Kernen: Forskelle mellem versioner

'''Kärnan''', på dansk '''Kernen''', er resterne af [[Helsingborg Slot]], i [[Helsingborg]] i [[Sverige]].

Man siger endda, at den franske ekspert [[Sébastien Vauban]] tog ved lære af dembefæstningen.

'''Kärnans''' oprindelse og alder er uklar. Ifølge [[Arild Huitfeldt]] i "Danmarckis Rigis Krønicke" byggede den danske sagnkonge [[Frode Fredegod]] allerede år 1 efter Kristus '''Kernen''' som blev grundstenen til Helsingborg. Præsten [[Sthen Jacobsen]] som omkring 1680 skrev "[[Den Nordiske Kriigs Krønicke]]", [[Skånelandene]]s sidste bidrag til den danske litteratur, påpeger, at '''Kernen''' anses ''"at være den ældste bygning udi ald Skaane, och att være bygt udi kong Frode Fredegods tiid, som regierede der Christus bleff föd til verden; huor om findiss dette gamle vers:''

BiskopenBiskoppen i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[Mogens Madsen]], der var født i Helsingborg og søn af byens borgmester, [[Mads Pedersen Tøndebinder]], læste i 1500-tallet nævnte tekst over porten til borgen. Med sagnet er det dog naturligvis det samme problem som med andre sagn – det er en god historie, men savner påvisligpåviselig forankring i virkeligheden.

Det antages, at detder allerede i vikingetid er bygget en befæstning på landborgen for at beskytte overfarten mellem Sjælland og Skåne. Ifølge [[Adam af Bremen]] fandtes omkring år 1070,'''Fed tekst''' mange overfarter fra Sjælland til Skåne, men den korteste var ved Helsingborg. Han påpeger også, at traktenområdet deromkring er et vellidteftertragtet tilhold for sørøvere.

Helsingborgs betydning som kommunikationssted kan også ses af, at mange betydningsfulde landsvejelandeveje stråler sammenmødes her, bl.a. fra den svenske grænse (i dag grænsen mellem Skåne og [[Småland]]) i nord, og de danske ærkebispers by [[Lund (Sverige)|Lund]] i syd.

Den gamle befæstning på landborgen erstattes i 1100-tallet af en tårnborg af sandsten. Det runde fæstningstårns grundmure findes markeret i terrænet og kan ses vest for den nuværandenuværende Kernen, som blev opført ca. [[1313]]-[[1318]] af [[Erik Menved]] (som ocksåogså fejrede sit bryllup her i 1296).

Kernen var en af Danmarks vigtigste borge, hvisom ikke den allervigtigste, og eten værdifuldtværdifuld brik i magtkampen i det nordlige [[Europa]]. På Kernen har mange danske konger hersket;resideret: bl.a. [[Christoffer 3. af Bayern]] som også døde her i [[1448]].

Til Helsingborg kaldte kongen "rigets bedste mænd" til [[danehof]] på '''Kernen''' i [[1283]] og flere gange i begyndelsen af 1300-tallet. Ved midten af 1300'erne blev istedetde så kaldtesåkaldte [[herredag]]e Danmarks højeste besluttende forsamling. Også disse blev afholdt flere gange i Helsingborg.

For [[Øresundstold]]en spillede '''Kernen''' sammen med [[Kronborg]] en vigtig rolle. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. [[Jon Jensen Kolding]] skriver f.eks. i sin Danmarksbeskrivningdanmarksbeskrivelse i [[1594]] om Kronborg og Kernen: ''"På bægge sider af Sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, hvilke er opført der til skræk og advarsel for skibe som forsøger stikke af forbi sundstolden"''.

VedPå tidenRoskildefredens fortid Roskildefreden var [[Ove Gjedde]], der grundlagde den danske koloni [[Trankebar]] på Indiens sydøstkyst, lensmand på Kärnan.

Da [[Christian 5.]] indledte [[Skånske Krig]] i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder, lod man hejse enet gigantisk [[Dannebrog]] (17 meter langlangt og 7 meter bredbredt!) på Kernens tag for attat vise for omverdenomverdenen, at Skånelandene endelig var kommet tilbage til sit gamle fædreland.

Helsingborgs kæmpe Dannebrog kan stadig den dag i dag ses på Armemuseum i Stockholm.

Karl XI lod efter [[Skånske Krig]] det meste af fæstningen rive ned med undtagelse af tårnet. Årsagen til det var, at man bl.a. skulle hejse et enormt svensk flag så højt som muligmuligt over Helsingborg, for at vise for omverdenomverdenen, at Skånelandene for "evinnerlig tid" hørte til Sverige. Alle skibe i Sundet, som passerede Helsingborg, var skyldig at hilse dendet svenske flag på Kernen med kanonsalut.

Kernen stod som ruin og forfaldt i 200 år, men blev restaureret i slutningen af 1800-tallet. Ved restaureringen blev den dog "gotificeret" med en krenelering, og foran tårnet blev de store terassetrapperterrassetrapper opført i [[1903]].