Antonin Novotný

tjekkisk politiker

Antonín Novotný (10. december 190428. januar 1975) var præsident i Tjekkoslovakiet fra 1957 til 1968 og generalsekretær i Det tjekkoslovakiske kommunistparti fra 1953 til 1968.

Antonin Novotný
Tjekkoslovakiets præsident
Embedsperiode
1957–1968
Foregående Antonín Zápotocký
Efterfulgt af Ludvík Svoboda
Personlige detaljer
Født 10. december 1904
Prag, Tjekkiet, Letňany, Tjekkiet
Død 28. januar 1975 (70 år)
Prag, Tjekkiet
Dødsårsag Hjertestop
Gravsted Malvazinky-kirkegården
Politisk parti Det tjekkoslovakiske kommunistparti
Ægtefælle Božena Novotná (1929-1975)
Religion Ateisme
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Antonín Novotný blev medlem af kommunistpartiet i 1921. Som følge af hans arbejde i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig blev han arresteret i 1941 og sat i Mauthausen koncentrationslejren, hvor han tjenestegjorde som Kapo, frem til han blev løsladt af amerikanske styrker 5. maj 1945.

Han gjorde karriere i kommunistpartiet efter krigen og blev udnævnt til førstesekretær (generalsekretær) i 1951, men trak sig fra stillingen. Men da Rudolf Slánský blev presset ud af denne stilling to år senere, efterfulgte Novotný ham og blev i realiteten den øverste politiske leder i Tjekkoslovakiet, da præsident Klement Gottwald døde samme år. Han blev genvalgt i 1958 og 1964, og fra 1957 var han i tillæg præsident i landet efter præsident Antonín Zápotocký døde dette år.

Mens Zápotocký og statsminister Viliam Široký ønskede mere liberalt styre, kunne Novotný udmanøvrere disse, da han havde Sovjetunionens støtte.

Hans strenge, autoritære regime mødte stadig større folkelig modstand, men han holdt sig på magten helt frem til januar 1968, da han blev tvunget til at trække sig og Alexander Dubček overtog som partisekretær. Statsminister Jozef Lenárt fungerede nogle få dage som præsident, før stillingen blev overtaget af Ludvík Svoboda. Dette udløste Foråret i Prag.

BiografiSpire
Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.