I 1400-tallet blev Plantagenetterne besejret af [[Frankrig]] under [[hundredeårskrigen]], og blev plaget af sociale, politiske og økonomiske problemer. Opstand og oprør, der var udløst af benægteles af utallige friheder, blev almindeligt. Den engelske adel lavede private hære og blev involveret i private stridigheder, og de trodsede åbenlyst [[Henrik 6. af England|Henry 6.]]
En rivalisering mellem to af husets grene fra henholdsvis [[JarlHertug af York|York]] og [[Hertugdømmet Lancaster|Lancaster]] endte med [[rosekrigene]], der var en flere årtier lang konflikt om den engelske krone, der kulminerede i [[slaget ved Bosworth Field]] i 1485, hvor Plantagenets greb om magten og den [[England i middelalderen|engelske middelalder]] sluttede med Richard 3.'s død. [[Henrik 7. af England|Henrik 7.]], der var fra huset Lancaster, blev konge af England, og to år senere giftede han sig med [[Elizabeth af York]], hvorved rosekrigene blev endeligt afsluttet, og det gav anledning til at [[Huset Tudor|tudordynasiet]] kunne tage magten. Tudorne arbejde på at centralisere den engelske kongemagt, hvilket gjorde at de kunne undgå nogle af de problemer som huset Plantagenets herskere havde oplevet. Den efterfølgende stabilitet ledte til den [[engelske renæssance]] og fremkomsten af det tidlige moderne [[Storbritannien]].
