Arthur Nikisch
Arthur Augustinus Adalbertus Nikisch (født 12. oktober 1855 i Mosonszentmiklós i Ungarn, død 23. januar 1922 i Leipzig i Tyskland) var en ungarsk dirigent.
| Arthur Nikisch | |
|---|---|
.jpg) | |
| Information | |
| Født |
12. oktober 1855  Lébény, Ungarn, Mosonmagyaróvár, Ungarn, Bučovice, Tjekkiet, Mosonszentmiklós, Ungarn |
| Død |
23. januar 1922 (66 år), 24. januar 1922 (66 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted |
Südfriedhof Leipzig |
| Statsborger |
Tyskland, Ungarn, Østrig |
| Børn |
Mitja Nikisch |
| Sprog |
Tysk, ungarsk |
| Genre |
Klassisk musik |
| Beskæftigelse |
Dirigent, universitetsunderviser, pianist |
| Medlem af |
Berliner Philharmonikerne |
| Pladeselskab |
Deutsche Grammophon |
| Instrumenter | |
|
Klaver, violin | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Nikisch er blevet kaldt direktionens fader. Han dannede skole for mange store dirigenter i sin måde at dirigere på. Han uddannede dirigenter som Adrian Boult og Fritz Reiner.
Han uropførte Anton Bruckners 7. symfoni i 1884 og dirigerede Gewandhausorchester Leipzig, Boston Symphony Orchestra, Berliner Philharmonikerne, Wiener Philharmonikerne og Concertgebouworkest.
Nikisch var den første, der indspillede Ludwig van Beethovens 5. symfoni på grammofonplade i 1913 som en af de tidligste indspilninger nogensinde. Han var højt anset af store dirigenter som Herbert von Karajan, Leopold Stokowski, George Szell og Arturo Toscanini.
Indspilninger redigér
Nikisch er hovedsageligt indspillet på pladeselskaberne: Deutsche Grammophon og EMI.
Kilde redigér
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne biografi om en dirigent er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |