Prags borg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Links
m →‎Historie: rettet link
Linje 13:
I [[1541]] blev store dele af borgen ødelagt af en brand, men i den følgende tid blev nye bygninger opført. [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 1.]] lod sommerslottet [[Belvedere (Prag)|Belvedere]] opføre til sin hustru Anne, og en af hans efterfølgere, [[Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)|Rudolf 2.]], flyttede det tysk-romerske riges hovedstad fra [[Wien]] til Prag med borgen som centrum. Rudolf var meget kunst- og videnskabsinteresseret, og han tiltrak en række personligheder fra hele Europa, blandt andet [[Tycho Brahe]] og [[Johannes Kepler]]. Kongeslottets nordlige fløj med den spanske hall blev grundlagt af Rudolf for at huse hans skattede kunstsamling.
 
I [[1618]] fandt den anden såkaldte [[defenestration|udsmidning]] sted, da [[protestantisme|protestantiske]] adelsmænd gjorde oprør mod de [[katolicisme|katolske]] [[Huset Habsburg|habsburger]]e. De trængte ind på borgen og kastede kejserens statholdere og en sekretær ud ad vinduet. Ofrene reddede livet, da de landede i en bunke affald, men episoden blev optakten til [[trediveårskrigen]] og afsluttede Bøhmens selvstændighed. Under krigen skete der store skader på borgen, og mange af Rudolfs kunstgenstande blev stjålet af [[Sverige|svenske]] krigsmænd. I en årrække herefter forfaldt borgområdet, og fattige folk fik tilladelse til at bygge småhuse bag murene.
 
Borgen blev standsmæssigt genopbygget i starten af det [[18. århundrede]] på foranledning af dronning [[Maria Theresia af Østrig]], og derfor er slottet udadtil præget af den på den tid herskende [[nyklassicisme|nyklassicistiske]] stil. Slottet havde ikke den store politiske betydning i de følgende par århundreder, før det blev regeringssæde i [[1918]] ved Tjekkoslovakiets selvstændighed. I den forbindelse blev der foretaget en del renoveringer af blandt andet haverne. Under den [[Nazityskland|nazistiske]] besættelse under [[anden verdenskrig]] fungerede borgen som hovedkvarter for rigsprotektor [[Reinhard Heydrich]]. Efter krigen, hvor [[kommunisme|kommunisterne]] overtog magten, blev borgen igen centrum for Tjekkoslovakiets regering. Efter [[fløjlsrevolutionen]] og landets opdeling fortsatte borgen som sæde for Tjekkiets præsident.