Forskel mellem versioner af "Kalksten"

1.935 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
→‎Anvendelse: tilf afsnit, tilrettet fra DSD
(→‎Forekomst: nyt afnist)
(→‎Anvendelse: tilf afsnit, tilrettet fra DSD)
===Danmark===
Kalksten fra [[Kridt (geologisk periode)|Kridt]] og [[Palæogen]] er vidt udbredt i den danske undergrund og findes bl.a. blottet som [[bryozokalk]] ved Bulbjerg i Thy og i klinterne på Møn ([[skrivekridt]]) og Stevns (skrivekridt og bryozokalk), samt som skrivekridt i de store, åbne brud ved Aalborg og som koralkalk ved Fakse. Palæozoiske kalksten findes blottet på [[Bornholms geologi|Bornholm]], mens der i resten af landet mange steder på stor dybde findes tykke kalkaflejringer fra Perm.<ref name=":0" />
==Anvendelse==
Kalksten er økonomisk betydningsfuld både som råstof der graves og som reservoirbjergart for grundvand, olie og gas. Omtrent halvdelen af alverdens olie og gas produceres fra kalksten, og i [[Nordsøolie|Nordsøen]] kommer en betydelig del af produktionen fra kalkfelter, i dansk nordsø således næsten udelukkende fra kalkfelter. Mange steder er bly- og zinkmalm bundet til kalksten.<ref name=":0" />
 
Kalkstens vigtigste anvendelser som råstof er til fremstilling af cement og som [[læsket kalk]] til fremstilling af [[mørtel]]. Anvendelse af [[kalkmørtel]] ved byggeri kendes mange steder fra omkring 1000 f.Kr. Kalk anvendes desuden som fyldstof i fx [[papir]], [[gummi]], [[maling]] og [[Tablet|tabletter]] og er en af råvarerne til fremstilling af [[glas]]. Det anvendes også som slaggedanner i stålfremstilling. Mange tekniske anvendelser beror på, at kalk er det billigste råstof for basiske forbindelser, idet [[Brændt kalk|brændt]] og [[læsket kalk]] begge er basiske. Inden for teknisk kemi anvendes kalk som leverandør af carbonationer til soda både i den tidligere anvendte Leblanc-proces og den nu anvendte Solvay-proces. I vandrensning kan den forbigående hårdhed fjernes med calciumhydroxid, idet der dannes bundfald af [[calciumcarbonat]] (kedelsten). Afsvovling af røggas kan foretages med kalkmælk, der er en suspension af læsket kalk i vand. Kalkmælk anvendes også til hvidtning. Sukkersaft renses ved tilsætning af læsket kalk, hvorved der dannes calciumsalte af sucrose; sukkeret frigøres igen med kuldioxid. Kalkmel (formalet kalk) anvendes som fyldstof ved brug af det sprængfarlige [[ammoniumnitrat]] som [[gødning]]. I landbruget anvendes kalk pga. sine basiske egenskaber mod forsuring, såkaldt [[jordbrugskalk]]. Brændt kalk og læsket kalk anvendes ved fx vejbyggeri til at forbedre bæreevnen af lerholdig jord, såkaldt kalkstabilisering.<ref name=":0" />
 
==Referencer==
10.044

redigeringer