Asfrid Odinkarsdatter
Asfrid Odinkarsdatter (dronning i Danmark i begyndelsen af 900-tallet) er kendt fra to runesten fundet i nærheden af Hedeby, rejst af hende til minde om hendes søn, kong Sigtryg.
| Asfrid Odinkarsdatter | |
|---|---|
| Dronning af Danmark - formodentlig kun Sønderjylland | |
| Ægtefælle | Gnupa |
| Børn | Sigtryg |
Liv og Levned redigér
Fra de to runesten ved vi, at Asfrid var datter af Odinkar, gift med kong Gnupa og mor til kong Sigtryg. Gnupa formodes at have været konge i Sønderjylland og siges at være søn af Olaf fra Sverige, der kom til Danmark i begyndelsen af 900-tallet for ifølge Adam af Bremen og munken Widukind at tage kongemagten med våbenmagt. Ordlyden på de to runesten opført af Asfrid kunne antyde, at hun overlevede først sin mand og siden sin søn. Men det kan også betyde, at området ved Slesvig var hendes arveland.[1]
Runesten redigér
Asfrid opsatte to runesten som mindesmærker for sin søn Sigtryg. Disse runesten udgør to ud af fire runesten fundet ved Hedeby.
Hedeby 2 redigér
Deres oprindelige placering kendes ikke, men den første (DR2) blev fundet i to stykker ved Hedeby. Denne kaldes ofte den lille Sigtryg runesten:
Omskrivning af indskriften til latinske bogstaver redigér
- A osfriþr : karþi : kum bl ' þaun oft : siktriku :
- B sun (:) (s)in : oui : knubu
Transskription til oldnordisk redigér
- A Asfriþr gærþi kumbl þøn æft Sigtryg,
- B sun sin ok Gnupu.
Oversættelse til dansk redigér
- A Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg,
- B hendes og Gnupas søn.
Hedeby 4 redigér
Den anden, den store Sigtryg-runesten (DR4) var blevet genanvendt ved en bastion ved Gottorp Slot ved Slesvig. Herpå stod der:
Omskrivning af indskriften til latinske bogstaver redigér
- A osfriþr ÷ karþi kubl ÷ þausi ÷ tutiR ÷ uþinkaurs ÷ oft ÷ siktriuk ÷ kunuk ÷
- B ÷ sun ÷ sin ÷ ÷ auk ÷ knubu ÷
- C kurmR (÷) raist (÷) run(a)(R) (÷)
Transskription til oldnordisk redigér
- A Asfriþr gærþi kumbl þøsi, dottiR Oþinkors, æft Sigtryg kunung,
- B sun sin ok Gnupu.
- C GormR rest runaR.
Oversættelse til dansk redigér
- A Asfrid, Odinkarsdatter, gjorde disse kumler efter kong Sigtrud,
- B hendes og Gnupas søn.
- C Gorm ristede runerne.
Kulturelle gengivelser redigér
Litteratur:
- Sigfred Pedersen (1956): Thyra Danebod; Udgiver: Aschehoug, 1956
Litteratur redigér
- Jenvold, Birgit (2000) Danmarks Dronninger: fra Danebod til Dorothea. Museet på Koldinghus. ISBN 87-87152-45-2
- Skovgaard-Petersen, Inge (2003). "The Making of the Danish Kingdom". In Helle, Knut. The Cambridge History of Scandinavia: Prehistory to 1520. Cambridge University Press. p. 174. ISBN 0-521-47299-7.
- Nielsen, Michael Lerche (2000). "Swedish Influence in Danic Runic Inscriptions". In Düwel, Klaus. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Berlin: Walter de Gruyter. pp. 127–147. ISBN 3-11-016978-9.
- Barnes, Michael P. (2000). "The Hedeby Inscriptions, the Short-Twig Runes, and the Question of Early Scandinavian Dialect Markers". In Düwel, Klaus; et al. Reallexikon der Germanischen Alterturnskunde. Berlin: Walter de Gruyter. pp. 101–108. ISBN 3-11-016978-9.
Referencer redigér
- ^ Jenvold, Birgit (2000) "Danmarks Dronninger: fra Danebod til Dorothea", s. 8
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |