Amalienborg Plads

maleri af Vilhelm Hammershøi

Amalienborg Plads er et maleri af Vilhelm Hammershøi. Det er dateret 1896, er udstillet på Statens Museum for Kunst og er det mest monumentale af Hammershøis arkitekturmalerier.[1]

Amalienborg Plads
Vilhelm Hammershøi 1896
Olie på lærred
136.5 × 136.5 cm
Statens Museum for Kunst, København
Kunstindeks Danmark
Frederik 5. statue på Amalienborg Plads

Disse arkitekturbilleder kendetegnes ofte som menneskeforladte, ligesom dette.[2] Fra 2. sal i Levetzaus Palæ,[3] har Hammershøi malet udsigten mod Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. og Schacks Palæ. Maleriet har et tåget og sløret skær.[4] Den effektfulde lyssætning med kraftig belysning af soklen og rytteren fremhæver monumentet, så det ikke forsvinder i arkitekturens detaljerige facade.[5]

"I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis Amalienborg Plads nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."[6] Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.[1] Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i den danske guldalder.[3]

Blandt Hammershøikendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.[1]

Litteratur redigér

Litteraturlisten er fra Statens Museum for Kunst[7]

  • Alfred Bramsen & S.Michaëlis : Vilhelm Hammershøi : København 1918 :Værkfortegnelse nr. 153.
  • Poul Vad : Hammershøi : [København] 1988 :s. 148-50, 355.
  • Poul Vad : Hammershøi : København 1988 :afb. p. 148, omtalt pp. 149-150
  • Neil Kent : The soul of the North : London 2001 :afb. p. 270 fig. 200 (s/h), omt. p. 270
  • Verden set på ny : København 2002 :omt. p. 82
  • Bente Scavenius : Hammershøis København : København 2003 :afb. p. 60 og omt. p. 59
  • Hans Edvard Nørregård-Nielsen : Dansk kunst : København 2003 :afb. 390
  • SMK highlights : København 2005 :omt.og afb. p. 115
  • Patricia G. Berman : In another light : New York 2007 :afb. p. 14 og omt. p.15: "The rigorously tight and neutralized palette and the lack of anecdotal incident, in fact, marked this as an eccentric view of the city, and one that intentionally supresses any references to modernity. In fact the muted light and tskewed perspetive obviate any historicist display, making this a view detached from both past and present." Endvidere om Eigveds Amalienborg p. 15f og Moltkes bestilling af statuen af Frederik V hos Saly.
  • Patricia G. Berman : Nyt lys over 1800-tallets danske maleri : [København] 2007 :afb.. p. 14, omt. p. 15 -16 og 18. "Det er et af kunstnerens mange isolationistiske og uudgrundelige malerier af Danmarks officielle arkitektur, og med sin(e) omkring 1,7 kvadratmeter er det et af hans største. Kunstneren havde foretaget en grundig undersøgelse af lokaliteten og havde sikret sig tilladelse til at gengive den fra anden sal i Levetzaus Palæ..."
  • Rodolphe Rapetti : De Van Gogh à Kandinsky : Bruxelles 2012 :fig. 87, ill. p. 121, omt. p. 122
  • Nordic art : München 2012 :Afb. p. 210 (fig. 1). Omt. p. 210.
  • Annette Weisner : Grossstadtbild und nordische Moderne : Kiel 2012 :afb. p. 184 (abb. 44), omt. p. 184ff
  • Timo Valjakka, Susanna Luojus : Vilhelm Hammershøi : Helsinki 2015 :afb. p. 38, 122, omt p. 39

Noter redigér

  1. ^ a b c Kasper Monrad, Hammershøi og Europa, 2012, ISBN 978 87 920 2356 8, side 182
  2. ^ "Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896". SMK. Arkiveret fra originalen 9. maj 2016. Hentet 26. maj 2016.
  3. ^ a b Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18
  4. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15
  5. ^ Nørgaard Larsen, Peter. "Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads, 1896". Arkiveret fra originalen 9. maj 2016. Hentet 27. april 2016.
  6. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16
  7. ^ collection.smk.dk

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.