Bryst: Forskelle mellem versioner

Brystet (latin og anatomisk ''mamma'', flertal og [[genitiv]] ''mammae'') består af [[mælkekirtel|mælkekirtler]], fedtvæv og [[bindevæv]]. Hvert bryst indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin [[mælkegang]] (''ductus lactifer'', pl. ''ductuli lactiferi''). Mælkegangene munder ud i ''sinus lactifer'', enet lille reservoir, umiddelbart inden hele gangsystemet udmunder i [[brystvorte]]n (''papilla mammae''), som er midt på brystet. Brystvorten svarer til patten hos andre [[pattedyr]]. Omkring brystvorten ligger et [[pigment]]eret (mørkt) område, [[areola]] (''areola mammae'').

(På tegningen ses ikke, at brystet er opdelt i såkaldte ''lobuli'' (afgrænsede afsnit, lapper) af stærke bindevævsblade (''ligamenta suspensoria mammaria'', Cooperske ligamenter), der alle er fæstnet til bundfascien. Bundfascien er endnu et bindevævsblad, der ligger over m.med pectoralis major vinkelret på de Cooperske ligamenter).

[[Arv (biologi)|Arvelighed]] er en vigtig faktor, men også kvindens ernæringsstatus (kropsvægt), alder, [[hormon]]balance ([[pubertet]], [[graviditet]](er) og [[menopause]]) spiller ind. Brystomfanget (målt rundt om kroppen ved brystvorterne) er i vestlige lande øget med ti10 centimeter i det sidste hundrede100 år. Denne forøgelse skyldes ikke [[gen]]etiske ændringer, men ændrede madvaner og mindre motion.

I dag liggerer gennemsnittetbrystomfanget vedhos en gennemsnitlig kvinde 91 cm.centimeter, men Detdet individuelle mål varierer stærkt.

Tal som blev offentliggjort i 2005 og som viserviste, at den mest solgte bh-størrelse i [[USA]] harer gået fra 75B til 80C på bare 15&nbsp;år,. erMen derimodundersøgelsen er ikke repræsentativt.repræsentativ, Forfor det første, erfordi kvinder med små bryster er underrepræsenteret blandt bh-kunderne. For det andet har kunstige brystforstørrelser bidraget til forøgelsen. En undersøgelse i [[2007]] af europæiske kvinder udført af [[lingeri]]firmaet [[Triumph International|Triumph]] viste, at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)<ref>[http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/article17807.ece Brit girls' boobs are the biggest], [[The Sun]], [[13. februar]] [[2007]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.bt.dk/article/20070213/NYHEDER/702130319/1828 Danske kvinder har de næststørste bryster i Europa], [[BT]], [[13. februar]] [[2007]]</ref>.

Det er naturligt, at brysterne ikke er symmetriske. Ofte er det ene bryst lidt større end det andet.<ref>[http://www.imaginis.com/breasthealth/breast_anatomy2.asp Breast Size, Appearance, and Changes Over Time]</ref>

[[Fil:Closeup of female breast.jpg|right|thumb|300px|En gravid kvindes bryster.]]

Som andre [[sekundær kønskarakteristika|sekundære kønskarakteristika]] er brysterne ikke til stede hos børn, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne en drengs brystkasse fra en piges. En piges bryster begynder almindeligvis at vokse i 8–148-14-årsalderen,<ref>{{Kilde |forfatter=Slyper, A.H. |år=2006 |titel=The pubertal timing controversy in the USA, and a review of possible causative factors for the advance in timing of onset of puberty|sprog=EN |work=Clinical Endocrinology |bind=65 |side=1–8 |doi=10.1111/j.1365-2265.2006.02539.x}}</ref> og de når deres endelige størrelse omkring slutningen af [[pubertet]]en (ca. 17–1917-19 år)<ref>[http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=604 Sex Linjen. Bryster]</ref>. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.

Både størrelsen og formen af brysterne vil variere i løbet af livet: under [[graviditet]]en vil brysterne vokse og blive større, mens barnet [[amme]]s. Alder, graviditet, overvægt og rygning vil mindske brysternesspændstigheden bindevævsi brysternes spændstighedbindevæv, hvorved de vil komme til at hænge. Amning alene er statistisk ikke en faktor i brysternes spændstighed.<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1158002.ece Derfor kommer bryster til at hænge], [[Jyllands Posten]], [[6. november]] [[2007]]</ref><ref>[http://www.plasticsurgery.org/media/press_releases/Breastfeeding-Does-Not-Create-Sagging-Breasts.cfm Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale], American Society of Plastic Surgeons, [[28. oktober]] [[2007]] {{en sprog}}</ref> Også jogging uden passende bh kan skade brysternes bindevæv og forårsage hængebryster.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/4607642.stm Jogging your way to saggy breasts], [[BBC]], [[13. januar]] [[2006]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.port.ac.uk/aboutus/newsandevents/news/September2007/title,70137,en.html Bouncing breasts spark new bra challenge], [[University of Portsmouth]], [[7. september]] [[2007]] {{en sprog}}</ref>

I mindre grad vil brysternes størrelse variere som resultat af andre, specieltsærligt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. De kan ændre størrelse med [[menstruation]]scyklusen eller som følge af indtagbrug af [[p-pille]]r. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt.<ref>[http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201045.htm Kan man opnå brystforstørrelse med piller?], [[Netdoktor]]</ref>

[[Fil:breastfeeding infant.jpg|thumb|left|200px|En babyBaby, der ammes.]]

Brysternes og brystkirtlernes primære funktion er produktion og transport af brystmælk til babyer. Brysterne begynder mod slutningen af [[graviditet]]sperioden at hæve som følge af mælkeproduktion, så barnet kan die lige efter [[fødsel|fødslen]]. Mælkeproduktionen foregår i [[brystkirtler]] i brystet. Når barnet suger på [[brystvorte]]n, [[Nedløbsrefleks|begynder modermælken automatisk at flyde]]. Mælken kan også masseres eller [[Malkning|malkes]] ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, når et barn skriger.

Mængden af mælk er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen, formen eller symmetrien på brysterne og mængden af mælk, de producerer, da brysternes størrelse er betinget af fedtvæv og ikke mælkeproducerende kirtelvæv.<ref>[http://parenting.ivillage.com/newborn/nbreastfeed/0,,3x37,00.html Small breasts: Does size matter?] {{en sprog}}</ref><ref name="Amning">[http://www.sst.dk/publ/Publ2003/Vellykket_amning.pdf Håndbog i vellykket amning – en vejledning til sundhedspersonale], [[Sundhedsstyrelsen]]</ref> Kvinder med små bryster kan dog have mindre plads til opbevarelseat afopbevare mælk, hvorvedhvorfor de må amme oftere og i mindre portioner. I det hele taget har kvinder ikke meget lagerkapacitet i brysterne, modsat someksempelvis [[ko|køer]]<ref name="Amning" />.

Mælkekirtlerne er kun aktive, når der er behov for dem og vil sædvanligvis tilpasse sig barnets behov. Jo mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Når barnet stopper med at drikke, vil mælkeproduktionen automatisk stoppe og sædvanligvis ikke begynde, før næste graviditet<ref name="Amning" />. Rygning kan påvirke mælkeproduktionen så brysterne producerer mindre mælk i kortere tid.<ref>[http://www.voresborn.dk/get/927.html Rygestop øger chancen for børn], [[Vores børn]]</ref>

Det første halve års tid behøver barnet ikke anden næring end modermælken<ref>[http://babyklub.netdoktor.dk/dk/babyklub/learning/diet/article.jsp?articleIdent=dk.babyklub.learning.diet.dk_babyklub_xmlarticle_000641 Babymad], [[Netdoktor]]</ref>. ModermælkenDen indeholder unikke antistoffer, som barnet ikke kan få fra andre kilder, og som vil styrkestyrker [[immunforsvar]]et og beskyttebeskytter barnet mod en bred vifte af sygdomme<ref name="Amning" />. Undersøgelser har vist, at børn, der udelukkende givesfår modersmælk de først 4-6 måneder, vil fåfår en varig højere beskyttelse mod allergi resten af livet.<ref>[http://sundhedsinformation.dk/readarticle.asp?articleid=2679&menuid=667 Forebyggende kostråd vedr. madvareallergi eller -intolerance], [[sundhedsinformation.dk]]</ref><ref>[http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=2263&article=11002&kat=Allergi Forebyg allergi hos dit barn], [[Sundhedsguiden]]</ref><ref>[http://allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=212 Hvordan forebygger du?], [[Astma-Allergi Forbundet]]</ref>

Mælkeproduktion kan også gå i gang uden graviditet. En sådan spontan produktion kaldes [[galactorrhea]] og kan være en indikation på sygdom eller en [[Bivirkning (medicin)|bivirkning]] ved visse medikamenter eller resultat af fysisk stress.

Brysterne spiller også en central rolle i menneskets seksualitet. De er blandt de mest synlige [[sekundær kønskarakteristika|sekundære kønskarakteristika]]<ref>[http://www2.hu-berlin.de/sexology/ATLAS_EN/html/secondary_characteristics.html secondary sex characteristics] {{en sprog}}</ref> og spillerer enaf afgørendebetydning rollefor iden [[seksuel tiltrækning|seksuelle tiltrækning]] afmellem partnere,. ligesom deBrysterne kan også spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en [[erogen zone]], der responderer på seksuel opstemthed og berøring. Brystet og især området omkring brystvorten er udstyret med mange [[sansecelle]]r, som kan reagere på stimulering ved at udvide brystet med øget blodtilstrømning og få brystvorten og areola til at blive hård og stikke ud.

* En anden teori for brysternes funktion er baseret på, at kvinden ikke viser fysiske tegn på [[ægløsning]] – tiden, hvor hun er [[frugtbar]]. Dette kan have ledt til, at menneskehannen har udviklet en evne til at reagere på andre tegn på ægløsning. Under ægløsningen vil den forøgede [[østrogen]] resultere i en lille hævelse af brystet, som mænd kan have udviklet sig til at finde attraktiv. Som svar må der være opstået et evolutionært pres, der begunstigede kvinder med et hævet bryst, som for mændene ville forekomme mere sandsynlige at have ægløsning<ref name="Breasts">[http://cas.bellarmine.edu/tietjen/images/breasts.htm Breasts: Their Evolutionary Origins as a Deceptive Signal of Need for Provisioning and Temporary Infertility], Professor Edward M. Miller, [[1993]] {{en sprog}}</ref>

* Det har også været foreslået, at bryster er udviklet for at snyde hanner til at tro, at hunnerne ville have væreter gode til at amme. Som hos andre pattedyr, ville bryster hos mennesker oprindeligt have været skabt udelukkede af mælkeproducerende kirtler. Bryster forstørrede af mælkekirtler ville have indikeret overforover for hanner at, hunnen kunne producere store mængder modermælk af høj kvalitet uafbrudt i flere år,. og derforDet ville væresignalere en god partner at få børn med. Hannerne ville derfor have valgt hunner med store bryster, der fysiologisk lovede, at de bedre ville være i stand til at amme deres børn. Dette ville have resulteret i, at kvinder med store bryster bedre ville have været i stand til at tiltrække flere og bedre partnere, og de derved ville få flere børn. Men mænd kunne ikke skelne store bryster dannet af fedtvæv fra bryster af mælkekirtler. Så kvinder med fedtdepoter i brysterne ville være mere succesrige i at tiltrække gode mænd. Dette selekterede for bryster med store fedtdepoter<ref>[http://deepblue.lib.umich.edu/bitstream/2027.42/26924/1/0000490.pdf Human Hips, Breasts and Buttocks: Is Fat Deceptive?], Bobbi S. Low, Richard D. Alexander og Katherine M. Noonan {{en sprog}}</ref><ref name="Breasts" />. ( I teorien indgår også, at fedt på kvinders hofter spiller en sammetilsvarende rolle: det skal snyde mænd til at tro, at kvinden har bredere hofter, end hun i virkelighed har,: og mændMænd burde foretrække kvinder med brede hofter, da det er et signal påom en bedre evne til at kunne føde børn uden komplikationer.)

* En anden teori foreslår, at mænd har udviklet sig til at finde bryster tiltrækkende, da store bryster (ligesom brede hofter) er signaler påsignalerer store fedtreserver, som afspejler kvindens generelle sundhedstilstand og evne til at klare sig gennem perioder med mindre føde, kunne føde sunde børn og til at kunne amme dem. Desuden vil kvinder under en vis fedtgrænse ikke få ægløsning og være frugtbare, så mænd burde foretrække kvinder med tilstrækkelige fedtdepoter.

* Frank Marlowe fra [[University of California]] har fremlagt, hvad han betegner som ''"ungdomshypotesen"'' (''The Nubility Hypothesis''). Han mener, bryster er et ungdomssignal, at bryster fortæller om kvindes alder ved deres størrelse og form: hvis brysterne er ikke-eksisterende, er hun pre-pubertær;. hvisEr brysterne fremtrædende og faste, er hun ung og [[frugtbar]];. hvisEr de hængende, er hun gammel. Og hanner burde fra et evolutionært perspektiv foretrække unge og frugtbare kvinder, da det giver dem den største chance for detat få et maksimalemaksimal antal afkom. DesJo større brysterne er, des hurtigere vil de starte med at hænge, hvilke gør mænd bedre i stand til at vurdere en kvindes alder, hvis hun har store bryster, end hvis hun har små. Resultatet burde derved være, at mænd skulle foretrække kvinder med store bryster. Brysternes alderssignal er forstærket af, at mennesket udviklede sig til at være opretstående, for primater, der bevæger sig på fire ben, villevil bryster altid pege nedad og derfor ikke kunne bruges til at bedømme hunnens alder med.<ref>[http://www.fas.harvard.edu/%7Ehbe-lab/acrobatfiles/nubility.pdf The Nubility Hypothesis – The Human Breasts as an Honest Signal of Residual Reproductive Value], ''Frank Marlowe'', University of California {{en sprog}}</ref>

[[Fil:TwilaB 1388.jpg|right|thumb|250px|Kvindebryst i profil.]]

Hos de fleste [[pattedyr]] og i hvert fald alle [[primater]] er mælkekirtlerne usynlige, med mindremedmindre hunnen er gravid eller dier unger. At en del husdyr har storestort [[yver]], skyldes målrettet [[avl]] (kunstig selektion for at øge mælkeproduktionen), og er altså ikke nogetet naturlignaturligt fænomen<ref>[http://news.softpedia.com/news/Why-Do-Women-Have-Breasts-46783.shtml Why Do Women Have Breasts? – Breasts imitate the ape's buttock pads] {{en sprog}}</ref>. Når man så finder permanente bryster hos mennesket, tyder det på, at brysterne har udviklet sig til sekundære [[kønskarakteristika]]. Denne teori understøttes af, at brystets størrelse ikke har nogen betydning for amningen, at brystet først vokser frem under puberteten, og af at brystets størrelse varierer mere mellem kvinder, end hvad der er almindeligt for [[morfologi (biologi)|morfologiske]] egenskaber<ref>{{Kilde |forfatter=Møller, A.P., Soler, M., og Thornhill, R. |år=1995 |titel=Breast asymmetry, sexual selection, and human reproductive success |work=Ethology and Sociobiology |bind=16 |side=207–219}}</ref>. AlleAlt sammen er det indicier på, at brysterne er resultat af en [[seksuel selektion]]. Denne forklaring har dog, især tidligere, været mødt med en del modstand i enkelte fagområder.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Dette skyldes, at hos de fleste [[pattedyr]] er det hannerne, som [[konkurrence (økologi)|konkurrerer]] om hunner, og man derfor kunne forvente, at det også blandt mennesker er det hunnen (kvinden), der villeskulle være det ''vælgende'' køn, og ikke det ''valgte'' [[køn]]. Det er imidlertid sandsynliggjort, at [[partnervalg]]et hos mennesket har været (og er) mere gensidigt end som så.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Grunden hertil{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} er, at opfostringen af menneskebørn (i naturen) er så langvarig og ressourcekrævende en proces, at begge køn må bidrage, hvis det skal have en chance for succes. Men da manden således indgik i en mere eller mindre livsvarig binding og med én kvinde, fik valget af partner en meget større relevans end i arter, hvor en sådan livsvarig binding ikke sker. Mænd, der bandt sig til kvinder, som så ud til at være frugtbare og unge, fik derfor flere og/eller friskere børn end mindre "kræsne" mænd.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

MændResultatet somaf bandtdenne sigselektionsproces tilvar, at kvinder somover såtid ududviklede til"overdrevne" at være frugtbare og ungefrugtbarhedstegn, fikmens derformanden flereudviklede og/elleren friskere[[præference]] børn end mindre "kræsne"for mænddisse.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Hvorvidt sådan en seksuel selektion stadig er på spil i moderne mennesker, og hvor stor dens effekt er, er vanskeligt at fastslå – men resultatet af de sidste par hundredtusinde års selektion er særdeles synlige i dag:

* Brysterne er mange gange større, end den oprindelige funktion med mælkekirtler kræver, og er permanent ophævede.

* Brysterne er i mænds øjne en af de meste æstetiske former på kvindekroppen. BevidnetDet ses af de utallige gange, dekvindens bryster igennem menneskets historie har været afbilledet ogsamt den opmærksomhed, debryster gives i dagvises i kulturen generelt. ogOgså medinteressen hensynfor tilplastikoperationer tingfortæller somom bl.a.den plastikoperationerbetydning, kvindens bryst gives.

Undersøgelser har vist, at mænds præferencer for størstedelen ikke så meget går på størrelsen af brysterne, mensom på deres symmetri.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Hvor præferencen i retning af størrelsen er stærkt varierende fra person til person, men i gennemsnit nærmer sig gennemsnitsstørrelsen på kvindens bryster.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Historisk set har bryster været anset som [[frugtbarhedssymbol]]er, som kilden for den livgivende mælk. Helt op til det [[19. århundrede]] da [[pasteurisering]] gjorde at mennesker kunne ernæres med dyremælk,1800-tallet var modermælk den eneste ernæringskilde til babyer og således et spørgsmål om liv og død. EnDette gruppeændrede sig med opdagelsen af, at mælk kunne [[Pasteurisering|pasteuriseres]], hvilket betød, at menneskebørn kunne ernæres med dyremælk. En gruppe præhistoriske statuetter – de såkaldte [[Venus-figurer]] – helt tilbage fra den [[ældste stenalder]] er kendt for deres fremtrædende og store bryster,. mestMest berømt i eksemplet meder [[stenalder]]figuren [[Venus fra Willendorf]]. I historisk tid er [[frugtbarhedsgudinde]]r som den [[assyrien|assyriske]]/[[babylon]]iske [[Ishtar]], den [[Fønikerne|føniske]] [[Astarte]] ellerog den [[Egypten|egyptiske]] [[Isis]] blevet afbilledet med fokus på brysterne eller brystmælk. Astartefigurer fundet i [[Israel]] er ofte kendetegnet ved at løfte brysterne er løftet i en tilbydendeindbydende gestus. På en berømt statue af [[Artemis]] fra [[Efesus]], har hun mere end tyve runde glober på forsiden, antagelig bryster. Isis var forbundet med malkekoen, ofte afbillede med som en ko eller med et kohoved, hendes brystmælk blev anset for at give speciellesærlige egenskaber og udødelighed. [[Farao]]er blev afbilledet diende af Isis bryster, enten ved fødsel, død eller kroning. Også [[Zeus]] søster/kone [[Hera]] havde mælk, der kunne give udødelighed. [[Herkules]] blev udødelighed, og en af guderne, da Zeus snød Hera til at lade ham die hos hende, og. [[Mælkevejen]] blev så skabt ved et uheld i samme omgang, da hunHera trak sin bryst til sig og kom til at sprøjte mælk op i himlen. Fra grækerne stammer også fortællingen om den legendariske stamme af [[amazone]]krigereinder, der gik med bare bryster. og ifølgeIfølge nogle beretninger skar amazonerne det ene bryst af, så defor bedre at kunne spænde buen.

I [[Kristendom|kristen]] [[Ikon (billede)|ikonografi]] afbildes nogle kvindelige martyrer ([[Sankt Agata af Sicilien]]) med afskårne bryster, båret enten i hånden eller på en tallerken. Dette symboliserer, at de var blevet tortureret ved at få brysterne skåret af. Sankt Agata blev [[katolsk]] [[skytshelgen]] for ammende mødre og [[ammer]]. Op igennem [[middelalderen]] var, næst efter [[Jesus fra Nazaret|Kristus]] blod, [[Jomfru Maria]]s modermælk den mest hellige og mirakuløse væske og utallige flasker med Jomfru Marias jomfrumælk blev placeret som [[relikvie]]r i kirker, hvor de angiveligt kunne helbrede en lang række sygdomme fra blindhed til kræft. [[Bernhard af Clairvaux|Sankt Bernhard]] (1090-1153) drak endda direkte fra hendes eget bryst.

Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien alt efter, hvad der var på mode og fokus på: den guddommelige, det erotiske, det mælkegivende, det politiske eller det kommercielle. Fra [[stenalder]]ens svulmende guddommelige bryster med en størrelse større end hovedet, til [[middelalder]]en og [[renæssance]]ns skønheder med små bryster på størrelse med [[citron]]er og [[1920|1920']]ernes fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende kommercialiserede [[silikone]]bryster i slutningen af det [[20. århundrede]]1900-tallet. Bryster i en form eller anden er i dag et ofte brugt i en reklameblikfang, især til et mandligt publikum.

[[Fil:Woman_sunbathing_topless.jpg|thumb|left|250px|Topløs kvinde på strand.]]

[[Fil:Pink ribbon.svg|right|thumb|100px|Lyserød sløjfe, symbol brugt til at gøre opmærksom på kampen mod [[brystkræft]].<ref>[http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/nyheder2005/prolog.htm Åbning af kampagnen "Fokus på brystkræft 2005" – Prolog], [[Kræftens Bekæmpelse]]</ref>]]