Indien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
tilrettet lidt i afsnit om Delhisultanatet
Linje 456:
Den klassiske tidsalder i Indien begyndte med genfødelsen i nord under [[Harsha]]s erobringer i det 7. århundrede og endte med [[Vijayanagarariket]]s fald i syd på grund af tryk fra invasioner i nord i det 13. århundrede. Denne periode producerede noget af Indiens flotteste kunst, regnet som et kendetegn ved klassisk udvikling, og udviklingen af hovedretningernes system, åndelig og filosofisk, som fortsatte at være hinduisme, buddhisme og jainisme.
 
Kong Harsha af [[Kannauj]] formåede at forene det nordlige Indien under hans styre i det 7. århundrede efter kollapsen for Gupta-dynastiet. Hans kongerige kollapsede efter hans død. Fra det 7. til det 9. århundrede kæmpede tre dynastier om kontrollen i det nordlige Indien: [[pratiharaerne]] i [[Malwa]] og senere Kannauj, [[Pala-dynastiet|palaerne]] i [[Bengalen]] og [[rashtrakutaerne]] i Deccan. [[Sena-dynastiet]] skulle senere tage kontrol over kongeriget Pala, og pratiharaerne blev splittede i forskellige stater. Disse var de første af [[rajputerne]], en række kongeriger som formåede at overleve i en eller anden form i næsten et årtusinde frem til indisk uafhengighed fra briterne. Det første kendte Rajput-kongerige dukkede op i [[Rajasthan]] i det 6. århundrede, og mindre rajput-dynastier herskede senere over store dele af det nordlige Indien. En rajput fra [[Chauhan-dynastiet]], [[Prithviraj Chauhan]], var kendt for blodige konflikter mod det voksende islamskeislamiske sultanat. [[Shahi-dynastiet]] herskede over dele af det østlige Afghanistan, nordlige Pakistan og Kashmir fra midten af det 7. århundrede til begyndelsen af det 11. århundrede. Mens det nordlige koncept af panindisk imperium kollapsede i slutningen af Harshas imperium, flyttede idealet sig sydover.
 
[[Chalukyariket]] herskede over dele af det sydlige og centrale Indien fra 550 til 750 fra [[Badami]], [[Karnataka]] og igen fra 970 til 1.190 fra [[Basavakalyan|Kalyani]], Karnataka. [[Pallavaerne]] af Kanchi var deres samtidige længere mod syd. Med Chalukyarigets nedgang delte deres feudalherrer [[Hoysalas]] af [[Halebid]]u, [[Kakatiya]] af Warangal, [[Seuna Yadavas af Devagiri]] og en sydlig gren af [[Kalachuri]] det enorme Chalukyarige mellem sig omkring midten af det 12. århundrede.
Linje 465:
 
=== De islamiske sultanater ===
[[Fil:Qutab.jpg|thumb|[[Qutub-minareten]] i Delhi, bygget af [[Qutb-ud-din Aybak]], afden første sultan fra [[mamelukdynastiet i Delhi[[Delhisultanatet]].]]
 
Efter den [[islamiske erobring af Persien|arabiske invasion]] af Indiens gamle vestlige nabo, [[Perserriget|Persien]], var styrkerne i området ivrige efter at invadere Indien, som var den rigeste klassiske civilisation med blomstrende international handel og de eneste kendte [[diamant]]miner i verden. Efter modstand i nogen århundreder fra forskellig nordindiske kongedømmer, blev der etableret et kortlivet islamisk imperium ([[sultanat]]) som spredte sig tværs over det nordlige subkontinent i løbet af en periode på nogen århundreder. Men før de [[tyrkere|tyrkiske]] invasioner havde muslimske handelssamfund blomstret langs kysten i Sydindien, særlig i Kerala hvor de ankom i små antal, hovedsagelig fra den arabiske halvø gennem handelsforbindelser i Det Indiske Ocean. Men dette markerede introduktionen af en [[Abraham (bibelsk person)|abraham]]sk religion fra [[Mellemøsten]] i Sydindiens hinduistiske kultur, ofte i ren form. Senere blomstrede [[sultanatet Bahmani]] og [[Deccan-sultanatene]] i syd.
Linje 471:
==== Delhi-sultanatet ====
 
[[Arabere]]<ref>See P. Hardy's review of Srivastava, A. L. "The Sultanate of Delhi (Including the Arab Invasion of Sindh), A. D. 711-1526", appearing in ''Bulletin of the School of Oriental and African Studies'', University of London, Vol. 14, No. 1 (1952), s. 185-187.</ref>, tyrkere og [[afghanere]] invaderede i 12. og 13. århundrede dele af det nordlige Indien og etablerede [[sultanatet DelhiDelhisultanatet]] i begyndelsen af det 13. århundrede i områder, som rajputene tidligere havde holdt.<ref>[http://www.sfusd.k12.ca.us/schwww/sch618/Ibn_Battuta/Battuta's_Trip_Seven.html Battuta's Travels: Delhi, capital of Muslim India]</ref> Det efterfølgende [[mameluk-dynastiet i Delhi|mameluk-dynasti i Delhi]] formåede at erobre store dele af det nordlige Indien, omtrent modsvarende guptaernes områder, mens [[Khilji-dynastiet|Khiljiriget]] formåede at erobre det meste af det centrale Indien, men formåede ikke at erobre og forene det meste afhele subkontinentet. SultanatetUnder deltogsultanatet iopstod en periode med indisk kulturel renæssance. Den resulterende "indomuslimske" kulturfusion efterlod sig varige synkretistiske monumenter i arkitektur, musik, litteratur, religion og klædedragter. Det er formodet, at sproget [[urdu]] (som bokstaveligtbogstaveligt betyder "horde" eller "lejr" i forskellige tyrkiske dialekter) blev født under Delhi-sultanatets periodesultanatet som et resultat af blanding af de lokale sanskritsproglige prakritter med persisk-, tyrkisk- og arabisksprogede immigranterindvandrere under muslimernes herskere. Delhi-sultanatet er det eneste indomuslimske imperium, som fremmede et krav om at sættehavde en afkvindelig dehersker, nemlig kvindelige[[Radiyya herskereBegum]] på tronen i Indien, [[(Razia Sultan]]) (1236–1240).
 
En tyrkomongolsk erobrer, [[Timur Lenk]], begyndte en rejse, som startede i 1398 for at invadere sultan Nasir-u Din Mehmud af [[Tughlaq-dynastiet]] i den nordindiske by [[Delhi]].<ref>[http://www.gardenvisit.com/travel/clavijo/timurconquestofindia.htm Timur – conquest of India]</ref> Sultanens hær blev besejret den [[17. december]] [[1398]]. Timur gik ind i Delhi, og byen blev plyndret, ødelagt og efterladt i ruiner.