Andreas Herman Hunæus

dansk maler (1814-1866)

Andreas Herman Hunæus (8. december 1814 i Kolding15. maj 1866 i København) var en dansk portrætmaler.

Andreas Herman Hunæus

Personlig information
Født 8. december 1814 Rediger på Wikidata
Kolding, Danmark Rediger på Wikidata
Død 15. maj 1866 (51 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af J.L. Lund Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hunæus var søn af en næringsdrivende borger der, som siden flyttede til Randers, løjtnant, senere kaptajn, Hunæus, og var døv, vistnok fra fødselen, men i alt fald fra sit 2. år. Han blev elev af Det Kongelige Døvstummeinstitut 1823 og var der til sin konfirmation 1830. Der havde han lært skrædderhåndværket, men da han viste anlæg for tegning, satte faren ham i malerlære, hvorefter han begyndte at besøge Kunstakademiet 1831. Han blev hurtig elev af Modelskolen, men vandt først 1841 den mindre sølvmedalje. Imidlertid havde han lagt sig efter portrætmaleriet, begyndte at udstille 1833 og blev hurtig en ret anset portrætmaler, således at han endog i 1857 blev agreeret ved Akademiet, men da dets statutter samtidig forandredes, blev han aldrig valgt til medlem. Han malede adskillige af datidens ansete folk og i sit sidste leveår endog et portræt af prinsesse Dagmar til Hans Majestæt Kongen. Som historie- og genremaler har han derimod så godt som ingen betydning, og kun et billede af det københavnske liv, Volden, Store Bededags Aften, vakte en del opsigt. Hunæus ægtede i 1847 Thora Johanne Cathrine Garbrecht, datter af grosserer J.G.F. Garbrecht, og da hun døde i begyndelsen af 1866, tog han sig sit tab så nær, at han sygnede hen og fulgte hende i graven 15. maj samme år

Maleri udført af Hunæus i Sundby Kirke
Andreas Herman Hunæus, På Københavns Vold aftenen før Store Bededag , 1862, Statens Museum for Kunst.



Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 176, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger redigér