Álvaro Morata

spansk fodboldspiller

Álvaro Borja Morata Martín (født 23. oktober 1992 i Madrid) er en spansk fodboldspiller, der fra januar 2020 spiller som angriber i Madrid. Før det var han udlejet til Juventus.

Álvaro Morata
Personlig information
Fulde navn Álvaro Borja Morata Martín
Født 23. oktober 1992 (31 år)
Spanien Madrid, Spanien
Højde 191 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Atletico Madrid
Ungdom
2005-2007 Atlético Madrid
2007-2008 Getafe
2008-2010 Real Madrid
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2013 Real Madrid B 83 (45)
2011-2014 Real Madrid 37 (10)
2014-2016 Juventus 63 (15)
2016–2017 Real Madrid 26 (15)
2017–2020 Chelsea 47 (16)
2019–2020Atlético Madrid (leje) 50 (18)
2020– Atlético Madrid 0 (0)
2020–Juventus (leje) 67 (20)
Landshold
2009 Spanien U/17 6 (2)
2010 Spanien U/18 2 (3)
2010-2012 Spanien U/19 13 (11)
2013-2014 Spanien U/21 13 (13)
2014- Spanien 61 (30)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 17. oktober 2020.

† Kampe (mål).

Spillestil redigér

Álvaro Morata er en meget komplet angriber. Hurtighed, teknik, evne til at komme forbi spillere og god karakter er hans styrker. Han er desuden meget kølig foran mål, hvilket har fået ham til at være blandt topscorerne på alle hold han har spillet på. Disse færdigheder har fået folk til at sammenligne ham med spillere som Raul og Fernando Morientes.[kilde mangler]

Karriere redigér

Atletico Madrid redigér

Morata spillede som ungdomsspiller i Atletico Madrid fra 2005 til 2007, men formåede aldrig at slå sit navn fast.

Getafe redigér

Det resulterede i et skifte til Getafe CF forud for sæsonen 2007/2008, i håbet om at han ville udvikle sig bedre her.

Real Madrid C redigér

Real Madrid spottede i Getafe CF Moratas talent, og besluttede i 2008 sig for at hente ham ind til deres ungdomssystem. Han blev senere en af akademiets mest værdifulde spillere.

Real Madrid Castilla redigér

I 2010 flyttede Real Madrid Morata op på sit andethold Real Madrid Castilla. Allerede i sin første sæson blev han delt topscorer for Castilla i Segunda División B med 14 mål. Den 13. februar 2011 scorede Morata sit første hattrick som senior i 7-1 sejren over Deportivo La Coruna B.

Real Madrid redigér

Efter fremragende præstationer for Castilla, blev Morata endnu en gang rykket op i systemet. Den 12. december 2010 fik Morata debut for Real Madrids førstehold i La Liga, i 3-1 sejren over Real Zaragoza. Han blev skiftet ind i stedet for Angel Di Maria efter 88 minutter, og nåede ikke at gøre noget væsen af sig. Det med ikke at gøre noget væsen af sig fik han dog rettet op på. Den 11. november 2012 blev Morata indkaldt til truppen til kampen mod Levante UD. Efter en uskøn affære med en meget våd bane, skader til Cristiano Ronaldo, Gonzalo Higuain og Karim Benzema og dårligt spil fra Real Madrid, sendte José Mourinho Álvaro Morata på banen. Dette viste sig at være en fornuftig beslutning, da Morata blot skulle bruge et minut af kampen på at score sit første officielle mål for Real Madrid.

Den 2. marts 2013 fik Morata debut mod Barcalona, hvor Morata lavede en assist til Karim Benzema. Real Madrid vandt kampen 2-1.

Juventus redigér

Morata skiftede i sommeren 2014 til Juventus F.C. i den italienske Serie A på en kontrakt, der gav Real Madrid mulighed for at købe ham tilbage på et tidspunkt. Morata fik succes i Juventus, og klubben forlængede i december aftalen med ham, så den løb til 2020. Juventus skulle dog ikke få ret meget glæde af dette.

Retur til Real Madrid redigér

I august 2016 valgte Real Madrid at gøre brug af Morates tilbagekøbsklausul og hentede ham tilbage til klubben.

Landshold redigér

Ungdomslandshold redigér

Morata har spillet på de fleste af de spanske ungdomslandshold.

I 2009 blev han indkaldt til Spaniens U/17-hold under U/17 VM i Nigeria, hvor han spillede fire kampe og scorede to mål. Holdet endte på en tredjeplads.[1]

I 2010 blev Morata udtaget til Spaniens U/18-hold, hvor han scorede tre mål i to kampe.

Senere i 2010 kom han med på Spaniens U/19-hold til Japan International Tournament,[2] hvor han bidrog til, at Spanien endte på en andenplads efter værterne.[3]. Morata blev indkaldt til at deltage i U/19 VM i Rumænien, et mesterskab som Spanien vandt. Morata scorede seks mål hvilket gjorde ham til turneringens topscorer.[4] Han nåede 13 kampe for U/19 og scorede 11 mål.

Endnu bedre gjorde han det på U/21-landsholdet, hvor han ligeledes spillede 13 kampe, men her scorede hele 13 mål.

A-landsholdet redigér

Morata blev indkaldt til A-landsholdet i forbindelse med to landskampe i kvalifikationen til EM 2016 i efteråret 2014, og han fik sin debut i den første af disse, mod Hviderusland 15. november. I samme kvalifikationsturnering scorede han 27. marts 2015 sit første A-landsholdmål i en kamp mod Ukraine; dette mål var kampens eneste. Efterfølgende var Morata en del af Spaniens trup ved EM-slutrunden 2016, og her scorede han et mål i 3-0-sejren over Tyrkiet.

Titler redigér

Real Madrid Castilla redigér

Real Madrid redigér

Landshold redigér

Individuelle redigér

Statistik redigér

Pr. 11. november, 2012
Klub Sæson Liga Cup Europa Total
Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål
Real Madrid Castilla 2010-11 28 15 28 15
2011-12 37 17 37 17
2012-13 5 2 5 2
Total 70 34 70 34
Real Madrid 2010-11 1 0 1 0 0 0 2 0
2011-12 1 0 0 0 0 0 1 0
2012-13 3 1 1 0 0 0 4 1
Total 5 1 2 0 0 0 7 1
Karriere total 75 35 2 0 0 0 77 35

Referencer redigér

  1. ^ Álvaro Morata Arkiveret 12. november 2012 hos Wayback Machine – Statistik på fifa.com (engelsk)
  2. ^ Convocatoria Torneo Internacional de Japón Sub-19 (Japan U19 International Tournament callup) Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine; Spaniens fodboldforbund, Hentet 7. august, 2010 (spansk)
  3. ^ La Sub-19 gana y se adjudica el segundo puesto (U19 win and finish second) Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine; Spaniens fodboldforbund, 24. august, 2010 (spansk)
  4. ^ Spain's Morata takes U19 scoring plaudits UEFA.com, 1. august, 2011 (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en spansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.