Lipopolysaccharid: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) →Immunresponset: link |
Rettelser af galleri, fjerne iw-link til en.wiki, samt indsætter {{tl|km}} på opfordring fra Bruger:Drlectin |
||
Linje 1:
[[File:LPS.svg|thumb|200px|Skitse af den molekylære struktur af lipopolysaccharide]]▼
[[image:CoreOligo.svg|thumb|right|LPS med detaljerne i kernen fra ''[[Escherichia coli]]'' ]]▼
[[File:Kdo2-lipidA.png|thumb|right|Glycolipidstrukturen af KDO<sub>2</sub>-Lipid A. {{red|KDO<sub>2</sub> (del af kernen)}}, {{blue|di-glucosamin}}, acyl-kæder og {{green|phosphat-grupper}}.]]▼
[[File:LPS-Assembly.svg|thumb|Samlingen af LPS-molekyler: O-enheder translokeres over den indre membran af protein Wzx, polymeriseres af Wzy med kædelængden bestemt af Wzz og ligeres af WaaL til kernen, som blev translokeret af MsbA]]▼
[[File:LPS-Transport.svg|thumb|Komplette LPS-molekyler transporteres over periplasmaet og den ydre membran af proteinerne▼
[[File:Toll-like receptor pathways revised.jpg|thumbnail|right|Mekanismen bag aktiveringen af Toll-like receptor-4 og [[signaltransduktion]]en der starter det innate immunrespons]] ▼
'''Lipopolysaccharider''', '''LPS''', '''lipoglycaner''' eller '''endotoksiner''' er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre [[membran]] af [[gram-negative bakterier]]. LPS er store molekyler bestående af Lipid A, et [[lipid]] forankret i den ydre membran og et polysaccharid sammensat af tre dele: O-antigen, ydre kerne og indre kerne (se billederne).
Line 18 ⟶ 4:
== Generelt ==
LPS er hovedkomponenten i den ydre [[membran]] af [[gram-negative bakterier]],{{km}} hvilket bidrager betragteligt til bakteriens strukturelle integritet og beskytter membranen mod visse typer kemiske angreb.{{km}} LPS øger også den negative ladning af cellemembranen og hjælper med at stabilisere den samlede membranstruktur.{{km}} Det er af afgørende betydning for mange gram-negative bakterier, som dør, hvis LPS er muteret eller fjernet.{{km}}▼
De gram-negative bakterier danner deres LPS på den indre membran, transporterer det igennem periplasmaet og translokerer det igennem den ydre membran (se billederne).{{km}}▼
▲LPS er hovedkomponenten i den ydre [[membran]] af [[gram-negative bakterier]], hvilket bidrager betragteligt til bakteriens strukturelle integritet og beskytter membranen mod visse typer kemiske angreb. LPS øger også den negative ladning af cellemembranen og hjælper med at stabilisere den samlede membranstruktur. Det er af afgørende betydning for mange gram-negative bakterier, som dør, hvis LPS er muteret eller fjernet.
▲De gram-negative bakterier danner deres LPS på den indre membran, transporterer det igennem periplasmaet og translokerer det igennem den ydre membran (se billederne).
==O-serotyper==
O-kæden er eksponeret på den yderste overflade af bakteriecellen og er som en følge heraf et mål for [[immunsystemet]].{{km}} Den kemiske opbygning af O-kæden varierer fra bakterie til bakterie og giver serospecifiteten. For eksempel er der over 196 forskellige O-antigenstrukturer produceret af forskellige ''E. coli''-stammer.{{km}} O-kæden er opbygget af 50-100 enheder bestående af en aller flere monosaccharider, og der er stor variation mellem bakteriestammerne i kombinationen, positionen, stereokemien, bindingerne og tilstedeværelsen eller fraværet af andre enheder end saccharider.{{km}} Bakterier uden eller med kortkædet LPS har sædvanligvis en ydre membran, der er mere gennemtrængelig for hydrofobe antibiotika.{{km}} ▼
▲O-kæden er eksponeret på den yderste overflade af bakteriecellen og er som en følge heraf et mål for [[immunsystemet]]. Den kemiske opbygning af O-kæden varierer fra bakterie til bakterie og giver serospecifiteten. For eksempel er der over 196 forskellige O-antigenstrukturer produceret af forskellige ''E. coli''-stammer.
O-serotyperne af bakterier blev etableret af Fritz Kauffmann og udarbejdet af [[Ida Ørskov]] og Frits Ørskov på [[Statens Seruminstitut]].<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC414020 Serology, chemistry, and genetics of O and K antigens of Escherichia coli. Bacteriol. Rev. 1977]</ref>
== Kernen ==
Kernen kaldes også “core-domænet” og er altid en oligosaccharidkomponent af 9-12 [[saccharid]]er, der er knyttet direkte til Lipid A.{{km}} Den kan almindeligvis deles op i den ydre og indre kerne på basis af hhv. sukkerarterne heptose og KDO, 3-deoxy-D-manno-oct-2-ulosonsyre (også kendt som keto-deoxyoctulosonat).
LPS-kernen af mange bakterier indeholder også ikke-kulhydratbestanddele, såsom phosphat, aminosyrer og ethanolamin-forbindelser.{{km}}▼
▲Kernen kaldes også “core-domænet” og er altid en oligosaccharidkomponent af 9-12 [[saccharid]]er, der er knyttet direkte til Lipid A. Den kan almindeligvis deles op i den ydre og indre kerne på basis af hhv. sukkerarterne heptose og KDO, 3-deoxy-D-manno-oct-2-ulosonsyre (også kendt som keto-deoxyoctulosonat).
▲LPS-kernen af mange bakterier indeholder også ikke-kulhydratbestanddele, såsom phosphat, aminosyrer og ethanolamin-forbindelser.
==Lipid A==
Lipid A er den komponent af et endotoxin, der er ansvarlig for gram-negative bakteriers toksicitet.{{km}} Detekteringen af både lipid A og O-antigen af det humane immunsystem kan være kritisk for starten af immunresponset på en gram-negativ infektion og for den efterfølgende vellykkede bekæmpelse af infektionen.{{km}} ▼
Lipid A består af to [[glucosamin]]-enheder, i en β (1 → 6) binding, med seks tilknyttede [[acyl]]kæder, [[fedtsyre]]r, og indeholder desuden en phosphatgruppe på hvert kulhydrat.{{km}} Det er acylkæderne derer forankret i membranen. Lipid A fra ''E. coli'' har som et eksempel typisk fire C14 hydroxyacyl-kæder bundet direkte til glucosaminerne og en C14 og en C12 bundet til beta-hydroxygrupperne (se billedet).
▲Detekteringen af både lipid A og O-antigen af det humane immunsystem kan være kritisk for starten af immunresponset på en gram-negativ infektion og for den efterfølgende vellykkede bekæmpelse af infektionen.
▲Lipid A består af to [[glucosamin]]-enheder, i en β (1 → 6) binding, med seks tilknyttede [[acyl]]kæder, [[fedtsyre]]r, og indeholder desuden en phosphatgruppe på hvert kulhydrat. Det er acylkæderne derer forankret i membranen. Lipid A fra ''E. coli'' har som et eksempel typisk fire C14 hydroxyacyl-kæder bundet direkte til glucosaminerne og en C14 og en C12 bundet til beta-hydroxygrupperne (se billedet).
==Immunresponset==
Mange af LPS’ immunaktiverende egenskaber kan tilskrives lipid A-enheden.{{km}}{{hvorfor}} Det er meget stærkt stimulerende for immunsystemet ved at aktivere immunceller selv ved ganske små
Primært er receptorerne TLR4 og CD14 plus MD-2 på celleoverfladen påkrævet for aktivering af det medfødte immunsystem ved erkendelse af LPS fra gramnegative bakterier. TLR4 / MD-2 systemets evne til at reagere specielt på Lipid A-art er klinisk vigtig.{{km}}▼
▲Mange af LPS’ immunaktiverende egenskaber kan tilskrives lipid A-enheden. Det er meget stærkt stimulerende for immunsystemet ved at aktivere immunceller selv ved ganske små concentrationer omkring picogram pr. Milliliter. De berørte immunceller er især [[monocyt]]ter, [[dendritcelle]]r, [[monocyt|makrofag]]er og [[B-celle]]r, og responset består i sekretion af pro-inflammatoriske [[cytokin]]er, [[nitrogenmonooxid]] og [[eicosanoid]]er
{{Gallery
|title=Lipopolysaccharid
|størrelse=200
▲Primært er receptorerne TLR4 og CD14 plus MD-2 på celleoverfladen påkrævet for aktivering af det medfødte immunsystem ved erkendelse af LPS fra gramnegative bakterier. TLR4 / MD-2 systemets evne til at reagere specielt på Lipid A-art er klinisk vigtig.
|Position=center
|lines=9
▲
▲
▲
▲
}}
== Henvisninger ==
{{reflist}}
| |||