Våben (heraldik): Forskelle mellem versioner

Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering. Den kom i brug fra [[1400-tallet]]s begyndelse, og efter at den i løbet af [[renæssancen]] var afløst af [[Hjelm#trallehjelm|trallehjelmen]], blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. Det ændredes gradvis, og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.

Trallehjelmen eller [[Hjelm#bøjlehjelm|bøjlehjelmen]] kom i brug i løbet af [[1400-tallet]]. Det er dog ikke klart om den har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev allerede i renæssancen forsøgt at gøre den til et adeligt [[privilegium]]. Det lykkedes aldrig helt.

[[Hjelm#Visirhjelm|Visirhjelmen]] blev anvendt fra [[1500-tallet]] oftest set forfra med åbent [[visir]], undertiden var de af [[guld]], anvendt af [[konge]]r og [[fyrste]]r.

For at holde holde hjelmklædet på plads begyndte kom fra omkring midten af 1300 tallet en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens skulle tillige danne basis for hjelmfiguren. Dertil anvendtes ofte også en [[krone (hovedbeklædning)|krone]], oprindelig kun brugt af de fornemme, men efterhånden blev de almindelige blandt alle [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]], så hjelmkronen er ikke en rangkrone. Siden [[1700-tallet]] ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer.