|
== Romerriget ==
Den dødsdømte (''cruciarius'') blev normalt klædt nøgen og derefter ført til retterstedet. Her blev han først pisket. I mangel af autentiske afbildninger eller detaljerede skildringer af korsfæstelser ved vi ikke med sikkerhed, hvilken form de benyttede kors havde. Formentlig var der en eller flere pæle ([[latin]] ''stipes'') fast opstillet på retterstedet. Forbryderen fik armene fastbundet eller fastnaglet til en tværstang (''patibulum''), som derefter løftedes op og fastgjordes til pælen, så hans fødder ikke kunne nå jorden.
[[Fil:Albrecht Altdorfer 015.jpg|thumb|[[Albrecht Altdorfer]]s ''Korsfæstelsen af Kristus'' fra [[1526]].]]
[[Død]]en indtræder som følge af [[ilt]]mangel, eller pga. en kombination af blodtab, tørstetørst og [[Shock|chok]]. Iltmangel opstår, når personen hænges på korset uden støtte for fødderne eller en blok til at sidde på. Når armene strækkes til siden og opad, bliver brystkassen trukket ind, så lungerne ikke magterkan at udvide sig. Åndedrættet bliver derved utilstrækkeligt til at udskille [[kultveilte]]n. Til sidst indtræder bevidstløshed, og derefter død. Normalt blev døden fremskyndet ved at personens ben blev knust, sådan atså han hurtigere sank sammen og ikke fiktabte vejret. De korsfæstede blev sjældent gravlagt, men smidt i en bunke, til rovfuglene havde ædt dem.<ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 177)</ref>
Den romerske [[general]] [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] korsfæstede i 71 f.Kr. ca. 6.000 [[Slaveri|slaver]], [[Spartacus]] havde samlet til oprør. I [[Palæstina]] blev ca. 4.000 oprørere korsfæstedekorsfæstet i år 4 f.Kr,. da en anden romersk general, [[Publius Quinctilius Varus|Varus]], nedkæmpede opstanden i [[Galilæa]]. DetteDet gentog sig efter de store oprør mod romerne i år [[70]] og år [[135]]. En død på korset oplevedes af [[jøder]]ne som en dobbelt skammelig død, for i [[Det gamle testamente]] ([[Femte Mosebog]] 21:23) forbander [[Gud (monoteistisk)|Gud]] den, der dræbes på et træ: "''for den, der er hængt på et træ, er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre det land urent, som Herren din Gud vil give dig i eje.''"<ref>{{Bib|Femte Mosebog|5Mos|21|23}}</ref> Desuden var den korsfæstede som regel nøgen.
Jesus Kristus fik ikke benene knust ved sin korsfæstelse. ({{Bib|Joh|joh|19|32}}) En [[svamp]] med [[eddike]] blev rakt op til ham som hjælp mod tørsten. For romerne kan det have fortonet sig som en ekstra forhånelse, da en svamp med eddike, var det,tørrede romerne tørrede sig med nedentil i mangel af [[toiletpapir]].<ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 116), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>
[[Evangelist]]erne siger ikke, at Jesus var nøgen, men henvisningen til [[soldat]]erne, der kastede [[Kaste lod|lod]] om hans tøj i [[Lukasevangeliet]] 23:34, kan være en diskret måde at få sagt på, at ikke engang Jesus blev sparet for den [[vanære]]: "''Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.''"<ref>{{Bib|Lukasevangeliet|luk|23|34}}</ref>
|
