Konflikten i Nordirland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Lukascsp, fjerner ændringer fra 83.89.210.26 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Lukascsp (diskussion | bidrag) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 38:
Under 1. verdenskrig hjalp UVF (Ulster Volunteer Force, en nordirsk protestantisk gruppe) i krigen mod [[Tyskland]]. De Irske Frivillige hjalp også i krigen. Men en gruppe af De Irske Frivillige, kaldet Irish Republican Brotherhood (IRB), nægtede at hjælpe England. De ville i stedet udnytte krigen til at gøre Irland uafhængig, og det gjorde de [[24. april]] [[1916]]. Oprøret blev kaldt [[Påskeoprøret]], fordi oprøret lå i påsken. Oprørerne fik kontrol over mange bygninger i [[Dublin]] og udråbte Irland som en [[selvstændig republik]]. Oprørerne kunne kun holde stand mod britiske tropper i 6 dage, fordi oprørernes våben aldrig nåede frem, da de var beslaglagt af engelske tropper. Derudover rejste den irske befolkning sig ikke, som planlagt, og derfor var oprørerne en minoritet i forhold til de engelske soldater. 15 ledere af oprøret blev henrettet, og mange kom i fængsel bl.a. [[Michael Collins]], som senere var med til at stifte [[IRA]] ([[Irish Republican Army]])
I [[1918]] var opbakningen til [[Sinn Féin]] så stor, at det fik 70 % af stemmerne i de katolske dele af Irland. Parlamentsmedlemmerne valgte ikke at sidde i parlamentet i [[London]], men de dannede deres eget parlament ved navn [[Dail Eireann]]. De erklærede Irland for en selvstændig republik. Der var stor modstand fra protestanterne i Nordirland, og de blev hjulpet af engelsk politi og militær. I årene [[1919]] til [[1921]] var der en krig mellem de katolske irere ([[IRA]], som før hed De Irske Frivillige), og englænderne, som kæmpede sammen med de protestantiske nordirere. [[IRA]] foretog mest [[snigmord]] og [[bagholdsangreb]], mens de britiske tropper afbrændte huse og dræbte tilfældige. Der blev dræbt mere end 750 mennesker i den krig. Krigen blev kaldt "[[den irske uafhængighedskrig]]" og førte til adskillelse af Irland fra Storbritannien [[1922]]. Briterne delte Irland, dels fordi den britiske hær var meget svækket, og dels fordi de ikke slippe hele Irland og dermed tabe ansigt.
England lavede en traktat, så Irland kom til at bestå af 26 grevskaber og Nordirland af 6 grevskaber. Ifølge traktaten skulle de to stater have et parlament hver. I Nordirland blev der lavet et parlament, som hed [[Stormont-parlamentet]], allerede i 1921. Men i Irland førte traktaten til borgerkrig mellem modstandere af traktaten (mest [[IRA]]s medlemmer) og resten af irerne, fordi modstanderne af traktaten ikke ville aflægge troskabsed til den britiske konge. [[Borgerkrig]]en sluttede i [[1923]], da traktatmodstanderne opgav kampen. Den kostede 4000 mennesker livet.
| |||