Aulum

stationsby mellem Herning og Holstebro

Aulum eller Avlum er en stationsby i Vestjylland med 3.247 indbyggere (2023)[1] i Aulum Sogn mellem byerne Herning og Holstebro. Tidligere hovedby i Aulum-Haderup Kommune, men indgår nu i Herning Kommune i Region Midtjylland.

Aulum
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Herning Kommune
Sogn Aulum Sogn
Postnr. 7490 Aulum
Demografi
Aulum by 3.247[1] (2023)
Kommunen 89.952[1] (2023)
 - Areal 1.323,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aulum.dk
Oversigtskort

Byens profil præges af vartegnet Aulum Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1908, som blev renoveret 2000-08 og nu benyttes til sociale og kulturelle formål som kunstudstillinger.[2]

Der har været skolegang i Aulum siden før 1830, hvor Aulum Gl. Skole blev opført. I 1925 blev den gamle skole afløst af den nyopførte Aulum Byskole. Skolen er siden blev udvidet flere gange og har "opslugt" eleverne fra de tidligere skoler i nabolandsbyerne. I 2015 blev Aulum Byskole sammenlagt med Hodsager Centralskole til Aulum-Hodsager Skole med fortsat undervisning på begge de hidtidige matrikler.[3]

I 2017 byggedes en ny hal i forbindelse med byens fritidscenter. Finansieringen af hallen skyldes dels Herning Kommune, dels bidrag fra private og erhverv. Der blev i alt indsamlet kr. 6.612.857.[4]

Historie redigér

Jf. J.P.Trap: Danmark I middelalderen (1325) hed byen Aflum [5], der betyder avlested[6].

Uenighed om stavemåden redigér

Jfr. Dansk Sprognævn er den officielle stavemåde "Avlum". Men den accepteres ikke lokalt: DSB opsatte i 1970'erne et skilt med "forkert" stavemåde; men måtte "rette" efter en underskriftsindssamling.

Kendte bysbørn redigér

Forfatteren Jytte Sidelmann er opvokset i Sørvad udenfor Aulum.

Komiker og podcaster Peter Løhde er født og opvokset i byen[7] og omtaler den ofte i sine podcasts.

Journalist og ansvarshavende chefredaktør for B.T., Michael Dyrby er opvokset i Aulum og har flere gange skrevet indlæg om sit forhold til byen.

Fodboldspilleren Rasmus Nicolaisen er opvokset i Aulum.

Kilder redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Møllens Historie Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, www.aulummolle.dk, hentet 25-05-2014
  3. ^ Om skolen - grundlæggende oplysninger. Skolens hjemmeside, besøgt 10. marts 2021.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. januar 2020. Hentet 24. februar 2020.
  5. ^ "Aulum". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ^ Aulums Byvåben
  7. ^ Biografi, Peter Løhde, Vanvittigverdenshistorie.dk