samme måde, som de forskellige udgaver er forskellige versioner. I sådanne tilfælde skrives: det år, den er genoptrykt, men den udgave, der ligger umiddelbart forud for dette særlige genoptryk (hvis det ikke er den første udgave) og en note om, at den er "Genoptrykt med rettelser". Hvis {{Vis|kilde}} (eller lignende) bliver brugt, kan notationen "Genoptrykt med rettelser" tilføjes umiddelbart efter skabelonen. {{section link||Datoer og genoptryk af ældre publikationer}} giver et eksempel for at tilføje en lignende tekstnote.
Line 68 ⟶ 93:
* oversat titel på artiklen i firkantet parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk
* navn på tidsskrift i kursiv
* bind, nummer og sidetal (artikeltalartikelnummer i nogle elektroniske tidsskrifter)
* [[Wikipedia:DOI|DOI]] og/eller andre identifikatorer er valgfrit
 
Line 74 ⟶ 99:
Henvisninger til avisartikler omfatter typisk:
 
* [[byline]] (forfatterens navn), hvis nogendet findes
* titlen på artiklen i anførselstegn
* oversatoversættelse af titlen på den artikel i firkantet parentes efter titlen, hvis ikke på dansk (valgfrit)
* navnet på avisen i kursiv
* udgivelsesby (hvis dedette ikke er inkluderet i avisens navn af avisen), i parentes (valgfrivalgfrit)
* dato for offentliggørelse ("skabelonen {{Vis|Cite news}}" skabelon placerer dato efter byline, hvis der er en)
* sidenummersidetal er valgfrivalgfrit
 
==== Websites ====
{{anker|Websites}}{{Genvej|WP:CITEWEB|WP:WEBREF}}
Henvisninger til Web-siderwebsider omfatter typisk:
 
* Webadressen – derden erpræcise URL'en på den webside, hvor det refererede indhold findes, og ikke for eksempel forsiden af en hjemmeside, når indholdet er på en underside til denne hjemmesideeksempelvis (sehjemmesidens [[Wikipedia:Overfladiskforside referencer]])
* navn på forfatter(e)
* titlen på artiklen i anførselstegn
* oversatoversættelse titelaf på den artikelartiklen i firkantet parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
* titel eller domænenavnetdomænenavn på hjemmesiden
* udgiveren, hvis denne er kendt
* dato for offentliggørelse
* sidetal (hvis relevant)
* den dato, du har tilgået web-sidenwebsiden (påkrævet, hvis dato for offentliggørelsen er ukendt)
 
==== Lydoptagelser ====
Line 105 ⟶ 130:
* navn på pladeselskab
* udgivelsesår
* medium (for eksempel: LP, lyd-kassettekassettebånd, CD, MP3-fil)
* omtrentligtomtrentlig tidspunkt, hvor begivenhedenbegivenhed eller etandet fandt sted af interesse opstår, hvorhvis det er relevant
 
Referer ikke hele bagkataloget for en kunstner. Lav i stedet en henvisning for hvertde værkværker, din tekst drejer sig om.
 
==== Film, tv eller videooptagelser ====
Line 121 ⟶ 146:
* udgivelsesår
* medium (for eksempel film eller DVD)
* omtrentligtomtrentlig tidspunkt, hvor begivenhedenbegivenhed eller etandet fandt sted af interesse opstår, hvorhvis det er relevant
 
==== AndreAndet ====
Se også disse skabeloner:
* {{vis|Cite conference}}
* {{vis|Cite episode}}
* {{vis|Cite mailing list}}
* {{vis|Cite map}}
* {{vis|Cite newsgroup}}
* {{vis|Cite press release}}
* {{vis|Cite thesis}}
* {{vis|Cite video game}}
 
=== Identifikation af dele af en kilde ===
{{anker|Identifikation af dele af en kilde}}{{Genvej|WP:PAGENUM|WP:SIDETAL}}
Ved henvisning til langestørre værker som kilder skal du specificere, hvilken del af kilden der bruges.
 
==== Bøger og trykte artikler ====
Angiv enkeltside eller fra-/ side til-siderne side. Sidetal er ikke påkrævet fornår ender henvisninghenvises til en bog eller artikel som en helhed. Når du angiver et sidetal, er det nyttigt at angive den versionversionen (dato og udgave for bøger) af kilden, fordi layoutetlayout, paginering, længde osv. kan skiftevariere mellem versionerne.
 
Hvis der ikke er nogen sidenumresidetal, uanset om det erf.eks. i [[E-bog|e-bøger]] eller printmaterialerudprintet materiale, må du bruge andre midler til at identificere den relevante del af et langvarigtstørre arbejdeværk, sådansåsom somnavn på kapitel- eller afsnitstitelafsnit.
 
I nogle værker, såsom teaterstykker og gamle værker, er der standardmetoder til at henvise til sektioner, såsom "Akt 1, scene 2" for teaterstykker og [[Bekkertal]] for Aristoteles' værker. Brug disse metoder, når det er hensigtsmæssigt.
 
==== Lyd- og videokilder ====
Angiv det tidspunkt, hvor begivenheden ellerdet andetoptagede interessepunktfandt findessted. VæreVær så præcis som muligtmulig vedrørende den version af kilden, som du refererer til; eksempelvis er en film ofte udgivet i forskellige udgaver eller "cuts". På grund af variationer mellem formater og afspilningsudstyr kaner præcisiontidsangivelsen ikke være korrektpræcis i nogle tilfælde. Men mange offentlige institutioner offentliggør ikke minutterminuttal ogeller transskriberede udskrifter, men senderi stedet videoer af officielle møder online; generelt er de underleverandører, der håndterer det audio-visuelle ret præcispræcise.
 
=== Links og ID-numre ===
En reference indeholder ideelt et link eller ID-nummer for at hjælpe skribenter med at lokalisere kilden. Hvis du har et URL (webadresse), kan du tilføje det til titel-delen af referencerreferencen, så når du tilføjer henvisningen til Wikipedia bliver URL'en skjult og titlen bliver klikbar. For at gøre dette, sættes URL-adressen og titlen i firkantede parenteser — URL'en først, så et mellemrum og derefter titlen. For eksempel:<syntaxhighlight lang="moin">Carr A, Ory D (2006). [http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 "Does HIV cause cardiovascular disease?"] ''PLoS Medicine'', 3(11):e496.</syntaxhighlight> eller med en kildeskabelon: <syntaxhighlight lang="moin">{{cite journal |last1=Carr |first1=A |last2=Ory |first2=D |year=2006 |title=Does HPV cause cardiovascular disease?|journal=[[PLoS Medicine]] |publisher= |volume=3 |issue=11 |pages=e496 |url=http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 |doi=10.1371/journal.pmed.0030496|accessdate={{date|2019-03-12}}}}</syntaxhighlight>
For kilder, der kun findes på webnettet uden offentliggørelsesdato, skal "Hentet"-datoendu (ellerangive den dato, du fik adgang til kilden) være med, for det tilfælde, at der forekommer ændringer til websiden i fremtiden. DenDet simple udgavenemmeste er at skrive: {{xt|Hentet 15. juli 2011}}; du kan også bruge skabelonen {{vis|dato}}, fx <code><nowiki>{{dato|15-7-2011}}</nowiki></code>, eller parameteren <code>|accessdate=</code> som vist ovenfor, eller du kan bruge [[Wikipedia:RefToolbar 2.0#Automatic date insertion|formatparameteren]] i den automatiske [[Wikipedia:refToolbar 2.0]] redigeringsvinduesfunktion.
 
Du kan også tilføje et ID-nummer til slutningen af en reference. ID-nummeret kan være et [[Internationalt Standardbognummer|ISBN]] for en bog, en [[Digital object identifier|DOI]] (digital object identifier) til en artikel eller nogle e-bøger, eller en af flere ID-numre, der er specifikke for bestemte artikel-databaser, såsom enet PMID-nummer antalfor artikler på [[PubMed]]. Det kaner væreundertiden muligt at formatere disse, så de er automatisk aktiveretaktiveres og er klikbare, når de sesvises på Wikipedia, for eksempel ved at indtaste ISBN-nummer (eller PMID) efterfulgt af et mellemrum og densderefter ID-nummernummeret.
 
Hvis din kilde ikke er tilgængelig online, bør den være tilgængelig i velrenommerede biblioteker, arkiver eller samlinger. Hvis en henvisning uden et eksternt link er utilgængelig, er enhver af de følgende tilstrækkelige til at vise det materiale, der er rimeligt tilgængelige (men ikke nødvendigvis [[Wikipedia:Verificerbarhed|pålidelige]]): give et [[Internationalt Standardbognummer|ISBN]] eller [[OCLC]] nummer; linke til en etableret Wikipedia-artikel om kilden (arbejde, dens forfatter eller udgiver); eller direkte at citere materialet på diskussionssiden, [[Wikipedia:Ophavsret|kortvarigt]] og i sammenhæng.
 
==== At linke til sider i PDF-filer ====
{{anker|At linke til sider i PDF-filer}}{{Genvej|WP:PAGELINKS|WP:BOOKLINKS}}
Henvisninger til lange PDF-dokumenter kan gøres mere praktisk ved at føre læseren til en bestemt side med tilføjelse af <code>#page=n</code> i dokumentets URL-adresse, hvor <code>n</code> er sidetallet. For eksempel vedvil hjælpbrugen af <code><nowiki>http://www.domain.com/document.pdf#page=5</nowiki></code>, dasom referenceURL-URL'enadresse i viserhenvisningen vise side fem af dokumentet i enhver PDF-fremviser, der understøtter denne funktion. Hvis fremviseren eller browseren ikke understøtter det, vil det vise den første side i stedet.
 
==== At linke til sider i Google Books ====
[[Google Books]] tillader nogle gange at linke direkte til nummererede sider fra en bog. Dette kan gøres på flere måder (med og uden henvisning-skabelonerbrug af kildeskabeloner):
 
* Rawls, John. [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18 ''A Theory of Justice'']. Harvard University Press, 1971, s. 18.
Line 161 ⟶ 195:
* Rawls 1971, [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18 18].
 
I edit-moderedigeringsvinduet kan URL'en for s. 18 af ''[[En teori om retfærdighed|A Theory of Justice]]'' blive skrevet ind sådan her ved hjælp af {{Vis|Cite book}}-skabelonen på denne måde:
 
<pre>{{cite book |last=Rawls |first=John |title=A Theory of Justice |publisher=Harvard University Press |date=1971 |page=18 |url= https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18}}</pre>
Line 168 ⟶ 202:
<source lang="moin">Rawls, John. [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18 ''A Theory of Justice'']. Harvard University Press, 1971, s. 18.</source>
 
Når sidetallet er et [[romertal]], som det ofte ses i begyndelsenbøgers af bøgerbegyndelse, ser URL'en for [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PR17 side XVII] (romertal 17) i den samme bog sådan her ud:<br />
{{In5}}<code><nowiki>https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PR17</nowiki></code><br />
<samp>&pg=PR17</samp> angiver "side, romersk, 17", i modsætning til <samp>&pg=PA18</samp>, "side, [[Det arabiske talsystem|arabisk]], 18", i den tidligere URL.
 
Du kan også linke til en ekstra-siderside, som erfx en unummereret side afmed billeder mellem to almindelige sider. (Hvishvis siden indeholder et billede, der er beskyttet af ophavsret, vil det blive erstattet af en lille meddelelse om, at "billedet er ophavsretligt beskyttet".). Webadressen for [https://books.google.com/books?id=dBs4CO1DsF4C&pg=PA304-IA11 ellevte ekstra-side indsat efter side 304] af ''De Udvalgte artikler af Elizabeth Cady Stanton og Susan B. Anthony'', ser ud som dette:<br />
{{In5}}<code><nowiki>https://books.google.com/books?id=dBs4CO1DsF4C&pg=PA304-IA11</nowiki></code><br />
<samp>&pg=PA304-IA11</samp> kan fortolkes som "side, arabisk, 304; indsættes efter (after): 11".
 
Sidehenvisninger skal kun tilføjes, når bogen er til rådighed, for eksempel vil de ikke fungere med en uddragsoversigt. Husk på, at tilgængeligheden varierer efter placering. Ingen skribent er forpligtet til at tilføje links, men hvis en anden skribent tilføjer dem, bør de ikke blive fjernet uden grund; se [[:en:Wikipedia talk:Citing sources/Archive 29#Linking to Google Books pages|denne diskussion]] fra oktober 2010 på den engelske Wikipedia for yderligere oplysninger.
 
 
:Bemærk, at {{Cs1}}, {{Cs2}} og [[:en:Help:Citation Style Vancouver|Vancouver-referencestilen]]-skabelonerne kun korrekt understøtter links i <code>url</code> og <code>archive-url</code> parametrene. AtLinks placere linksplaceret i <code>page</code> eller <code>pages</code> parametre kanvil ikkemuligvis linkeikke ordentligtfungere, og det vil medføre et forkert [[COinS]]-metadata -output.
 
Der er et [http://reftag.appspot.com/ Wikipedia -henvisningsværktøj til Google Books] som kan være nyttigt.
 
Brugere kan også linke referencen på Google Books til de enkelte titler via et kort [[permalink]], som ender med deres relaterede ISBN, [[OCLC]] eller [[Library of Congress Control Number|LCCN]]. Fx:
Line 187 ⟶ 221:
For yderligere oplysninger kan du se [https://support.google.com/books/partner/answer/3474239?hl=en/ Linking to individual titles on Google Books] på support.google.com.
 
=== Sig, hvor <em>du</em> har læst det ===
{{anker|Sig, hvor du har læst det|Henvisninger til kilder}}{{shortcut|WP:SIGHVOR|WP:SAYWHEREYOUREADIT|WP:SAYWHEREYOUGOTIT|WP:SAYWHERE}}
"Sig,Den hvorkilde du har læst det" følgerrefererer praksistil iskal akademiskvære skrivningden, hvor du kun refererer kilder, hvis duselv har læst kilden selv. Hvis din viden om kilden er andenhåndshvisandenhånds, altså hvis du har læst Jones (2010), der har nævnt Smith (2009), og du ønsker at bruge, hvad Smith (2009) sagde, gør det klart, at din viden om Smith er baseret på din læsning af Jones.
 
Ved henvisning til kilden kan du skrive følgende (denne formatering er blot et eksempel):
 
{{Citat|:John Smith (2009). ''Navn på bog, jeg ikke har set'', Cambridge University Press, s. 99, citeretrefereret i Paul Jones (2010). ''Navn på encyklopædi, jeg ikke har set'', Oxford University Press, s. 29.}}
 
Eller hvis du bruger korte referencer:
 
{{Citat|:Smith (2009), s. 99, citeretnævnt i Jones (2010), s. 29.}}
 
'''Bemærk''': Rådet omhandlende "at sige, hvor {{Em|du}} har læst det" betyder ''ikke'', at du er nødt til at give kredit til nogen søgemaskiner, hjemmesider, biblioteker, bibliotekskataloger, arkiver, abonnementstjenester, bibliografier eller andre kilder, der førte dig til Smiths bog. Hvis du har læst en bog eller en artikel selv er det alt, du er nødt til at nævne. Du behøver ikke at angive {{Em|hvordan}} du fik fat i og læste det.
 
Så længe du er sikker på, at du læser en sandfærdig og præcis kopi, er det ligegyldigt, om du læser det materialematerialet ved hjælp af en online service som Google Books; ved hjælp af preview-valg på en boghandlers hjemmeside, såsom Amazon; på en e-reader (bortset fra det omfang, at det påvirker sidenummerering); gennem dit bibliotek; via online [[Wikipedia:Verificerbarhed|betalte databaser af scannede publikationer]], såsom [[JSTOR]]; ved hjælp af [[læsemaskine]]r; eller nogen anden metode.
 
==== FraOversættelse fra andre wiki'er ====
{{anker|Fra andre wiki'er}}{{Genvej|WP:ANDENWIKI|WP:ANDREWIKIER}}
Det er god kutyme at henvisenævne tilden andre wiki'erwikipedia-sprogversion, hvissom du har oversat en tekst derfrafra. Hvis du eksempelvis har oversat [[:en:Sun]] til [[Solen]] vil en beskrivelse som "{{xt|oversat fra en.wiki}}" i redigeringskommentaren fortælle andre, hvorfra du har din tekst, og dermed også dine kilder.
 
=== Datoer og genoptryk af ældre publikationer ===
Skribenter skal være opmærksomme på, at ældre kilder (især dem, der er i det offentlige domæne) nogle gange er genoptrykt med moderne udgivelsesdatoer. Når det sker, og referencestilen der anvendes kræver det, da skal du citererangive både den {{Em|originale}} udgivelsesdato, samtog datoen for fornyetden nye offentliggørelse. Fx:
 
* {{kilde | last = Darwin | first = Charles | year = 1964 | origyear = 1859
Line 215 ⟶ 249:
Dette sker automatisk i {{Vis|kilde}} og {{Vis|cite book}}-skabelonerne, når du bruger <code>orig-year</code>-parameteren.
 
Alternativt kan oplysninger om genoptryk tilføjes på denne måde:
Oplysninger om genoptryk kan evt. blive tilføjet som en tekstuel bemærk:
<code><nowiki>{{kilde|last= Boole |first= George|title= An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities|date= 1854|publisher= Macmillan}} Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.</nowiki></code>
 
hvilket vises således:
* {{kilde|last= Boole |first= George|title= An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities|date= 1854|publisher= Macmillan}} Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.
 
=== Kalendersystemer og årstider ===
=== Sæsonpræget udgivelsesdatoer og forskellige kalender systemer ===
Udgivelsesdatoer for både ældre og nyere kilder, bør være skrevet med det mål at hjælpe læseren med at finde udgivelsen, og når fundet, bekræfte at den korrekte udgivelse er fundet. For eksempel, hvis offentliggørelsen er forsynet med en dato, i den Julianske[[julianske kalender]], bør den ikke blive konverteretkonverteres til den Gregorianskegregorianske kalender.
 
Hvis udgivelsesdatoen blev givet som en sæsonårstid eller ferielignende, som "Vintersommer" eller "Juljul" i et bestemt år eller to års-spænd, bør detden ikke blive konverteretkonverteres til en måned eller dato, såsom Julijuli-Augustaugust eller 25. december. Hvis en udgivelse giverangiver både sæsonbetingeten årstid og specifikkeen datoerspecifik dato, foretrækkes den specifikke dato.
 
=== Yderligere annotationinformation ===
I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at en henvisningreference blot identificerer kilden (som beskrevet i afsnitteneovenstående ovenforafsnit); læsere kan derefter finde kilden, for at se hvordan detden understøtter oplysningerne i artiklen. Sommetider er det dog nyttigt at omfattetilføje yderligere [[Annotation|kommentering]]information itil henvisningenreferencen, for eksempel for at angive præcis, hvilke oplysninger kilden understøtteunderstøtter (især når en enkelt henvisningerfodnote oplister mere end én kilde – {{crossref|se {{section link||BundteBundtede referencer}} og {{section link||Tekst–kilde-integritet}} nedenfor}}).
 
En henvisningreference kan også indeholde et relevant nøjagtige citat fra kilden. Dette er især nyttigt, når den citerederefererede tekst er lang eller tæt. Et citat giver læserne mulighed for omgående at identificere den relevante del af referencenkilden. Citater er også nyttige, hvis kilden ikke er let tilgængeligetilgængelig.
 
I tilfælde af ikke-danske kilder, kan det være nyttigt at citerecitatet frabåde dener oprindelige tekst,originalsproget og derefter givei en dansk oversættelse. Hvis selve artiklenartikelteksten indeholder en oversættelse af et citatcitatet fra en sådan kilde (uden den oprindeligeoriginale), så bør den oprindelige børoriginale indgå i henvisningen eller som notereferencen.
 
== Indbyggede Inline-referencer ==
{{anker|Indbyggede referencer}}{{Genvej|WP:INCITE|WP:INLINECITE|WP:INDBYGREF}}
Indbyggede Inline-referencer giver læseren mulighed for at knytte en del af materialet i en artikel medtil specifikke pålidelig kilde(r), der understøtter detkilder. Indbyggede Inline-referencer tilføjes vedenten hjælp af entensom [[Wikipedia:Referencer#SlutnoterFodnoter|slutnoterfodnoter]] (lange eller [[#Korte referencer|korte]]), eller [[#Parentetiske henvisninger|parentetiske henvisninger]]. Dette afsnit beskriver, hvordan du kan tilføje beggedisse typer, ogtilføjes beskriver også,samt hvordan du opretter en liste afmed kompletkomplette bibliografi-referencerbibliografiske oplysninger til at støtte forkortedefor slutnoterkorte ellerfodnoter og parentetiske henvisninger.
 
Hvis langeder eller korteikke indbyggedeallerede referenceranvendes placeretfodnoter i slutnoteren brugesartikel, skal den første skribenterskribent der tilføjetilføjer slutnoterfodnoter tili teksten oprette en artikel,referenceliste dui oprette etartiklens afsnitslutning, hvor disse referencerfodnoter dukker op i en liste. Dette er ikke nødvendigt for indbyggende parentetiske henvisninger, da disse vises direkte indbygget i brødteksten.
 
=== SlutnoterFodnoter ===
 
==== Sådan oprettes referencelisten ====
{{anker|Sådan oprettes referencelisten}}{{Genvej|WP:ASL|WP:REFLIST}}
DetteMed afsnitenkelte undtagelser, hvissom detomtales ernedenfor, nødvendigtvises fodnoter i et enkelt afsnit, ersom sædvanligviskun medindeholder {{Tlx|Reflist}}-skabelonen. Dette afsnit har sædvanligvis titlen "HenvisningerKilder" eller "Referencer", og er placeret på eller nær bunden af artiklen. For mere om rækkefølge og overskrifter til afsnit i slutningen af en artikel (hvilket også kan omfatte "Yderligere læsning" og "Eksterne henvisninger" sektioner), se [[Wikipedia:SidefødderStilmanual]]. Et eksempel på afsnit med referenceliste:
 
Med nogle undtagelser, som omtales nedenfor, vises henvisninger i en enkelt sektion, som kun indeholder {{Tlx|Reflist}}-skabelonen. For eksempel:
<nowiki>== Referencer ==</nowiki>
<nowiki>{{Reflist}}</nowiki>
SlutnoterneFodnoterne vil derefter automatisk blive opført i henholden til nævnte afsnitsoverskriftliste. Hver nummereretnummererede slutnotemarkørfodnotemarkør i teksten, er et klikbart link til den tilsvarende slutnotefodnote, og hver slutnotefodnote indeholder en [[Caret|hat]], der linker tilbage til det tilsvarende punktsted i teksten. ListerListen elleraf listerfodnoter af referencer, deraldrig vises i en [[rulleboks]] (dvs. en boks, somhvori man ved hjælp af sin mus' musehjul kan rulle op og ned), må aldrig bruges. Dette er på grund afskyldes problemer med læsbarhed, browser -kompatibilitet, [[Wikipedia:Accessibility|tilgængelighed]],brugervenlighed udskrivningfor oghandicappede spejlingsamt af sidenudskrivning.{{refnefn|name=discussion|group=note}}
 
Hvis en artikel indeholder en liste over [[#Generelle referencer|generelle referencer]], er de normalt placeret i et særskilt afsnit med titlen (for eksempel) "Yderligere referencer". Dette kommer som regel umiddelbart efter afsnit(s) slutnoter er oplistet, hvis der er nogen. (Hvis den generelle reference-sektion kaldes "Referencer", så vil reference-afsnittet normalt blivet kaldt for "Henvisninger".)
 
==== Hvordan en indbygget reference placeres ved hjælp af ref-tags ====
{{Genvej|WP:CITEFOOT|WP:FODREF}}
For at oprette en reference, skal du bruge <code><nowiki><ref>...</ref></nowiki></code> syntaks på et passende sted i artikelteksten (gerne efter en påstand), for eksempel:
 
Hvis en artikel indeholder en liste over [[WP:GENREF|generelle kilder]], kan de være placeret i et særskilt afsnit med titlen "Litteratur". Dette kommer som regel umiddelbart efter afsnittet, hvor fodnoter er oplistet, hvis dette eksisterer.
* <code><nowiki>Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.<ref>Rawls, John. ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, 1971, s. 1.</ref>...</nowiki></code>
 
==== Sådan indsættes en fodnote ====
der vil blive vist som noget i retning af:
{{anker|Hvordan en indbygget reference placeres ved hjælp af ref-tags}}{{Genvej|WP:CITEFOOT|WP:FODREF}}
For at indsætte en fodnote, skal du skrive <code><nowiki><ref>...</ref></nowiki></code> et passende sted i artikelteksten, for eksempel:
 
* <code><nowiki>Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.{{Dummy <ref|1}}>Rawls, DetJohn. ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, 1971, s. 1.</ref></nowiki></code>
 
der vil blive vist som:
Det vil også være nødvendigt at generere en liste af slutnoter (hvor referenceteksten faktisk vises); for dette, se det foregående afsnit.
 
* Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.{{Dummy ref|1}}
Som i ovenstående eksempel bliver referencemarkører normalt placeret {{Em|efter}} tilstødende tegnsætning såsom punktummer (fuldt stop) og kommaer. Referencer bør ikke placeres i eller på den samme linje som afsnitsoverskrifter. Bemærk også, at der ikke er mellemrum før referencemarkøren.
 
Det kan også være nødvendigt at oprette en referenceliste (hvor indholdet af fodnoten vises); for dette, se det foregående afsnit.
Referencen skal lægges tæt til det materiale, der understøtter, hvilket giver [[#Tekst–kilde-integritet|tekst–kilde-integritet]]. Hvis et ord eller en sætning er særdeles omstridt, kan en indbygget reference tilføjes ved siden af ordet eller sætningen i den sætning, men det er normalt tilstrækkeligt at tilføje henvisningen til slutningen af sætningen eller afsnittet, så længe det er klart, hvilken kilde der understøtter hvilken del af teksten.
 
Som i ovenstående eksempel bliver referencemarkører normalt placeret {{Em|efter}} tilstødende tegnsætning såsom punktummer og kommaer. Fodnoter bør ikke placeres i eller på den samme linje som afsnitsoverskrifter. Bemærk også, at der ikke er mellemrum før referencemarkøren.
==== Adskillelse af referencer fra uddybende noter ====
Hvis en artikel indeholder både referencer og andre (forklarende) noter, så det er muligt (men ikke nødvendigt) at opdele dem i to separate lister ved hjælp af slutnoter grupper eller skabelonen {{tl|efn}}. De forklarende noter og referencer er derefter placeret i separate sektioner, der kaldes (for eksempel) "Noter" og "Referencer" hhv. Ved brug af {{tl|efn}} skal der i afsnittet "Noter" oprettes en lignende skabelon magen til {{tl|reflist}}. Denne kaldes blot {{tl|notelist}} i stedet. 
 
Fodnoten skal indsættes tæt ved det udsagn, der skal understøttes, ellers mistes den såkaldte [[#Tekst–kilde-integritet|tekst–kilde-integritet]]. Hvis et ord eller en passage vurderes at være særlig omstridt, kan fodnoten tilføjes umiddelbart efter ordet eller passagen i sætningen, men det er normalt tilstrækkeligt at tilføje fodnoten ved sætningens eller afsnittets afslutning.
==== Undgå rod ====
Indbyggede referencer kan i væsentlig grad fylde wikiteksten i redigeringsvinduet og kan blive vanskelig og forvirrende. Der er to primære metoder til at undgå rod i redigeringsvinduet:
 
==== Adskillelse af referencer og forklarende noter ====
* Indsættelse af [[Wikipedia:Referencer#Korte referencer|korte referencer]] (se nedenfor), der derefter henviser til en fuld liste af kilde-tekster
{{se også|Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/april 2017/Guide: Brug skabeloner til at forbedre noteapparatet i dine artikler{{!}}Wikipediajournalen april 2017}}
** [[Wikipedia:Referencer#Parentetiske henvisninger|Parentetiske henvisninger]] (se nedenfor) er en etableret subformat af denne, som undgår brug af indbyggede noter og blot sætter den korte reference i det vigtigste organ.
Hvis en artikel både indeholder fodnoter i form af referencer og forklarende kommentarer, så er det muligt (men ikke påkrævet) at opdele dem i to separate lister ved hjælp af grupper eller en skabelon som {{tl|efn}}. De forklarende noter og referencerne er derefter placeret i separate afsnit, der kaldes for eksempel henholdsvis "Noter" og "Referencer". Ved brug af {{tl|efn}} skal der i afsnittet "Noter" oprettes en lignende skabelon magen til {{tl|reflist}}. Denne kaldes blot {{tl|notelist}} i stedet. 
* Brug [[Hjælp:Slutnoter|liste-defineret referencer]] ved at indsamle den fuldstændige referencekode inden for [[Skabelon:Reflist|reference liste skabelon]]en, og derefter indsætte dem i teksten med <code><nowiki><ref name="ABC" /></nowiki></code> tags.
 
==== Undgå uoverskuelig wikitekst ====
Som med andre referenceformater, bør artikler ikke gennemgå en omfattende konvertering mellem formater, uden at enighed om at gøre det.
Fodnoter kan i væsentlig grad fylde wikiteksten‚ så det kan blive vanskeligt at overskue teksten i redigeringsvinduet. Der er to primære måder at undgå dette:
 
* Indsættelse af [[Wikipedia:SFN|korte fodnoter]] eller [[#Parentetiske henvisninger|parentetiske henvisninger]], der begge henviser til en liste af fuldstændige referencer.
Bemærk dog, at referencer, der er defineret i referencelisten-skabelon ikke længere kan redigeres med [[Wikipedia:VisualEditor|VisualEditor]].
* Samle de fuldstændige referencer inde i [[Skabelon:Reflist|Reflist]]-skabelonen med dens refs-parameter, og derefter indsætte dem i teksten med <code><nowiki><ref name="ABC" /></nowiki></code> tags.
 
Som med andre referenceformater, bør artikler ikke gennemgå en omfattende konvertering mellem formater, uden at der på forhånd er enighed om at gøre det.
==== Gentagelse af referencer ====
{{anker|Navngivelse}}
==== Navngivelse af ens referencer ====
{{se også|Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/april 2017/Guide: Brug skabeloner til at forbedre noteapparatet i dine artikler{{!}}Wikipediajournalen april 2017}}
Når den samme reference eller slutnote anvendes flere gange, kan man navngive den for ikke at skulle skrive det samme flere gange. Ved hjælp af parameteren <code>name</code> kan man definere referencen ved at skrive {{Tag|ref|params=name="<var>navn</var>"|content=indhold af reference}}. Derefter kan den samme reference genbruges lige så ofte man ønsker, både før og efter det sted hvor den er blevet defineret, ved blot at skrive {{Tag|ref|s|params=name="<var>navn</var>"}}. Skråstregen før <code>&#x3E;</code> anvendes i [[HTML]] ved enkeltstående [[HTML-tag|tags]] som denne, i dette tilfælde fordi {{Tag|ref|c}} ikke skal anvendes, når referencen allerede er defineret.
 
Line 286 ⟶ 320:
Brug lige anførselstegn (<code>"</code>) for at indhegne referencenavnet. Brug ikke krøllede anførselstegn (<code>“”</code>). Krøllede anførselstegn behandles som et andet tegn, ikke som en afgrænsning. Siden vil anse det som en fejl, hvis der anvendes en stil med citatmærker, når man først navngiver referencen, og den anden stil bruges i en gentagen reference, eller hvis der anvendes en blanding af stilarter i de gentagne referencer.
 
==== HenvisningHenvis til flereforskellige sider af deni samme kilde ====
{{anker|Henvisning til flere sider af den samme kilde}}{{Genvej|WP:IBID}}
NårFor enat artikel citererundgå mange forskelligestore, sidernæsten fraidentiske denfuldstændige samme kildereferencer, fornår aten undgåartikel redundansenhenviser aftil mange store,forskellige næstensider identiskefra fuldstændigeden referencersamme kilde, bruger de fleste skribenter på Wikipedia en af tre muligheder:
 
* [[WikipediaWP:KildeangivelserSFN|Korte henvisningerfodnoter]] i slutnoter
* [[Wikipedia:NAMEDREFS#Navngivelse af ens referencer|Navngivne referencer]] i forbindelse med {{Tl2|rp}}- eller {{Tl2|r}} skabeloner for at angive den side-skabelonerne
* [[#Parentetiske henvisninger|Parentetiske henvisninger]]
* [[Wikipedia:Parentetisk referering|Korte referencer i parent]]<nowiki/>es
 
Brug af ''[[ibid.]]'' eller ''id. '' (eller lignende forkortelser) frarådes, da disse kan blive brudt, når nye referencer tilføjes (''op. cit. '' er mindre problematisk i det at det udtrykkeligt bør henviser til en reference, der er indeholdt i artiklen, men ikke alle læsere er bekendt med betydningen af begreberne). Hvis brug af ''ibid'' er omfattende, skal du bruge {{Vis|ibid}}-skabelonen.
 
==== GentagneFjern referencerdubletter ====
{{anker|Gentagne referencer}}{{Genvej|WP:DUPREF|WP:DUPCITE}}
KombinérHjælp venligst ''præcistgerne duplikeredemed at samle helt ens fuldstændige referencer'', der underbygger forskellige dele af artiklen. Dette skal gøres i overensstemmelse med den gældende reference-stilreferencestil, (hvisfx nogen)ved at anvende [[#navngivne|navngivne referencer]]. AfskrækVær dog ikke efter skribenter, især ikke de [[Wikipedia:Vær god ved nybegyndere|uerfarne]], frader attilføjer tilføjesådanne duplikeredegentagne helt ens referencer, når blot brugen af kildenkilderne er relevant, fordi en kopi normalt er bedre end ingen henvisning. Men enhver skribent skal være velkommen til at kombineresamle dem, og at gøre detdette er den bedste praksis på Wikipedia.
 
''HenvisningerOgså referencer til forskellige sider eller dele af den samme kilde'' kan ogsåsamles, kombineres (hvis de forskellige dele afder henvisningerneer forskellige bevares), som beskrevet i [[WP:IBID|forrige afsnit]]. Enhver metode, der er i overensstemmelse med den gældende referencestil (hvis nogen), kan anvendes, eller konsensus kan søges for at ændre den eksisterende stil.
 
==== Korte referencerfodnoter ====
{{anker|Korte referencer}}{{Genvej|WP:KORTREF|WP:CITESHORT|WP:SFN}}
Nogle artikler på Wikipedia bruger ''korte referencerfodnoter'', der giver ennogle oversigt over oplysninger om kilden, sammen med et sidetal, som i {{Tag|ref|content=Smith 2010, s. 1.}}. Disse bruges sammen med ''fuldstændige referencer'', som giver fuldstændige oplysninger om kilden, men uden sidetal, og er angivet i et separat "Referencer"-afsnit i artiklen. KorteI referencer er brugt inogle artikler, der brugerbruges [[Wikipedia:Referencer#Parentetiske henvisninger|parentetiske henvisninger]] (sei nedenfor)teksten, mender de kansamme ogsåmåde brugeshenviser somtil slutnote-referencer,et somafsnit beskrevetmed herfuldstændige referencer.
 
Former forDe korte referencer,fodnoter derbliver anvendessom omfatterandre forfatter-dato-referencerfodnoter ([[APA-norm|APAautomatisk style]],vist [[Harvardved style]],hjælp elleraf [[The Chicago Manual of Style{{vis|Chicago style]]), og forfatter-titel- eller forfatter-side-referencer ([[The MLA Style Manual|MLA style]] eller Chicago-style). Som før, bliver listen med slutnoter automatisk genereretReflist}} i enafsnittet "Referencer" eller "Henvisninger"-sektion, der normalt står umiddelbart foran ifør afsnittet "Litteratur", som indeholder dende fuldstændige henvisning til kildenreferencer. Korte referencerfodnoter kan eventuelt skrives manuelt, eller ved at bruge [[Skabelon:Harvard citation documentation#Shortened footnote|<code><nowiki>{{vis|sfn}}</nowiki></code>- eller <code><nowiki>{{vis|harvnb}}</nowiki></code>]]-skabeloner.{{refn|group=note|Bemærk, athvilket skabelonerlinker ikkede børkorte tilføjesfodnoter udentil at der enighed om det i en artikel, der allerede bruger en anden referencestil konsekvent.}} De korte ogde fuldstændige referencer kan være forbundet, således at læseren kan klikke på de kortelinket og finde de fuldstændige oplysninger om kilden. Se [[Skabelon:Harvard citation documentation|skabelondokumentationen]] for detaljer og løsninger på almindelige problemer.{{efn|Bemærk, Forat variationerskabeloner medikke ogbør tilføjes uden skabeloner,at seder [[Wikipedia:Referencer/Yderligereer overvejelser|wikilinksenighed tilom fuldstændigedet, referencer]].hvis Forder enallerede rækkebruges afen realistiskeanden eksempler,referencestil se [[Wikipedia:Referencer/Eksempler på forskellige metoder|disse]]konsekvent.}}
 
Sådan herser korte referencerfodnoter ud i redigeringsfeltet:
Solen er temmelig stor,'''&#x3C;ref>'''<nowiki>Miller 2005</nowiki>, s. 23.'''&#x3C;/ref>''' men Månen er ikke så stortstor.'''&#x3C;ref>'''<nowiki>BrunBrown 2006</nowiki>, s. 46.'''&#x3C;/ref>''' Solen er også ret varm.'''&#x3C;ref>'''<nowiki>Miller 2005</nowiki>, s. 34.'''&#x3C;/ref>'''
&#x3D;= Referencer ==
Line 315 ⟶ 349:
&#x3D;= Litteratur ==
<nowiki>*</nowiki>'''BrunBrown, Rebecca (2006). "Size of the Moon", <nowiki>"Scientific American"</nowiki>, 51(78)'''.
<nowiki>*</nowiki>'''Miller, Edward (2005). <nowiki>"Solen".''The </nowiki>Sun''. Academic Press'''.
Sådan ser de ud i artiklen:<blockquote style="background:white; padding:1em; border:1px solid #999;" class="">
Solen er temmelig stor,<sup class="reference" id="nbFoot01b">[[#noteFoot01b|[1]]]</sup> men Månen er ikke så stor.<sup class="reference" id="nbFoot02b">[[#noteFoot02b|[2]]]</sup> Solen er også ret varm.<sup class="reference" id="nbFoot03b">[[#noteFoot03b|[3]]]</sup><br /><br />
Line 335 ⟶ 369:
</blockquote>
 
ForkortedeKorte noterfodnoter vedmed brug af titler, snarere end for udgivelsesdato ville ligne dettese isåledes artiklenud:<blockquote style="background:white; padding:1em; border:1px solid #999;" class="">
<font size="3">Referencer</font>
 
# '''[[#nbFoot01b|^]]''' Miller, ''SolenThe Sun'', s. 23.
# '''[[#nbFoot02b|^]]''' BrunBrown, "Size of the Moon", s. 46.
# '''[[#nbFoot03b|^]]''' Miller, ''SolenThe Sun'', s. 34.
 
</blockquote>
</blockquote>Når du bruger manuelle henvisninger er det let at indføre fejl såsom to ankre og ubrugte referencer. Scriptet Bruger:Ucucha/HarvErrors vil vise mange relaterede fejl. Duplicate ankre kan findes ved hjælp af [[Markup Validation Service|W3C Markup Validation Service]].
 
=== Parentetiske henvisninger ===
Mens de fleste artikler bruger slutnotefodnote-referencer som beskrevet i de ovenstående afsnit, bruger nogle artikler en [[Parentetisk henvisning|parentetiskeanden henvisnings]]-stil., Herhvor erder kortekort henvisningernehenvises til kilden i parentes inden i selve artikelteksten, såsom (Smith 2010, p. 1), placeret inden i selve artikelteksten. Fuldstændige detaljer om hver enkelt kilde, der anvendes, er givetgives i en ''fuldstændig reference'', fx,: Smith, John. ''Name of Book''. Cambridge University Press, 2010. DenDe fuldstændige referencer er opført i alfabetisk orden efter forfatternes efternavne, i slutningen af artiklen i et "Litteratur"-afsnit.
 
Flere former for korte referencer er brugt i Wikipedia; se [[#Korte referencer|Korte referencer]] ovenfor. Indbyggede referencer og fuldstændig reference kan være forbundet gennem en skabelon (se [[Wikipedia:Parentetisk henvisning|forbinde indbyggede og fuldstændige referencer]]); som med andre referencerskabeloner, bør disse ikke tilføjes artikler uden konsensus.
 
Sådan vil det se ud i redigeringsvinduet:
Line 355 ⟶ 387:
<nowiki>*</nowiki>'''Miller, E. (2005). <nowiki>''The Sun''</nowiki>, Academic Press'''.
Sådan vil det se ud i artiklen:{{Block indent|Solen er temmelig stor (Miller 2005, s. 1), men Månen er ikke så stor (Brown 2006, s. 2). Solen er også meget varm (Miller 2005, s. 3).
{{fake heading|ReferencerLitteratur}}
* Brown, R (2006). "Size of the Moon", ''Scientific American'', 51(78).
* Miller, E (2005). ''The Sun'', Academic Press.|style=background: white; padding: 1em; border: 1px solid #999;}}Bemærk, at i modsætning til slutnoterfodnoter, er parentetiske henvisninger placeret {{Em|før}} tilstødende tegnsætning såsom kommaer og punktummer.
 
== Referencestil ==
{{anker|Referencestil}}{{Genvej|WP:CITESTYLE|WP:REFSTIL}}
Mens referencer bør sigte mod at give de oplysninger, der er anført ovenfor, har Wikipedia ikke en enkelt [[Stilguide|stil]], selvom referencer inden for en given artikel bør følge en konsekvent stil. Der findes en række referencestilarter, herunder dem, der er beskrevet i artikler på Wikipedia [[Kildehenvisning|Citat]], [[APA-norm|APA-style]], [[ASA Style|ASA-style]], [[MLA-style]], [[The Chicago Manual of Style|''The Chicago Manual of Style'']], [[Forfatter-dato-referering]], [[Vancouver system]] og ''[[Bluebook]]''.
 
Selv om næsten enhver konsekvent stil kan anvendes, undgå at bruge alle andre numerisknumeriske datoformater end ÅÅÅÅ-MM-DD, på grund af uklarhed om hvilkethvilke nummercifre er "måned", hvilketog hvilke er "dag". For eksempel, kan 2002-06-11 kan bruges, men ikke 11/06/2002. Formatet ÅÅÅÅ-MM-DD formatet bør i alle tilfælde være begrænset til [[Gregorianskedatoer i kalender|den Gregorianske[[gregorianske kalender]] datoer, når året er efter 1582.
 
=== Variation i henvisningsmetoder ===
{{anker|Variation i henvisningsmetoder}}{{shortcut|WP:CITEVAR}}
Skribenter bør ikke forsøge at ændre en artikels referencestil alene på baggrund af personlige præferencer; så det passer til andre artikler; eller uden først at søge [[Wikipedia:Konsensus|konsensus]] for ændringen. 
 
Som med forskelle i stavning, er det normal praksis at holde sig til den stil, der er brugt af den første større bidragsyder eller den, der er valgt ved konsensus blandt de skribenter, der allerede arbejder på siden, medmindre en ændring i konsensus har fundet sted. Hvis artiklen, man ændrer i, allerede bruger en specifik referencestil, skal du følge den; hvis du føler, at stilen er upassende for artiklen, så søg konsensus for at ændre det på diskussionssiden. Hvis du er den første bidragsyder, der tilføjer referencer til artiklen, må du vælge netop den, du synes er bedst til artiklen.
 
Hvis alle, eller de fleste, af referencerne i en artikel består af rene URL'er, eller på anden vis mangler at give de nødvendige bibliografiske data såsom navnet på kilden, titlen på artiklen eller websiden, man har besøgt, forfatteren (hvis kendt), udgivelsesdato (hvis kendt) eller sidetal (når det er relevant), så vil det ikke tælle som "ensartet referencestil" og kan frit ændres, så førnævnte data kommer med. DenDe givne data skal være noktilstrækkelige til at kunne identificere en unikkilden kildepræcist, give læserne mulighed for at finde den og tillade dem at evaluerevurdere den uden at hente den.
 
==== Dette skal undgås ====
Når en artikel allerede er konsekvent, undgå da at:
* skifte mellem større referencestile, eksempelvis [[WP:PAREN#Parentetiske henvisninger|parentetiskparentetiske henvisninger]] og [[Hjælp:Slutnoter|<nowiki><ref></nowiki> -tags]], eller at udskifte den foretrukne stil fra en akademisk disciplin med en anden
* tilføje referenceskabeloner til en artikel der allerede bruger enet konsekvent system uden skabeloner, eller fjerne referenceskabeloner fra en artikel der bruger dem konsekvent
* ændre hvor referencerne defineres, eksempelvis flytte [[WP:LDRHOW|referencedefinitioner i reflist]] til brødteksten, eller flytte referencedefinitioner fra brødteksten til reflist.
 
==== Generelt anset som hjælpsomt ====
Det følgende er standardpraksis:
* forbedre eksisterende referencer ved at tilføje manglende information, såsom at erstatte rene URL'er med fuldt bibliografisk reference: en forbedring fordi det hjælper med [[WP:Verificering|verificering]] og bekæmper [[Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger|døde henvisninger]]
* erstatte nogle eller alle generelle referencer med indbyggede inline-referencer: en forbedring fordi det giver mere verificerbar information til læseren, og hjælper med at vedligeholde tekst–kilde-integritet
* pålægge en stil på en artikel med inkonsekvente referencestile (eksempelvis nogle af referencerne er i slutnoter, andre er i parentetiske referencerhenvisninger): en forbedring fordi det gør referencerne nemmere at forstå og redigere
* fikse fejl i referencekodereferencernes wikikode, herunder forkert brugte skabelonparametre, og <code><nowiki><ref></nowiki></code>-opmærkningsproblemer:tags. en forbedring fordi detDette hjælper medtil at referencerreferencerne bliver analyseretlæst korrekt af Wikimedia-softwaren.
* samle duplikerede referencer {{crossref|(se {{section link||GentagneFjern referencerdubletter}} ovenfor)}}.
 
== Håndtering af links i referencer ==
Som nævnt ovenfor under [[#Hvilke oplysninger skal inkluderes|"Hvilke oplysninger skal inkluderes"]] er det hjælpsomt at inkludere hyperlinks til kildematerialet, når det er muligt. Her nævner vi nogle problemer vedrørende disse linklinks.
=== Undgå indlejrede links ===
Indlejret links til eksterne hjemmesider skule ikke bruges som en form for indbygget reference, fordi de er meget udsatte for [[Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger|at udgå]]. Wikipedia tillod dette i sine tidlige år ved at tilføje et link efter en sætning, såsom dette <nowiki>[http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1601858,00.html]</nowiki>, der så sådan ud. [http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1601858,00.html] Dette anbefales ikke længere. Rå links anbefales ikke i stedet for korrekt udskrevne referencer, selv hvis de placeres mellem ref-tags som dette <code><nowiki><ref>[http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1601858,00.html]</ref></nowiki></code>. Da enhver referencer der korrekt identificere en kilde er bedre end ingen, tilbagefør ikke en delvis referencer der er skrevet i god tro. De skal anses som midlertidige, og erstattes med mere fuldstændige, korrekt formaterede referencer, så hurtigt som muligt.
 
=== Undgå eksterne links direkte i brødteksten ===
Indlejret link skal aldrig bruges til at placere [[WP:Eksterne henvisninger|eksterne henvisninger]] i indholdet af en artikel, såsom dette: {{!xt|"[http://apple.com Apple, Inc.] annoncerede deres nyeste produkt ..."}}.
Links til eksterne hjemmesider bør ikke bruges som inline-referencer i [[Brødtekst|brødteksten]], fordi de meget nemt kan ende som [[Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger|døde links]]. Wikipedia tillod dette i sine tidlige år ved at man kunne tilføje et link efter en sætning, fx <nowiki>[http://www.thesmiths.dk]</nowiki>, der kom til at se således ud: [http://www.thesmiths.dk]. Disse rå links anbefales ikke længere, selv ikke hvis de placeres mellem ref-tags som her: <code><nowiki><ref>[http://www.thesmiths.dk]</ref></nowiki></code>. Da enhver reference der entydigt identificerer en kilde, er bedre end ingen, bør man ikke fjerne sådanne referencer skrevet i god tro. De skal anses som midlertidige og erstattes med mere fuldstændige, korrekt formaterede referencer så hurtigt som muligt.
 
På samme vis må man ikke placere [[WP:Eksterne henvisninger|eksterne henvisninger]] i en artikels brødtekst som fx: {{!xt|"[http://apple.com Apple, Inc.] annoncerede deres nyeste produkt ..."}}.
 
=== Bekvemmelighedshenvisninger ===
{{se også|Wikipedia:Ophavsret#Linkning til ophavsretligt beskyttet materiale{{!}}Linkning til ophavsretligt beskyttet materiale}}
En ''bekvemmelighedshenvisning'' er en henvisning til en kopi af din kilde på en hjemmeside, givet af andre end den originale udgiver eller forfatter. Eksempelvis en kopi af en avisartikel der ikke længere er tilgængelig på avisens hjemmeside, men kan være andetsteds. Når der gives bekvemmelighedshenvisninger er det vigtigt at være rimeligt sikker på at bekvemmelighedskopien er en sand kopi af originalen, uden nogle ændringer eller upassende kommentarer, og at det ikke bryder med den oprindelige udgivers ophavsret. Nøjagtighed kan antages når hjemmesiden hvor henvisningen findes virker til at være troværdig. Når flere forskelige sider har en kopi af materialet, skal man vælge den side der vælges være der den, hvis generelle indhold virker til at være mest i tråd med [[WP:NPOV]] og [[WP:Verificerbarhed]].
 
=== Angive tilgængelighed ===
{{anker|Angive tilgængelighed}}{{Genvej|WP:INDICATEAVAIL}}
Hvis din kilde ikke er tilgængelig online, skal den være tilgængelig på biblioteker, arkiver eller samlinger. Hvis en reference uden en ekstern henvisning bliver kaldt utilgængelig, er en af de følgende nok til at vise at materialet er tilgængeligt i tilstrækkelig grad (omend ikke nødvendigvis [[Wikipedia:Verificerbarhed|reliable]]): at give et [[ISBN]] eller [[OCLC]]-nummer; henvise til en etableret Wikipedia-artikel om kilden (arbejdet, dets forfatter, eller dets udgiver); eller direkte citerer materialet på diskussionsside, [[WP:COPYVIO|kort]] og i kontekst.
 
=== Forebyggelse og reparation af døde links ===
=== Henvisninger til kilder ===
{{anker|Undgåelse og reparation af døde henvisninger}}{{Genvej|WP:DEADREF|WP:DØDTLINK}}
{{Genvej|WP:SOURCELINKS}}
For at forebygge [[Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger|døde henvisninger]], er permanente links tilgængelige for nogle kilder. Nogle tidsskriftsartikler har en [[digital object identifier]] (DOI), andre som online aviser, blogs og Wikipedia tilbyder såkaldte permalinks, der er stabile. Når permanente links ikke er tilgængelige, overvej at arkivere den refererede kilde, når du skriver artiklen; on-demand webarkiveringservices såsom [[WebCite]] (https://www.webcitation.org) eller [[Wayback Machine]] (https://www.archive.org/web) er relativt nemme at bruge (se [[Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/oktober 2017/Arkivering af kilder|Arkivering af kilder]] i Wikipediajournalen).
For en kilde, der er tilgængelig som [[Hardcopy]], [[mikroform]] og/eller [[Online og offline|online]], undlad i de fleste tilfælde den, du har læst. Selvom det er brugbart at citere forfatter, titel, udgave (1., 2., etc.) og lignende information, er det generelt ikke vigtigt at citerer en database såsom [[ProQuest]], [[EBSCO Publishing|EbscoHost]] eller [[JSTOR]] (se listen over [[akademiske databaser og søgemaskiner]]) eller at linke til en database der kræver abonnement eller tredjepartslogin. Den basale bibliografiske information du giver skulle være nok til at søge efter kilden i enhver database der har kilden. Tilføj ikke en URL der har en del af et password i sig. Men, du må gerne give [[WP:Digital Object Identifier|DOI]], [[Wikipedia:ISBN|ISBN]] eller andre uniforme identifikationskoder, hvis de er tilgængelige. Hvis udgiveren giver et link til kilden eller dets abstrakt der ikke kræver betaling eller tredjeparts login for adgang, kan du også tilføje URL til det link. Hvis kilden kun eksisterer online, give da linket selvom adgangen er begrænset (se [[WP:BETALINGSVÆG]]).
 
=== Undgåelse og reparation af døde henvisninger <span id="Dead links"></span>===
{{se også|Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisninger|Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/oktober 2017/Arkivering af kilder}}
{{Genvej|WP:DEADREF|WP:DØDTLINK}}
For at undgå [[Wikipedia:Døde eksterne henvisning|døde henvisninger]], er vedholdende identifikatorere tilgængelige for nogle kilder. Nogle tidsskriftsartikel har en [[digitla object identifier]] (DOI); nogle online aviser og blogs, og også Wikipedia, har [[permalink]] der er stabile. Når permanente henvisninger ikke er tilgængelige, overvej at arkivere det refererede dokument når du skriver artiklen; on-demand webarkiveringservices såsom [[WebCite]] (https://www.webcitation.org) eller [[Wayback Machine]] (https://www.archive.org/web) er relativt nemme at bruge (se [[Wikipedia:Referencer/Yderligere overvejelser#Foregribende arkivering|Foregribende arkivering]]).
 
Døde henvisninger bør repareres eller erstattes hvis muligt. Slet ikke en referencerreference bare fordi URL'en ikke virker. Følg disse trin når du støder på en død URL der bliver brugt som en troværdig kilde til at understøtte artikelindhold:
 
# '''Bekræft status''': Først, tjek henvisningerhenvisningen for at bekræfte at detden er dødtdød, og ikke bare midlertidigt nede. Søg på hjemmesiden for at se om der er blevet flyttet rundt. Online-servicen [https://www.isitdownrightnow.com/ "Is it down right now?"] kan hjælpe med at fastslå om en ''side'' er nede og enhver kendt information.
# '''Tjek for ændret URL på den samme hjemmeside''': Sider bliver ofte flyttet til andre lokationer på samme side, i takt med at de bliver arkiv-indhold fremfor nyheder. Sidens fejlside kan have en "Søgeboks"; alternativt kan du bruge den populære Google-søgemaskine med nøgleparameteren "site:", som i ⟨site:en.wikipedia.org "New Zealand police vehicle markings and livery"⟩.
# '''Tjek for webarkiver''': mange [[Webarkivering]]sservicer eksisterer; link til deres arkiv med URL'ens indhold hvis muligt. Eksempler:
#* [[Internet Archive]] har millioner af arkiverede hjemmesider. Se [[Wikipedia:Brugen af Wayback Machine]].
#* [[WebCite]] har milliarder af arkiverede hjemmesider. Se [[Wikipedia:Bruge af WebCite]].
::Hvis flere arkivdatoer er tilgængelige, forsøg at bruge den der mest sandsynligt har det sideindhold som skribenten der brugte referencen har set ved brug af <code>access-date</code>. Hvis den parameter ikke er specificeret, kan en [http://wikipedia.ramselehof.de/wikiblame.php?lang=en søgning på artiklens historie] blive udført for at fastslå hvornår henvisningen blev tilføjet til artiklen.
#* [[UK Government Web Archive]] (https://www.nationalarchives.gov.uk/webarchive/) vedligeholder 1500 britiske centrale myndighedshjemmesider.
#* [https://www.webarchive.org.uk/mementos/search Mementos interface] giver dig mulighed for at søge på flere arkivservicer med en enkelt søgning ved brug af [[Memento Project|Mementoprotokollen]]. Uheldigvis fjerner Mementos-hjemmesidens interface enhver [[Query string|parameter]] der videregives med URL'en. Hvis URL'en indeholder et "?" er det usandsynligt at det virker korrekt. Når du skriver URL'en in i Mementos interface manuelt, er den mest almindelige ændring at ændre "?" til "%3F". Selvom denne ændring ikke vil virke i alle tilfælde, vil det virke de fleste gange. Bogmærket i tabellen nedenfor vil korrekt kode URL'er sådan at søgninger vil virke.
::Hvis flere arkivdatoer er tilgængelige, forsøg at bruge den der mest sandsynligt har det sideindhold som skribenter der brugte referencen har set ved brug af <code>access-date</code>. Hvis den parameter ikke er specificeret, kan en [http://wikipedia.ramselehof.de/wikiblame.php?lang=en søgning på artiklens historie] blive udført for at fastslå hvornår henvisningen blev tilføjet til artiklen.
::For de fleste referenceskabeloner, skrives arkivlokationer ind ved brug af <code>archive-url</code>, <code>archive-date</code> og <code>dead-url</code>-parametrene. Den primære henvisning bliver automatisk ændret til arkivet når <code>dead-url|yes</code>. Dette bibeholder den originale henvisningslokation for referencen.
::Hvis hjemmesiden nu førefører til en fuldstændig anden hjemmeside, sæt <code>dead-url|usurped</code> for at skrive den originale hjemmesidehenvisning i citeringenreferencen.
::''NoteBemærk:'' Nogle arkiver opererer med en forsinkelse på ~18 måneder før et link bliver offentligt. Som resultat her skal skribenter vente ~24 måneder efter en henvisning første gang er tagget som død, før det erklæres at et web-arkiv ikke eksisterer. Døde URL'er til troværdige kilder skal normalt tagges med {{Tlx|dead link|date{{=}}{{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}}}}, så du kan estimere hvor lang tid henvisningen har været død
::'''Bogmærker''' der kan indsættes i ens browser, for at tjekke almindeligeom arkiveringssiderden foraktuelt arkiverviste forside er arkiveret (indsæt den nuværendeviste sidekode herunder i bogmærkets felt for webadressen):
::;:Archive.org: <syntaxhighlight lang="javascript" inline style="white-space:-moz-pre-wrap; white-space:-pre-wrap; white-space:-o-pre-wrap; white-space:pre-wrap; word-wrap:break-word;">javascript:void(window.open('https://web.archive.org/web/*/'+location.href))</syntaxhighlight>
::;:WebCite: <syntaxhighlight lang="javascript" inline style="white-space:-moz-pre-wrap; white-space:-pre-wrap; white-space:-o-pre-wrap; white-space:pre-wrap; word-wrap:break-word;">javascript:void(window.open('http://www.webcitation.org/query.php?url='+location.href))</syntaxhighlight>
::;:Archive.is: <syntaxhighlight lang="javascript" inline style="white-space:-moz-pre-wrap; white-space:-pre-wrap; white-space:-o-pre-wrap; white-space:pre-wrap; word-wrap:break-word;">javascript:void(window.open('http://archive.is/?run=1&url='+location.href))</syntaxhighlight>
# <li value="4">'''Fjerne bekvemmelighedshenvisninger''': Hvis materialet blev udgivet på papir (fx. akademisk tidsskrift, avisartikel, magasin, bog), så er et dødt link ikke et problem. Fjern blot den døde URL, og efterlad resten af referencen intakt.</li>
::;Mementos interface: <syntaxhighlight lang="javascript" inline style="white-space:-moz-pre-wrap; white-space:-pre-wrap; white-space:-o-pre-wrap; white-space:pre-wrap; word-wrap:break-word;">javascript:void(window.open('http://www.webarchive.org.uk/mementos/search/'+encodeURIComponent(location.href)+'?referrer='+encodeURIComponent(document.referrer)))</syntaxhighlight>
# '''Find en erstatningskilde''': Søg på nettet for den citerede tekst, artikeltitel eller dele af URL'en. Overvej at kontakte hjemmeside/personen der oprindelig udgav referencen og spørg om de ikke kan genudgive den. Spørg andre skribenter om hjælp til at finde referencen andre steder, herunder skribenten der tilføjede referencen. Find en anden kilde der siger stort set det samme som pågældende reference.
# <li value="4">'''Fjerne bekvemmelighedshenvisninger''': Hvis materialet blev udgivet på papir (fx. akademisk tidsskrift, avisartikel, magasin, bog), så er et dødt URL ikke nødvendigt. Fjerne blot den døde URL, og efterlad resten af referencen intakt.</li>
# '''Fjern døde hjemmeside-referencer''': Hvis det refererede materiale ikke eksisterer offline, {{em|og}} der ikke er nogen arkiveret version af hjemmesiden (husk at vente ~24 måneder), {{em|og}} hvis du ikke kan finde en anden kopi af materialet, så skal den døde henvisning fjernes og materialet det understøttede skal anses som ubekræftet, hvis der ikke er andet der understøtter det. Hvis det er materiale der specifikt kræves at have en inline-reference, overvej da at tagge det med {{tlx|kilde mangler}}. Det kan være passende at flytte referencen til diskussionssiden med en forklaring, og at gøre skribenten der tilføjede den nu døde henvisning, opmærksom herpå.
# '''Find en erstatningskilde''': Søg på nettet for den citerede tekst, artikeltitel eller dele af URL'en. Overvej at kontakte hjemmeside/personen der oprindelig udgav referencen og spørg om de ikke kan genudgive den. Spørg andre skribenter om hjælp til at finde referencen andre steder, herunder skribenten der tilføjede referencen. Find en anden kilde der siger stort set den samme ting, som referencen der tales om.
# '''Fjern fortabte hjemmeside-referencer''': Hvis det referede materiale ikke eksistere offline, {{em|og}} der ikke er nogen arkiveret version af hjemmeside (husk at vente ~24 måneder), {{em|og}} hvis du ikke kan finde en anden kopi af materialet, så skal den døde henvisning fjerne og materialet det understøttede skal anses som ubekræftet, hvis der ikke er andet der understøttet det. Hvis det er materiale der [[WP:MINREF|af politikken specifikt kræves at have en indbygget reference]], overvej da at tagge det med {{tlx|kilde mangler}}. Det kan være passende at flytte referencen til diskussionssiden med en forklaring, og at gøre skribenten der tilføjede den nu døde henvisning, opmærksom herpå.
 
==Tekst–kilde-integritet==
{{anchor|INTEGRITY|Tekst–kilde-integritet}}{{Genvej|WP:INTEGRITY|WP:INTEGRITET}}
Når indbyggede inline-referencer bruges, er det vigtigt at fastholde tekst–kilde-integritet. Pointen med en indbygget inline-reference er at give læseren og andre skribenter, mulighed for at tjekke det materiale der refereres til; denne pointe forsvinder hvis referencen ikke er klartkorrekt placeret. Distancen mellem materialet og dets reference er et skøn den enkelte skribent laver, men at tilføje tekst uden klarden korrekte placering af dets reference kan føre til beskyldninger om [[WP:NOR|førstehåndsforskning]], af brud på Wikipedias politik om [[WP:V|referencepolitikverificerbarhed]] eller sågar [[WP:PLAGFORMPlagiat|plagiarismeplagiat]].
 
=== Hold tekst og reference sammen ===
Line 447 ⟶ 472:
Solen er ret stor.<sup id="nbFoot01a" class="reference">[[#noteFoot01a|[1]]]</sup>
<br /><br />
<font size="3">NoterReferencer</font>
----
<ol class="references">
Line 499 ⟶ 524:
</blockquote>
 
=== BundtetBundtede referencer ===
{{anker|Bundne referencer}}{{Genvej|WP:CITEBUNDLE|WP:BUNDLING|WP:BUNDTREF}}
{{main|Hjælp:Referencesamling}}
{{se også|Wikipedia:Overdreven refereringbrug af referencer}}
Nogle artikler er mere læsbare, hvis flere referencer bundtes sammen til en enkelt slutnote. Eksempelvis når der er flere kilder til en given sætning, og hver kilde passer til hele sætningen, kan kilden placeres i slutningen af sætningen, sådan her.{{dummy ref|4}}{{dummy ref|5}}{{dummy ref|6}}{{dummy ref|7}} Eller de kan bundtes sammen til én slutnote i slutningen af en sætning eller afsnit, sådan her.{{dummy ref|4}}
 
At bundte er også brugbart, hvis kilderne hver understøtter en forskellig del af den forudgående tekst, eller hvis kilder alle understøtteunderstøtter den samme tekst. At bundte har flere fordele:
:*Det hjælper læseren og andre skribenter med hurtigt at se hvilke kilder der understøtter hvilke pointer, hvorved [[#Tekst-kilde-integritet|tekst–kilde-integritet]] bevares;
:*Det afhjælper den visuelle uorden med flere klikbare slutnoter inden i en sætning eller afsnit;
:*Det afhjælper forvirringen ved at have flere kilder placeret separat efter sætninger, uden nogen indikation af hvilken kilde man skal undersøge for hver del af teksten, såsom dette.{{dummy ref|1}}{{dummy ref|2}}{{dummy ref|3}}{{dummy ref|4}}
:*Det gør det mindre sandsynligt, at en indbygget referenceslutnote vil blive rykket rundt utilsigtet, når teksten bliver flyttet, fordi slutnoten klart fortæller, hvilken kilde der understøtter hvilken pointe.
 
Når man formattererformaterer flere referencer i en slutnote, er der flere mulige layouts tilgængelige, som illustreret herunder. I en given artikel skal kun et enkelt layout bruges.
<blockquote style="background:white; padding:1em; border:1px solid #999;"><!--code for display-->
Solen er ret stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.<sup id="nbFoot01a" class="reference">[[#noteFoot01a|[1]]]</sup>
Line 518 ⟶ 543:
----
<ol class="references">
'''PunkterPunktopstilling'''
 
<li id="noteFoot01a" value="1">
'''[[#nbFoot01a|^]]''' For solens størrelse, se Miller, Edward. ''The Sun''. Academic Press, 2005, p. 1.
Line 525 ⟶ 549:
* For solens varme, se Smith, John. ''The Sun's Heat''. Academic Press, 2005, p. 2.</li>
 
'''LinjeafbrækLinjeskift'''
<li id="noteFoot02a" value="1">
'''[[#nbFoot02a|^]]''' For solens størrelse, se Miller, Edward. ''The Sun''. Academic Press, 2005, p. 1.
Line 531 ⟶ 555:
<br />For solens varme, se Smith, John. ''The Sun's Heat''. Academic Press, 2005, p. 2.</li>
 
'''AfsnitSamlet'''
<li id="noteFoot03a" value="1">
'''[[#nbFoot03a|^]]''' For solens størrelse, se Miller, Edward. ''The Sun''. Academic Press, 2005, s. 1. For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", ''Scientific American'', 51(78):46. For solens varme, se Smith, John. ''The Sun's Heat''. Academic Press, 2005, p. 2.</li>
</ol>
</blockquote>
Men ved at bruge linjeafbræklinjeskift til at separere listeemnerreferencerne, bryder man [[:en:Wikipedia:Manual of Style/Accessibility#Nobreaks]]: {{xt|Opdel ikke separate listemner med linjeafbræklinjeskift ({{tag|br|o}}). Brug {{tl|plainlist}} / {{tl|unbulleted list}} ...}} (oversat fra engelsk).{{refnefn|name=quote|group=note}}
 
==Tilføjelser indeAttribuering i teksten==
{{anker|Tilføjelser inden i teksten}}{{Genvej|WP:INTEXT}}
{{Se også|Wikipedia:NPOV#Attribuering af NPOV-udsagn}}
'''Tilføjelser indeAttribuering i teksten''' erbetyder, tilføjelsenat til en kildeman inde i en sætning fortæller, ihvem modsætningder er ophavsmand til udsagnet, hvilket kan ses som et supplement til [[WP:INCITE|indbyggede inline-referencer]] efter sætningen. Tilføjelser indeAttribuering i teksten skalbør gernebåde brugesanvendes medved [[direktecitater tale]]og (en kildes ord mellem citationstegn eller som [[blokcitering]]); [[indirekte tale]] (en kildes ord modificeret uden brug af citationstegn); ogved [[WP:Let omskrivning|let omskrivning]]. Det kan også bruges, når man løst opsummerer en kildes holdning med sine egne ord. På denne måde undgår man utilsigtet plagiat, og det hjælper læseren med at se, hvor en holdning kommer fra. En indbygget referencekildehenvisning skal følge tilføjelsenattribueringen, som regel efter slutningen på sætningen eller afsnittet det handler om.
 
Eksempler:
Eksempelvis:
 
{{quotation|{{cross}} For at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et [[uvidenhedens slør af ignorance]].}}
{{quotation|{{tick}} [[John Rawls]] argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et [[uvidenhedens slør af ignorance]]..{{dummy ref|2}} }}
{{quotation|{{tick}} [[John Rawls]] argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de "befandt sig bag et [[uvidenhedens slør af ignorance]]".{{dummy ref|2}} }}
 
Når man bruger tilføjelser indeattribuering i teksten, skal man være sikker på, at det ikke fører til utilsigtigt [[WP:NPOV#Korrekt vægtning|neutralitetsbrud]]. Eksempelvis antyder det følgende lighed mellem to kilderkilderne, uden at gøre det klart, at majoriteten er enig i Darwins holdning:
 
{{quotation|{{cross}} [[Charles Darwin]] siger, at mennesker er udviklet gennem [[naturlig selektion]], men John Smith skriver, at vi ankom hertil i en kapsel fra [[Mars (planet)|Mars]].}}
 
{{quotation|{{tick}} Mennesker udviklede sig gennem [[naturlig selektion]], som første gang forklaret i [[Charles Darwin]]s ''[[Menneskets afstamning og Parringsvalget|The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex]]''.}}
 
Udover neutralitetsproblemer, er der andre måder, hvorpå tilføjelser indeattribuering i teksten kan vildlede. Sætningen herunder antyder, at ''The New York Times'' alene har lavet denne vigtige opdagelse:
 
{{quotation|{{cross}} Ifølge ''The New York Times'' vil solen gå ned i vest denne aften.}}
{{quotation|{{tick}} Solen går ned i vest denne aften.}}
 
Det foretrækkes, at artiklerne ikke fyldes opoverfyldes med information, der helstlige skalså godt kan være i referencernereferencen. I stedet kan læserne klikke på referencen for at finde ud af, hvilket tidsskrift der har udgivetoffentliggjorde kildenopdagelsen:
 
{{quotation|{{cross}} I en artikel udgivet i ''The Lancet'' i 2012, annoncerede forskere, at de havde opdaget en ny vævstype.{{dummy ref|3}} }}
{{quotation|{{tick}} Opdagelsen af en ny vævstype blev første gang offentliggjort af forskere i 2012.{{dummy ref|3}} }}
 
Simple fakta som her ovenfor kan have indbyggede referencer til troværdige kilder som en hjælp til læseren, men normaltattribuering kani teksten selver bedstnormalt ståikke som en klar udmelding uden tilføjelser inde i tekstennødvendig:
 
{{quotation|{{tick}} Målt efter masse er oxygen det tredjemest almindelige grundstof i universet efter hydrogen og helium.{{dummy ref|4}} }}
 
==<span id="General reference"></span>Generelle referencer==
{{anker|Generelle referencer}}{{Genvej|WP:GENREF}}
EnGenerelle generel referencereferencer er enfuldstændige henvisning til en troværdig kildekildehenvisninger der understøtter indeholdindhold, men der ikke er henvisthenviser til i en bestemt del af artiklen gennem en indbygget inline-reference. Generelle referencer listes som regel i slutningen af en artikel i enet "Kilde"- eller "ReferencerLitteratur"-sektionafsnit, og de sorteres som regel efter efternavn på forfatter eller redaktør. Generelle reference-sektionerreferencer findes som regel i underudvikledemindre artikler, især når alt artikelindhold kun understøttes af en enkelt kilde. Ulempen med generelle referencer er, at [[#Tekst–kilde-integritet|Tekst–kilde-integritet]]en tabes, medmindre artiklen er meget kort. De omdannes ofte af andre skribenter til indbyggede inline-referencer.
 
== Håndtering af manglende kilder ==
Udseendet af en sektion med generelle referencer er den samme som dem der gives ovenfor i sektioner om [[#Korte referencer|korte referencer]] og [[#parentetiske referencer|parentetiske referencer]]. Hvis både citerede og uciterede referencer eksisterer, skal forskellen fremhæves med separate sektionsnavne, eksempelvis "Referencer" og "Generelle referencer".
{{anker|Håndtering af manglende kilder}}{{Shortcut|WP:NOCITE|WP:BLPCITE|WP:UDOKU}}
 
Hvis en ny artikel er helt uden kilder, så afhænger den anbefalede handling af følgende:
== <span id="Håndtering af manglende kilder"></span> Håndtering af manglende kilder ==
{{Shortcut|WP:NOCITE|WP:BLPCITE|WP:UDOKU}}
Hvis en ny artikel er helt uden kilder og referencer, så afhænger den anbefalede handling af følgende:
* Hvis hele den nye artikel er noget komplet vrøvl, kan det markeres med skabelonen {{vis|nonsens}} med henblik på hurtig sletning.
* Hvis artiklen er en biografi af en levende person, markeres det med skabelonen {{vis|notabilitet}} ved at indsætte <nowiki>{{notabilitet|SDBS=ja}}</nowiki>, der opretter et link til [[Wikipedia:Sletningsforslag]], hvor proceduren er nærmere beskrevet.
* Hvis artiklen ikke passer ind i de to ovennævnte kategorier, så overvej da selv at finde kilder og referencer, eller påpeg problemet på artiklens eller dens opretters diskussionsside. Du kan også markere artiklen med skabelonen {{tlx|Ingen kilder}} eller overveje at nominere den til [[WP:SLET|sletning]] ligesom i tilfældet med manglende notabilitet.
 
Hvis artiklen indeholder kilder og referencer, men har udokumenterede påstande, så anbefales følgende:
* Hvis artiklen er en biografi af en levende person, så skal alt {{em|omstridt}} materiale fjernes med det samme, se [[WP:BLP|Wikipedia:Biografier af levende personer]]. Hvis det udokumenterede er meget upassende, skal den måske tillige skjules fra [[Hjælp:Historik|historikken]], og i sådanne tilfælde skal du [[WP:AOA|anmode om administratorhjælp]].
* Hvis teksten ser ud til at være direkte urigtig eller et udtryk for en holdning, så fjern den, og gør herefter skribenten opmærksom på dette på vedkommendes diskussionsside.
* I alle andre tilfælde overvej da selv at finde kilder og referencer, eller kommenter på artiklens eller skribentens diskussionsside. Du kan også placere en af skabelonerne {{tl|kilde mangler}}, {{tl|hvem}}, {{tl|hvor}} eller {{tl|tvivlsomt}} efter den pågældende tekst.
 
== Referenceskabeloner og -værktøjer ==
{{anker|Referenceskabeloner og -værktøjer}}{{shortcut|WP:CITECONSENSUS|WP:REFSK}}
{{se også|Wikipedia:Referenceskabeloner|Hjælp:Referenceværktøjer}}
 
[[WP:Referenceskabeloner|Referenceskabeloner]] kan bruges til at formatere referencer på sammeen ensartet måde. Brugen af referenceskabeloner hverken anbefales eller frarådes: en artikel skal ikke skifte mellem referencer med og uden skabeloner, uden der er en god grund og konsensus herfor - se {{section link||Variation i henvisningsmetoder}} ovenfor.
 
Hvis referenceskabeloner bruges i en artikel, skal parametrene være præcise. Det er upassende at sætte parametre til falske værdier, fordifor detat får skabeloner til at seblive ud som om den var skrevetvist i en anden stil end derden dersom normaltde laveser vedberegnet brug af dentil (eksempelvis [[The MLA Style Manual|MLA style]]).
 
=== Metadata ===
Referencer kan ledsages af metadata, selvom det ikke er et krav. De fleste [[Wikipedia:Referenceskabeloner|referenceskabeloner]] på Wikipedia bruger [[COinS]]-standarden. MetadataDenne somtype dettemetadata tillader browser-plugins og andetanden automatiseret software, at gøre referencedatadata tilgængelig for brugere, der eksempelvis ved atkan givetilføje henvisninger til sitet biblioteks onlinekopier af det citerederefererede værk. I artikler, der formatererhvor referencer formateres manuelt, kan metadata blivetilføjes tilføjetmed manuelt i et spænd, i følgelig [http:<code><nowiki><span></nowiki></ocoins.info/ COinS specifikationen]code>-tags.
 
{{anchor|generators}}
Line 622 ⟶ 644:
* [http://reftag.appspot.com/ RefTag] af Apoc2400 skaber en fyldt {{Vis|cite book}} skabelon med forskellige muligheder fra en Google Bogsøgning-URL. Siden giver en bookmarklet til enkelt-klik på overfør.
* [http://sourceforge.net/projects/wikiciter/ wikiciter] web-interface, der gør Google Books, pdf-filer, beta.
 
'''Ændring af referencestile'''
 
* [[WP:CITEVAR]]
 
== Se også ==
Line 632 ⟶ 650:
== Henvisninger ==
=== Noter ===
{{reflist|group=notenotelist|refs=
{{refnefn|name=ord|group=note|Ord som ''henvisningkildehenvisning'' og ''reference'' bruges ombytteligt på den danske Wikipedia. På diskussionssider, hvor sproget kan være mere uformelt, eller i redigeringsresuméer eller skabeloner, hvor plads er begrænset, bliver ''reference'' ofte forkortet ''ref'' med flertallet ''refs''. ''SlutnoteReferencer'' kan specifikt henvise til referencerfodnoter ved hjælp af [[Hjælp:SlutnoterFodnoter|Refref-tagformateringtags]]. eller''Slutnoter'' til uddybende tekst;og ''slutnoterfodnoter'' henviser specifikt til referencer placeret til sidst i siden. Se også: [[Hjælp:Ordliste]].}}
{{refnefn|name=discussion|group=note|Se [[:en:Wikipedia talk:Citing sources/Archive 18#Scrolling Reference Lists: Formal Policy Discussion|denne diskussion fra juli 2007]] på den engelske Wikipedia for flere detaljer om, hvorfor rullende scroll-referencelister ikke bør bruges.}}
{{refnefn|name=quote|group=note|[[:en:MOS:NOBR|Originalcitat]]: "Do not separate list items with line breaks ({{tag|br|o}}). Use {{tl|plainlist}} / {{tl|unbulleted list}}..."}}
}}
 
=== Referencer ===
{{reflist}}
 
=== Yderligere læsning ===
* Concordia BibliotekerLibraries (Concordia University). [http://library.concordia.ca/help/howto/citations.html How to cite...].
* ''New Oxford Style Manual''. Oxford University Press. {{ISBN|978-0198767251}}
* The Writers' Workshop, Center for Writing Studies. [https://web.archive.org/web/20070206163440/http://www.english.uiuc.edu/cws/wworkshop/writer_resources/citation_styles/apa/apa.htm "Citation Styles Handbook: APA"], University of Illinois.
Line 648 ⟶ 663:
* University of Chicago Press. (2003). ''Chicago Manual of Style'', 16. udgave. {{ISBN|978-0226104201}}
* [https://web.archive.org/web/20160520114041/http://www.ccc.commnet.edu/library/mla/practical_guide.shtml A Writer's Practical Guide to MLA Documentation]
* [http://www2.liu.edu/cwis/cwp/library/workshop/citama.htm AMA henvisningsstilCitation Style]
* [http://www.wisc.edu/writing/Handbook/DocChiWorksCited.html Chicago/Turabian DokumentationDocumentation]
* {{Cite web|url=http://library.concordia.ca/help/howto/turabian.pdf|title=Citation Guide – Turabian}}
* [http://bailiwick.lib.uiowa.edu/journalism/cite.html Guide to Citation Style Guides]
* [http://www.nlm.nih.gov/bsd/uniform_requirements.html Samples of Formatted References for Authors of Journal Articles]
* [http://pubs.acs.org/books/references.shtml American Chemical Society referencestilreference style guidelines]
* [http://citationmachine.net/ ReferencermaskineCitationmachine.net]
* [http://howtowritecitations.com/ How-to om at skrive referencerhowtowritecitations.com]
 
=== Eksterne henvisninger ===
 
* [[toolforge:refill/|reFill, udvideexpand bare referencerreferences medwith lethedease]]
* Video tutorial om, citerer kilderkildehenvisning: [https://www.youtube.com/watch?v=m2HFdEtYDyc Del 1], [https://www.youtube.com/watch?v=W_a9fBc13b4 Del 2]