Gdańsk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Praæsident
No edit summary
Linje 56:
| coordinates =
}}
'''Gdańsk''' ({{lang-de|Danzig}}) er en gammelhavneby i [[Pommern|pommerskPolen]] havneby ved floden [[Wisła]]s tidligere munding.,<!--ligger ved en tilsandet flodarm, nu udmunder floden længere mod vest.--> Byen var tidligerei [[hansestadPommern]] og tilhørte den [[Tyske Orden]] indtil 1454, hvorefter byen var en del af [[Polen-Litauenhovedstad]] indtili 1773, derefterdet [[Preussen]]Voivodskaber ogi fra 1871-1920 det [[tyske kejserrigePolen|voivodskab]]. I mellemkrigstiden var byenet [[FristadenWojewództwo Danzigpomorskie|fristadPommern]], underden [[Folkeforbundet]].<!--detsstørste statusby kani sammenlignesdet mednordlige TriestesPolen, efterden 2.største verdenskrighavneby elleri Saarområdets efter 1. verdenskrig--> Byen blev efter [[2. verdenskrig]] overdraget til [[Polen]]. Gdańskog erden [[hovedstad]]sjette ifolkerigeste [[Voivodskaberby i Polen|voivodskab]]ethele [[Województwolandet pomorskie|Pommern]] og harmed {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}}&nbsp;indbyggere. Den største by i [[Trójmiasto]], et vigtigt polsk kulturelt, videnskabeligt, industrielt og akademisk center.
 
En by med en rig, over tusind år gammel historie og kultur, med mange imponerende monumenter af [[Gotik|gotisk]], [[Renæssancen|renæssance]] og [[barok]] arkitektur.
 
Den største havneby i Polen siden middelalderen, undtagen episoderne af udenlandsk regel ([[Tyske Orden]] i 1308-1454, [[Preussen|preussisk]] i 1793-1807 og 1815-1871, tysk i 1871-1920 og 1939-1945) og korte perioder med autonomi som [[bystat]]. Byen var tidligere en [[hansestad]], den kongelige by af den polske krone, og i [[tidlig moderne tid]] til begyndelsen af det [[18. århundrede]] var det den største by i Polen (før den hurtige vækst i [[Warszawa]]). I mellemkrigstiden var byen [[Fristaden Danzig|fristad]] under [[Folkeforbundet]].<!--dets status kan sammenlignes med Triestes efter 2. verdenskrig eller Saarområdets efter 1. verdenskrig--> Byen blev efter [[2. verdenskrig]] overdraget til [[Polen]].
 
== Navnet ==
Line 64 ⟶ 68:
 
== Historie ==
[[Fil:Gdańsk Main Town Hall 2015 001.jpg|thumb|left|Den Kongelige Vej (''Droga Królewska'') med historiske husehuse og det gotiske-renæssancens rådhus]]
[[Fil:Bazylika mariacka gdansk ubt.jpeg|thumb|Nærbillede af Mariakirken]]
[[Fil:Gdańsk Zielona Brama.jpg|thumb|left|Den Grønne Port (renæssance) blev opført som polske kongers officielle bopæl under deres besøg i Gdańsk.]]
[[Fil:Gdansk Radhuset.jpg|thumb|Rådhuset]]
Byen blev omtalt som en [[kasjubisk]] fiskerby<ref>*John Brown Mason, The Danzig Dilemma; a Study in Peacemaking by Compromise, 1946 [http://books.google.pl/books?hl=pl&id=njEYAAAAIAAJ&dq=Swantopolk+%2Bpomerania&q=kashubian#search_anchor The Danzig dilemma; a study in peacemaking by compromise - John Brown Mason - Google bøger]</ref> i [[997]] beliggende ved udløbet af floden [[Wisła]] (i dag er denne flodarm udtørret, og floden udmunder længere mod øst). Fra middelalderen tilhørte byen Polen. I 1308 blev Gdańsk erobret af den tyske orden, som udførte et massakre af beboere. Byen blev en magnet for tyske købmænd og hurtigt underlagt Magdeburgbyretten. Som købmands-, handels- og havneby blev byen en magtfaktor i hele østersøområdet. Byen blev 1308/09 underlagt den [[Tyske Ridderorden]] og blev et af de ledende medlemmer af [[Hanseforbundet]]. Den kom senere i krig med dronning [[Margrete 1.|Margrete]]. I [[1454]] anerkendte byen Polen-Litauen som sin overherre mod løfter om rettigheder og autonomi. ByenSom varen deaf facto​​de enti selvstændigstørste [[friog rigsstad|byrepublik]]mest indflydelsesrige linjebyer medi mangePolen andrehavde byerGdańsk ret til at deltage i Tysklandvalget af konger i Polen (efter indførelsen af ​​et valg i 1569).<ref>''Polska Encyklopedia Szlachecka'', t. I, Warszawa 1935, s. 42.</ref> I sin økonomiske storhedstid omkring år 1650 havde byen nærved 80.000 indbyggere og var overden tirigeste gangeog største storby somi [[BerlinPolen-Litauen]], ogforan væsentlig[[Lviv|Lwów]], større[[Kraków]], end[[Warszawa]] og [[HamborgVilnius]]. Den 28. november 1627, i nærheden af [[​​Oliwa]] (nu distriktet Gdańsk) fandt en af ​​de største søfartskampe i polsk historie sted, hvor polakkerne besejrede svenskerne.
[[Fil:ZURAW-Gdansk 2004 ubt.jpeg|thumb|Den berømte kran på havnefronten]]
[[Fil:OliwaGdańsk kathedraalKaplica Królewska 003.jpg|thumb|KatedralenKongelige Kapel af [[Johan iSobieski]] Oliwa(barok)]]
VedEfter [[Polens tre delinger|Polens 12. deling]] i 1772 forblev byen polsk, men ved den 2. deling i 1793 blev byen indlemmet i kongeriget [[Preussen]]. Under [[Napoleonskrigene]] blev byen ikke en del af [[Storhertugdømmet Warszawa]], men fik en speciel status som [[Fristaden Danzig (1807-1814)|fristad i årene 1807-1814]]. Reelt var byen dog under [[Frankrig|fransk]] kontrol, men blev tilbageleveret til [[Preussen]] ved fredsslutningen i 1815. 1815-29 og fra 1878 var Danzig hovedstad i den preussiske provins [[Vestpreussen]].
Byen blev omtalt som en [[kasjubisk]] fiskerby<ref>*John Brown Mason, The Danzig Dilemma; a Study in Peacemaking by Compromise, 1946 [http://books.google.pl/books?hl=pl&id=njEYAAAAIAAJ&dq=Swantopolk+%2Bpomerania&q=kashubian#search_anchor The Danzig dilemma; a study in peacemaking by compromise - John Brown Mason - Google bøger]</ref> i [[997]] beliggende ved udløbet af floden [[Wisła]] (i dag er denne flodarm udtørret, og floden udmunder længere mod øst). Byen blev en magnet for tyske købmænd og hurtigt underlagt Magdeburgbyretten. Som købmands-, handels- og havneby blev byen en magtfaktor i hele østersøområdet. Byen blev 1308/09 underlagt den [[Tyske Ridderorden]] og blev et af de ledende medlemmer af [[Hanseforbundet]]. Den kom senere i krig med dronning [[Margrete 1.|Margrete]]. I [[1454]] anerkendte byen Polen-Litauen som sin overherre mod løfter om rettigheder og autonomi. Byen var de facto en selvstændig [[fri rigsstad|byrepublik]] på linje med mange andre byer i Tyskland. I sin økonomiske storhedstid omkring år 1650 havde byen nærved 80.000 indbyggere og var over ti gange så stor som [[Berlin]] og væsentlig større end [[Hamborg]].
 
Ved [[Polens tre delinger|Polens 1. deling]] i 1772 forblev byen polsk, men ved den 2. deling i 1793 blev byen indlemmet i kongeriget [[Preussen]]. Under [[Napoleonskrigene]] blev byen ikke en del af [[Storhertugdømmet Warszawa]], men fik en speciel status som [[Fristaden Danzig (1807-1814)|fristad i årene 1807-1814]]. Reelt var byen dog under [[Frankrig|fransk]] kontrol, men blev tilbageleveret til [[Preussen]] ved fredsslutningen i 1815. 1815-29 og fra 1878 var Danzig hovedstad i den preussiske provins [[Vestpreussen]].
 
Efter [[Første Verdenskrig]] besluttede sejrherrerne, at byen skulle omdannes til en [[Fristaden Danzig|fristad]] i toldunion med Polen under [[Folkeforbundet]]s overhøjhed . Det var et af den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson]]s berømte [[14 punkter]] for den kommende fred. Wilson anså ordningen for at være et kompromis mellem tyske og polske interesser. Polen ønskede at indlemme byen for at sikre sig en havn ved Østersøkysten, mens Tyskland ønskede at beholde kontrollen over byen. Den engelske regering arbejdede på at overtale Polen til at overtage byen [[Klaipėda]] (tysk: ''Memel'') i stedet. Denne by forblev en del af [[Litauen]] indtil i Tyskland annekterede den i 1939.
Line 77 ⟶ 79:
 
Byen blev indtaget af den Røde Hær i 1944 og reelt ødelagt. Næsten hele befolkningen flygtede eller blev deporteret på linje med de tyske indbyggere i de øvrige områder, som tilfaldt Polen og Sovjetunionen. Byen blev overgivet til [[Folkerepublikken Polen]] efter [[2. verdenskrig]]. Omkring 100.000 af byens indbyggere omkom under krigen, og omkring 1950 levede ca. 285.000 tyske danzigere i eksil. Byen blev i 1950'erne og 1960'erne genopbygget og fremstår i høj grad i dag i sin tidligere skikkelse.
[[Fil:Bazylika mariacka gdansk ubt.jpeg|thumb|Nærbillede af Mariakirken (gotisk)]]
[[Fil:ZURAW-Gdansk 2004 ubt.jpeg|thumb|Den berømte kran på havnefronten]]
[[Fil:Oliwa kathedraal.jpg|thumb|Katedralen i Oliwa]]
== Sport ==
De mest populære sportsklubber i byen er [[Wybrzeże Gdańsk]] ([[speedway]] og [[håndbold]]), [[Lechia Gdańsk]] ([[fodbold]] og [[rugby]]), [[Lotos Gdańsk]] ([[volleyball]]) og [[Stoczniowiec Gdańsk]] ([[ishockey]]). Der er også fodboldklubber Gedania og Polonia Gdańsk.
 
Gdańsk var en af værtsbyerne i [[EM i basketball 2009|Europamesterskabet i basketball 2009]], [[Europamesterskabet i fodbold 2012]], [[EM i volleyball 2013|Europamesterskabet i volleyball 2013]], [[EM i håndbold 2016 (mænd)|Europamesterskabet i håndbold 2016 for mænd]] og [[EM i volleyball 2017|Europamesterskabet i volleyball 2017]].
 
== Berømte indbyggere i byen ==