Ayaka Ikehara

japansk håndboldspiller

Ayaka Ikehara (født 24. september 1990 i Urasoe, Okinawa, Japan) er en kvindelig japansk håndboldspiller, der spiller for Nykøbing Falster Håndboldklub og Japans kvindehåndboldlandshold.[1]

Ayaka Ikehara
Personlig information
Fulde navn Ayaka Ikehara
Født 24. september 1990 (33 år)
Urasoe, Okinawa, Japan
Statsborger Japansk
Højde 157 cm
Klubinformation
Positioner Højre fløj
Nuværende klub Nykøbing Falster Håndboldklub
Trøjenummer 21
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2012-2017 Mio Violet'Iris
2017-2020 NFH
2020-2023 Odense Håndbold
2023- NFH
Landshold
2012- Japan 36 (93)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Hun skiftede overraskende til den danske liga i 2017, til de danske mestre fra Nykøbing Falster Håndboldklub.[2] Hun blev derfor også den første japanske spiller i både den danske liga og EHF Champions League. Ikehara gjorde sig allerede bemærket i den første sæson i klubben, trods hendes ukendskab til den europæiske spillestil og det blev også belønnet med en plads på All-Star holdet som bedste højre fløj i HTH GO Ligaen 2017-18.[3][4][5]

Hun pådrog sig en korsbåndsskade i februar 2019, der holdt hende ude resten af 2018/19-sæsonen.[6] Hun var tilbage på håndboldbanen i november samme år og deltog også ved VM på hjemmebane i december.[7]

Hun skrev i januar 2020 under med Odense Håndbold, til og med 2021.[8] Hun var i Odense indtil 2023, hvor hun skiftede tilbage til Nykøbing Falster Håndboldklub.[9]

Hun repræsenterede Japan, da hun var blandt de udvalgte i landstræner Ulrik Kirkelys endelige trup ved Sommer-OL 2020 i Tokyo, hvor holdet endte på en samlet 12.-plads.[10] Hun deltog også ved VM 2015 i Danmark og VM 2017 i Tyskland.[11][12]

Hun var også med til at vinde sølv ved Asienmesterskabet i 2018 på hjemmebane, dog efter finale-nederlag til Sydkorea, med cifrene 25-30.[13]

Referencer redigér

  1. ^ "XXI Women's World Championship 2013. Team Roster, Japan" (PDF). IHF. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. december 2013. Hentet 7. december 2013.
  2. ^ "NFH henter japansk landsholdsspiller til truppen". TV2 Øst. 6. juni 2017.
  3. ^ "HTH GO Ligaen: Grundspillets All Star hold kåret". Divisionsforeningen Håndbold. 16. maj 2018.
  4. ^ Ayaka Ikehara | Around the World | Women's EHF Champions League 2017/18 - Youtube Video
  5. ^ "A Japanese winger who found home in Denmark". European Handball Federation. 16. november 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "NFH-profil i grimt solouheld: - Det gør ondt helt ind i hjertet". TV2 Sport. 30. januar 2019.
  7. ^ "Uafgjort i EHF Cuppen – og comeback til Ayaka". nfh.dk. 10. november 2019. Arkiveret fra originalen 26. september 2020. Hentet 21. april 2020.
  8. ^ "Odense Håndbold: Farvel til tre landsholdsspillere - henter VM topscorer". TV2 Fyn. 9. januar 2020.
  9. ^ https://folketidende.dk/sport/nfh-henter-japaner-hjem#:~:text=NYKØBING%3A%20Japanske%20Ayaka%20Ikehara%20er,dagens%20hjemmekamp%20mod%20Aarhus%20United.
  10. ^ "Olympic Games Tokyo 2020 - Women's Team Roster Japan" (PDF). International Handball Federation. Hentet 3. august 2021. (engelsk)
  11. ^ "XXII Women's World Championships 2015, Denmark. Team Roster Japan" (PDF). International Handball Federation. Hentet 3. august 2021.
  12. ^ 2017 World Women's Handball Championship roster
  13. ^ "Heartbreak for hosts Japan in Asian Women's Championship". ihf.info. 9. december 2018.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en japanske håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.