I.G. Farben: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjelly2 (diskussion | bidrag) m artiklen opdelt i afsnit |
Tjelly2 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 53:
Koncernen var ifølge dokumenterne fra Nürnbergprocessen "en integreret del" af det nazistiske regime i Tyskland fra 1933 til 1945, og den øverste ledelse af I.G.Farben blev efter 2. verdenskrig dømt for krigsforbrydelser, plyndring af konkurrerende virksomheder i de tysk-besatte områder, samt oprettelse og drift af koncentrationslejre og slavelejre under umenneskelige forhold. <ref>[http://www.profit-over-life.org/ - IG Farben: Official Records from the Nuremberg War Crimes Trials] - Online Academy: profit-over-life</ref><ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref><ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/verdens-mest-foragtede-firma-lukker-og-slukker - Verdens mest foragtede firma lukker og slukker] - Berlingske, 22. august 2011</ref>
I.G.Farbens strategiske samarbejde med nazipartiet besegledes ifølge Nürnberg-dokumenterne, før nazisterne kom til magten. Det fremgik under retssagen bl.a. i form af en pengegave på 400.000 rigsmark fra I.G.Farbens finansafdeling til nazipartiets hemmelige fond, "The National Trust Fund", foretaget den 27. februar 1933. <ref>[http://www.profit-over-life.org/about/documents.html - Just one of tens of thousands of breathtaking documents] - Online Academy: profit-over-life</ref>
Overførslen fandt sted samme dag som [[rigsdagsbranden]] - en uge før det tyske valg 5. marts, og fire uger før [[Bemyndigelsesloven|nazisternes egentlige magtovertagelse]] den 24. marts 1933.<ref>[http://www.profit-over-life.org/about/reichstag.html - On February 27, 1933] - Online Academy: profit-over-life</ref>
Linje 59:
== Samarbejde med naziregimet ==
Efter [[NSDAP|nazisternes]] [[Bemyndigelsesloven|magtovertagelse]] udspilledes det tætte samarbejde med naziregimet. Alle koncernens aktiviteter var, ifølge de amerikanske anklagere under Nürnberg-processen, synkroniserede med naziregimets planer om opbygning af militæret til aggressiv krig i den hensigt at opnå overherredømme i Europa. I.G.Farbens øverste ledelse havde ifølge retsdokumenterne et afgørende ord i beslutningerne om, hvilke lande den tyske hær skulle invadere, sådan at koncernen smertefrit kunne overtage sine konkurrenter i nabolandene samt disse landes miner, råstoffer og kemivirksomheder. Disse konkurrerende virksomheder blev overbragt til I.G.Farben kvit og frit af værnemagten umiddelbart efter de tyske militære invasioner i Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen, Frankrig, Norge og Sovjetunionen. <ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/zusammenarbeit_zwischen_der_ig_farben_und_dem_nsregime - The Cooperation between I.G. Farben and the Nazi Regime] - The Norbert Wollheim Memorial</ref>
[[Fil:Heinrich Himmler, IG Farben Auschwitz plant, July 1942.jpeg|thumb|left|[[Himmler]] (nr 2 fra venstre) besøger I.G. Farbens slavelejr "I.G. Auschwitz", juli [[1942]].]]
I 1920'erne havde koncernen desuden erhvervet [[patent]]et på [[Insektmiddel|insektmidlet]] [[Zyklon B]], og leverede denne [[giftgas]] i krystalform til naziregimet, der tog Zyklon B i anvendelse til drab på fangerne i [[udryddelseslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]. I.G.Farben drev desuden sine egne lejre, slavelejren I.G. Auschwitz og koncentrationslejren Buna/Monowitz. <ref>[http://www.wollheim-memorial.de/en/home - The Norbert Wollheim Memorial]</ref>
I.G. Farben havde frem til [[USA]]'s indtræden i anden verdenskrig et nært samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder [[Standard Oil]] og [[DuPont]], hvilket ifølge Nürnberg-dokumenterne forsinkede de amerikanske selskabers udvikling af syntetisk gummi, sådan at Tyskland stod stærkere militært end sine modstandere ved krigens udbrud.<ref>[https://digitalcommons.law.uga.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1000&context=nmt6 - Trial 6, 1947: Indictment, I.G. Farben Case] - School of Law, University of Georgia</ref> Under krigen tvang I.G.Farben desuden ledelsen af virksomheden [[Norsk Hydro]] <ref>[https://www.dn.no/hydro-i-nazi-samarbeid/1-1-499112 - Hydro i nazi-samarbeid] Dagens Næringsliv, 2004</ref> til at indgå i et for Norsk Hydro skadeligt medejerskab af virksomheden Nordisk Lettmetall S/A. I.G.Farben-ledelsen blev dømt for dette forhold under punktet plyndring af fremmede virksomheder.
Linje 85:
Efter Nürnbergprocessen blev I.G. Farben i [[1951]] opsplittet, og de oprindelige selskaber blev udskilt fra koncernen. De nuværende selskaber fra I.G. Farben er de samme som tidligere - kemiselskaberne [[Agfa]] og [[BASF]], samt medicinalselskaberne [[Bayer]] og [[Hoechst]] (i dag [https://www.sanofi.de/de/sanofi-in-deutschland/hoechst-gmbh// Sanofi-Aventis]).
Flere af de dømte I.G.Farben-ledere vendte tilbage til deres virksomheder efter udstået straf. Den dømte I.G.Farben-direktør, Fritz ter Meer, som fik syv års fængsel i Nürnberg, blev senere bestyrelsesformand i Bayer AG, og selskabet ærer ham stadig efter hans død - under stærk kritik fra jødiske organisationer. <ref>[http://www.cbgnetwork.org/1695.html - Bayer honours war criminal Fritz ter Meer] cbgnetwork.org</ref>
== Noter ==
| |||