Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
m retter wikilink
Linje 67:
Karl 4. døde i 1328 og efterlod sig en datter og en gravid kone. Hvis hans ufødte barn var en søn ville barnet blive konge; hvis ikke overdrog Karl valget til adelen.
 
Karl 4.s nærmeste mandlige slægtning var hans nevø [[Edvard 3. af England]]. Edvard var søn af [[Isabella af Frankrig|Isabella]], der var Karl 4.s søster, men der blev stillet spørgsmål ved, om hun kunne videregive arveretten, når hun ikke selv kunne arve tronen. Den franske adel modsatte sig at blive regeret af Isabella og hendes elsker [[Roger Mortimer]], som var mistænkt for at stå bag mordet på konge [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]]. Forsamlingen af de franske baroner, biskopper og [[Universitet i Paris]] besluttede, at mænd, som arvede retten via deres moder, skulle udelukkes. Så de valgte den nærmeste mandlige arving, Karl 4.s fætter, Philip, greve af Valois, som [[Philip 6.]]. I 1340 bekræftede [[Avignon-pavedømmet]] i [[saliske lov]], at mænd ikke kunne arve gennem deres mødre.<ref name=brissaud329 /><ref name=orton872>{{harvnb|Previté-Orton|1978|p=872}}</ref>
 
Til sidst anerkendte Edvard 3. modvilligt Philip 6. som konge og svor troskab til ham for sit franske len. Han lavede en [[koncession]] i Guyenne, men beholdt retten til at genvinde områder, der var vilkårligt konfiskeret. Herefter regnede han med at få fred til at føre krig i Skotland.
Linje 223:
 
=== Henriks kroninger og Burgunds desertering ===
[[Henrik 6. af England|Henrik 6.]] var kronet som konge over England i [[Westminster Abbey]] den 5. november 1429 og som konge over Frankrig i [[Notre- Dame]] i Paris den 16. december 1431.<ref name=dnbgriffiths >{{harvnb|Griffiths|2004}}</ref>
 
[[Fil:Siege orleans.jpg|thumb|200px|left|Det første vestlige billede af en kanon i kamp: [[Belejringen af Orléans]] i 1429.]]