I.G. Farben: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjelly2 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Tjelly2 (diskussion | bidrag) m artiklen opdelt i afsnit |
||
Linje 48:
}}
[[Fil:IGFarbenGoetterrat.jpg|thumb|left|Bestyrelsen i I.G. Farben, "''Der Rat der Götter''" ("Gudernes Råd"), maleri af [[Hermann Gröber]] ([[1926]]).]]
[[Fil:Heinrich Himmler, IG Farben Auschwitz plant, July 1942.jpeg|thumb|left|[[Himmler]] (nr 2 fra venstre) besøger I.G. Farbens slavelejr "I.G. Auschwitz", juli [[1942]].]]▼
'''I.G. Farben''' (Interessen Gemeinschaft Farbenindustrie), var en [[Tyskland|tysk]] [[kemi]]- og medicinalkoncern, bestående af selskaberne [[Bayer]], [[BASF]] og [[Hoechst]] samt en række mindre selskaber. Koncernen var ifølge dokumenterne fra Nürbergprocessen "en integreret del" af det nazistiske regime i Tyskland fra 1933 til 1945, og den øverste ledelse blev efter krigen dømt for krigsforbrydelser, plyndring, drift af koncentrationslejre og slaveri.<ref>[http://www.profit-over-life.org/ - IG Farben: Official Records from the Nuremberg War Crimes Trials] - Online Academy: profit-over-life</ref><ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref><ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/verdens-mest-foragtede-firma-lukker-og-slukker - Verdens mest foragtede firma lukker og slukker] - Berlingske, 22. august 2011</ref> ▼
'''I.G. Farben''' (Interessen Gemeinschaft Farbenindustrie), var en [[Tyskland|tysk]] [[kemi]]- og medicinalkoncern, bestående af medicinalselskaberne [[Bayer]] og [[Hoechst]], kemiselskabet [[BASF]], samt en række mindre selskaber.
I.G.Farbens strategiske samarbejde med nazipartiet besegledes ifølge Nürnberg-dokumenterne, før nazisterne kom til magten. Det fremgik under retssagen bl.a. i form af en pengegave på 400.000 rigsmark fra I.G.Farbens finansafdeling til nazipartiets hemmelige fond, "The National Trust Fund", foretaget den 27. februar 1933.<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/documents.html - Just one of tens of thousands of breathtaking documents] - Online Academy: profit-over-life</ref> Overførslen fandt sted samme dag som [[rigsdagsbranden]] - en uge før det tyske valg 5. marts, og fire uger før [[Bemyndigelsesloven|nazisternes egentlige magtovertagelse]] den 24. marts 1933.<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/reichstag.html - On February 27, 1933] - Online Academy: profit-over-life</ref>▼
▲
Efter [[NSDAP|nazisternes]] [[Bemyndigelsesloven|magtovertagelse]] udspilledes det tætte samarbejde med nazistyret. Alle koncernens aktiviteter var synkroniserede med naziregimets planer om opbygning af militæret til aggressiv krig i den hensigt at opnå overherredømme i Europa. I.G.Farbens øverste ledelse havde ifølge retsdokumenterne et afgørende ord overfor regimet i beslutningerne om, hvilke lande den tyske hær skulle invadere, sådan at koncernen smertefrit kunne overtage sine konkurrenter i nabolandene samt disse landes miner, råstoffer og kemivirksomheder. Disse blev overbragt til I.G.Farben kvit og frit af værnemagten umiddelbart efter de tyske militære invasioner.<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/zusammenarbeit_zwischen_der_ig_farben_und_dem_nsregime - The Cooperation between I.G. Farben and the Nazi Regime] - The Norbert Wollheim Memorial</ref> ▼
▲I.G.Farbens strategiske samarbejde med nazipartiet besegledes ifølge Nürnberg-dokumenterne, før nazisterne kom til magten. Det fremgik under retssagen bl.a. i form af en pengegave på 400.000 rigsmark fra I.G.Farbens finansafdeling til nazipartiets hemmelige fond, "The National Trust Fund", foretaget den 27. februar 1933
I 1920'erne havde koncernen desuden erhvervet [[patent]]et på [[Insektmiddel|insektmidlet]] [[Zyklon B]], og leverede denne [[giftgas]] i krystalform til naziregimet, der tog Zyklon B i anvendelse til drab på fangerne i [[udryddelseslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]. I.G.Farben drev desuden sine egne lejre, slavelejren I.G. Auschwitz og koncentrationslejren Buna/Monowitz.<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/home - The Norbert Wollheim Memorial]</ref>▼
Overførslen fandt sted samme dag som [[rigsdagsbranden]] - en uge før det tyske valg 5. marts, og fire uger før [[Bemyndigelsesloven|nazisternes egentlige magtovertagelse]] den 24. marts 1933.<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/reichstag.html - On February 27, 1933] - Online Academy: profit-over-life</ref>
I.G. Farben havde frem til [[USA]]'s indtræden i anden verdenskrig et nært samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder [[Standard Oil]] og [[DuPont]], hvilket ifølge Nürnberg-dokumenterne forsinkede de amerikanske selskabers udvikling af syntetisk gummi, så Tyskland stod stærkere militært end sine modstandere ved krigens udbrud.<ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref> Under krigen tvang I.G.Farben desuden ledelsen af virksomheden [[Norsk Hydro]].<ref>[https://www.dn.no/hydro-i-nazi-samarbeid/1-1-499112 - Hydro i nazi-samarbeid] Dagens Næringsliv, 2004</ref> til at indgå i et for Norsk Hydro skadeligt medejerskab i virksomheden Nordisk Lettmetall S/A. I.G.Farben-ledelsen blev dømt for dette forhold under punktet plyndring af fremmede virksomheder.▼
== Samarbejde med naziregimet ==
▲Efter [[NSDAP|nazisternes]] [[Bemyndigelsesloven|magtovertagelse]] udspilledes det tætte samarbejde med
▲[[Fil:Heinrich Himmler, IG Farben Auschwitz plant, July 1942.jpeg|thumb|left|[[Himmler]] (nr 2 fra venstre) besøger I.G. Farbens slavelejr "I.G. Auschwitz", juli [[1942]].]]
▲I 1920'erne havde koncernen desuden erhvervet [[patent]]et på [[Insektmiddel|insektmidlet]] [[Zyklon B]], og leverede denne [[giftgas]] i krystalform til naziregimet, der tog Zyklon B i anvendelse til drab på fangerne i [[udryddelseslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]. I.G.Farben drev desuden sine egne lejre, slavelejren I.G. Auschwitz og koncentrationslejren Buna/Monowitz
▲I.G. Farben havde frem til [[USA]]'s indtræden i anden verdenskrig et nært samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder [[Standard Oil]] og [[DuPont]], hvilket ifølge Nürnberg-dokumenterne forsinkede de amerikanske selskabers udvikling af syntetisk gummi,
== Nürnberg dommen ==
Koncernen blev opløst af de allierede efter [[anden verdenskrig]], og 13 ud af 23 anklagede medlemmer af I.G.Farben-ledelsen blev idømt fængselsstraffe ved Nürnberg-
Den ene af de tre dommere og reservedommeren i sagen ønskede også de anklagede dømt for planlægning og initiering af krig og konspiration imod freden, men de to dommere, som udgjorde flertallet i dommerkollegiet, frikendte dem for dette, idet de ikke mente det bevist, at I.G.Farben-ledelsen agerede på eget initiativ. De 13 dømte fik herefter mellem otte og to års fængsel.<ref>[http://www.wollheim-memorial.de/files/1060/original/pdf_Karl_Heinz_Roth_Case_VI_The_IG_Farben_Trial_at_Nuremberg.pdf - Karl Heinz Roth: The I.G.Farben trial] - J.W. Goethe Universität, 2010</ref><ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/nuernberger_prozess_gegen_ig_farben_194748 - The I.G.Farben trial in Nuremberg (1947/48)] - Norbert Wollheim Memorial</ref><ref>[http://www.wollheim-memorial.de/files/1025/original/pdf_Case_VI_Convictions.pdf - Defendants in the I.G. Farben Trial in Nuremberg: Convictions, Prison Terms, and Dates of Release ] - Wollheim Memorial</ref>
== Øvrige aktiviteter ==
I.G.
▲I.G. Farben var i sin storhedstid verdens største kemi- og medicinalselskab, og den fjerdestørste industrikoncern i verden (efter [[General Motors]], [[U.S. Steel]] og [[Standard Oil]]).
== Efter Nürnberg ==
▲I.G. Farben blev grundlagt [[juledag]] i [[1925]] ved en [[fusion]] mellem [[BASF]] (27,4%), [[Bayer AG|Bayer]] (27,4%), [[Hoechst]] (27,4%), [[Agfa]] (9,0%), Chemische Fabrik Griesheim-Elektron (6,9%) og Chemische Fabrik vorm. Weiler Ter Meer (1,9%). Koncernen blev indtil den økonomiske krise i 1929 betragtet som et nationalt [[symbol]] på [[Weimarrepublikken]]s genrejsning efter det økonomiske kaos, der fulgte i kølvandet på [[Det tyske kejserrige|kejserrigets]] nederlag i [[første verdenskrig]].
Efter Nürnbergprocessen blev I.G. Farben i [[1951]] opsplittet, og de oprindelige selskaber blev udskilt fra koncernen. De nuværende selskaber fra I.G. Farben er de samme som tidligere - kemiselskaberne [[Agfa]] og [[BASF]], samt medicinalselskaberne [[Bayer]] og [[Hoechst]] (i dag [https://www.sanofi.
▲Paradoksalt nok leverede koncernens forskere væsentlige bidrag til mange områder indenfor kemien: [[Otto Bayer]] udviklede fremstillingsmetoden til [[polyurethan]] i [[1937]], og flere af virksomhedens forskere modtog [[Nobelprisen]], herunder [[Carl Bosch]] og [[Friedrich Bergius]] ([[Nobelprisen i kemi]], [[1931]]), [[Gerhard Domagk]] ([[Nobelprisen i medicin]] ([[1939]]) og [[Kurt Alder]] (kemi, [[1950]]).
Flere af de dømte I.G.Farben-ledere vendte tilbage til deres virksomheder efter udstået straf. Den dømte I.G.Farben-direktør, Fritz ter Meer, som fik syv års fængsel i Nürnberg, blev senere bestyrelsesformand i Bayer AG, og selskabet ærer ham stadig efter hans død - under stærk kritik fra jødiske organisationer <ref>[http://www.cbgnetwork.org/1695.html - Bayer honours war criminal Fritz ter Meer] cbgnetwork.org</ref>.
▲Efter Nürnbergprocessen blev I.G. Farben i [[1951]] opsplittet og de oprindelige selskaber udskilt fra koncernen. De nuværende selskaber fra I.G. Farben er de samme som tidligere - kemiselskaberne [[Agfa]] og [[BASF]], samt medicinalselskaberne [[Bayer]] og [[Hoechst]] (i dag [https://www.sanofi.com/ Sanofi]).
== Noter ==
| |||