Antikythera-mekanismen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sprog
sprogret
Linje 3:
[[Fil:NAMA Machine d'Anticythère 1.jpg|thumb|250px|Antikythera-mekanismen, som den ser ud i dag.]]
 
'''Antikythera-mekanismen''' er en [[Artefakt (arkæologi)|artefakt]] fra antikken på størrelse med en skotøjsæske, som man i lang tid ikke vidste hvad var. Den indeholder mere end 30 [[tandhjul]] og drejeskiver og den er i dag delt i tre hovedstykker og nogle mindre fragmenter. Herudover er denDen fyldtbærer medmange græske inskriptioner.
 
Den blev fundet i [[Antikythera-skibsvrag]]et ud for den [[Græsk]]e ø [[Antikythera]] mellem [[Kythera]] og [[Kreta]].
 
[[Skibsvrag]]et blev opdaget i år [[1900]] i en dybde på omkring 43&nbsp;m , og mange statuer og andre tingandet blev hentet op af svampedykkere. Skibet er dateret til at være sunket [[87 f.Kr.]]-[[80 f.Kr.]]. Det er muligt at Antikythera-mekanismen er endnu ældre.<ref>[http://www.newscientist.com/blogs/shortsharpscience/2009/07/jo-marchant-consultant-from-sw.html July 29, 2009, newscientist.com: World's first computer may be even older than thought]</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/100255 31. jul 2009, ing.dk: Romersk erobring gør verdens ældste computer endnu ældre] Citat: "...Således mener Jones, at Antikythera må være skabt senest i starten af det andet århundrede f.v.t...."</ref> Den [[17. maj]] [[1902]] opdagede [[arkæolog]]en [[Spyridon Stais]] at et af stenstykkerne havde tandhjul indlejret.
 
Mekanismen er en af de ældste kendte [[tandhjul]]smekanismer. Den ældste er formentligt [[Sydpegende Hestevogn|Den Sydpegende Hestevogn]]. Delene er små og kompleksiteten er sammenlignelig med et [[Ur (kronometer)|ur]] lavet i det [[18. århundrede]].
Linje 13:
<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=DiQSHiAYt98 Antikythera Mechanism Part 1: by Nature Video]</ref>
<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=znM0-arQvHc Antikythera Mechanism Part 2: by Nature Video]</ref>
Den er lavet af [[bronze]] og monteret i en træramme. Den har undret videnskabs- og [[teknologi]]-historikere siden dens opdagelseopdagelsen.
 
Den mest accepterede teori forom mekanismens funktion er, at den viser, hvordan mange af vores [[solsystem]]s legemer bevægede sig i forhold til hinanden og visse [[stjerne]]r (se også [[Jens Olsens Verdensur]]). Faktisk kan man bl.a. se solens og månens vandring over [[dyrekreds]]en, og de [[Ægyptisk kalender|ægyptiske kalender]] månedsnavne kan aflæses. På det tidspunkt kendte man mindst 5fem [[planet]]er, [[solen]] og [[månen]]. Mekanismen blev sandsynligvis drevet af et håndsving.
Den originale mekanisme er udstillet i ''[[National Archaeological Museum in Athens]]'' i Bronze samlingenbronzesamlingen sammen med en [[replika]]. En anden replikakopi er i ''[[American Computer Museum]]'' i [[Bozeman (Montana)|Bozeman, i Montana]].
 
== Rekonstruktioner ==
[[Fil:NAMA Machine d'Anticythère 6.jpg|thumb|right|Moderne rekonstruktion.]]
Mekanismen er blevet rekonstrueret talrige gange og viser, at den faktisk virkede. I 2010 i [[lego]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=RLPVCJjTNgk youtube.com: Lego Antikythera Mechanism]</ref>
 
Rekonstruktionerne underbygger nævnelsen af sådanne ting i antikkens tekster. [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] skrev i det [[1. århundrede f.Kr.]], at "vores ven [[Poseidonios]] for nylig har konstrueret et instrument, som ved hver omdrejning, kan vise solens, månens og de 5fem planeters bevægelse". Sådanne apparater nævnes også andre steder og dette støtter formodningen om, at der i antikken var en græsk tradition for kompleks mekanisk teknologi, som senere blev overleveret via den arabiske verden.
 
== Igangværende forskning ==
Antikythera-mekanismen bliver pt. studeret under ''The Antikythera Mechanism Research Project''.<ref>[http://www.antikythera-mechanism.gr The Antikythera Mechanism Research Project]</ref>, som er et fælles forskningsprogram mellem ''[[Cardiff University]]'', ''the [[National and Kapodistrian University of Athens]]'', ''the [[Aristotle University of Thessaloniki]]'', ''the [[National Archaeological Museum of Athens]]'', X-Tek Systems UK<ref>[http://www.xtekxray.com X-Tek Systems UK]</ref> og [[Hewlett-Packard]] USA, finansieret af ''[[Leverhulme Trust]]'' og ''the Cultural Foundation of the [[National Bank of Greece]]''.
 
Apparatets undersøgelse forudsatte, at den ikke blev flyttet fra [[museet]], så [[Hewlett-Packard]]<ref>[http://www.hpl.hp.com/research/ptm/antikythera_mechanism/index.html research team]</ref> byggede en 8 tons tung 3D [[røntgen]]-scanner omkring mekanismen, kaldet "PTM Dome". Billederne bliver processeret ved at anvende ''400kV microfocus computerised tomography''<ref>[http://www.xtekxray.com/antikythera.htm 400kV microfocus computerised tomography]</ref>.
 
I [[juni]] [[2006]] blev det annonceret, at billedudstyret har muliggjort at man har fundet 2.000 tegn. Det meste af den græske tekst (95%) har kunnet aflæses. Den leverer et stærkt vidnesbyrd om, at Antikythera-mekanismen må være en astronomicomputer.
<ref>[http://www.nature.com/nature/journal/v444/n7119/abs/nature05357.html Nature 444, 587-591 (30 November 2006): Decoding the ancient Greek astronomical calculator known as the Antikythera Mechanism] Citat: "...The mechanism predicted lunar and solar eclipses on the basis of Babylonian arithmetic-progression cycles. The inscriptions support suggestions of mechanical display of planetary positions, now lost..."</ref>