Randers: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 128.0.73.13 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
→Middelalderen: islandsk? Usandsynligt |
||
Linje 66:
=== Middelalderen ===
Navnet forekommer, så vidt vides, første gang i 2. halvdel af det 11. århundrede. Dets oprindelige form er vist nok det islandske Randarós {{kilde mangler}}; i [[Kong Valdemars Jordebog]] staves det "''Randrøs''" og "''Rondrus''"; andre Former er "Rand" eller "Rander"; [[Saxo]] kalder byen på latin ''Randrusium''.<ref name="trap 1901 813">[http://runeberg.org/trap/3-4/0851.html Trap (1901), s. 813]</ref> År 1086 nævnes byen som samlingsplads for oprørerne mod [[Knud den Hellige]]; før den endelige kamp mellem Valdemar og [[Svend Grathe]] 1157 bliver den nævnt som mødested for Valdemars mænd; nogle år senere havde kong Valdemar et møde her med den norske høvding [[Erling Skakke]].<ref name="trap 1901 813"/> Under borgerkrigen mellem [[Erik Plovpenning]] og [[Abel af Danmark|Abel]] skal den være blevet afbrændt 1247 af Abel; i alt fald vides, at den brændte 1244.<ref name="trap 1901 813"/> Mest historisk bekendt i middelalderen er Randers dog ved [[Niels Ebbesen]]s drab på [[Grev Gert]] natten til lørdag 1. april 1340, hvorefter han med sine folk undkom over Randers Bro (bygget mellem 1086 og 1157), hvis planker i forvejen var løsnede. Også under [[Valdemar Atterdag]] omtales byen, da jyderne rejste sig til oprør på grund af de store byrder, han pålagde dem. Et slot, som kongen lod bygge her, uvist hvor <ref>se dog ''Samlinger til jysk Historie'' 3. R. II s. 509</ref>, og til hvilket materialet ifølge overleveringen skal være taget af 11 nedbrudte landsbykirker, blev indtaget 1357 af den jydske adel, og 1359 belejrede kongen den måske kort forinden befæstede by, "rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om", men de belejrede, fortælles der, gjorde udfald og afbrændte fjendens lejr. Af høvedsmænd på det gamle Randershus nævnes Peder Laurensen (Panter) 1357, Eske Croch 1364 (antages at have været broder til Niels Ebbesen) og Fikke Moltke 1365.<ref name="trap 1901 813"/>
Hvornår byen er blevet købstad, vides ikke.<ref name="trap 1901 813"/> De første omtalte privilegier for Randers er givne af [[Erik Menved]] i Viborg den [[8. august]] [[1302]]<ref name="trap 1901 813"/>; herved fik indbyggerne i Randers ("villa forensis") toldfrihed for de varer, de solgte i riget, uden alene på [[Skånemarkedet|Skanør marked]]<ref name="trap 1901 814">[http://runeberg.org/trap/3-4/0852.html Trap (1901), s. 814]</ref>; tillige stadfæstede kongen 22. april 1311 de rettigheder, som indbyggerne i Randers (her kaldet "civitas") havde fået under kong Valdemar (formodentlig [[Valdemar Sejr]]), nemlig jurisdiktion i sager som drab, voldeligt overfald, ran, voldsomt husbrud og lignende, som forøves inden for byens grænseskel ("Wibols pali", det vil sige skelpæle), et privilegium, der 1321 udvidedes til, at byen i alle sager skulle have sin egen ret, med yderligere Bestemmelser om udenbys mænd. Senere er privilegierne bekræftede blandt andet i 1356 af [[Valdemar Atterdag]], i 1391 af dronning [[Margrethe I]], i 1436 af [[Erik af Pommern]], i 1441 af [[Christoffer af Bayern]], i 1483 af [[Kong Hans]], i 1514 af [[Christian II]] og i 1527 af [[Frederik I]], ligesom også af kongerne i nyere tid, således 28. maj 1566.<ref name="trap 1901 814"/>
Linje 72:
Randers har i middelalderen været en ret anselig handelsby, hvis omsætning dog vist nok for en stor del har været i hænderne på [[lübeck]]erne, om hvis herredømme der her, såvel som i andre danske byer, er flere minder; således har der midt i byen mellem Brødregade og Middelgade været en blind gyde, "Peberslip", og Trangstræde, 1465: Travnstræde, 1491: ''Traffuenstræde'', vidner måske også om lybsk oprindelse <ref>se Randers Amtsavis 10/5 1894</ref>, lige som mange ældre personnavne af tysk afstamning stammer fra den tid. Også fiskeriet i åen, der den gang har været langt betydeligere end senere, og anden næring, som ølbrygning, har været af vigtighed for dens opkomst. Flere af kongerne i middelalderen søgte også at fremme handelen. Således gav Christoffer af Bayern i 1445 bevilling på et efter hans foranstaltning med pæle indstukket sejlløb i fjorden, så at borgerne kunne have fri gennemfart såvel som pramgang oven i fjorden, og ved brev af 1457 fastsattes det, at ingen i fjorden måtte købslå, før de kom op til Randers broer, under skibs og gods’ fortabelse. Byen [[Ørsted (Norddjurs Kommune)|Ørsted]] i [[Rougsø Herred]] er altså allerede da ophørt med at drive handel eller er i hvert fald der efter berøvet retten dertil. At Randers har været en ret anset stad, kan også ses af, at den, om end periodisk, har været møntsted, således under [[Erik Ejegod]], i perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3 klostre og flere sognekirker og gilder.<ref name="trap 1901 814"/>
Ældst var Vor Frue Kloster for nonner af [[Benediktinerordenen]]; det forekommer første gang i midten af det 12. århundrede, da der nævnes en nonne Thorgun, men i øvrigt kendes meget lidt til dets historie. I 1263 og 1268 betænktes det i testamenter. I spidsen for klosteret stod vist nok en priorisse samt en prior, hvis indsættelse et bytingsvidne af 1424 siger tilkom kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Allerede i begyndelsen af det 15. århundrede var det i tilbagegang, bygningerne i forfald og nonnerne få. På Erik af Pommerns anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428 klosteret (undtagen Kirken, Vor Frue Kirke, der blev sognekirke i Randers) til [[Kartheuserordenen]]s munke, som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulle indrette sig en ordensstiftelse i [[Tjæreby]]
Et Gråbrødrekloster blev stiftet 1236. I testamenter vides det af og til at være blevet betænkt, blandt andet i 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; desuden fik det efterhånden noget jordegods, således 1443 en eng ved [[Essenbæk Kloster]]s hestehave og 1455 en jord i Randers Sankt Peders Sogn. År 1467 forpligtede guardianen sig til "i den nye Kirke paa den nørre Side ved Koret" at opføre et kapel, hvor der skulle holdes 3 ugentlige messer og en årlig begængelse for [[Anders Jacobsen Björn]] til [[Stenalt]] og hustru. I 1472 stiftede [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] og hustru (begge begrevede i klosterkirken) et andet kapel, og i 1497 optoges medlemmerne af Sankt Barbara Gildet i ordenens broderskab. Af Klosterets guardianer vides et par at have været provincialministre. I 1503 blev konventet bragt til observans. Klosteret ophævedes i 1530 og skænkedes af kongen med alt tilbehør til [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], der dog allerede samme år overlod kirken til borgerne og den lutherske præst Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes død 1544 kom klosteret tilbage til Kronen og omdannedes til Dronningborg Slot.<ref name="trap 1901 814"/>
| |||