Amalienborgmuseet i København er en del af Kongernes Samling, der også omfatter Rosenborg og Koldinghus samt H.M. Dronningens Håndbibliotek. Museet har til huse i Christian VIII's Palæ på Amalienborg, Den permanente udstilling i stueetagen ligger kronologisk i fortsættelse af Rosenborg-samlingen, idet den har fokus på den glücksborgske gren af kongeslægten, der har regeret siden 1863. Her findes en række historiske interiører fra perioden, bl.a. arbejdsværelser fra fire konger (Christian 9., Frederik 8., Christian 10. og Frederik 9.). Desuden omfatter den faste udstilling en samling af russisk juvelerkunst med kongelig proveniens samt et udsnit af Danmarks kronjuveler.

Amalienborgmuseet
Amalienborgmuseet har til huse i Christian VIII's Palæ på Amalienborg
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K
Grundlagt 1994
Direktør Thomas C. Thulstrup
Besøgende 151.862[1] (2017)
Offentlig transport

1A, 15 og 20E (Bredgade og Store Kongensgade)
26 (Dronningens Tværgade)

350S (Kongens Nytorv)
Eksterne henvisninger
Amalienborgmuseet
Oversigtskort
Amalienborgmuseet ligger i Region Hovedstaden
Amalienborgmuseet
Amalienborgmuseet
Amalienborgmuseets placering i Region Hovedstaden

Gæster har sædvanligvis adgang til de kongelige repræsentationslokaler på beletagen (1. sal), hvor der jævnligt er særudstillinger. Kongernes Samling tilbyder desuden rundvisninger i Christian VII’s Palæ, der fungerer som kongeligt gæste- og repræsentationspalæ.

Amalienborgmuseet blev oprindelig etableret i stueetagen i Christian IX’s Palæ (H.M. Dronningens residenspalæ), hvor det havde åbent i årene 1977-82. Museet åbnede på sin nuværende placering i 1994.

Referencer redigér

  1. ^ "Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2017)". Danmarks Statistik. Hentet 2019-01-29.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°41′4″N 12°35′33″Ø / 55.68444°N 12.59250°Ø / 55.68444; 12.59250