Aachentraktaten

bilateral aftale mellem Tyskland og Frankrig
For alternative betydninger, se Aachentraktaten (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Aachentraktaten)

Aachentraktaten (tysk: Vertrag von Aachen, fransk: traité d'Aix-la-Chapelle), officielt Traktat om tysk-fransk samarbejde og integration (tysk: Vertrag über die deutsch-französische Zusammenarbeit und Integration, fransk: Traité sur la coopération et l’intégration franco-allemandes), er en bilateral aftale imellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den franske republik. Traktaten blev underskrevet af Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron den 22. januar 2019 i Aachen.[1]

Aftalen blev indgået 56 år efter Élyséetraktaten fra 1963 og skal styrke det fransk-tyske samarbejde igennem indbyrdes koordinering af europapolitikken, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (herunder et stærkere militært samarbejde) og et økonomisk område med fælles regler.

Historie redigér

I sin tale på Sorbonne den 26. september 2017 foreslog Emmanuel Macron for første gang en fornyelse af Élyséetraktaten.[2] Da Élyséetraktaten fyldte 55 i 2018, talte både Macron og Angela Merkel for en fornyelse af aftalen.[3]

 
Rådhuset i Aachen

Den nye traktat blev underskrevet den 22. januar 2019 på 56-årsdagen for indgåelsen af Élyséetraktaten. Underskrivelsen af den nye aftale fandt sted på Rådhuset i Aachen, da Aachen som Karl den Stores hovedresidensby repræsenterer den fælles fransk-tyske historie.

Referencer redigér

  1. ^ "Vertrag von Aachen: Merkel und Macron besiegeln Freundschaftspakt", Spiegel Online, 22. januar 2019, hentet 22. januar 2019
  2. ^ Merkel und Macron: Neuer Freundschaftsvertrag in Aachen, WELT, 8. januar 2019, hentet 20. januar 2019
  3. ^ Deutsch-französische Freundschaft: Neuer Élysée-Vertrag soll noch dieses Jahr kommen, DPA/Handelsblatt, 21. januar 2018, hentet 20. januar 2019

Eksterne henvisninger redigér